Christen Jensen Christensen Søndergaard
Christen Jensen Christensen Søndergaard blev født den 17. januar 1860 i Sondrup ved Odder. Søndergaard havde rod i et aktivt, åndeligt gårdmandshjem i Hads Herred. Han følte sig til sin død uløselig knyttet til herredets folkekultur og natur. Forældrene var gårdejer og sognefoged Jens Christensen Søndergaard (1817-1900) og Ane Marie Sørensdatter (1825-99). Barndomshjemmet var præget af den bjørnbakske bevægelse, der særlig var koncentreret omkring Aarhus-egnen. Denne politiske og kulturelle strømning var udgået af skolemanden Lars Bjørnbaks ideer om fokus på bondestandens materielle vilkår og på en stærk antimilitarisme. Viby Højskole ved Aarhus var grundlagt med baggrund i Bjørnbaks tanker, og mottoet for højskolen var: Kundskab er magt. Uvidenhed er trældom. Altså, bondemand frem, frem! Søndergaard følte sig ikke draget af den bjørnbakske tankegang, men blev derimod stærkt påvirket af den grundtvigianske Testrup Højskole, der konstant lå i kamp med ”jætterne” fra naboskolen i Viby.
I 1877 begyndte han på Gedved Seminarium, hvor den navnkundige venstrefører J. C. Christensen var blandt hans medstuderende. Han var en af det vidtfavnende venstrepartis høvdinge hen imod afslutningen af de mange Højre-regeringer i 1890’erne. Ved Systemskiftet i 1901 blev han kultusminister, og fra 1905-08 var han regeringsleder (konseilspræsident). I 1880 tog han skolelærereksamen. Fra 1880-83 var Christen Søndergaard hjælpelærer i Stautrup; 1883-88 lærer ved Gedved Seminarium. I 1888 blev han redaktionssekretær ved Horsens Folkeblad, hvor den unge Emil Bojsen var redaktør. Bojsen var en anden af de mange opinionsdannere, som venstre i løbet af de sidste årtier af 1800-tallet fik rundt omkring i landet, ikke mindst i kraft af de mange venstreblade i provinsen.
Det redaktionelle arbejde på lokalavisen tiltalte Søndergaard i en sådan grad, at landstingsmand Thomas Nielsen (1813-1895) blev opmærksom på ham. I 1892 blev han som afløseren for Thomas Nielsen redaktør af Vejle Amts Folkeblad. I 1865 blev han venstrebladets første redaktør, og han var tillige Vejlekredsens repræsentant i Folketinget 1870-1887 og derefter indtil sin død medlem af Landstinget. Da Søndergaard i 1892 kom til Vejle, stod egnens venstre delt, og byen havde to venstreblade. Foruden Vejle Amts Folkeblad udkom den radikale Vejle Amts Dagblad også fra 1892-1902. Det varede således ikke længe før der kun var plads til en ventreavis under hans ledelse. Det radikale Venstre fik aldrig en stærk politisk platform i Vejle. Hans politiske bevidsthed blev vakt under forfatningskampen, der var en dramatisk politisk kamp med udgangspunkt i fortolkningen af grundloven (se Kongejubilæum i Vejle 1888 og Rubinjubilæum i Vejle 1903). Det var i første række den politiske interesse, der fik ham ind i bladvirksomhed.
Han har dannet skole i dansk journalistik med den korte, knappe artikel, hvor det overflødige er bortretoucheret. Et forbillede var den norske redaktør Olav Thommesen ved Verdens Gang. I en lang række år var han plaget af en alvorlig gigtsygdom, der tvang ham til at holde sig uger eller måneder i sengen. Hans stærke viljekraft og under alle forhold ukuelige humør holdt ham oppe. Senere kom andre alvorlige sygdomme; men også da viste det sig til alles overraskelse at han rejste sig igen og tog fat på det uundværlige arbejde. Han kunne ligge lænket til sygelejet i måneder og alligevel skrive. Søndergaard blev aldrig nogen udpræget partisoldat, og i forbindelse med så principielle sager som grundlovsændringen i 1915, salget af De vestindiske Øer i 1916 og grænsespørgsmålet ved genforeningen 1920 var han ikke bleg for at tage særstandpunkter. Politisk var han fortaler for en sammenslutning af det moderate venstre og Venstrereformpartiet, som i 1910 blev en realitet. Han var af natur liberalt indstillet, og som redaktør gav han også sine medarbejdere en udstrakt frihed i valg af journalistiske emner. Som journalist mestrede han såvel den opildnende artikel som satiren. Han skrev dagligt små moraliserende artikler under mærket "Vejlenser". Derudover var han en aktiv deltager i ungdomsoplysningen og det kirkelige menighedsarbejde.
Søndergaard var formodentlig en af de mest skrivende redaktører i Danmark. Han afslog kategorisk alle offentlige hverv, eftersom en redaktør efter hans opfattelse burde stå som en fri, uafhængig mand i samfundet. Den 19. august 1893 blev han gift i Hvirring med Dagmar Emilie Theodora Petersen (1871-1959). Han døde den 20. februar 1933 i Vejle, og blev begravet sammesteds.
Litteratur
- Vejles Historie, bd. 2 - Moderne tider 1786-1970, 1998
- Vejle Amts Folkeblad 1965
