vejlewiki:Ophavsret

Brug af tekster

Artiklerne i VejleWiki skrives af brugerne. Derfor vil artiklerne oftest være skrevet af flere forskellige forfattere; det betyder, at artiklernes ophav er diffust og umuligt at udrede.

Derfor overgår retten til artikler, der lægges op på VejleWiki til VejleWiki.

Tekst, der i forvejen er beskyttet af ophavsretten, må ikke lægges op på VejleWiki. Det er dog tilladt at citere eller bringe begrænsede uddrag, så længe de overholder retningslinjerne i § 22 i Ophavsretsloven.

Der står: "Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet."

Benytter man citater og uddrag, skal der derfor altid bringes en tydelig angivelse af forfatter, og hvilket værk det er taget fra.

Artiklerne på VejleWiki er skrevet med det formål at oplyse om historie i Vejle og omegn. Siderne kan læses frit på siden. Ophavsretten til artiklerne haves af VejleWiki.

Brug af hele artikler i anden sammenhæng end på VejleWiki, kan kun ske efter aftale med VejleWiki og Vejle Stadsarkiv. Det er tilladt at citere og bringe uddrag af artikler, jævnfør Ophavsretslovens § 22 som er nævnt ovenfor.

Citater og uddrag af artikler fra VejleWiki, kan bringes frit, hvis der sker en tydelig kreditering af VejleWiki.dk samt oplysninger om, hvilken artikel uddrag eller citat er taget fra.

Brug af billeder

VejleWiki respekterer på enhver tænkelig måde ophavsretten til de anvendte illustrationer. VejleWiki tillader kun, at du illustrerer en artikel med billeder, som du er sikker på ikke er beskyttet af Ophavsretsloven, eller hvor ophavsrethaveren udtrykkeligt har givet tilladelse til visningen.

Skulle VejleWiki alligevel uberettiget vise et billede, hvor ophavsretten ikke er afklaret eller respekteret, fjernes det når vi bliver gjort opmærksom herpå.

I billedbemærkningerne vil der til det enkelte billede være anført, om det tilhører Vejle Stadsarkiv. I det tilfælde er det muligt at kontakte Vejle Stadsarkiv for at erhverve en kopi eller få tilladelse til at anvende pågældende foto i en anden sammenhæng, mod betaling.

Ophavsretsloven

Ophavsretsloven indeholder to paragraffer, som beskytter fotografier - man skelner mellem fotografiske værker (§1) og fotografisk billeder (§70). Vær opmærksom på at rettighedshaver til et fotografisk værk er OPHAVSMANDEN, mens rettighedshaver til et fotografisk billede er FREMSTILLEREN, d.v.s. fotografen.

Fotografiske værker

For at et fotografi kan karakteriseres som et “værk”, skal det have en vis originalitet, det skal være resultatet af en selvstændig skabende indsats, så er det beskyttet i 70 år efter fotografens død. Det er en god tommelfingerregel, at alle billeder taget af en professionel fotograf under alle omstændigheder er et "værk". Har en fotograf været ansat på en avis, vil rettigheden typisk være gået over til arbejdsgiveren ifølge aftale eller efter sædvane. Derfor skal selve udgiveren af avisen kontaktes, hvis man ønsker at benytte et beskyttet fotografi inden for beskyttelsestiden. "Værker" kan også være fotos, som af en eller anden årsag har fået ikon- eller kultstatus og indgår i offentlighedens hukommelse om en bestemt person eller begivenhed.

Fotografiske billeder

Fotografiske billeder er så de resterende, altså de “tilfældige”, uprægnante optagelser - som oftest private optagelser. Et amatørfotografi vil være beskyttet efter ophavsretslovens § 70. Det betyder, at det er beskyttet indtil 50 år efter, det blev fremstillet. Denne tidsfrist kan dog ikke anvendes på ”fotografiske billeder” fremstillet før 1.1.1970 (§ 91) - dvs. at en fotograf ikke kan gøre sine rettigheder gældende over for ”fotografiske billeder” optaget før 1970. I så tilfælde er fotografiet ikke beskyttet og kan frit benyttes, men fotografens navn skal stadig nævnes.