Ingvard Smidt

Fra VejleWiki
Version fra 4. apr 2011, 14:24 af Poupo (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Den Smidtske Gård, 1916

Købmand. Født 1767. Død 1827.

Ingvard Smidt var født i Hedensted som søn af Niels Pedersen Smed. Han fik handelsuddannelse, og den 17. januar 1797 løste han borgerskab som købmand i Vejle. Samme år blev han gift med Karen Larsdatter, datter af grovsmed Laus (Lars) Thomsen, Nørregade 12 (nuv. nr. 22).

Efter borgerskabets erhvervelse begyndte han formodentlig forretning i lejede lokaler i Torvegades nordlige ende, men 29. januar 1799 erhvervede han gården matr. nr. 95 i Søndergade af avlsbruger Peder Christensen Slott. Her i byens sydlige del havde han den fordel, at han kunne tiltrække bønderne i Vejles sydlige opland som kunder.

I årene derefter byggede Smidt huse på hele grunden + på nabogrunden, matr. 96, som han købte 1800. I 1820 var hele gården færdigbygget, og den fremstår i dag nogenlunde på samme måde som dengang - Den Smidtske Gård.

Ingvard Smith blev en velhavende købmand, der ejede jord både på Nørremarken og Søndermarken og i Vejle Enge. Efter hans død i 1827 førte enken købmandsgården videre indtil 1831, hvor sønnen Niels Smidt overtog.

Litteratur

  • Holger Pedersen: Den Smidtske Gård. Søndergade 14 i Vejle. 2000.