Tirsbæk Gods

Fra VejleWiki
Version fra 18. jul 2011, 07:52 af Dbn (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Hovedbygningen på Tirsbæk, ca. 1980

Godset er beliggende på nordsiden af Vejle Fjord ca. 7 km øst for Vejle.

Godsets historie går formentlig helt tilbage til 1200-tallet.

Den først kendte ejer af Tirsbæk Gods var Jens Lavesen (Dyre) i 1401, godset forblev i denne slægts eje indtil begyndelsen af 1600-tallet. Senere har forskellige adelsslægter ejet godset bl.a. Lunge, Bryske, Bille og Rosenkrantz.

Hovedbygningen på Tirsbæk Gods blev opført ca. 1550 af Iver Lunge og trappetårnet i 1577, mens Niels de Linde og hans efterkommere i 1700-tallet foretog en gennemgribende omlægning af have og park. Hovedbygningen blev moderniseret i 1757 og 1866.


I 1912 købte kammerherre Frode Neergaard og hustru Astrid E. Neergaard, datter af ØK’s stifter H.N. Andersen, godset af lensgrevinde Johanne Christiane Cornelia Schacks arvinger. Der blev herefter i årene 1914-19 udført et omfattende restaureringsarbejde. Man fjernede det hvide kalklag og de røde mursten kom atter frem i dagens lys. I 1975 overdrog Astrid Neergaard Tirsbæk Gods til barnebarnet Vibeke Algreen-Ussing.

I dag ejes Tirsbæk Gods af Hans Henrik Algreen-Ussing, der gennem mange forskellige initiativer har skabt en rentabel drift, bl.a har Tirsbæk Gods Danmarks eneste Off-road-køreskole. Der er ikke offentlig adgang til godset, men et julemarked på gårdspladsen trækker hvert år mange besøgende.

På Historisk Atlas

Tirsbæk Gods på Historisk Atlas

Billeder