Fakkegrav Hotel
Fra VejleWiki
Version fra 13. dec 2010, 14:28 af Dbn (diskussion | bidrag)
Beliggende på nordsiden af Vejle Fjord.
Hotellet består af tre hovedbygninger. Den største - også kaldt "Annekset" - blev bygget 1859 og var oprindeligt pakhus for den vejlensiske storkøbmand Christian Andersen. Skråt over for annekset lå en gammel bindingsværksbygning, som i allerældste tid fungerede som handelssted og gæstgiveri.
Livet omkring pakhuset gav grundlag for byggeri af et egentligt hotel, og de ældste dele af det nuværende hotels hovedbygning er bygget 1879. Pakhuset havde en levetid på godt 50 år. Herefter lod den daværende ejer Elisius Petersen den gamle bygning indgå som en del af hotellet. Til hotellet hørte en landgangsbro, hvor fjordbådene fra Vejle kunne lægge an.