PC Plast

Fra VejleWiki
Version fra 13. feb 2018, 09:01 af WikiSysop (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Oprettet 1976 som producent af hovedsageligt plastikposer. Overtaget af Superfos 1988 og lukket 1993.

To ledende medarbejdere på virksomheden Vejle Plastic dannede, efter at denne var blevet overtaget af Schur, deres eget firma PC Plast. Virksomheden blev placeret på Ibæk Strandvej nr. 7 og det altovervejende produkt var plastikposer.

Fabrikken måtte genopbygges efter en voldsom brand i 1981, men allerede året efter var årsproduktionen oppe på 500 mio. plastikposer, hvoraf en væsentlig del blev eksporteret. I 1988, da PC Plast var oppe på o. 120 mio. kr. i omsætning og havde 100 ansatte, blev virksomheden solgt til Superfos, hvorefter hovedproduktet blev plastfolie.

Efter flere år med underskud lukkede PC Plast i 1993, og bygningerne blev overtaget af Superfos Kemi.