Mads Christiansen
Mads Christiansen
Købmand. Født 18. Maj 1841 Tørring Melhede + Januar 1916
Mads Christiansen kom til Vejle som 22-årig for sammen med sin ældre broder Jens Christian Christiansen at starte en købmandshandel i Madam Grytters hus - tidligere Acissebod - på hjørnet af Horsensvej og Vestergade (i dag Nørretorv).
Jens Christian flytter i 1872 til Sønderbro og åbner der en Købmandshandel med broderen Frederik Leth Christiansen f. 1. Marts 1853.
Mads får nu hjælp af sin mindre broder Johan Severin Christiansen f.18. Maj 1849 og i 1880 opføres de nuværende ejendomme på hjørnet af Nørretorv og Vestergade samt Vestergade nr. 6 med kornlager og rejsestald i bagbygningen. Efter nogle år opføres en Korn- og Foderstofsilo på Vejle havns sydlige kaj.
Efter nogle år flytter Johan Severin til Horsens for at starte købmandsvirksomhed der.