Stærstikker Christian Gottlieb Cyrus
Christian Gottlieb Cyrus blev født i 1715 i Küstrin 80 km øst for Berlin. Han deltog som bataillonskirurg i den første og anden Schlesiske Krig (1740-42 & 1744-45) mellem Frederik den Store af Preussen og Maria Theresia af Østrig. Efterfølgende rejste han rundt i Europa og blev berømt under titlen chirurgus og ocultist Cyrus. Titlen dækkede over, at han praktiserede stærstikkeri (ocultist var samtidens navn for øjenlæge). Siden oldtiden havde man kendt til at forsøge at kurere gråstær ved at stikke en nål i det blinde øje og presse øjets uklare linse væk fra pupillen. Cyrus var således hverken den første eller sidste stærstikker.
I 1750-51 rejste han rundt i Skandinavien. Under sin første Danmarksturne blev han i tyske blade beskyldt for at være en pralende kvaksalver. Det fik en anonym person til at bringe et passioneret forsvar for Cyrus i Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender d. 17. august 1750. Han havde selv ”bivaanet hans lykkelige Curer, og hørt hans Læreriige Demonstrationer” og kunne pege på de mange vidnesbyrd til forsvar for den navnkyndige okkultist af ”saa mange af Lærdom, Erfarenhed og grundig Indsigt bekiendte Personer af Distinction”. De tyske beskyldninger fik ingen betydning for hans popularitet og karriere.
I København vandt Cyrus ”almindelig Høiagtelse” for ”sin habile Haand, mange lykkelige Operationer, kloge Conduite, og især store Redebonhed i uden al Fordeel at hjælpe den Fattige”. Ved afskeden modtog han af et ”Taksigelsesbrev, hvormed fulgte et Guldbæger af over 32 1/16 Lods Vægt [ca. 500 gram], hvorpaa var emailleret Kjøbenhavns Vaaben. Han efterlod sig noget meget søgt Øien-Volatile [øjenskyllemiddel?], som Hof-Chirurt Wohlert averterede i Aviserne til Udsalg hos sig” (Baden, 1832). Det blev ikke sidste gang på Skandinavien-turneen, at han modtog gaver af det offentlige. I Trondheim modtog Cyrus f.eks. en guldtabatiére [snustobaksdåse] af kommunen af ”10 Lod 3 Qvintins Vægt”.
Den 23. november 1751 nåede Cyrus til Vejle. Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender (26.11.1751) bragte en artikel fra besøget: ”Weyle i Jydland, den 23 Nov. Den berømmelige Oculist, Hr. Cyrus, haver ved sin Passage her igiennem til Flensborg, udi mange honnette Folkes Overværelse, viist Prøve paa sin berømmelige Operation, i Særdeleshed paa en fattig blind Kone udi sin høye Alder, der for 9 Aar siden var bleven blind, og nu findes gandske restitueret af sin Blindhed, og dette gratis, skiønt adskillige tilbød ham Betaling for hans Umag. Han er derfor særdeles at berømme, og ønskes megen Lykke til alt sit Foretagende, allerhelst for det han ikke foretager sig noget, uden han ved Guds Bistand kand see, at der er Hielp at vente”.
Den dansk-tyske læge Georg Heuermann (1723-68) havde lejlighed til at undersøge 50 af de patienter, som Cyrus og en anden stærstikker ved navn John Taylor opererede i Danmark. Han fandt, at ”af 50 opererede blev ikke 6 helbredede”.
I Oplysningstidens Europa kunne det dog være særdeles vanskeligt at afgøre for lægmand om de omrejsende læger var kvaksalvere eller ej. Aviserne bragte talløse historier om Cyrus’ mirakuløse operationer og deres langtidsvirkning. I Opregte Groninger Courant (16.10.1753) kunne man f.eks. læse, at tre svejtsiske damer på 72, 82 og 92 år stadig her fire år efter at have underkastet sig Cyrus’ nål havde synet i behold. Skellet mellem faglægerne og kvaksalverne var dengang heller ikke nødvendigvis særligt stort, da de fleste af nutidens store lægemedicinske opdagelser endnu ikke var opdagede. Det skadede bestemt ikke Cyrus’ ry eller økonomi , at han opererede de fattige gratis (jf. gaverne fra det offentlige) og sagde nej til at stærstikke dem, han anså for uhelbredeligt blinde. Han havde forstand på øjets opbygning og kunne i hvert fald på kort sigt bibringe gråstærramte synet tilbage. Desuden havde han praktiseret som batallionskirurg. Han kan derfor ikke bare afskrives som en klog mand med fantasifulde mirakelkurer, hvad hans senere karriere da også viser.
Efter Jylland rejste Cyrus til Hamborg, Bremen, Emden og videre til Holland, hvor han ligeledes fejrede store sejre. I 1758 udnævnte Frederik den Store ham til ”Hofokulisten” (hoføjenlæge). Han fortsatte med at rejse ud i Europa og foretage øjenoperationer, indtil sin død i 1788.
Litteratur og Kilder
Det Medicinske Selskab i København’s Forhandlinger, Medicinsk Selskab i København, 1890.
Hospitals-Tidende, Bd. 37, L. Levins Bogtrykkeri, 1894.
Kgl. Norske Videnskabers Selskab, 1985.
Baden, Gustav L.: Danmarke og Norges Kong Frederik den Femtes Regjerings Aarbog, Forfatterens Forlag, 1832.
Brøndum-Nielsen, Johannes: Om Rimkrønikens sprogform og tilblivelse, B. Lunos Bogtrykkeri A/S, 1930.
Donnert, Erich: Europa in der frühen Neuzeit: Unbekannte Quellen. Aufsätze zu Entwicklung, Vorstufen, Grenzen und Fortwirken der Frühneuzeit in und um Europa, Böhlau Verlag Köln Weimar, 1997.
Nielsen, Sven: En ihukommelse, Københavns Kronik nr. 15, marts 1977.
Information (15.05.2000), Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender (30.11.1750, 19.03.1751, 04.06.1751), Kurtz-gefasste historische Nachrichten zum Behuf der neuern europäischen Begebenheiten (XLIX 1750), Opregte Groninger Courant (17.03.1752).
