Niels Kjeldsen
Niels Kjeldsen blev født i 1840 i Ullerup i Give sogn, og han blev oplært ved landbruget. Han var 23 år gammel, da han blev indkaldt til militæret i 1863. Han blev indrulleret ved 6. dragonregiment, og han blev kaldt for dragon Ullerup efter sin hjemstavn. Søndag den 28. februar 1864 blev han sammen med seks andre dragoner sendt sydpå fra Vejle for at kunne observere en eventuel tysk fremrykning mod nord. Ved Højen Kro opdagede de tre preussiske eskadroner, der var under ledelse af den 19-årige fændrik, grev Gustav von Lüttichau. Niels Kjeldsen blev indhentet, men nægtede at overgive sig. Under kampen i Blåkjær Skov blev kokarden hugget af hans hjelm. Lüttichau affyrede to pistolskud, og det ene ramte ham i nakken og fløj ud gennem hans pande. Liget blev transporteret med hestevogn til Vejle, og han blev begravet på Give kirkegård.
Niels Kjeldsen blev hurtig ophøjet til en nationalhelt fra krigen i 1864. Hvad der egentlig foregik i kampene med de preussiske husarer syd for Vejle, har siden været genstand for mytedannelse og et element i den forsvarspolitiske debat i slutningen af 1800-tallet. I bladet Vort Forsvar fra 1881 tryktes en artikel om Niels Kjeldsens kampe, hvor han fremstod som en, der nærmest ene mand tog kampen op mod den tyske overmagt. Denne version blev senere stærkt omdiskuteret. I 1901 malede Frants Henningsen et billede, som var tro mod den heroiske, nationale fortolkning af historien. I 1913 efter en heftig offentlig debat og en nedsat undersøgelseskommission blev maleriet taget ud af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Begrundelsen lød, at det ikke var historisk korrekt.
Ved Koldingvej ca. 10 km syd for Vejle rejste Kolding og Omegns Forsvarsbrødreforening i 1891 en mindesten ved stedet, hvor Niels Kjeldsen faldt. Denne mindesten beså prins Christian (10.) under de to prinsers besøg i 1904 i Vejle. Der findes i dag også en mindesten på Give kirkegård. Give by har taget Niels Kjeldsen til sig. I byens våbenskjold er både hans sabel og dragonhjelm afbildet.
Litteratur
- Jul i Vejle 1961, s. 45-50
- Vejles Historie, bd. 2: Moderne tider - 1786-1970, 1998
