Mariaparken

Fra VejleWiki
Version fra 25. feb 2019, 13:09 af MmhMejer (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Skøjtebanen i Mariaparken, Vejle, december 2013

Vejles nyeste bypark, Mariaparken, blev indviet i august 2013 på det 15.000 kvm store område i bymidten tæt på det tidligere Sct. Maria Hospital.

I Mariaparken var den tidligere p-plads: Marias Plads og amtmandens have forenet i en moderne folkepark med plads til mange forskellige aktiviteter.

Byrådet havde haft planer om at opføre et P-hus på Marias Plads som erstatning for den store p-plads, der i mange år lå her. Efter en del diskussion blev P-huset i stedet opført som nabo til butikscentret Mary’s. P-huset blev døbt ”Albert” efter Vejles estimerede maler Albert Bertelsen.

Mariaparken var fra begyndelsen tænkt som en park, der understøttede ungdomskultur og studieliv i området, der lå på aksen mellem Strøget og campus-området.

Med sin multibane, grønne plæner og scene indbød parken til leg og kulturelt samvær. Om sommeren forskelligt boldspil, om vinteren blev multibanen omdannet til en skøjtebane for hele familien Vejle. Mariaparken blev til i et samarbejde med Bascon som landskabsarkitekt på den samlede park og Ravn Arkitektur som arkitekt på pavillonen med scenen og hele overdækningen.

Vejles daværende borgmester, Arne Sigtenbjerggaard, modtog i 2014 på Vejle Kommunes vegne Dansk Landskabspris for Mariaparken. Den radikale kulturminister, Marianne Jelved, overrakte prisen på Danske Parkdage i Roskilde. I begrundelsen for prisen hed det, at Mariaparken var ”et godt bud på en moderne folkepark”.

Mariaparken har siden indvielsen været flittigt brugt, blandt andet i forbindelse med den årlige Spotlight-festival, koncerter, politiske møder, men også til storskærms-arrangementer som ved VM i fodbold i sommeren 2018.