Vejle Idræts Forening
Fra VejleWiki
Version fra 26. jan 2017, 10:51 af WikiSysop (diskussion | bidrag)
VIF blev dannet den 7. maj 1907 med det formål at dyrke fri idræt. Det første idrætsstævne i foreningen fandt sted i oktober 1907 med konkurrence i forskellige atletik-øvelser.
Foreningen dyrkede atletik på den gamle sportsplads ved Horsensvej, men i 1924 åbnede idrætsparken oven for bakken, og her fik foreningen gode forhold med løbebaner og springgrave. Af kendte navne i VIF kan nævnes ti-kæmperen Svend Aage Thomsen, der oprettede idrætsskolen, og kuglestøderen Ole Lindskjold.
VIF holder stadig til på Vejle Stadion i Nørreskoven, og man kan i dag træne løb, spring, kast og triathlon.