Vejle Koncertforening
Vejle Koncertforening blev stiftet i november 1941. Formålet var at udbrede den klassiske orkestermusik. Den første formand blev organist Johs. Wolthers, og i bestyrelsen sad også to af byens kendte kapelmestre: Elmo Petersen og Alf Telling.
I årene derefter havde foreningen god tilslutning, og i 1946 nåede medlemstallet helt op på 698, så man måtte lukke for medlemstilgangen. Koncertforeningens orkester blev dirigeret af Edmund Hansen. Konkurrencen fra andre tilbud og TV betød dog nedgang i publikumsantal, og antallet af medlemmer var helt nede på 150, så i marts 1956 vedtog man at nedlægge foreningen. I stedet overtog Vejle Byorkester, som havde sin første koncert 16. oktober 1956.
Litteratur
Flemming Sørensen: Musiklivet i Vejle. Vejle 1977, s. 36 ff