Vejle Skyttelaug
Indviet 06/09 1859 men var reelt oprettet allerede 17/12 1858.
Allerede i 1858 blev der nedsat en komite med det formål at få oprettet et skyttelaug i Vejle. Komiten bestod af Niels Gylding jr, tømrermester S. Nichum, købmand C.H. Nix, jernstøber A. Rasmussen, købmand Samuel Seligmann, købmand S. Chr Wulff, amtmand Orla Lehmann, justitsråd M. Anchersen, smedemester J.P. Sørensen samt daværende byfoged Ove Malling Hersleb. Komiten skulle lægge planer for et skyttelaug og finde midler til oprettelsen. Der blev tegnet over 200 aktier og man kunne herefter købe grunden Hurodde af købmand N.F. Møhl, hvor man byggede Skyttehuset, der stod færdig i løbet af sommeren 1859.
Man indviede Skyttelauget 6. september 1859 og laugets første fugleskydning blev afholdt dagen efter, hvor snedkermester H. Wegener blev laugets første fuglekonge. Datidens fugleskydning var en af Vejles store begivenheder og kunne på det nærmeste gøre hele byen mennesketom, når alle drog ud til Skyttehuset. Dette skete i et stort optog der startede ved Rådhuset og gik forbi bryggeriet - hvor man naturligvis kunne få en forfriskning - for at slutte ude ved Skyttehuset.
I 1861 havde Skyttelauget fornemt besøg, da Frederik VII og Grevinde Danner besøgte Skyttehuset. Reelt var det det eneste sted, der var stort nok i Vejle. Der blev senere opsat en mindesten i Nørreskoven for besøget.
Igen i 1869 var der kongebesøg, da Christian IX og dronning Louise aflagde besøg. Laugets formand Ørsted holdt tale for kongeparret.
I 1864 måtte man aflyse skydningen, da Vejle var besat i forbindelse med krigen Preusen og Østrig.
Da 1. Verdenskrig brød ud var det trange tider for lauget,og man besluttede i 1915 at sælge Skyttehuset til Vejle Kommune. Lauget gennemgik nogle trange år med svigtende medlemstal, men man fik lagt stilen om og laugets baller blev igen eftertragtede at deltage.
Under 2. Verdenskrig beslaglagde tyskerne Skyttehuset og senere benyttede englænderne det som hovedkvarter i Vejle.
Laugets direktion har gennem tiderne haft mange fremtrædende borgere som medlemmer. Den første formand var justitsråd Ove Malling Hersleb. Blandt andre kan nævnes justitsråd U. E. Boesen medlem af direktionen 1865-97 og æresmedlem fra 1897. Amtmand Nutzhorn var formand for lauget 1878-97 og æresmedlem fra 1898. Kæmner E. P. Birch var medlem af direktionen fra 1897 og formand for lauget fra 1906 til sin død i 1915. Fabrikant Hans Glud blev æresmedlem af lauget i 1927.
Laugets 100 års jubilæum blev fejret på behørig vis med en stor middag, den såkaldte Kongemiddag, der blev afholdt i Håndværkerforeningens store sal.
Billeder
Optog ved bryggeriet, 1972. Fotograf: Preben Lærkeborg
