Indre Mission
Fra VejleWiki
Version fra 15. dec 2010, 11:38 af Dbn (diskussion | bidrag)
Indre Mission fik fodfæste i Vejle i 1880, da J. L. G. Mønster blev ordineret som medhjælper ved Sct. Nicolai Kirke.
Mønster var sammen med cand. pharm. Frederik Moe, initiativtager til stiftelsen af en "Ynglingeforening" og "Kristelig broderforening" i indremissionsk regi. Tilslutningen til missionsmøderne var stor, og allerede i 1885 stod et missionshus færdigt. I de følgende år fik Indre Mission en stærk position i Vejle.
Bevægelsen knyttede sig i begyndelsen af 1900-tallet særligt til Sct. Nikolai, mens forholdet til Vor Frelsers Kirke ofte var mere problematisk.