Lone Hvass

Fra VejleWiki
Version fra 22. okt 2019, 18:47 af Totte (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Lone Hvas (f. 1943) er mag. art. i forhistorisk arkæologi og tidligere museumsinspektør ved Vejle Kulturhistoriske Museum, hvor hendes ægtefælle, Steen Hvass var leder. Lone Hvass var ansat på det kulturhistoriske museum i Vejle i årene fra 1977 til 1995.

Sammen med sin mand, Steen Hvass, flyttede hun siden til Helsingør, og her blev hun ansat som museumsinspektør ved Helsingør Kommunes Museer.

Gennem årene i Vejle og Helsingør var Lone Hvass en flittig formidler af kulturhistorien. I Vejle-årene skrev Lone Hvass blandt andet bøger om Egtvedpigen og om Vejles berømte moselig, Dronning Gunhild. Desuden var Lone Hvass en del af forfatterholdet på bind 1 af bogværket Vejles Historie.

Lone Hvass var også deltager i Piet van Deurs berømte kulturhistoriske tv-quiz, som hed ”Hvad er det?”, hvor deltagerne skulle gætte kulturhistoriske genstande, deres tidsalder og anvendelse.

Lone Hvass har gennem hele sit professionelle virke været kendt som en eminent god formidler af kulturhistoriske emner. Senest har Lone Hvass sammen med Torben Bill-Jessen arbejdet med at undersøge trolddomsprocesser i Helsingør i årene 1625-1626, hvor otte kvinder blev brændt. Deres fælles forskning er formidlet i en bog.


Kilde

Vejle Stadsarkiv – U9601.