Bent Holm

Fra VejleWiki
Version fra 11. maj 2019, 06:06 af Totte (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Bornholmeren Bent Holm (f. 1940) er uddannet lærer. I 22 år fra 1979 til 2001 var han leder af Vejles store privatskole, Kirstine Seligmanns Skole. I Bent Holms tid som skoleleder begyndte skolens vokseværk for alvor, og det er fortsat både hvad angår elevtal og bygningsudvidelse.

Bent Holm er en mand med en naturlig autoritet, der indgyder omgivelserne respekt. Han har altid engageret sig bredt i Vejles samfundsliv. I en årrække har han været medlem af Vejles ældste Rotary-klub, Vejle Nord Rotary. Her har han beklædt mange tillidsposter, og han har i flere år stået som kontaktperson for Rotary-udvekslingsstudenter i Rotary Youth Exchange. Hos Bent Holm og hans hustru, Margrethe Mortensen, har udvekslingsstudenterne haft et ekstra hjem og fristed.

Som medlem af Vejle AmatørScene har Bent Holm løst forskellige opgaver bag scenen. Han har i en årrække været formand for foreningen FestiVejle.

Da Bent Holm i 2001 gik på pension fra arbejdet som skoleleder, indledte han en ny karriere som rejseleder. Han er rejseleder på destinationer over hele verden, det være sig på krydstogter og storbyrejser. Han rejser altid med hustruen, Margrethe Mortensen, som assistent.


Litteratur

Vejle Stadsarkiv - U2035, U50578, U50727.