Standortältester Biehl og Heeres-Kraftfahrpark 650
Friedrich Karl Johan Biehl blev født den 29. marts 1899 i Strassburg i Elsass. Han var gift med norskfødte Alvilde Stoeckel, og han døde den 24. april 1979 i Hamburg. Biehl havde før krigen en virksomhed, der handlede med landbrugsmaskiner, og han var derfor i første omgang fritaget for militærtjeneste.
I løbet af 1940 blev han flere gange opfordret til at lade sig mønstre og fik at vide, at han skulle regne med at blive indkaldt, da han som reserveofficer havde rang af Leutnant. Biehls militærpapirer var påtegnet "Spricht dänisch" [Behersker dansk], og da indkaldelsen kom i begyndelsen af maj 1940, blev han tilbudt en post som Adjutant ved Generalkommando [er formentlig Kommandeur der Kraftfahr Park-Truppen] med henblik på at oprette en vognpark [Heeres-Kraftfahr-Park, forkortet HKP] i Flensburg. Vognparken skulle ledes af Hauptmann Beier.
Det var forudset, at danske værksteder ville blive benyttet til reparation af værnemagtens køretøjer. Hovedkontoret lå i Købehavn, og der var kontorer [Dienststellen] i forskellig byer. Vognparken ville blive underlagt værnemagtens øverstbefalende i Danmark. Efter forskellige overvejelser blev det besluttet at vognparkens stab, af hensyn til forsyninger fra Flensburg og af trafikmæssige grunde, skulle placeres i Jylland med Aarhus og Kolding som første prioritet. Da der i forvejen var et stort antal tyske kontorer og troppeenheder i disse byer, faldt valget på Vejle.
Biehl ankom i juni 1940 til Vejle som Oberleutnant og Adjutant for Heeres-Kraftfahr-Park 650 [HKP 650]. Han tog kontakt til byens borgmester N.P. Jensen, som hurtigt var medvirkende til at finde egnede indkvarteringssteder. Som stabskvarter valgtes den gamle latinskole. Her indrettedes de nødvendige kontorer og belægningsstuer for de fleste af vognparkens mandskab. Officerer og tekniske embedsmænd blev indkvarteret på passende værelser på Grand Hotel. Lederen af vognparken, Hauptmann Beier, godkendte de valgte kvarterer, og staben blev flyttet fra Flensburg til Vejle.
Hauptmann Beier blev udpeget til Standortältester i Vejle, og Biehl tog sig af arbejdet som Adjutant ved staben og garnisonen i Vejle. Samarbejdet med de danske værksteder i Vejle forløb uden de store problemer. Ved Martin Kjær blev der oprettet et teknisk kontor, som skulle fordele reparationerne ud på de forskellige værksteder i Vejle. I starten fik værkstederne overladt at reparere køretøjer som lå indefor deres område, f.eks. modtog Martin Kjær køretøjer af mærkerne Opel og General Motors, Bøje og Brøchner fik Ford og fa. Petersen Mercedes. Men efterhånden måtte værkstederne også istandsætte udenlandske køretøjer taget som krigsbytte. Der blev oprettet kontrol med indkøb fra danske lagre, og samtlige reservedele til reparationer på danske værksteder skulle skaffes fra Tyskland eller fra danske lagerbeholdninger mod omgående betaling og så igen suppleres op.
Fra den 20. september 1941 til begyndelsen af september 1941 var Biehl udkommanderet til Riga for at organisere afskibningen af værnemagtens beskadigede køretøjer fra Heeresgruppe Nord ad søvejen til Danmark. Heeresgruppe Nord roste Biehl i en skrivelse til den øverstbefalende for værnemagten i Danmark for hans hurtige organisering af transporten. Da Biehl vendte tilbage, fik han overdraget ledelsen af alle de forskellige tjenestesteder i Jylland, og i foråret 1942 fik han overdraget ledelsen af vognparken i Flensburg, hvor han skulle organisere den samlede forsyning til HKP Dänemark. Arbejdet i Flensburg varede kun få måneder til Biehl fik ledelsen af HKP 650 i Vejle. Samtidig overtog han i 1942 posten som Standortältester [kan vel nærmest oversættes til Garnisonskommandant].
Efterhånden begyndte værnemagten at mærke manglen på benzin og dieselolie, og det blev bestemt at så mange køretøjer som muligt skulle omstilles til generatorgas. Biehl deltog sammen med flere andre fra vognparken i begyndelsen af december 1942 i et kursus vedrørende brugen af generatorer.
Biehl kom i kontakt med mange vejlensere, tjenstligt og privat. Blandt andre kaptajn A.O. Geertsen fra civilforsvaret, der var en af de ledende skikkelser i modstandsbevægelsen i Vejle. Begge havde en hund af den sjældne race old english sheepdog, og de udvekslede gerne erfaringer om disse. Efter bombeangrebene på Hamburg i juni 1943 tog Biehl sin tæve Katja med til Vejle. Mange år efter huskede man ham spadserende med hunden i hælende. Også Vejles borgmester havde Biehl et godt forhold til. Han mente, at netop kendskabet til deres gensidige svage og stærke sider bidrog til et godt forhold mellem byens styre og besættelsesmagten. Biehl har i sine erindringer lagt vægt på at fremstille begivenhederne med ham selv som danskvenlig og indstillet på at moderere besættelsesforholdene. Men det er en kendsgerning, at Biehl natten til den 29. august 1943, da den danske regering brød med den tyske besættelsesmagt, optog kontakt med borgmesteren og politimesteren for at antyde, at et eller andet var under opsejling. Biehl løb en stor personlig risiko og kom til sidst i Gestapos søgelys.
Biehl blev i slutningen af november 1944, under en aftentur i Vejles gader med hunden Katja, advaret af en anonym mand, der direkte sagde til ham, at han burde bære våben, da Gestapo var ude efter ham. Advarslen gjorde indtryk på Biehl og han sørgede for at være bevæbnet under sine aftenture i civil. Gestapos fester i Vejle udartede til udskejelser, og biehl besluttede at gøre lederen af Wehrmachts-Feldgendarmeri i København opmærksom på det. Den 6. december 1944 var Biehl til møde i København og blev her stillet over for anklager for landsforræderi på grund af kontakten med kaptajn Geertsen og afsløring af militære hemmeligheder. Modtagelse af et tæppe som gave fra Geertsen og endelig undergravende virksomhed ved undladelse af den nu for værnemagten pligtige tyske hilsen og manglende udbredelse af den nazistiske tankegang, samt tvivl om den endelige sejr. Biehl blev suspenderet og blev opfordret til at skyde sig selv for at undgå en krigsretssag.
Suspensionen blev imidlertid ophævet og med virkning fra den 30. december 1944 blev Biehl forflyttet til Bad Neuenahr som leder af vognparken underlagt Generalfeldmarchall Model. Da denne hærgruppe kapitulerede kom Biehl i en amerikansk krigsfangelejr, men han blev løsladt i begyndelsen af september 1945. Frigivelsen skyldtes, at borgmester N.P. Jensen og kaptajn Niels Hjelmfeldt havde interveneret hos de allierede myndigheder.
I Vejle blev Biehl efter befrielsen altid omtalt i positive vendinger. Han var et fornuftigt og anstændigt menneske og havde bidraget til, at Vejle kom lettere igennem besættelsen end mange andre byer. Det blev fortalt, at han selv mødte frem, når et vanskeligt forhold skulle løses, fordi han talte dansk. Han skulle selv have udtalt, at han forholdt sig, så han kunne være bekendt at vende tilbage til Danmark og Vejle. Hans store engelske sheepdog var med til at afrunde billedet af ham.
Biehls erindringer blev udgivet i 1981 og manuskriptet består af 48 maskinskrevne sider. Erindringerne indeholder meget få konkrete lokalhistoriske oplysninger, og de må i højere grad ses som en kilde til forståelse af Biehl selv. Væsentlige oplysninger savnes i erindringerne, specielt om modstandsbevægelsen i Vejle. Der er sikkert ikke tale om en forglemmelse, men det er sandsynligt, at Biehl har været klar over det indtryk, han har efterladt sig, og derfor forsøger at leve op til det.
Det eneste kendte foto af Biehl viser ham i civil. Hans fotoalbums, som han havde gemt af vejen i en kælder i Hamburg blev stjålet i krigens sidste dage. Stabszahlmeister Corniels fra Kiel, der kunne have hjulpet med at finde billeder, er afgået ved døden i slutningen at 1970’erne.
Staben for Heeres-Kraftfahr-Park/HKP 650 blev som nævnt placeret i Vejle, og var underlagt Wehrmacht Befehlshaber Dänemark og Kommandeur der Kraftfahr Park-Truppen XXIV. Forskellige mindre afdelinger og tjenestesteder - Zweigstellen og Diensstellen - blev placeret i byer i Jylland og i København. En Kraftfahr-Parks vigtigste opgaver var at vedligeholde og reparere samt fordele militære køretøjer i krigs- og besatte områder.
Tysk kvittering for bohave modtaget af HKP-Stab
For at beskytte de militære køretøjer, blev der i skovene omkring Vejle indrettet et stort antal jordbunkere og udgravninger. Dette arbejde blev bl.a. udført af Kraftfahr-Ausbildung 2 i december 1944. Afdelingen blev den 5. april 1943 underlagt Division 160 og forlagt til Vejle. Afdelingen bestod af stab og 4 kompagnier. De blev alle i Vejle til slutningen af besættelsen.
Supplerende læsning:
Friedrich K. Biehl: Standortältester – Erindringer 1939-1945
Henrik Nedergaard Olsen: Standortältester i Vejle Friedrich K. Biehl og Heeres-Kraftfahrpark 650, Militaria-Nyt Nr 1 2014.
