Slavekrigen 1848
På grund af de politiske forhold mellem Kongeriget og hertugdømmerne var der uro i befolkningen. I marts 1848 skrev Vejles borgerrepræsentation til kong Frederik den Syvende, at man var parat til at værne Fædrelandet mod dets fjender, og den 26. marts blev der slået alarm. Man sagde, at 603 tugthusslaver var undsluppet fra Rendsborg, og at de drog hærgende og plyndrende op gennem Jylland. Rygtet blev bragt til Vejle af en mand ved navn Lars Jensen. Han mente at vide, at gården Kjeldkær ved Bredsten var brændt af. Han fik alarmeret Borgervæbningen, som drog ud for at undersøge forholdene. Folk blev meget opskræmte. Mænd såvel som kvinder samledes på Rådhustorvet bevæbnet med alt, hvad man kunne finde at forsvare sig med, knive, økser og selvlavede våben.
Da Borgervæbningen kom tilbage med den besked, at der ingen slaver fandtes vestpå, kom Lars Jensen i en slem klemme. Han blev beskyldt for at havde ladet sig købe til at lokke Vejle bys forsvar langt ud mod vest, så fjenden kunne tage byen uden modstand. Lars Jensen blev sat i arresthullet, men da han forklarede, at han havde været i god tro, blev han dog løsladt dagen efter. Det usande rygte vandrede rundt i hele landet og spredte skræk og rædsel.
Den 3. maj samme år rykkede den rigtige fjende fra syd ind i Vejle.
Litteratur
- C. V. Petersen ”Vejle Bys Historie”, 1927.
- Christen Hvelplund i Vejle Amts Årbog 1969.
Billeder
Gammelt tysk kort over Vejle - dateret 8. maj 1849
Generalløjtnant Mathias von Lüttichau, godsejer på Store Grundet, gjorde tjeneste under Treårskrigen
