Idrættens Hus
Idrættens Hus på Vestre Engvej (nu Willy Sørensens Plads) blev indviet den 7. maj 1972. Allerede i 1970 havde man taget svømmehallen i brug, men i 1972 blev hele komplekset med flere haller taget i brug.
I 1970'erne var Idrættens Hus Vejles koncertsted, hvor man kunne opleve både Oscar Petersen, James Last, Sweet, Procul Harum, Gasolin' og ABBA. Men der er naturligvis også blevet dyrket en masse idræt i hallerne, både af byens egne foreninger og ved større stævner. Fx. var der i 1990'erne EM i boksning, Danish Open i badminton og EM i kvindehåndbold.
Den 11. april lagde Idrættens Hus rum til Socialdemokraternes ekstraordinære kongres, hvor Poul Nyrup Rasmussen blev valgt til formand i stedet for Svend Auken.
Det store idrætsanlæg er overtaget af DGI og navnet er nu DGI-Huset.