J. C. Christiansen
Fra VejleWiki
Version fra 9. mar 2011, 08:59 af Poupo (diskussion | bidrag)
Købmand. Født 23. april 1836 i Tørring, død 14. august 1908.
J. C. Christiansen kom til Vejle i 1873. Han drev købmandshandel ved Nørretorv sammen med broderen Mads Christiansen. Købte ejendommen Søndergade 29 i 1877. Her drev han købmandshandel og brændevins-brænderi, og fortsatte med brænderiet efter at have overladt købmandshandelen til en tredje bror, Frederik Christiansen i 1885.
J. C. Christiansen var en hyppig støtte i forbindelse med industrialiseringen i Vejle. Han var med til at igangsætte flere industrielle foretagender og sad som medlem i adskillige firmabestyrelser, f. eks. Vejle Bomuldsspinderi, Vejle Bolte- og Møtrikfabrik samt Østjydske Bryggerier.