Kirkedisciplin og offentlig skrifte i Vejle Sogn, 1746-1767

Kirken vedblev efter Reformationen at spille en central rolle i styrelsen af samfundet. Konfirmationsundervisningen og fast kirkegang skulle sikre, at alle kendte samfundsmoralen. Hvis man brød kirkens udlægning af biblen og samfundsmoralen, så skulle gejstligheden udelukke en fra nadvergang og dermed samfundsfællesskabet – og i værste fald ens sjæls frelse. For at blive en del af samfundsfællesskabet igen skulle synderne underkaste sig forhør og irettesættelser af gejstligheden (kirkedisciplin) og dernæst public absolution (offentlig skrifte/offentlig syndstilgivelse). Sidstnævnte betød, at man foran hele menigheden aflagde skriftemål.

Vejle Sogns ældst bevarede kirkebog er fra 1714. Heri findes referater fra nogle kirkedisciplinsmøder 1746-52 samt en liste over publice absolverede 1750-67. Til stede ved kirkedisciplinsmøderne var gejstligheden i form af:

Provst Mouriiz Høyer f. 1678 på Kjærbygaard-d. 30.03.1750. I Stiftsrelationerne i 1735 blev han beskrevet som en af købstadens rigeste].

Christian Henrik Pedersen Winther fra 1742 sognekapellan i Vejle og Hornstrup, 1743 provst i Holmans Herred, 19. juni 1750 sognepræst i Vejle, og endelig provst i 1758.

Hans Henrik Chrisophersen Neuchs (f. 1710 i Tønder Amt) Han var først kapellan hos provst Mouriiz Høyer. I 1750 blev han beskikket til at være residerende kapellan, hospitalspræst i Vejle samt sognepræst i Vinding (se: Kiøbenhavns Danske Posttidender 03.07.1750). Han udgav i 1760 det opbyggelige skrift: “Den aandelige Aarvaagenhed i sin sande Beskaffenhed og høie Fornødenhed”, som blev solgt over hele landet. Læs mere om hans karriere i samtidens aviser og C.V. Petersen, 1927.

Præsternes medhjælpere Søren Christensen Bager og Frantz Swane. Der var måske tale om Frantz Rasmussen Swane (d. 1758). I Stiftsrelationerne i 1735 blev han beskrevet således: ”Frands Svane har og forhen paa et Par Aar handlet noget lidet her i Byen, mens formedelst han ei synderligt noget havde at ligge i Handelen, saa og formedelst han tog Skade hos mange, som han sine Varer havde betroet og ikke for nød Betaling, lod Handelen sig selv af for hannem, idet hans Creditorer faldt hannem hastig paa, nu sidder han og har allene lidet og ringe Husnæring af Øl- og Brændevinssalg, som han saaledes knap og nap kan nære sig af; er lidet eller intet ejende”. Hans evt. relation til den magtfulde Swane-slægt i Vejle er ikke undersøgt.

Til nogle af kirkedisciplinmøderne deltog desuden Vejle Købstads kongevalgte byfoged – fjordbyens verdslige hersker. Man kan let forestille sig, at det må have været både grænseoverskridende, rædselsvækkende etc. at skulle stå skoleret for gejstligheden og byfogeden. Og bagefter ventede det ydmygende offentlige skriftemål foran hele menigheden i Vejle Kirke.

Ikke alle synder var et anliggende for kirken. Der blev i perioden 1746-1767 begået to mord i Vejle. Mord, tyverier m.v. var anliggender for domstolene. Lejermål, ægteskabelige problemer og manglende kirkegang var de hyppigste årsager til, at vejlenserne måtte underkaste sig kirkedisciplin og public absolution. Soldater spillede ofte en part i de begåede lejermål, mens brændevinen ofte var medvirkende til de ægteskabelige problemer og den manglende kirkegang.

Under katolicismen var sex en synd, der kun var tilladt mellem ægtefæller for at få børn. Med Reformationen blev seksualiteten betragtet som en gave fra Gud og legaliseret – men fortsat kun inden for det hellige ægteskabs rammer. Hele samfundsordenen hvilede på det gudgivne ægteskab. Ens juridiske, politiske, økonomiske og sociale rettigheder samt position i samfundet afhang af, om man var ægteviet eller ej. Udenomsægteskabelige forhold med uægte børn til følge var derfor ikke blot et brud på biblens sjette bud, du må ikke bedrive hor, men et angreb på selve samfundsordenen.

Førægteskabelige samlejer (kaldt lejermål) var meget udbredt. Alle lige fra tiggeren til kongen brød biblen og Martin Luthers udlægning af det hellige ægteskab. Landskabslovene fastslog, at skylden lå hos den mandlige part. Han skulle betale en bøde til kvindens slægt, der ansås for krænket ved handlingen. I slutningen af 1500-tallet blev lejermålets strafbarhed gjort betinget af, om kvinden var blevet gravid. I 1617 bestemte en forordning, at både manden og kvinden skulle betale lejermålsbøder, han 12 og hun seks rigsdaler – svarende til en årsløn for tjenestefolk – og stå åbent frem i kirken og skrifte deres synd. Kunne de ikke betale alt, skulle de betale så meget, de var i stand til, og siden straffes med fængsel og korporlig straf. For tredje gang begået lejermål kunne manden blive straffet på kroppen eller med fængsel, mens der ventede kvinden kagstrygning på torvet. En berygtet kvinde, der havde fået pisk af bødlen ved byens skampæl (kag) blev betragtet som dobbelt æreløs i såvel social som retslig forstand. Ingen retskaffen mand ville tagen en sådan falden kvinde til ægte eller i sin tjeneste, og så var der ikke mange andre udveje for at overleve end tiggeri eller prostitution.

Danske Lov af 1683 byggede på de gamle landskabslove og var stærkt påvirket af biblen inkl. de 10 bud. Danske Lov 6-13-1 påbød: ”Hvo nogen Qvindsperson beligger, bøde til sit Herskab fire og tyve Lod Sølv, og Qvindfolket tolv Lod Sølv, og begge står åbenbare Skrifte. Har de ikke Middel til Bøderne, da straffes de efter deres Formue og med Fængsel på Kroppene; men dersom de ægter hverandre, da betaler han i Bøder halvfemte Lod Sølv og hun halvt så meget, og skal være fri for Skriftemål”.

En gift borgers seksuelle eskapader med andre end ægtefællen blev betegnet som hor og var en endnu alvorligere krænkelse af samfundsordenen end den førægteskabelige seksualitet. Jyske Lov fra 1241 gav en ægtemand ret til at dræbe den mand, han fandt i seng med sin hustru, blot han efterfølgende kunne fremvise de blodige lagner på tinge. Danske Lov straffede første gang begået hor med høje bøder og åbenbart skrifte, anden gang med bøde og landsforvisning, og tredje gang var der dødsstraf. Der kendes dog ingen eksempler på effektuerede dødsstraffe for hor men flere eksempler på, at kongen benådede de skyldige af hensyn til deres forsørgerpligt og deres familier.

Samfundsordenen blev genoprettet, hvis den ugifte moder og barnefaderen blev gift. For at tilskynde til et sådan ægteskab kunne de få nedsat deres bøder og slippe for det offentlige skriftemål. Skriftemålet fandt sted en søndag efter højmessen, hvor hele menigheden var til stede i kirken. Man kan let forestille sig, hvor ydmygende hele affæren må have været for barnemoderen. Først skulle hun overbevise præsten om sin anger og sit kendskab til barnelærdommens kristendom. Dernæst skulle den bodfærdige synderinde knæle i kordøren, mens præsten holdt en tordentale om det forkastelige i lejermål. Endelig skulle hun stå frem foran menigheden og vise anger og bede om forladelse.

Hvis kvinden i en sag om lejermål var uberygtet, kunne hun kræve ægteskab med barnets fader. Manden var forpligtiget til at indgå i ægteskabet, medmindre han aflagde ed og sværgede ved Gud på, at han ikke var barnets fader. Hvis kvinden tidligere var dømt for lejermål, var hun berygtet, og kunne således ikke kræve ægteskab.

Det var ikke uhørt, at en berygtet kvinde kunne genvinde sin ære, også selv om hun havde født en-to bastarder. Det afhang helt af omstændighederne ved hendes fald, hendes videre opførsel samt lokalsamfundets nåde. Under heldige omstændigheder kunne hun få både tjeneste og en ægtemand. Et uægtefødt barn havde ikke de samme rettigheder som et ægtefødt. Det havde ikke arveret efter faren eller krav på underhold af nogen art fra dennes side. Samtidigt blev det regnet for mindre værd og mindre ærefuldt end børn af ægte fødsel. Hvis forældrene blev gift, ville bastarden blive betragtet som et ægte barn. Samfundet kunne også forbarme sig over bastarden, hvis moderen havde held med at finde en anden ægtefælle, eller hvis barnet blev fundet som hittebarn.

Barnemoderen var ofte en fattig tjenestepige. Her udgjorde det uægte barn en potentiel økonomisk byrde for samfundet, for moderen kunne ikke både varetage sit arbejde og passe et barn. Arbejdsgiveren kunne også vælge at afskedige lovbryderen for hendes vanærende handling.

Fra 1763 kunne faderen til et uægte barn pålægges at betale et bidrag til barnets forsørgelse, med mindre han afsværgede faderskabet. Forordning af 10. december 1790 kundgjorde, at barnefædre, som forsøgte at unddrage sig denne betaling, kunne hensættes til arbejde i forbedrings- eller tugthuset.

Overalt i kongeriget var udstationeret soldater. De fik mange børn både inden og udenfor ægteskab. Af hensyn til militærets ære og den lave løn til menige og officerer, der gjorde det vanskeligt for mange af dem at forsørge en familie, var det nødvendigt for Staten flere gange at lave særlovgivning for soldaterne i sædelighedsanliggender. Lovgivning i 1696 og 1725 betød, at soldaterne i høj grad blev fritaget for straf inkl. det ydmygende skriftemål. Disse lempelser pressede også den civile lovgivning på området. Den vanærende piskestraf for tredje gang begået lejermål blev i 1751 erstattet af en tugthusstraf, og det åbenbare skriftemål blev ophævet i 1767. Først i 1812 bortfaldt imidlertid bødestraffen for første og anden gang begået lejermål, og man skal helt frem til vedtagelsen af Almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar 1866, før straffen for tredje gang begået lejermål blev ophævet.

I det følgende gives en personopdelt gennemgang af de borgere, der er oplistet under kirkedisciplin og offentlig skrifte i Vejle Sogns Kirkebog 1746-1767. Dernæst følger en kronologisk transkribering af kirkedisciplinreferaterne.

Byskriver David Jensen Voigt

I 1711 blev David Jensen Voigt (også ofte stavet Foigt) udnævnt til byskriver i Vejle Købstad. Han havde muligvis før dette været parykmager i fjordbyen (Hviid, 1992). Byskriverens arbejde bestod i at holde byens bøger, og nedskrive hvad der forefaldt på bytinget. Måske hørte det også med til byskriverembedet at være vidne ved barnedåber i Vejle Kirke? Ægteparret Voigt var i hvert fald frem til og med år 1722 vidner ved adskillige barnedåber.

Ægteparret Voigt fik mindst tre børn, hvoraf dåben af de to af dem er nævnt i Vejle Sogns ældst bevarede kirkebog:

1715 Døbt: 19 Junii døbt Byeskriveren David Foigts barn N: Maren: susc: Margrete Lene: Test: Borgmester Svane. Postmester Gert Wolf. Johan Svane. Hr: Falkes Kiæreste. Ingeborig Collerop. Maren Jespersd:

1717 døbt: 18 Nov: døbte Byeskriver David Foigts barn, som tilforn var hiemme døbt N: Jens Jørgen: susc: Frøjling Marie Elisabeth Lamare: Test: Tolderen. Postmesteren. Stephan Hans: Hans Svane. Friderik Jørgens: Kone.

Kirkebogen blev desværre ikke altid ført særlig præcis dengang. Navn, køn og alder blev ikke angivet, da ægteparret i 1719 måtte begrave et af deres børn:

1719 d: 31 hujus begrof Byeskriver David Foigtes barn.

I 1734 gik David Jensen Voigt på pension. I Stiftsrelationerne i 1735 blev årsagerne til tilbagetrækningen oplyst: ”Forrige Byskriver David Foigt har formedelst hans Alderdom og Svaghed ved hans kgl. [Majestæts] Confirmation afstaaet Brødet og har knap Lefnets Ophold formedelst Tienestens Ringhed”. Han blev afløst af Søren Rasmussen Egtved (d. 1764). Egtved havde også svært ved at leve af indtægterne som byskriver. Bortset fra visse sportler (d.v.s. gebyrer til offentlig ansatte) fik han kun 10 rigsdaler om året i løn. Derfor så han sig nødsaget til at drive lidt handel ved siden af sit embede. I 1740 lykkedes det ham at blive udnævnt til både by- og herredsskriver.

David Jensen Voigt og hustru havde den store skam at se deres datter begå lejermål i 1736. Juleaften 1736 blev hendes uægte søn, Johan Jochim Tilman, hjemmedøbt. Han var navngivet efter den udlagte barnefader, Johan Jochim Tilman, kornet ved generalmajor Eberhartz regiment.

Der blev født børn udenfor ægteskab næsten hvert år i fjordbyen, men det var ret usædvanligt, at moderen var en fra borgerskabet. Den i samtiden ildesete opførsel fik ikke konsekvenser for ægteparret Voigts anseelse. En måned efter Johan Jochim Tilmans dåb var David Jensen Voigt således blandt vidnerne ved sin afløser Sørens Rasmussen Egtveds søns dåb:

1737 d: 25 Jan: Søren Rasmus: (Egtved) b: N: Rasmus: susc: Byfogdens Kone, og Frantz Rasmus: Kone: Test: Hr: Jens Storm fra Højen. Friderich Jørgens: David Jensøn (Foigt). Jacob Elling og Jørgen Minstrop.

Ægteparret Voigts datter Cathrina blev i 1740 gift med korporal Johan Martin (Ramsted). 15 år senere (d. 7. marts 1755) blev hun som enke viet til en ny korporal, Jens Nielsen.

Det skulle dog ikke blive en lykkelig alderdom ægteparret Voigt fik sig. David Jensen Voigt begyndte nemlig at drikke og opføre sig ondt og ukristeligt mod sin hustru. Det blev så slemt, at han måtte underkastes kirkedisciplin i 1746 og 1747:

”Fredagen d 15de July [1746] …… … og Medhielperne at … … i Kirchen dend gamle Byeskrifver David Jensen [Voigt] og Hustruen, og Knud Snidker hans Hustrue, begge Mændene for deris længe førte forargerlige lefnet, saa vel med fyllerie og drukkenskab samt ondt og uchristeligt forhold mod deris Ægtefæler. Byeskrifveren med sin Hustrue, som blef forre holdt ej allene de mange advarsler og formaninger, som tid efter den var gifven om at bedre sig dog uden frugt, Men end og fornemmelig at hand, da hand d 10 Juny afvigte var til herrens Alter self samme dag befandtes i drukkenskab og med banden skielden i sit huus høyst forargelig at have opført sig. Hand lovede her efter at bedre sig, og blef hand advaret, at entholde sig fra Alteret sacramente, indtil hand viiste forandring og forbædring i sit lif og lefnet, da hand efter foregaaende publice Absolution kunde blifve antagen”.

”Fredagen d 7de July 1747 hafde Hr Winther og Hr Johan Neusch ladet dend gamle byeskriver og hustrue udi Sacristiet indkalde for sig, efter at de d 10 Febr. næstforne hafde indgifvet en skriftlig begiering, som in originali følger kirche bogen, og i samme tilstaaet og afbødet sin forseelse, for at formane dem til al værdighed i deris omvendelse og bestandig se … … deris levende forbædring, med hosføjede advarsel, at om de viiste sig her efter udi nogen strafskyldige og til ydermere forargelse, da deris forrige forseelse at staae dem aaben for. Hvor paa som de begge gaf deris løfte, baade med haand og mund, derhos … … om den fortiente straf eftergifvelse alt saa blot dennem tilladt, under slige løfter, at maatte efter Christlig be raadelse udi Skriftestolen til absolution sig indstille. Actum Anno … , et die ut supra”.

I 1747 døde David Jensen Voigts hustru. Han fulgte hende i graven i februar 1749.

Knud Christensen

Knud Christensen var snedker i Vejle. Han var gift med ridefoged på Højgård og birkedommer over Grundet Birk, Jens Hansen Lottrups datter, Margrethe. De fik mindst syv børn sammen:

1718: 8 Julii døbte Knud Snedikers barn N: Jens: susc: Maria Toppel fra Grundet: Test: Christen Snediker. Matz Bødiker. Jens Anders: Kleinsmeds Svend. Hr: Falkes Kone. Jørgen Rostes Kiæreste. Catharine Elisabeth.

1718 d: 8 Aug: begrof Knud Snedikers barn. [NB. det må have ovennævnte Jens, for året efter fik ægteparret en ny søn som de også navngav Jens].

1719 Dom: XV post Trinit: døbte Knud Snedikers Barn N: Jens: susc: Lottrops Daatter paa Høigaard [NB. Margrethe Lottrups søster]: Test: Monsr: Maty paa Grundet. Peder Saxe. Hans Bødiker Skomager Svend. Margrete Lene. Søren Werlings Kone og Marie Dalmans.

1722 døbt Skiærtorsdag: Knud Snedkers barn N: Anne Malene: susc: Niels Bagers Kone: Test: Anders Kleinsmed. Mikkel Bager. Oluf Christens: Snedker Svend. Inger Krages. Christen Hatmagers Daatter. Toppels Kone [NB. Matthias Toppel. Fra 1711 til 1719 birkefoged over Skovgårds Birk, og fra 1720 til 1734 birkefoged over Grundet Birk].

1724 døbt Mariæ Bebud: (25 Marts): Knud Snedchers b: N: Niels: baaren af Forstanderens Kone: Faddere: Michel Bagers Kone. Johan Otto. Christen Møller. Michel Bager. Jens Klejnsmedsvend og Oluf Snedchersvend.

1727 døbt 23 April: Knud Snedckers b: N: Birgite Maria: susc: Mickel Rodes Kone og Jørgen Gregersøns Kone: Test: Lindeman. Clemen Drejer. Niels Laus: Skom: og Jens Peders: Skomagersvend. 1732 døbt Dom: 12 post Trinit: (31.august): Knud Snedikers b: N: Hans...: susc: Johan Ottes Kone og Friderich Saxes Kone: Test: Jørgen Grost. Christen Hattemager. Hans Christensøn Bager og stif Søn Rasmus Nielsøn Bager. 1734 døbt Dom: Sexag: (28. februar): Knud Snedckers) b: N: Maren: susc: Proustens Kone, og Møllensteds Kone: Test: Clemen Drejer. Jacob Klejnsmed. Peder Pottemager, og Lambert Hanskemager. 1747 d: 4 Aug. begravedes: Knud Snedckers Søn.

I Stiftsrelationerne i 1735 blev Knud Christensen beskrevet således: ”Knud Christensen Snediker har ei videre med sin Håndværk, som han med Kone og smaa Børn af ernærer, mens ringe af Formue”. Han var ikke medlem af et laug. Børnene fik lidt usædvanligt moderens efternavn Lottrup. Flere af dem, der overlevede barndommen, fik fornemme karrierer. Det gjaldt bl.a. den ældste søn Jens Lottrup (f. 1719-1800). Han var byfoged i Hillerød 1749-1788 samt birkefoged i Frederiksborg rytterdistrikts birk. Det var til ham, moderen flygtede i 1751 efter i flere år at have været vidne til og offer for ægtemanden Knud Christensens drikkeri og ukristelige opførsel. Jens Lottrup skrev i denne anledning et brev til provsten i Vejle. Man kan forestille sig, hvor skamfuldt det må have været for by- og birkefoged Jens Lottrup at måtte skrive et sådant brev. Før Kong Alkohol kom ind i familiens tilværelse, havde Knud Christensen og Margrethe været blandt byens respekterede borgere, og de havde stået faddere og vidner ved adskillige barnedåber i Vejle Kirke. Efter Knud Christensen atter havde måttet underkaste sig kirkedisciplin og efter Jens Lottrups brev til provsten, vendte Margrethe hjem igen til Knud Christensen. Hun døde i Vejle og blev begravet her den 23. februar 1753. Knud Christensen blev begravet i Hillerød 25. maj 1757. Arne Sundbo har opridset slægtshistorien i Vejle Amts Årbog, 1954. Hertil kan tilføjes, at Jens Lottrup i 1799 testamenterede 200 rigsbankdaler sølv, hvis renter skulle gå til to fattige og skikkelige enker i Hillerød.

”Fredagen d 15de July [1746] …… … og Medhielperne at … … i Kirchen dend gamle Byeskrifver David Jensen [Voigt] og Hustruen, og Knud Snidker hans Hustrue, begge Mændene for deris længe førte forargerlige lefnet, saa vel med fyllerie og drukkenskab samt ondt og uchristeligt forhold mod deris Ægtefæler. […] Dend anden nemlig Knud Snidker mødte icke, men alene … hands kone hvorfor han blef med 2de Mænd tilsagt at møde i morgen efter Skriftemaal i Sacristiet, saaledis passeret … Weile Kierches Sacristie ut supra”.

“… … … Løverdagen d 16de July [1746] efter Skriftemaal var til Ende, blef Knud Snidker … ren paaraabt, men ey var tilstede, hvor over Præsterne, der da ey kunde saa hen tyde udeblifvelse til andet end at … tegn paa … … … og fremturende forsat udi sin ondskab, i betragtning, hand, foruden mange hemmelige formaninger baade i deris og hans eget huus, ej alene for … … 2 aar siden er blefven udi præstens huus af begge præsterne udi overværelse af Hr Byefogeden og begge Medhielperne straffet for sin druckenskab og onde forligelser med sin hustrue, hvorpaa han lovede bedring men end og da han ungefær for et Aar siden, atter hafde viist sig meget forargerlig, og icke vilde komme til Præsten, da de … til forn, blef dend dag hand vilde gaae til Skrifte, i Kirchen [283 – venstre side – siden delvis ødelagt] ………………………… | … straffet og formanet … paa atter gientagne … | …fte om om for bædring dend … … admitteret. Alt saa, s… | …lle saa vel hemmelige som aabenbare formaningeer … | … hidindtil disværre at have været frugtesløse, resolverede Præsterne, at han i saadan tilstand icke var værdig … at nyde de hellige ting i Alterens sacramente, førend ha viiste bedring, og da først for sine begangne forargelser at udstaae kirchens disciplin”.

“Fredagen d 4de Augusti 1747 efter advarsel og under ledsagelse 2de Mænd mødte for Præsterne med deris Medhielpere udi Hr Byfoged Grundals overværelse Knud Snidker her af byen for … blef igientagne alle forrige formaninger, … hand … sit forargeelige lif og lefnet baade med drukkenskab og ond forligelse m…udi sit ægteskab disværre har continueret, uagtet at præsterne idelig have blivet ved med at erindre ham, men i stedet for gifve gud ære, erkiende sin [opslag 283 – højre side – siden er delvis ødelagt] synd og leve bedring bef… | … han udi sin haar… hed, ej at vilde vide af at … | … giorde ikke og var straf verdig: Alt saa, siden befrygtedis han muelig icke … blot ham forelagt endnu en tid af 8te uger, efter hvilke, i fald hand imidlertid bedrede sig, hand, ved aabenbare Skriftemaal, skulde antagis, men i fald hand ej bedrede sig, blef advaret at saa snart han fandtis i drukkenskab, da skulde hand strax blive tiltalet og søgt til at dømmis i tugthuset. [...]”.

”Ao 1751 d. 12 Aug. var forsamlet Hr Proust Christian Heinrich Winther Sogne-Præst for Weile og Hornstrup Menigheder, Byfogeden Christian Grundahl med de her i Weile beskickede Sognepræstens Medhielpere h. Frantz Swane og i Søren Christensens Baggers forfald Jørgen Minstrup samtlig udi velbeældte Hr Proustens Huus for at examinere Knud Christensen Snedicker om hands sidste uchristelige og forargelige forhold, siden Hands Kones bortreise for nu 6 ugers tiid til hendes Søn Hr Byfoged og Birkedommmer Velædle Sr Jens Lottrup i Fridericksborg udi Sælland alt ifølge Hands til […?] Hr Prousten ergangne Skrivelser dat. Friderichsborg d. 3 Aug. Ao 1751 hvilket Skrivelse af følgende indhold, som for Knud Cristens. Snedicker, som ved denne forrætning var nærværende, blev oplæst, hvorefter fornevnte Knud Christens Snedker blev tilspurdt om hand icke forhen af forennævnte Proust Winther adskillige gange er for manet om hands liv og levnets forbedring og med bøn Gudspaakaldelse end guds Naade og biestand at afstaae [opslag 289 – højre side] saadan Hands syndige og forargelige levnet […?] hand hidindtil med forfærdelige Eeder og banden, skiælden og anden hands overgi…venhed i fylderie og druckenskab har fremturet end ogsaa sidsafvigte d. 30 July? Knud Christens. Snedkier svarer: hand kunde icke nægte mend tilstoed at qvæstionens indhold var saa i sandhed og at hand af forenævnte Hr Proust adskillige gange har været paamindt og advaret om hands liv og levnets forbedring at vogte sig for drukkenskab banden og skielden, 2) Om hand h… Knud Sneidker her ved denne forrrætning vil love for den alviidende Gud saaleedes som hand siiden agter at til svare og ellers tilforpligter sig ved hand og mund efterdags aldeeles at afstaae og vogte sig for fylderie og druckenskabb, Eeder, Bandel og Skielden og andre uchristelige bedrifter i ord giærninger, der hand geraade dend geistlige og verslige Øvrighed til fortørnelse og Menigheden til anstød og forargelse. Om hand icke ved Guds Naade hielp og biestand hellig vil love herefterdags at love fredelig og kiærlig med hands Kone, børn og andre, og som en Christen og og skickelig Borger vel egner og anstaaer opfører sig? Knud Christen svarede hertil, [opslag 290 – venstre side] at hand for Gud og Meenigheden lovede og tilforpligtede sig ved Guds Naade at afstaae de i Sp…maalet anmeldte forargelser ed banden skielden og anden uchristelig forhold, der kand fortørne dede Christelige og Veredslige Øvrighed og ellers være Meenigheden til anstød og forargelse lovede derforuden med haand og mund at fremføre et Cristeligt skickeligt og ædrueligt liv og levnet, som enhver Cristen vel egner og anstaar, og og ellers leve fredelig og kiærlig med hands Kone, Børn og alle andre, at ingen klage over Ham herefter skal høres. Saaledes passeret og forrættet som foreskrevet staar til bekræftelse under samtlige vores Hænder. Actum ut supra”.

”Velærværdig og Høylærde Høystærede Hr. Provst! Ieg er Dennem Høyligen obligeret for Deres Complihante og vel… … Skrivelse under 30te passata, som mig med posten rigtig er indløbet. Men det er der …………… og andre her værende venner … … at fornemme, det min Fader … de mange Hannem ved adskillige brave Folk giorde Christelige Formaninger om sit syndige og høyst forargelige levnets Forbedring, [opslag 290 – højre side] tvertimod fremturer udi hans … laster og drukkenskab vederstyggeligheder hvorved han ej alene K… dag for dag forøder sit gods men ved og exponerer sin arme dyrekiøbte Siæl i de allerbedrøveligste omstændigheder, er Meenigheden og andre til en Anstødssteen, og … faae ord, søger forsætlig … at styrke sig selv i yderste …, baade til sin ævige og timelige velfærd spilde. Mand nøder altsaa høyligen til at skride til dend … med hannem, ing hvidente af en … Medlidenhed og i haab om bedring, har tilbageholdet, neml. at faa hans Person saaledes heftet, og paa sit behørige sted til forvaring henbragt, at hannem lejligheden til sine lasters øvelse og forargelige Forhold kand vorde betagne, hvorom vi samtlig have besluttet at giøre voes allerunderdanigste Ansøgning hos hans Kongl. Majst. til nærmere forventede Allernaadigst Resolution Imidlertiid og for ydermere endnu at for en slags medlidenhed, samt og til at viise, det hand icke af os med Retten skal vorde overiilet, bede … herved gandske ærbødigst, saavel paa egne som andre mine paarørendes Vegne, at Deres Velærværdighed tillige med Hr. Byfoged Grundahl, til hvem ieg bede min Compliment at maatte aflegges, ville lade hannem forderligst for sig kalde, og vidnefast endnu engang for alle, med alvorligen formane til bedring, samt derefter lade hannem udi byens Politie Protocol egenhendig reversere sig til herefterdags at forlade sin hed, og at føre et bedre og anstændigere levemaade, saafremt hand agter at undgaae dend Medfart hvorudi … Bevir… sig hvorfor hand altsaa naar ingen Bedring paafølger, kan have sig selv at tacke, ieg udbeder mig derefter, saavel fra Deres Velærværdighed som … bemte. Hr. Byfoged, til sin Tiid at beæres med at paa Ord, om i saa maade nogen bedring er at fornemme, for videre med Hannem at tage de fornødne Messurer, der ellers nest at udbede mig dend om af Deres gode Venskab, med … … stedse skal love. Friderichsborg d. 3die Aug. 1751. Deres Velærværdigheds …stærbødige J. Lottrup”.

Anna Maria Povelsdatter

Anna Maria Povelsdatter var gift med Niels Nielsen Slagter. Hvis han var identisk med den Niels Slagter, som optrådte i Stiftsrelationerne i 1735, så havde han været gift før og var fader til flere levende og døde børn. Det er ikke lykkedes at opklare præcis, hvad der var foregået mellem Anna Maria Povelsdatter og hustruen til løjtnant Stellwagen ved 1. Nationale Rytterregiment i Vejle 1740-1758. Men under alle omstændigheder havde Anna Maria Povelsdatter i en årrække ikke gået i kirke. Ved kirkedisciplinmødet d. 4. august 1747 lovede hun igen at komme i kirken, hvis hun blot kunne undgå offentligt skrifte og syndsforladelse foran hele kirkemenigheden. Fra det andet kirkedisciplinmøde d. 27. november 1747 kan man se, at hun holdt hvad hun lovede. Hun blev begravet i Vejle 10. november 1760, og 10. marts 1762 fik hun selskab i evigheden af ægtemanden.

”Fredagen d 4de Augusti 1747 efter advarsel og under ledsagelse 2de Mænd mødte for Præsterne med deris Medhielpere udi Hr Byfoged Grundals overværelse […] … Maria Povelsdaatter, som, da hun d 15de July var til skrifte for … Hr. Neusch, som formedelst … hendis forsømmelighed i at søge sin sogne … , og forl… gede at hun derudi skulde love og viise bedring, ic… vilde love dette, og derover uden afløsning gick fra skriftestoelen, hvilken Præsterne alvorligen foreholdt, … at hun … sig, og love af sit hierte at hun her efter om Søndagen og andre hellige dage skulde vilde gaae udi hendis Sogne Kirche, hvilken hun iche skal have søgt, uden hun var i dend proces med frue Lieutenant.? Stelvogen som er ungefær en fem fierding aar siden, formedelst hun da i hastighed skal have forlovet, at ville gaar i kirche og gifve gud ære, … … sig for hans tienere og … viise guds ord dend tilbørlige lydighed, da hun, paa slig løfte, naar hun viiste det i gierningen, skulde blive til skrifte og guds bord admitteret men hvis hun fremturede udi slig forsetlig ondskab, og icke vilde bædre sig, blef hun advaret, at hun ej kom[?] [opslag 284 – venstre side] … … forøved samme[?] forargelse sømmelighed … afbedret[?] med videre …følgende straf efter loven herpaa erklærede hendes Mand paa hendis Vegne og hun self tillige i at naar hun kunde, sidde i Kirchen med freed og roe og være uden proces, og maatte nyde hendis stor… s… som hun hafde …, som andre hendis Medborgere, saa skal hun baade helligt og søgen… søge kirchen efter tidens lejlighed, men hvis det ej kunde ske maatte hun være bange for at gaae i Kirche om Søn- og helligdage, om fredagen og andre dage til bøn skal hun søge Kirkchen i Præsterne herpaa … lagde hende en tid af 8te uger, i hvilken tid dersom hun viiste sand bedring, ved at gaae flittig og aabenbare udi Weile Kirche om Søn- og Hellig dage, og søge sit stade, saaledis at Meenigheden kand see og kiende hendis … og hierte er forandret, og derhos bekiende og tilstaae, at hun med sin bortgang sidst fra Skriftestolen hafde forseet sig mod Gud og hans tienere, saa skulde hun efter Geistelige bereedelse blifve baade til Skrifte og Guds bodr anammet. Men hvis hun skulde fremture udi sit hiertes haardhed, maatte hun forvente naar de forelagde 8te uger ere forbi, at der efter bliver med hende haardere fortfaret”.

”Mandagen d 27de Novembr. [1747] Mødte … efter … og indkaldelse for Præsterne udi Klocherens Huus Niels Slagter tillige med sin hustrue Anna Maria Povelsdootter, hvor … … af Præsterne blev forrelagt efterfølgende 2de Poster (1) at hun mod beviiser godtgiørende, det hun haver efter… vet. Sidste afvigte 4de Augusti her udi kirchebogen gifne resolution om at søge sit stade og stoel. (2) at hun, ifølge hans høyærverdigheds høyste respective Resolution af dato den 20de Juny sidst, deprecerede dend 15de Juny foran ved Skriftestoelen begangne forseelse og love bedring og lydighed for efter baade med Gud og det hellige lære… Til det … svarede hun, at hun siden dend tid nogle gange haver været i Weile Kirche paa sin Stoel og stade og saaledis vidst lydighed mod sidstgifne resolution, hvilket ogsaa Andræas Benjaminsen og Mads Muurmands hustrue, som sidder i Stoel hos hende, med hende vidnede. Lovede og herefter, at ville Guds Huus og sin Stoel fremdeles besøge flittig, saa vidt muelig. – Paa dend anden Post erklærede hun saaledis: at hun hiertelig angrede og fortrød … hun ommeldte 15de Juny for… med Gud og [opslag 285 – venstre side] [første linie delvis ulæselig] … bad de … hr. Præster, … … forlede og tilgieve hende det og bede til Gud … … , at hendis Synder maatte hende forl…s, og … til det hellige Alterens Sacramente vorde admiteret, hvor efter hun … forlængtis, lovede og her efter baade i ord og gierninger at forholdes sig saaledes at ingen af hendis lærere her efter skulde have nogensinde at klage. Med saadan hendis Erklæring … paa begge poster vare Præsterne fornøjede, af hiertet ønskende hende Guds Naade og kraft til en Christelig benaadelse, udi i de forlangte … og … … ting at blive deelagtig, der hos fors…rende, at de vilde her efter, naar hun med alvorlighed beflittede sig paa med Guds Naade at holde sit løfte, at viise hende Retsindige Herrens Tienere ald redebon kierlighed efter …stemdens og … hendis pligter. Actum ut Supra. Mouritz Mouritzen Høyer. C. H. Winther. H. Neuchs Til vitterlighed …Lenfleth. Paa egne og hustruens Veine under straffansvar N. Nielsen”.

Peder Livsbølling

”Fredagen d 4de Augusti 1747 efter advarsel og under ledsagelse 2de Mænd mødte for Præsterne med deris Medhielpere udi Hr Byfoged Grundals overværelse […] Fremdelis med lige varsel var indkaldet og mødte Peder Livsbølling, som blef formanet at … sig for drukkenskab, som det hvor med følger ond forligelse maal med hans hustrue, med alvorlig formaning at hand skulde bedre sig. Hvilket hand lovede, saa vidt Gud vilde give ham Aand og nade til”.

Simon Schuman Skrædder

I Stiftsrelationerne i 1735 blev de to første medlemmer af det syv mands store skrædderlaug i Vejle beskrevet således:

”Hermand Skræder har endelig lidet Hus og Gaard men ej meget derudi eiende. Han har mange smaa Børn, som han endelig ved hans Haandværk sidder og erhverver Brødet til, ikke heller mere, saavidt vides”.

”Simon Sckørmand ligeledes med mange smaa uopdragne Børn. Hans Tilstand lige ens ungefæhr med forrige Skrædders”.

Simon Schuman (Sckørmand/Schurman) drev i 1743 lidt tobaksplantning ved siden af sit skrædderhåndværk. Druk og ond forligelse med hustruen Maren førte til, at ægteparret i 1747 måtte underkaste sig kirkedisciplin. Tre år senere flygtede Maren hjem til sønnen Johannes, efter hun havde været i slagsmål med ægtefællen. Igen måtte ægteparret underkaste sig kirkedisciplin. Maren blev begravet 19. august 1752. Simon Schuman blev gift anden gang med herredsskriver i Kjær-Hvetbo Herreder Gutzon Nielsen Koldings datter, Marie Cathrine Kolding (f. ca. 1721-1784).

”Fredagen d 4de Augusti 1747 efter advarsel og under ledsagelse 2de Mænd mødte for Præsterne med deris Medhielpere udi Hr Byfoged Grundals overværelse […] Endelig blef paaraabt Simon Schuman Skrædder og for samme forseelser som foranstaaende hr: drukkenskab og paa følgende ond forligelse maal med sin hustru alvorlig paamindet, at hand sligt efter dags skulde efterleve, bede gud om Naade og bedre sig, som han og lovede”.

”Ao 1750 d. 24 Sept mødte Prousten i Nørvang Herridt Velærværdige Hr Jens Risom udi i Weile Kir. Sacristie tillige med stædets Præster og begge Medhielpere, hvor de hafde været indkaldet for sig Simon Scurman Skrædder og Borger i Weile tillige med sin hustrue for at vilde Examinere Eet klammerie og slagsmaall der for nogen tiid siden hafde været imellem dem, og den der paa fuulte separation … Konen forlod sin Mands huus og gick til hendes Søn her i Byen boende Johannes Scurman, hvor hun sig endnu skal opholde men ingen af dem efter … paaberaabelse mødte, Actum ut Supra”.

Gundel Sophie Pedersdatter

Kong Alkohol herskede også over nogle af fjordbyens kvinder. En af brændevinens kvindelige ofre var Gundel Sophie Pedersdatter. Hun var muligvis identisk med den ”Gunder Sophia Pedersdatter”, som d. 19. august 1731 var blevet gift med kurasser Broder Jacobsøn? Til trods for at hun ved første kirkedisciplinmøde blev truet med at hendes fylderi var skadelig og fordømmelig i al evighed, så kunne hun ikke holde sig fra flasken. Hun begyndte nu at flakke omkring og stjal tilmed et fingerbøl fra en af dem, der gav hende husly, så hun kunne finansiere sit alkoholforbrug.

”D. 26de Febr. Ao 1751 mødte efter indkaldelse udi Sogne-Præstens Huus for Ham og medhielperne 1) Gundel Sophie Pedersdatter, som blev foreholdt hendes liiderlige og uordentlige levnet med Aabenbare fylderie og drukkenskab, som hun i mange Aar har øvet og endnu øver alle til hende derom giorde hemmelige Advarseler og erindringer uagtede, ja uanseet Hun sidste gang, da hun var til Skrifte baade med Haand og Mund i Skrifte-Stolen lovde bedring dog har continueret udi sit forrige Drukenskab og Fylderier, Hvilket altsammen hun stycke efter stycke tilstode at være desvære aldt for sandt, hvorefter denne synd blev hende forestillet alvorligen hvor skammelig og vederstyggelig dend er baade for Gud og mennesker, hvor skadelig og fordømmelig dend er for synderne baade i Tiid og ævighed og hende adspurdt om hun endnu intet vilde med alvorlig bønfalde ind til Gud, og bede Ham om naade og bistand til en sand og alvorlig bedring og denne samme synds alvorlige afstaaelse? Hvilket hun og lovede baade med Hand og Mund, hvor efter hende blev forelagt til bedrings og Prøvetid fra dato til 16de Aprilis førstkommende, inden hvilken hun iche til Guds Bord bliver antagen, som derefter skal blive hende tilladt, saa fremt hun midlertid efter sit løfte … sande frugter af sit løfte, men med advarsel der hos, at saafremt, hun bryder dette løfte og lader sig med nogen slags drukkenskab og fylderie betræde, at hun da maa vente at hun som forargelig og ubodfærdig blifver befalet at lide dom til Viborg Tugthus, og lovede begge Medhielperne at vilde med hende have ald mulig tilsyn, hvorledis hun forholdt sig. […] At saaledis som ovenstaaende er og skrevet staaer er passeret testerer vi herved Anno loco et die ut supra [år og dag som ovenfor]”.

”Ao 1752 Tiirsdagen d. 11te. July hafde Sogne Præsten Me… og Høylærde Hr. Provst Winther sine Medhielpere forsamlede hos sig, …orde i overværelse af Welædle og Velviise Hr. Byfoged Grundahl blev fremkaldet T. Gundehl Sophie Pedersdatter, og siden Sogne-Præsten icke hafde hørt, seet eller for… til hende, siden hun d, 26de Febr. 1751 var her for Præsten og hans Medhielper forsamlede opg… hendes liderlige lefnet med drukkenskab, saa spurte Præsten Velædle Hr. Provst Winther hende ud, hvor hun i ald dend Tiid, som er omtr 5 fierding Aar, har været og opholdt sig, efterdi hun icke nogensinde efter løfte har indstillet sig for at beviise sine Bedrings Frugter, og vist… icke været at opspørge, hvor hun var, naar mand skikkede bud til hende, hvortil hun svarede, at hun icke har opholdt sig paa nogen vis sted, men flacket omkring fra én til en anden baade i og uden byes, hvor hun har kunnet faae noget at fortiene. For det 2), af hvad Aarsag hun da har baaret saa ringe omsorg for hendes Siæl, at hun icke én eneste gang i saa lang tiid har anmeldt sig hos Sogne Præsten, og søgt at beviise bedring i hendes Forhold, da dend hende forelagde Tiid af 2de Maander var forbie, hertil svarede hun, hendes … - … forhen giorte løfte, 3) begiærede Præsten, at Medhielperne som ved sidste Samling lovede lovede at ville have tilsyn med hendes … Forhold, ville sige, hvorledes de efter dend Tiid have befundet hendes Forhold at være, om hun har forbedret sig eller icke, hvortil de svarede, at, endskiønt dend mindste … af Hendes Forhold har ikkun været mulig for dem at faae efterretning om formedelst hendes idelige omflakken, saa … og kand de icke andet end beklage, at hendes Forhold siden sidste samling har været ligesaa slet og beklagelig som forhen, og … iblandt andet en passage skeed afvigte Aars Pindse hellige dage, hvorom Peder Bagger og Ann Iversdatter endnu skulde kunde være vidende, desuden en Passage for kort tiid siden udi Mas Lauesens Huus, hvilken bem te Mads Lauesens Kone berettede saaledes, at hun ungefehr for nu 3 ugger siden var i hendes neml. Vidnets Kiersten Mortensdatters huus at sye noget tøy for hende, hvor hun da om løverdagen, som var St. Hans dag, gick ud og da hun kom ind igien, for… nock, at hun icke var ædru og lagde sig paa en Kiste at sove, dagen derefter, da bem te Gundehl Sophie forgaf, at hendes [slettet] Syeting var bleven borte, laante Vidnet hende sit Fingerbølle, hvilket hun samme dags Eftermiddag gick ud med i byen, og satte ud for brende-viin, hvilket ovenstaaende po. ster bem te Gundehl Sophie icke aldeles kunde negte eller imodsige, som icke heller, at hun jo adskillige gange, siden dendn tiid hende blev paalagt forbedring, har været drukken og af Brenneviin over…ilet, og som Aftenerne paagik, og her var flere ting at forvente, opsat til en anden Tiid … nefnte Vidnet og andre, som om hendes Forhold [slettet] kunde give Oplysning, deres udsigende og nærmere Forklaring at forhøre efter foregaaende Indkaldelse. Actum ut supre”.

Anna Nielsdatter

Den tungnemme, ugifte Anna Nielsdatter gik i løbet af 1743 i seng med soldaten Jacob Frantsøn. Det resulterede året efter i fødslen af Maren. Under graviditeten var Anna Nielsdatter holdt op med at gå til nadver. Det holdt hun sig fra lige indtil hun i februar 1751 blev indkaldt til et kirkedisciplinmøde. Den 17. marts året efter blev hun publice absolveret i menighedens påsyn.

1744 døbt ”d: 17 Feb: Anna Nielsdatters b: N: Maren: susc: Jens Krings K: og Niels Rebslagers K: Test: Henning Drejer og Peder Glarmester. Udlagt til Barnefader en Soldat i Flensborg N: Jacob Frantsøn”.

”D. 26de Febr. Ao 1751 mødte efter indkaldelse udi Sogne-Præstens Huus for Ham og medhielperne [...] 2) fremstillede sig Anna Niels-Datter, som siden 13. October 1743 icke haver været til Gudsbord, afholdt derfra deels formedelst de begangne leyermaal deels fornemmelig formedelst befundne store vankundighed i sin Cristendom og endskiøndt hun i mange Aar mange gange er bleven erindret og paamindt at stræbe med at lære det aller fornødvendigste, som er grunden til vores salighed, enten i huuset hvor hun tiente eller udi Skolen, saa har hun dog indtil denne dag icke engang giort nogen begyndelse mindre nogen fremgang, hvorfore paa det at de blev forelagt en vis tiid, inden hvilken hun fornødenlig maatte lære de fornemmeligste og vigtigste stycker udi hendes Catechismo, og paa det at hun icke skulde have mindste skin[?] at undskylde sig med, saa i betragtning af hendes større baade vankundighed og tungnemhed blev hende givet tiid indtil forestaaende Michelsdag og lovede hendes Hosbonde at vilde anvende all mulig fliid og omsorg for hendes underviisning, hun blev og derhos ogsaa selv alvorlig formanet baade at bede og stræbe og betænke hvad tilstand hendes Sind er udi i sliige omstændigheder, blev derhos ogsaa sagt, at hun imellemstunde skulde komme til Præsten baade for at giøre regnskab for hvad hun lærte, og lade det yderligere forklare for sig med advarsel, at hvis hun loed dend foreskrevne tiid frugtesløs og uden nytte herpaa, hun da maatte vente at bleve anseet og straffet, som den der viiste forsømmelighed og modvillgihed i at lære, og foragt imod sine Læreres formaning”.

1752 ”d: 17de Martij blef Anna Nielsdaatter publ: absolv: ej alleene for begangne lejermaal, da hun 1744 d: 17 Febr: hafde Et uægte barn i Kirke, hvor til hun udlagde til barne fader En Soldat, da i 241 Flensborg værende ved nafn Jacob Frandsen, men af hvad Compagnie eller Regimente hand var vidste hun iche: Men endog for hendis lange forsømelse af Sacramentet, da hun formedelst stor vandkundighed blef holdt derfra, og ej har vildet beqvemme sig til før nu, at tage imod undervisning”.

Ellen Hansdatter

Ellen Hansdatter var muligvis datter af vægter Lauritz, der druknede i november 1736 i Mølleåen ved Nørreport. I hvert fald blev hendes fader angivet som vægter, da hun i 1733 fik sit første af tre uægte børn:

1733 døbt uægte barn: ”d: 15 Decemb: Vegterens Laus Laus: Datter N: Ellen Hansdatters b: hiemedøbt N: Anne Kirstina: udlagt Anders Diderichsøn Mariner Ved Major Antersckous Comp.”.

17xx døbt Johannes. Udlagt barnefader: Kopsætteren i Vilstrups søn.

1750 døbt uægte barn: ”d: 29 Apr: Ellen Hansdatters uægte Piigebarn n: Marie Lisbeth. susc: Gevalder Møllers Kone. Test: Inger Lovie datt: Albreth Garner. Jens Nielsen Rytt: Faderen var Anders Diderichsen Rytter i Flensborg”.

Måske var det også denne Ellen Hansdatter, som bragte pigen Anna Mette til verden i 1739, efter at være blevet voldtaget i Tirsbæk skov af skibskarl Christen Jensøn: ”1739 døbt uægte barn: ”d: 17 Marts: Ellen Hansdatters b: N: Anna Mette: susc: Friderica Fostermoder, og Mathiis Siehes Kone: Test: Johan Henrichs: og Jens Rasmus: Tamb: Ved Oberst Numsens Regiment. Udlagt en skibskarl N: Christen Jensøn som kom til hende i Tiirsbech Skou og Voldtog hende”. 10 år senere døde en datter af en Ellen Hansdatter: døde i 1749: ”Dødde 1749 Dom: 2 p. Epiph: Ellen Hansdatters datter”.

Gejstligheden i fjordbyen så ikke med milde øjne på Ellen Hansdatters tre begåede lejermål:

”D. 26de Febr. Ao 1751 mødte efter indkaldelse udi Sogne-Præstens Huus for Ham og medhielperne [...] 3) mødte ogsaa Ellen Hans-Datter, som efter 3die gang begangne Leyermaal og i utugt aulede barn, vel nogle gange haver været i hemmelig examen, angaaende hvo Barnefaderen er og som hun vel har udlagt en afdanket Soldat, men adskillige omstændigheder udi Bekiendelsen giører dend mistænkelig for urigtig og hun dog alle formaninger uagtet, samme bestandig vedbliver, altsaa er det eragtet nødig hende udi medhielperens overværelse at examinere og tilspørge 1) hvo dend rette og sande Barnefader er til hendes i utugt aflede sidste Barn, som blev døbt her i Kirken d, 29de Aprilis i afvigte Aar? Resp.: Andreas Diderichsen er hendes Barnefader til det sidste Barn og har hun icke haft legemlig omgængelse med nogen anden end alene med bemeldte Andreas Diderichsen. 2) … 2da. Hvor bemeldte Andreas Diderichsen er og hvor hand sig nu opholder? Hand havde været Soldat under Obrist Lieutenant Antichovs Compagnie, men havde faaet sin afskeed, da han besvangrede hende, skal nu være i Rensborg og der have taget tieneste paa nye under infanteriet, men hvad Regimente vidste hun icke. 3) Hvor bemeldte Andreas Diderichsen var og opholdte sig paa dend Tiid, da han besvangrede hende, og hvad Tiid det ungefær var? R: Hand gick paa maroderie at hverve Soldater og laae her i byen en 14 dages Tiid til Lomeirs[…?] og kom hand til hende et par gange i hendes Moders huus udi Moderens fraværelse ungefær i hørbiærings-tiid en 10 uger før Michels-Dag. 4) Om hun kand nægte at da bemeldte Lomeir og Jacob Ernst paa denne hendes bekiændelse som hun forhen ligesaa havde giordt bleve hentede og tilspurde, at de da udi hendes egen overværelse benægtede enten at kiænde eller udi lang tiid at have herbergeret bemeldte Andreas Diderichsen. R: Hun kunde icke nægte at det jo er passeret som Spørgsmaalet ommælder, men bemeldte Andreas Diderichsen havde berættet for hende, det hun baade nu og forhen havde bekiendt og udsagt om hands opholsstæd. 5) Om bemælte Andreas Diderichsen icke siiden dend tiid har skrevet hende til og hvad samme breves indhold var sampt hvor det er afblevet. R: hun fick en liden knude [krøllet?] sædel fra bemeldte Andreas Diderichsen noget før Juul i hvilken hand lovede at vilde komme til Michels-Dag og enten ægte hende eller betale hendes brøder, og at han hand havde taget tiæneste paa nye men under hvad Regimente stod der icke samme seddel blev liggendes en par dage paa hendes skrin, hvor den blev uforvarende opbrændt af en lyse-taande [d.v.s. det stykke af vægen, der rager op af lysets masse, og som kan antændes], som hendes Moder uforsigtig kastede derpaa, da hun brandede lyset og var sedelen den tiid igien lagt sammen og knudet, som da hun fick dend. 6) Om hun neml. Ellen Hans-Datter icke selv maae bekiænde og tilstaae at dette sidste ommældte barn er det 3die som hun i utugt haver født til verden. R: Det kunde hun icke nægte og ere de alle 3 døbte her i Weile Kircke, til det første og sidste er […?] mældte Andreas Diderichsen Barnefader og til det mellemste Kopsætteren af Wilstrup hendes Søn navnl. Johannes og siiden alle alvorlige formaninger icke kunde udvirke nogen anden bekiændelse, men hun reentud declarered at hun med denne bekiændelse ville møde ey alene for Guds Ansigt i Kierken at annamme afløsning og Sacramentet, men endogsaa paa hin dag at møde for Guds strænge Rætfærdigheds domstoel at giøre regnskab. [mellem linierne: ulæseligt ord]

Allerede to uger efter kirkedisciplinmødet blev Ellen Hansdatter publice absolveret foran menigheden i Vejle Kirke: 1751 ”d: 9 Martij: publice abs: Ellen Hansdaatter Korve pige for 3de gang begangne lejermaal udlagde til barnefader En Soldat udj Rensborg ved nafm Andreas Diderichsen, men hvad Compagnie hand stoed under eller hvad Regimente vidste hun iche”.

Jacob Christensøn Handskemager og hustru Inger

Handskemager Jacob Christensøn og Inger Pedersdatter blev viet i Vejle 12. december 1732. De fik mindst tre sønner: Peder i 1733, Christen i 1735 og Lauritz i 1737. Jacob Christensøn var ligesom sin fader medlem af købstadens handskemagerlaug. I Stiftsrelationerne i 1735 blev han beskrevet således: ”Jacob Christensen nærer sig allene af sit Håndværk og er ganske lidet ejende”. Atter engang var der brændevin indblandet i et ulykkeligt ægteskab:

D. 26de Febr. Ao 1751 mødte efter indkaldelse udi Sogne-Præstens Huus for Ham og medhielperne […] 4) Mødte ogsaa efter advarsel Jacob Handskemager udi Syndergade og hans hustrue Inger som vare angifen for ond forligelse maal udi deris ægteskab formedelst ondforli Mandens uduelige drukkenskab. Hvilke bleve alvorlig formanede til Ædruelighed, Kierlighed og Eenighed, med advarsel at hvis de tiere befandtes udi slig forargelig levnet maatte de vente sig derfor alvorlig afstraffelse. Begge lovede bedring, hvor til Gud give dem naade!

Fem år senere måtte ægteparrets søn, Christen, underkaste sig publice absolution p.g.a. lejermål med tjenestepigen Elsebeth Marie Michelsdaatter. Inger blev begravet 1. advent 1762.

Peder Jensøn Windelboe og Cathrine Geerdsdatter

Det gik ikke stille af sig, da den drukne Cathrine Geerdsdatter overfaldt sin benbrudsramte, sengeliggende ægtefælle, Peder Windelboe. Om hun nu kvaste hans næse med en træsko, en skovl eller andet, så hørte gadens børn det, og de sørgede hurtigt for, at alle i gaden vidste, hvad der foregik. Atter engang var det brændevinen, som viste sin grimme bivirkning, idet Cathrine Geerdsdatter var beruset i gerningsøjeblikket.

Peder Jensøn Windelboe og Cathrine Geerdsdatter havde fået mindst to børn sammen (barn uden navn døbt 24.07.1740 & Anna Maria Kirstina f. 1745). De kan i teorien også have været vidne til forældrenes slagsmål. Kirkens mænd og byfogeden idømte Cathrine Geerdsdatter øjeblikkelig forbud mod ”Alterets Sacramente” (nadvergang).

Cathrine Geerdsdatter blev begravet 27. december 1766. Peder Jensøn Windelboe blev gift anden gang med Bodil Johansdatter. Ved skiftet efter Peder Jensøn Windelboe i 1791 var hans arvinger: hustruen Bodil, deres barn Mette Cathrine (19 år) og hans to levende børn af første ægteskab med Cathrine Geerdsdatter: Lene gift i Flensborg & Anne Marie gift med Jørgen Jørgensen i Sankt Jørgens By ved Flensborg.

”Ao 1752 Tiirsdagen d. 11te. July hafde Sogne Præsten Me… og Høylærde Hr. Provst Winther sine Medhielpere forsamlede hos sig, …orde i overværelse af Welædle og Velviise Hr. Byfoged Grundahl blev fremkaldet […] Dernæst var indvarslet Peder Windelboe og hans Hustrue Cathrine Geerds Datter, angl. at hun for nogle Ugger siden skal, da hendes Mand laae i ret miserabel Been-Brud, som udi sin Fuldskab klaget til ham med en Træskoe, og slaget hans Næse til skamme, saa hand maatte lade sig af Feldskiæren helbrede, blev da 1) indkaldet Andreas Bejamindsen, som berettede, at, da Peder Vindelboe for nogle ugger siden laae i sit Been-Brud, havde vindnet, at Børnene der i gaden raabte, at Peder Vindelboe Kone slog sin Mand … … …gen og blev Vidnet komme derover, hvorpaa Vidnet kom ind i Peder Vindelboes huus, og spurte Peder Vindelboes Kone ad, hvordan der det fat, menes det her hvorledes gaar til… … fandt Vidnet Manden gandske blodig i Ansigter over Næsen og Kinderne, Peder Vindelboe svarede, det har min Kone giort med en skovl…?, neml. slaget Manden et stort hul paa Næsen. Konen forefandt Vidnet ogsaa blødende i Ansigtet, som foregaf, at Mandeden hafde med en kiep slaget hul i hovedet, da hun kom til sengen og ville tørre blodet af ham, men negtede icke, hun … hafde slaget ham, og var Peder Vindelboes hustrue efter Vidnets skiønnende drucken, som Vidnet foregaf, hun hafde været meste Tiid, dend stund hendes mand hafde ligget af sin Been-Brud, samme Tiid da Vidnet var i Peder Vindelboes huus, hørte hand hende bande og skiende imod Manden, som laae i sengen med grædende Taarer. Videre fremstillede sig Nicolai Rach Kleinsmed som i alle maader stadfæstede Andreas Benjaminsens Vidnesbyrd svare i henseende til dend Tilstand Manden blev funden udi, som mand efter ald anseende udgygege af en drukken Mund, som icke selv vidste, hvad dend sagde. – Videre fremstoed Anne Vindelboe, som ogsaa stadfæstede de andre 2de udsigende i alle stycker, undtaget, at Vidnet forklarede, det hun vel saae noget blod paa dend ene Haand, men icke noget i Ansigtet, for resten kunde icke noksom beklage hendes ugudelige og … …stelige Forhold baade med krukkenskab og slemme ord imod hindes Mand, som hvad og mere og mere tiltager, Manden og Hustruen, som begge vare her tilstæde, nægtede icke Vidnernes udsigende, men saasom Peder Vindelboes hustru prostituerede sig endogsaa med en slem og uforskammet Mund og derpaa absenterede sig, saa kunde ej videre blive foretaget alleneste, at hun fra Alterets Sacramente bliver afholdt, indtil videre. Actum ut supra”.

Bodild Fistels

1750 ”d: 4 Decembr: Bodild Fistels formedelst Altarens Sacramentis forsømelse”.

Henrich Dehn

1750 ”d: 18 Decembris: Henrich Dehn formedelst forøvede druchen skab og paafølgende Slagsmaal dagen før hand skulde gaae til Skrifte”.

Skomager Heinrich Dehn blev begravet 9. juni 1753.

Else Lisbet Benedicta Patschens & Andreas Povelsen

1751 ”d: 22 Januarij: public: abs: Andreas Povelsen Skomager i Syndergade for begangen lejermaal med Else Lisbet Benedicta Patschens nu opholdende sig i Holtum, Grejs Sogn”.

1751 ”d: 4 Junij: publice absolverede Lisbet Benedicta Patschen for begangne lejermaal med ovenstaaende Andreas Povelsen Skomager som d: 22 Januarij stod skrift”.

Mette Hansdatter & Peder Søfrensen Krag

1751 ”d: 16 Julij publ: absolverede Mette Hansdaatter for begangne Leiermaal med Peder Krag, nu tienende Sr Frederich sophievartz her i Byen, som til barnefader blef udlagt”.

1751 ”d: 29 Octobr: blef Peder Søfrensen Krag publice absolveret for begangne lejermaal med Mette Hansdaatter som d: 16 Julij nest foran udstoed Kirchens disciplin”.

1752 ”Eodem: kast jord paa Mette Hansdaatters ved Peder Krag i utugt aflede barn”.

Anna Jensdatter

1751 ”d: 17 Sept: publ: absolverede Anna Jensdaatter for 2den gang begangne leiermaal, hendis barn fødde hus udj Bresten Meenighed, hvor det er døbt. Til barnefader udlagt Jens Nielsen Corporal ved Grev Holstis Compagnie, som ligger her i Byen”.

Cathrine Rosine Jacobsdaatter

1751 ”Dom: XXIII p: Trinit: blef kast jord paa Rosine Jacobsdaatters dødfødde uægte Daatter”.

1752 ”d: 3 Febr: blef Cathrine Rosine Jacobsdaatter for begangne lejermaal publice absolv: barnet blef dødfød og begravet Dom: 23 p. Trinit: 1751, til barnefader blef udlagt En Reisende Person ved nafn Johannes Angel, som gav sig ud for at være fra Kiøbenhafn, og at have været Skipper, hans opholds sted, eller hvor han der af blefven har ej været at opspørge”.

Jes Jessen

1752 ”d: 14 Junij blef Rytter af Grev Holstis Compagnie, som ligger her i Byen, ved nafn Jes Jessen her publ: absolv: for begangne lejermaal med Maren Jensdaatter udj Hostrup Sogn, Jeising Bye, Tynder Ampt, Efter at hand hafde forskaffet Sogne Præstens samesteds Hr Georg Eichel hans skriftlig tilladelse dertil af Hostrup Præstegaard d: 17 Junij 1752”.

I 1756, 1759 og 1760 begravedes rytter Jes Jessens børn i Vejle.

Johanne Nielsdaatter, Cathrine Casparsdatter & Johan Georg Wegter

Rytteren Johan Georg Wegter fik to børn udenfor ægteskab, mens han lå i garnison i Vejle:

1752 ”d: 18 Aug: blef publ: absolv: Johanne Nielsdaatter for begangne Lejermaal. Til barne fader udlagt En Rytter ved nafn Johan Georg Wegter, liggende her i Byen af Grev Holstis Compagnie”.

Måske var der tale om enken Johanne som havde født et dødfødt uægte drengebarn tidligere på året: ”Dom: 1 p: Epiph: kast jord paa Ketlers Enche (Johanne)´s dødfødde uægte drenge barn i fattiges jord”.

1753 d: 13 Febr: blef Cathrine Casparsdaatter, som er til huuse hos Anders Jensen Kreng paa Torvet, hendis uægte Søn døbt og kaldet Caspar. Til barnefader blef udlagt En Rytter ved Grev Holstis her i Byen liggende Compagnie ved nafn Johan Georg Wegter. Susc: Andreas Benjaminsens daatter Anna. Testes Rasmus ved Kierchen hans daatter Cathrine. Anders Jensen Kreng og 2de Rytter Oluf Frederich og Wisch”.

”NB: d: 26 April 1754 blef Cathrine Casparsdaatter Efter begiering, og med tilladelse udj Colding af Hr Bakke publ: absolveret for begangne lejermaal med Rytter Johan Georg Wegter, formedelst hun i Colding tiente for Amme og ej kunde komme fra barnet”.

Christen Berthelsen

1752 ”d: 15 decembr: blef Christen Berthelsen Rytter af Hr Greve Holstes Compagnie her i Byen publ: Absolv: Efter skriftlig giorte begierens af Hr Lieutnant Jacobsen og gifve forsichring af 7 Decembr: nest foran for begangne Lejermaal med Maren Jensdaatter udj Binderup Bye Biert Sogn.

Anna Kirstine Nielsdatter & Peder Andersen Haldal 1752 ”Fest Mich: Blef Anna Kirstines uægte daatter døbt og kaldet Maren. Suscept: Byefogedens Pige. Til barnefader blef udlagt Peder Ladefoget tienende paa Grundet”.

Maren døde året efter. Samme år måtte Peder og Anna Kirstine stå frem og undskylde deres lejermål for hele menigheden i Vejle Kirke:

1753 ”d: 9de Febr: publ: Absolv: Peder Andersen Haldal Ladefoget paa Grundet for begangne Lejermaal med Anna Kirstine, hvis uægte barn blef døbt Fest: Mich: afvigte”.

1753 ”d: 28 Sept: blev Anna Kirstine Nielsdaatter publ: Absolveret for begangne lejermaal med Peder Andersen Haldal, Ladefoget paa Grundet, som d: 9 Febr: foran stoed Skrift”.

Mette Videsdatter & Johan Frederich Christian

1752 ”Dom: Lætare døbt Mette Videsdaatters uægte daatter Anna Maria. Susc: Andreas Benjaminsens daatter Anna. Til Barnefader udlagt Johan Frederichsen Rytter ved Greve von Holsteins heri Byen liggende Compagnie”.

1753 ”d: 23 Febr: Blef Rytter Johan Frederich Christian af Grev Holstis Compagnie publ: Absolv: for begangne lejermaal med Mette Videsdaatter”.

1753 ”d: 27 Julij blef Mette Videsdaatter publ: absolv: for begangne lejermaal med Rytter Johan Frederich Christian af Grev Holstes Compagnie”.

Kirstine Jensdaatter==

1753 ”d: 23 Martij publ: Absolveret Kirstine Jensdaatter Galten for øvede Horerie med En Rytter i Horsens ved nafn Jens”.

==Kirsten Jeppesdatter

1754 ”d: 1ste Martij blef Kirsten Jeppesdaatter fra Stallerup i Brestrup Sogn, hvor hun giorde barsel publice absolveret for begangne lejermaal med En Rytter af Hr Grev Holstis Compagnie her i Byen ved nafn Nicolaj Johansen”.

Dorthe Povelsdatter & Christopher Nielsen

1753 ”d: 6te April blef Dorthe Povels som tiente til Vagtmester Mejers hendis uægte daatter døbt og kaldet Ellen Kirstine. susc: Søfren Bødkers Kone i Tønnissis Gyde. Til Barnefader blef udlagt Christopher Nielsen Rytter ved Grev Holstis her i Byen liggende Compagnie”.

1754 ”d: 5 Aprilis publ: abs: Dorthe Povelsdaatter tienende for Amme hos Byeskriver Egtved, for begangne lejermaal. Til barnefader udlagt Christopher Nielsen Rytter ved Grev Holstis Compagnie her i Weile”.

1757 d: 23 ”Sept: publ: abs: Rytter Christopher Nielsen for 3de gang begangne Lejermaal”.

1758 ”d: 12 Junij kast jord paa Dorthe Povels uægte barn Povel døbt Dom: 19 Trin: 1756”.

1759 ”d: 26 Octobr: blef Dorthe Povelsdaatter publ: abs: deels for begangne lejermaal med Rytter Christopher Nielsen, hendes Søn Povel blef døbt Dom: 19 p. Trinit: 1756, deels for alt: Sacramentes forsømelse. Hand stoed skrift d: 23 Sept: 1757”.

Måske var det også denne Dorthe Povelsdatter, som fik et uægte barn begravet i 1760 i Vejle: 1760 ”d: 5 Sept: kast jord paa Dorthe Povels uægte barn fød udj Smidstrup Sogn, og nu ved 13 Uger gl.”.

Kirsten Søfrensdatter

1753 ”d: 18 August blef døbt Kirsten Søfrensdaatter, som sidst tiente hos forstander Stalknegt hendis uægte barn døbt og kaldet Søfren. susceptrix Rytter Julius Kone, til barnefader blev ved Daaben udlagt En Rytter af Hr Grev Holstis Compagnie liggende i Qvarteer til Frands Svanes ved nafn Christopher Mathiisen”.

1754 ”d: 24 Maji publ: absolveret Kirsten Søfrensdaatter for begangne lejermaal, til barnefader blef udlagt Christopher Matiisen Rytter ved Hr Grev Holstis her i Byen liggende Compagnie”.

Knud Søfrensen

1754 ”d: 12 dec: blef Knud Søfrensen Smede=Svend publ: absol: for Alt: Sacramentis forsømelse”.

Anna Knudsdatter

1755 ”d: 21 Martij blef Peder Benditsens hustrue Anna Knudsdaatter publice absolveret, som formedelst sit forargelige forhold med druchenskab og deraf flydende ondt forligelse maal med sin Ægtefælle, haver En tid lang været holt fra sacramentet”.

Ide Laursdatter

1754 ”d: 24 Dec: blef Ide Laursdaatters som tiente Mad: Svartz, uægte barn døbt og kaldet Laurs Jacobsen. susc: Povel Jørgensens Kone i Tønnisgyde, til barnefader blef udlagt Peder Hansen som forhen haver været Tambour ved land Militien og sidst tiente i Wilstrup”.

1755 ”d: 16 Maji blef Ide Laursdaatter publ: absolveret for begangne Lejermaal, til barnefader udlagt Peter Hansen da værende Tambour, kom siden til Vilstrup at tiene og hvor nu sig opholder vides iche”.

Kirsten Pedersdatter

1754 ”Fest Michaelis døbt Peder Vindings daatter ved nafn Kirsten hendis uægte daatter, som blef kaldet Anna Maria. susc: Rytter Julius Kone. Til barnefader udlagt En Rytter ved Hr Grev Holstis Compagnie ved nafn Byrge Jensen”.

1755 ”d: 17 Octobr: publ: absolveret Kirsten Pedersdaatter, som Michels dag 1754 hafde et uægte barn i Kirche, fornemmelig formedelst Sacramentets forsømelse, thi dend som haver besvangret hende, Endog bleven trolovet med hende”.

Karl Niels Nielsen

1756 ”d: 27 Febr: publ: abs: Hans Slottis Tieneste Karl Niels Nielsen, for Alt: Sacr: forsømelse”.

Anna Andreasdatter

1756 ”d: 9 April Publ: abs: Anna Andreasdaatter for begangne Lejermaal, til barnefader udlagt En Rytter af Grev Holstis Compagnie ved nafn Oluf Frederich”.

Anne Pedersdatter

1756 ”d: 28 Maji publ: abs: Anne Pedersdaatter tienende Cornet Møller for begangne lejermaal, til barnefader udlagt Corporal Tessendorph”.

Elsebeth Marie Michelsdatter & Christen Jacobsen

Også Elsebeth Marie Michelsdatter og Christen Jacobsen måtte gennemleve et forfædende år efter at have gået i seng sammen i starten af 1756 udenfor ægteskab.

1756 ”d: 9 Julij publ: absolv: Elsebeth Marie Michelsdaatter tienende Johannes Schurman, for begangne lejermaal. Til barnefader udlagt Christen Jacobsen Skreder dreng Sammesteds”.

1756 ”d. 4. Novembr. Bapt. Elsebeth Michelsdatters uægte barn N. Rasmus. [...] udlagt til Barnefader Christian Jacobsen, tjenende Fr. Bülow”.

1756 ”d: 5te Novembr: publ: absolveret Christen, Jacob Handskemagers Søn for begangne lejermaal med Elsebeth Marie Michelsdaatter”.

1756 ”Dom: 22 p. Trin: kast jord paa Elsebeth Michelsdaatters uægte Søn Rasmus døbt d: 4 Nov: nest foran”.

Anna Henrighsdatter & Søfren Tørring

1756 ”d: 20 Aug: blef Søfren Tørrings hustrue Anna Henrighsdaatter publ: Absolv: for ond forligelse maal udj hendis ægteskab”.

1756 ”d: 17 Sept: blef Søfren Tørring publ: absolv: for ond forligelse maal udj sit ægteskab”.

Jacob Christensen==

1757 ”d: 26 Aug: publ: abs: Jacob Christensen Hanskemager for Alt: Sacr: forsømelse”.

Karen Jensdatter

1758 ”d: 4 Aug: publ: absolv: Karen Jensdaatter Niels Soldats Kone, hvis barn var bleven ved hende i Sengen”.

Anna Maria Christensdatter

1758 d: 11 Aug: publ: abs: Anna Maria Christensdaatter for begangne lejermaal, hendis barn blef døbt d: 3 Martij Indeværende Aar, og forblef hun ved same bekiendelse, som hun hafde giort ved barnets daab”.

Mette Hansdatter & Niels Christian Møller

1760 ”d: 5 September publ: abs: Mette Hansdaatter, som tiente til Guldsmed Mejers, for begangne lejermaal. Hun udlagde til barnefader Niels Christian Betienter i Nørre Port.

1760 Ed: 21 Novembr: blef Niels Christian Møller Betienter publ: absolv: for begangne lejermaal med over mte Mette Hansdaatter”.

Maren Nielsdatter

1761 ”d: 13 Febr: publ: absolv: Maren Nielsdaatter tienende Peder Dal, for begangne lejermaal, til barnefader udlagt En Felbreder Svend ved nafn Peder Christian Bang, da tienende Peder Dal, men nu Musqveterer ved det Schleviske Regiment”.

Anna Rasmusdatter

1761 ”d: 9 Octobr: publ: Absolv: Anna Rasmusdaatter forhen Amme hos Major Sundt, for begangne lejermaal, til barnefader udlagt General Ingenhaeffs Tiener Berent Hansen”.

Den 18. november samme år blev Anna og Berents uægte datter døbt Berrendine.

Maren Frederichsdatter

”Maren Friderichsdatter, en fremmed til byen ankomne qvinde som hævder at være fra Holsten,” fik i 1763 døbt sin uægte datter, Anna Cathrine, i Vejle. Som barnefader udlagde hun: ”En geworben soldat af det fÿnske geworbne Infanterie Regiment Hans Madsen, der er død på Marken i Mechlemborg”.

1763 ”d: 18 Novembr: publ: abs: med tilladelse af præsten Hr Bøtker fra Moltrup i Holstein, Et Qvinde Meneske ved nafn Maren Frederichsdaatter, som her i Byen giorde barsel, og udlagde til barnefader En Soldat ved nafn Hans Madsen ved hendis bekiendelse ved barnets daab som var i kirche Die Lit: Ann: 1763”.

Maren Frandsdatter

1764 ”d: 3 Febr: publ: abs: Maren Frandsdaatter, som til barnefader udlagde Jens Pedersen Reebslager tienende hos sin stiffader Jep Smed her i Weile”.

Deres uægte datter, Anne Kierstine, blev døbt i april 1764.

Maren Berthelsdatter

1764 ”d: 21 decembr: med tilladelse publ: abs: Byefoged Gaardmans Amme Maren Berthelsdaatter, som til barnefader udlagde En Grenadeer ved nafn Nicolaj Jensen ved det Gebvorbene Holsteinske Infanterie Regimente ved Capitain Arenfeldts Esqvadron. Tilladelsen var fra Hr Lorents Holm, dateret Hadersleb d: 15 Dec: 1764”.

Anne Pedersdatter Trychers

7. juli 1765 døbt Anne Pedersdatters uægte datter, Else Marie. Udlagt barnefader: ”Clemen Jensen Møller, en Ægtemand fra Colding”.

1765 ”d: 29 Novembr: publ: absolverede Anne Pedersdaatter Trychers for begangne lejermaal, til barnefader udlagde hun Clemend Jensen Møller, som farer til Skibs med sin fader”.

Else Marie blev begravet 12. september 1769.

Lisbeth Søfrensdatter

Døbt 14. marts 1766 Anne uægte datter af Elsebet Sørensdatter og udlagt barnefader Niels, en fremmed rejsende.

1766 ”d: 11 Julij publ: absolverede Lisbeth Søfrensdaatter for begangne lejermaal, til barnefader udlagt En fremmet reisende Person ved nafn Niels, som hun ingen videre beskeed vidste om”.

Begravet 24. maj 1767 Elisabeth Sørensdatters uægte barn, Anna, 1 år og 7 uger. I kirkekladdebogen står: Begravet 1767 ”d: 24 Maji kast jord paa Lisbeth Søfrensdaatters uægte barn Anna, døbt d: 14 Martij 1766”.

Karen Nielsdatter

1767 ”d: 7 Aug: publ: absolv: Johan Skov Fogets Kone Karen Nielsdaatter for slet forhold udj sit ægteskab, og desertion fra hendes Mand”.

Kilder & litteratur

• Vejle Sogns Kirkebog Kirkedisciplin 1746-52 transkriberet af Henrik Nedergaard Olsen, 2021.
• Vejle Kirkebog 1714-ff. transkriberet af Gert Hvid, 1992.
• Vejle Sogns Kirkebog – Død 26.02.1749 David Foigt.
• Vejle Historie: Fra vadested til by, indtil 1786 (s. 1999 vedr. Søren Rasm. Egtved).
• Knudsen, Pernille Ulla: Lovkyndighed og vederhæftighed, sjællandske byfogeder 1682-1801, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2001.
• Petersen, C.V. (red.): Vejle Bys Historie, 1927.
• Sundbo, Arne: Peder Buch i Hvejsel og hans samtid, Vejle Amts Aarbog, 1954.
• Schack, N.: Revision og fortsættelse af Hofman’s Fundatssamling, Bd. 2. (vedr. Byfoged Jens Lottrups legat).
• brejl.dk – Skifter i Vejle (vedr. Peter Jensøn Windelboe).
• ddb.byhistorie.dk – Stiftsrelationerne i 1735 Vejle Købstad.
• Ddd.dda.dk/nygaard - lieutenant Stellwagen.
• sa.dk - Hirsch' kartotek over danske og norske officerer (lieutenant Stellwagen)

Kirkediciplin 1746-52, fol. 272-82 [opslag 282-292] (transkriberet af Henrik Nedergaard Olsen)

[opslag 282 – højre – siden delvis ødelagt] Fredagen d 15de July [1746] …… … og Medhielperne at … … i Kirchen dend gamle Byeskrifver David Jensen [Voigt] og Hustruen, og Knud Snidker hans Hustrue, begge Mændene for deris længe førte forargerlige lefnet, saa vel med fyllerie og drukkenskab samt ondt og uchristeligt forhold mod deris Ægtefæler. Byeskrifveren med sin Hustrue, som blef forre holdt ej allene de mange advarsler og formaninger, som tid efter den var gifven om at bedre sig dog uden frugt, Men end og fornemmelig at hand, da hand d 10 Juny afvigte var til herrens Alter self samme dag befandtes i drukkenskab og med banden skielden i sit huus høyst forargelig at have opført sig. Hand lovede her efter at bedre sig, og blef hand advaret, at entholde sig fra Alteret sacramente, indtil hand viiste forandring og forbædring i sit lif og lefnet, da hand efter foregaaende publice Absolution kunde blifve antagen. Dend anden nemlig Knud Snidker mødte icke, men alene … hands kone hvorfor han blef med 2de Mænd tilsagt at møde i morgen efter Skriftemaal i Sacristiet, saaledis passeret … Weile Kierches Sacristie ut supra M. Høyer [Provst Mouriiz Høyer f. 1678 på Kjærbygaard-d. 30.03.1750. I Stiftsrelationerne i 1735 blev han beskrevet som en af købstadens rigeste]. C. H. Winther [Christian Henrik Pedersen Winther blev i 1742 sognekapellan i Vejle og Hornstrup, 1743 provst i Holmans Herred, 19. juni 1750 sognepræst i Vejle, og endelig provst i 1758].

… … … Løverdagen d 16de July [1746] efter Skriftemaal var til Ende, blef Knud Snidker … ren paaraabt, men ey var tilstede, hvor over Præsterne, der da ey kunde saa hen tyde udeblifvelse til andet end at … tegn paa … … … og fremturende forsat udi sin ondskab, i betragtning, hand, foruden mange hemmelige formaninger baade i deris og hans eget huus, ej alene for … … 2 aar siden er blefven udi præstens huus af begge præsterne udi overværelse af Hr Byefogeden og begge Medhielperne straffet for sin druckenskab og onde forligelser med sin hustrue, hvorpaa han lovede bedring men end og da han ungefær for et Aar siden, atter hafde viist sig meget forargerlig, og icke vilde komme til Præsten, da de … til forn, blef dend dag hand vilde gaae til Skrifte, i Kirchen [283 – venstre side – siden delvis ødelagt] ………………………… | … straffet og formanet … paa atter gientagne … | …fte om om for bædring dend … … admitteret. Alt saa, s… | …lle saa vel hemmelige som aabenbare formaningeer … | … hidindtil disværre at have været frugtesløse, resolverede Præsterne, at han i saadan tilstand icke var værdig … at nyde de hellige ting i Alterens sacramente, førend ha viiste bedring, og da først for sine begangne forargelser at udstaae kirchens disciplin. Weile kirches sacrestie ut supra M. Høyer C. H. Winter

Fredagen d 7de July 1747 hafde Hr Winther og Hr Johan Neusch ladet dend gamle byeskriver og hustrue udi Sacristiet indkalde for sig, efter at de d 10 Febr. næstforne hafde indgifvet en skriftlig begiering, som in originali følger kirche bogen, og i samme tilstaaet og afbødet sin forseelse, for at formane dem til al værdighed i deris omvendelse og bestandig se … … deris levende forbædring, med hosføjede advarsel, at om de viiste sig her efter udi nogen strafskyldige og til ydermere forargelse, da deris forrige forseelse at staae dem aaben for. Hvor paa som de begge gaf deris løfte, baade med haand og mund, derhos … … om den fortiente straf eftergifvelse alt saa blot dennem tilladt, under slige løfter, at maatte efter Christlig be raadelse udi Skriftestolen til absolution sig indstille. Actum Anno … , et die ut supra. C. H. Winther. Hans Neuchs [Hans Henrik Chrisophersen Neuchs (f. 1710 i Tønder Amt var på dette tidspunkt kapellan hos Mouriiz Høyer. I 1750 blev han beskikket til at være residerende kapellan, hospitalspræst i Vejle samt sognepræst i Vinding - se: Kiøbenhavns Danske Posttidender 03.07.1750. Han udgav i 1760 det opbyggelige skrift: “Den aandelige Aarvaagenhed i sin sande Beskaffenhed og høie Fornødenhed”, som blev solgt over hele landet. Læs mere om hans karriere i samtidens aviser og C.V. Petersen, 1927].

Fredagen d 4de Augusti 1747 efter advarsel og under ledsagelse 2de Mænd mødte for Præsterne med deris Medhielpere udi Hr Byfoged Grundals overværelse Knud Snidker her af byen for … blef igientagne alle forrige formaninger, … hand … sit forargeelige lif og lefnet baade med drukkenskab og ond forligelse m…udi sit ægteskab disværre har continueret, uagtet at præsterne idelig have blivet ved med at erindre ham, men i stedet for gifve gud ære, erkiende sin [opslag 283 – højre side – siden er delvis ødelagt] synd og leve bedring bef… | … han udi sin haar… hed, ej at vilde vide af at … | … giorde ikke og var straf verdig: Alt saa, siden befrygtedis han muelig icke … blot ham forelagt endnu en tid af 8te uger, efter hvilke, i fald hand imidlertid bedrede sig, hand, ved aabenbare Skriftemaal, skulde antagis, men i fald hand ej bedrede sig, blef advaret at saa snart han fandtis i drukkenskab, da skulde hand strax blive tiltalet og søgt til at dømmis i tugthuset. – Dernæst … Maria Povelsdaatter, som, da hun d 15de July var til skrifte for … Hr. Neusch, som formedelst … hendis forsømmelighed i at søge sin sogne … , og forl… gede at hun derudi skulde love og viise bedring, ic… vilde love dette, og derover uden afløsning gick fra skriftestoelen, hvilken Præsterne alvorligen foreholdt, … at hun … sig, og love af sit hierte at hun her efter om Søndagen og andre hellige dage skulde vilde gaae udi hendis Sogne Kirche, hvilken hun iche skal have søgt, uden hun var i dend proces med frue Lieutenant.? Stelvogen som er ungefær en fem fierding aar siden, formedelst hun da i hastighed skal have forlovet, at ville gaar i kirche og gifve gud ære, … … sig for hans tienere og … viise guds ord dend tilbørlige lydighed, da hun, paa slig løfte, naar hun viiste det i gierningen, skulde blive til skrifte og guds bord admitteret men hvis hun fremturede udi slig forsetlig ondskab, og icke vilde bædre sig, blef hun advaret, at hun ej kom[?] [opslag 284 – venstre side] … … forøved samme[?] forargelse sømmelighed … afbedret[?] med videre …følgende straf efter loven herpaa erklærede hendes Mand paa hendis Vegne og hun self tillige i At naar hun kunde, sidde i Kirchen med freed og roe og være uden proces, og maatte nyde hendis stor… s… som hun hafde …, som andre hendis Medborgere, saa skal hun baade helligt og søgen… søge kirchen efter tidens lejlighed, men hvis det ej kunde ske maatte hun være bange for at gaae i Kirche om Søn- og helligdage, om fredagen og andre dage til bøn skal hun søge Kirkchen i Præsterne herpaa … lagde hende en tid af 8te uger, i hvilken tid dersom hun viiste sand bedring, ved at gaae flittig og aabenbare udi Weile Kirche om Søn- og Hellig dage, og søge sit stade, saaledis at Meenigheden kand see og kiende hendis … og hierte er forandret, og derhos bekiende og tilstaae, at hun med sin bortgang sidst fra Skriftestolen hafde forseet sig mod Gud og hans tienere, saa skulde hun efter Geistelige bereedelse blifve baade til Skrifte og Guds bodr anammet. Men hvis hun skulde fremture udi sit hiertes haardhed, maatte hun forvente naar de forelagde 8te uger ere forbi, at der efter bliver med hende haardere fortfaret. –

Fremdelis med lige varsel var indkaldet og mødte Peder Livsbølling, som blef formanet at … sig for drukkenskab, som det hvor med følger ond forligelse maal med hans hustrue, med alvorlig formaning at hand skulde bedre sig. Hvilket hand lovede, saa vidt Gud vilde give ham Aand og nade til. – [opslag 284 – højre side] Endelig blef paaraabt Simon Schuman Skrædder og for samme forseelser som foranstaaende hr: drukkenskab og paa følgende ond forligelse maal med sin hustru alvorlig paamindet, at hand sligt efter dags skulde efterleve, bede gud om Naade og bedre sig, som han og lovede. – At saaledis er passeret … Weile Kirchis sacristie ut supra. Mouritz Mouritzen Høyer. C. H. Winther. Hans Neusch. Som Præsternes Medhielpere Frantz Swane [der var måske tale om Frantz Rasmussen Swane d. 1758. I Stiftsrelationerne i 1735 blev han beskrevet således: ”Frands Svane har og forhen paa et Par Aar handlet noget lidet her i Byen, mens formedelst han ei synderligt noget havde at ligge i Handelen, saa og formedelst han tog Skade hos mange, som han sine Varer havde betroet og ikke for nød Betaling, lod Handelen sig selv af for hannem, idet hans Creditorer faldt hannem hastig paa, nu sidder han og har allene lidet og ringe Husnæring af Øl- og Brændevinssalg, som han saaledes knap og nap kan nære sig af; er lidet eller intet ejende”. Hans evt. relation til den magtfulde Swane-slægt i Vejle er ikke undersøgt] & Søren Christensen Bager.

Mandagen d 27de Novembr. [1747] Mødte … efter … og indkaldelse for Præsterne udi Klocherens Huus Niels Slagter tillige med sin hustrue Anna Maria Povelsdootter, hvor … … af Præsterne blev forrelagt efterfølgende 2de Poster (1) at hun mod beviiser godtgiørende, det hun haver efter… vet. Sidste afvigte 4de Augusti her udi kirchebogen gifne resolution om at søge sit stade og stoel. (2) at hun, ifølge hans høyærverdigheds høyste respective Resolution af dato den 20de Juny sidst, deprecerede dend 15de Juny foran ved Skriftestoelen begangne forseelse og love bedring og lydighed for efter baade med Gud og det hellige lære… Til det … svarede hun, at hun siden dend tid nogle gange haver været i Weile Kirche paa sin Stoel og stade og saaledis vidst lydighed mod sidstgifne resolution, hvilket ogsaa Andræas Benjaminsen og Mads Muurmands hustrue, som sidder i Stoel hos hende, med hende vidnede. Lovede og herefter, at ville Guds Huus og sin Stoel fremdeles besøge flittig, saa vidt muelig. – Paa dend anden Post erklærede hun saaledis: at hun hiertelig angrede og fortrød … hun ommeldte 15de Juny for… med Gud og [opslag 285 – venstre side] [første linie delvis ulæselig] … bad de … hr. Præster, … … forlede og tilgieve hende det og bede til Gud … … , at hendis Synder maatte hende forl…s, og … til det hellige Alterens Sacramente vorde admiteret, hvor efter hun … forlængtis, lovede og her efter baade i ord og gierninger at forholdes sig saaledes at ingen af hendis lærere her efter skulde have nogensinde at klage. Med saadan hendis Erklæring … paa begge poster vare Præsterne fornøjede, af hiertet ønskende hende Guds Naade og kraft til en Christelig benaadelse, udi i de forlangte … og … … ting at blive deelagtig, der hos fors…rende, at de vilde her efter, naar hun med alvorlighed beflittede sig paa med Guds Naade at holde sit løfte, at viise hende Retsindige Herrens Tienere ald redebon kierlighed efter …stemdens og … hendis pligter. Actum ut Supra. Mouritz Mouritzen Høyer. C. H. Winther. H. Neuchs Til vitterlighed …Lenfleth. Paa egne og hustruens Veine under straffansvar N. Nielsen

Ao 1750 d. 24 Sept mødte Prousten i Nørvang Herridt Velærværdige Hr Jens Risom udi i Weile Kir. Sacristie tillige med stædets Præster og begge Medhielpere, hvor de hafde været indkaldet for sig Simon Scurman Skrædder og Borger i Weile tillige med sin hustrue for at vilde Examinere Eet klammerie og slagsmaall der for nogen tiid siden hafde været [opslag 285 – højre side] imellem dem, og den der paa fuulte separation … Konen forlod sin Mands huus og gick til hendes Søn her i Byen boende Johannes Scurman, hvor hun sig endnu skal opholde men ingen af dem efter … paaberaabelse mødte, Actum ut Supra J. Risom. C. H. Richter. H. Neuchs. Frantz Swane. Søren Christensen Bager.

d. 26de Febr. Ao 1751 mødte efter indkaldelse udi Sogne-Præstens Huus for Ham og medhielperne 1) Gundel Sophie Pedersdatter, som blev foreholdt hendes liiderlige og uordentlige levnet med Aabenbare fylderie og drukkenskab, som hun i mange Aar har øvet og endnu øver alle til hende derom giorde hemmelige Advarseler og erindringer uagtede, ja uanseet Hun sidste gang, da hun var til Skrifte baade med Haand og Mund i Skrifte-Stolen lovde bedring dog har continueret udi sit forrige Drukenskab og Fylderier, Hvilket altsammen hun stycke efter stycke tilstode at være desvære aldt for sandt, hvorefter denne synd blev hende forestillet alvorligen hvor skammelig og vederstyggelig dend er baade for Gud og mennesker, hvor skadelig og fordømmelig dend er for synderne baade i Tiid og ævighed og hende adspurdt om hun endnu intet vilde med alvorlig bønfalde ind til Gud, og bede Ham om naade og bistand til en sand og alvorlig bedring og denne samme synds alvorlige afstaaelse? Hvilket hun og lovede baade med Hand og Mund, hvor efter hende blev forelagt til bedrings og Prøvetid fra dato til 16de Aprilis førstkommende, inden hvilken hun iche til Guds Bord bliver antagen, som derefter skal blive hende tilladt, saa fremt hun midlertid efter sit løfte … sande frugter af sit løfte, men med advarsel der hos, at saafremt, hun bryder dette løfte og lader sig med nogen slags drukkenskab og fylderie betræde, at hun da maa vente at hun som forargelig og ubodfærdig blifver befalet at lide dom til Viborg Tugthus, og lovede begge Medhielperne at vilde med hende have ald mulig tilsyn, hvorledis hun forholdt sig.

2) fremstillede sig Anna Niels-Datter, som siden 13. October 1743 icke haver været til Gudsbord, afholdt derfra deels formedelst de begangne leyermaal deels fornemmelig formedelst befundne store vankundighed i sin Cristendom og endskiøndt hun i mange Aar mange [opslag 286 – højre side] gange er bleven erindret og paamindt at stræbe med at lære det aller fornødvendigste, som er grunden til vores salighed, enten i huuset hvor hun tiente eller udi Skolen, saa har hun dog indtil denne dag icke engang giort nogen begyndelse mindre nogen fremgang, hvorfore paa det at de blev forelagt en vis tiid, inden hvilken hun fornødenlig maatte lære de fornemmeligste og vigtigste stycker udi hendes Catechismo, og paa det at hun icke skulde have mindste skin[?] at undskylde sig med, saa i betragtning af hendes større baade vankundighed og tungnemhed blev hende givet tiid indtil forestaaende Michelsdag og lovede hendes Hosbonde at vilde anvende all mulig fliid og omsorg for hendes underviisning, hun bkev og derhos ogsaa selv alvorlig formanet baade at bede og stræbe og betænke hvad tilstand hendes Sind er udi i sliige omstændigheder, blev derhos ogsaa sagt, at hun imellemstunde [opslag 287 – venstre side] skulde komme til Præsten baade for at giøre regnskab for hvad hun lærte, og lade det yderligere forklare for sig med advarsel, at hvis hun loed dend foreskrevne tiid frugtesløs og uden nytte herpaa, hun da maatte vente at bleve anseet og straffet, som den der viiste forsømmelighed og modvillgihed i at lære, og foragt imod sine Læreres formaning.

3) mødte ogsaa Ellen Hans-Datter, som efter 3die gang begangne Leyermaal og i utugt aulede barn, vel nogle gange haver været i hemmelig examen, angaaende hvo Barnefaderen er og som hun vel har udlagt en afdanket Soldat, men adskillige omstændigheder udi Bekiendelsen giører dend mistænkelig for urigtig og hun dog alle formaninger uagtet, samme bestandig vedbliver, altsaa er det eragtet nødig hende udi medhielperens overværelse at examinere og tilspørge 1) hvo dend rette og sande Barnefader er til hendes i utugt aflede sidste Barn, som blev døbt her i Kirken d, 29de Aprilis [opslag 287 – højre side] i afvigte Aar? Resp.: Andreas Diderichsen er hendes Barnefader til det sidste Barn og har hun icke haft legemlig omgængelse med nogen anden end alene med bemeldte Andreas Diderichsen. 2) … 2da. Hvor bemeldte Andreas Diderichsen er og hvor hand sig nu opholder? Hand havde været Soldat under Obrist Lieutenant Antichovs Compagnie, men havde faaet sin afskeed, da han besvangrede hende, skal nu være i Rensborg og der have taget tieneste paa nye under infanteriet, men hvad Regimente vidste hun icke. 3) Hvor bemeldte Andreas Diderichsen var og opholdte sig paa dend Tiid, da han besvangrede hende, og hvad Tiid det ungefær var? R: Hand gick paa maroderie at hverve Soldater og laae her i byen en 14 dages Tiid til Lomeirs[…?] og kom hand til hende et par gange i hendes Moders huus udi Moderens fraværelse ungefær i hørbiærings-tiid en 10 uger før Michels-Dag. 4) Om hun kand nægte at da bemeldte Lomeir og Jacob Ernst paa denne hendes bekiændelse som hun forhen ligesaa havde giordt bleve hentede og tilspurde, at [opslag 288 – venstre side] de da udi hendes egen overværelse benægtede enten at kiænde eller udi lang tiid at have herbergeret bemeldte Andreas Diderichsen. R: Hun kunde icke nægte at det jo er passeret som Spørgsmaalet ommælder, men bemeldte Andreas Diderichsen havde berættet for hende, det hun baade nu og forhen havde bekiendt og udsagt om hands opholsstæd. 5) Om bemælte Andreas Diderichsen icke siiden dend tiid har skrevet hende til og hvad samme breves indhold var sampt hvor det er afblevet. R: hun fick en liden knude [krøllet?]sædel fra bemeldte Andreas Diderichsen noget før Juul i hvilken hand lovede at vilde komme til Michels-Dag og enten ægte hende eller betale hendes brøder, og at han hand havde taget tiæneste paa nye men under hvad Regimente stod der icke samme seddel blev liggendes en par dage paa hendes skrin, hvor den blev uforvarende opbrændt af en lyse-taande, som hendes Moder uforsigtig kastede derpaa, da hun brandede lyset og var sedelen den tiid igien lagt sammen og knudet, som da hun fick dend. 6) Om hun neml. Ellen Hans-Datter icke selv maae bekiænde og tilstaae at dette sidste ommældte barn er det 3die [opslag 288 – højre side] som hun i utugt haver født til verden. R: Det kunde hun icke nægte og ere de alle 3 døbte her i Weile Kircke, til det første og sidste er […?]mældte Andreas Diderichsen Barnefader og til det mellemste Kopsætteren af Wilstrup hendes Søn navnl. Johannes og siiden alle alvorlige formaninger icke kunde udvirke nogen anden bekiændelse, men hun reentud declarered at hun med denne bekiændelse ville møde ey alene for Guds Ansigt i Kierken at annamme afløsning og Sacramentet, men endogsaa paa hin dag at møde for Guds strænge Rætfærdigheds domstoel at giøre regnskab. [mellem linierne: ulæseligt ord] 4) Mødte ogsaa efter advarsel Jacob Handskemager udi Syndergade og hans hustrue Inger som vare angifen for ond forligelse maal udi deris ægteskab formedelst ondforli Mandens uduelige drukkenskab. Hvilke bleve alvorlig formanede til Ædruelighed, Kierlighed og Eenighed, med advarsel at hvis de tiere befandtes udi slig forargelig levnet maatte de vente sig derfor alvorlig afstraffelse. Begge lovede bedring, hvor til Gud give dem naade!

At saaledis som ovenstaaende er og skrevet staaer er passeret testerer vi herved Anno loco et die ut supra [år og dag som ovenfor] C. H. Winther. Frantz Swane. Søren Christensen Bager.

[opslag 289 – venstre side] [3 linier – svært læselige] … … … … noget … med hende at foretage … … …dige begiering at anamme hende til publique Absolution … som blev berammet i dag 8te dage d. 5te Martii før …

Ao 1751 d. 12 Aug. var forsamlet Hr Proust Christian Heinrich Winther Sogne-Præst for Weile og Hornstrup Menigheder, Byfogeden Christian Grundahl med de her i Weile beskickede Sognepræstens Medhielpere h. Frantz Swane og i Søren Christensens Baggers forfald Jørgen Minstrup samtlig udi velbeældte Hr Proustens Huus for at examinere Knud Christensen Snedicker om hands sidste uchristelige og forargelige forhold, siden Hands Kones bortreise for nu 6 ugers tiid til hendes Søn Hr Byfoged og Birkedommmer Velædle Sr Jens Lottrup i Fridericksborg udi Sælland alt ifølge Hands til […?] Hr Prousten ergangne Skrivelser dat. Friderichsborg d. 3 Aug. Ao 1751 hvilket Skrivelse af følgende indhold, som for Knud Cristens. Snedicker, som ved denne forrætning var nærværende, blev oplæst, hvorefter fornevnte Knud Christens Snedker blev tilspurdt om hand icke forhen af forennævnte Proust Winther adskillige gange er for manet om hands liv og levnets forbedring og med bøn Gudspaakaldelse end guds Naade og biestand at afstaae [opslag 289 – højre side] saadan Hands syndige og forargelige levnet […?] hand hidindtil med forfærdelige Eeder og banden, skiælden og anden hands overgi…venhed i fylderie og druckenskab har fremturet end ogsaa sidsafvigte d. 30 July? Knud Christens. Snedkier svarer: hand kunde icke nægte mend tilstoed at qvæstionens indhold var saa i sandhed og at hand af forenævnte Hr Proust adskillige gange har været paamindt og advaret om hands liv og levnets forbedring at vogte sig for drukkenskab banden og skielden,

2) Om hand h… Knud Sneidker her ved denne forrrætning vil love for den alviidende Gud saaleedes som hand siiden agter at til svare og ellers tilforpligter sig ved hand og mund efterdags aldeeles at afstaae og vogte sig for fylderie og druckenskabb, Eeder, Bandel og Skielden og andre uchristelige bedrifter i ord giærninger, der hand geraade dend geistlige og verslige Øvrighed til fortørnelse og Menigheden til anstød og forargelse. Om hand icke ved Guds Naade hielp og biestand hellig vil love herefterdags at love fredelig og kiærlig med hands Kone, børn og andre, og som en Christen og og skickelig Borger vel egner og anstaaer opfører sig? Knud Christen svarede hertil, [opslag 290 – venstre side] at hand for Gud og Meenigheden lovede og tilforpligtede sig ved Guds Naade at afstaae de i Sp…maalet anmeldte forargelser ed banden skielden og anden uchristelig forhold, der kand fortørne dede Christelige og Veredslige Øvrighed og ellers være Meenigheden til anstød og forargelse lovede derforuden med haand og mund at fremføre et Cristeligt skickeligt og ædrueligt liv og levnet, som enhver Cristen vel egner og anstaar, og og ellers leve fredelig og kiærlig med hands Kone, Børn og alle andre, at ingen klage over Ham herefter skal høres. Saaledes passeret og forrættet som foreskrevet staar til bekræftelse under samtlige vores Hænder. Actum ut supra. C. H. Winther. Christian Grundahl. Frantz Svane. …Mindstrup Knud Christ[…?] Snidker[…?]

Velærværdig og Høylærde Høystærede Hr. Provst!

Ieg er Dennem Høyligen obligeret for Deres Complihante og vel… … Skrivelse under 30te passata, som mig med posten rigtig er indløbet. Men det er der …………… og andre her værende venner … … at fornemme, det min Fader … de mange Hannem ved adskillige brave Folk giorde Christelige Formaninger om sit syndige og høyst forargelige levnets Forbedring, [opslag 290 – højre side] tvertimod fremturer udi hans … laster og drukkenskab vederstyggeligheder hvorved han ej alene K… dag for dag forøder sit gods men ved og exponerer sin arme dyrekiøbte Siæl i de allerbedrøveligste omstændigheder, er Meenigheden og andre til en Anstødssteen, og … faae ord, søger forsætlig … at styrke sig selv i yderste …, baade til sin ævige og timelige velfærd spilde. Mand nøder altsaa høyligen til at skride til dend … med hannem, ing hvidente af en … Medlidenhed og i haab om bedring, har tilbageholdet, neml. at faa hans Person saaledes heftet, og paa sit behørige sted til forvaring henbragt, at hannem lejligheden til sine lasters øvelse og forargelige Forhold kand vorde betagne, hvorom vi samtlig have besluttet at giøre voes allerunderdanigste Ansøgning hos hans Kongl. Majst. til nærmere forventede Allernaadigst Resolution Imidlertiid og for ydermere endnu at for en slags medlidenhed, samt og til at viise, det hand icke af os med Retten skal vorde overiilet, bede … herved gandske ærbødigst, saavel paa egne som andre mine paarørendes Vegne, at Deres Velærværdighed tillige med Hr. Byfoged Grundahl, til hvem ieg bede min Compliment at maatte aflegges, ville lade hannem forderligst for sig kalde, og vidnefast endnu engang for alle, med alvorligen formane til bedring, samt derefter lade hannem udi byens Politie Protocol egenhendig reversere sig til herefterdags at forlade sin hed, og at føre et bedre og anstændigere levemaade, saafremt hand agter at undgaae dend Medfart hvorudi … Bevir… sig hvorfor hand altsaa naar ingen Bedring paafølger, kan have sig selv at tacke, ieg udbeder mig derefter, saavel fra Deres Velærværdighed som … bemte. Hr. Byfoged, til sin Tiid at beæres med at paa Ord, om i saa maade nogen bedring er at fornemme, for videre med Hannem at tage de fornødne Messurer, der ellers nest at udbede mig dend om af Deres gode Venskab, med … … stedse skal love [opslag 291 – venstre side]

Friderichsborg d. 3die Aug. 1751. Deres Velærværdigheds …stærbødige J. Lottrup.

Ao 1752 Tiirsdagen d. 11te. July hafde Sogne Præsten Me… og Høylærde Hr. Provst Winther sine Medhielpere forsamlede hos sig, …orde i overværelse af Welædle og Velviise Hr. Byfoged Grundahl blev fremkaldet T. Gundehl Sophie Pedersdatter, og siden Sogne-Præsten icke hafde hørt, seet eller for… til hende, siden hun d, 26de Febr. 1751 var her for Præsten og hans Medhielper forsamlede opg… hendes liderlige lefnet med drukkenskab, saa spurte Præsten Velædle Hr. Provst Winther hende ud, hvor hun i ald dend Tiid, som er omtr 5 fierding Aar, har været og opholdt sig, efterdi hun icke nogensinde efter løfte har indstillet sig for at beviise sine Bedrings Frugter, og vist… icke været at opspørge, hvor hun var, naar mand skikkede bud til hende, hvortil hun svarede, at hun icke har opholdt sig paa nogen vis sted, men flacket omkring fra én til en anden baade i og uden byes, hvor hun har kunnet faae noget at fortiene. For det 2), af hvad Aarsag hun da har baaret saa ringe omsorg for hendes Siæl, at hun icke én eneste gang i saa lang tiid har anmeldt sig hos Sogne Præsten, og søgt at beviise bedring i hendes Forhold, da dend hende forelagde Tiid af 2de Maander var forbie, hertil svarede hun, hendes … - … forhen giorte løfte, 3) begiærede Præsten, at Medhielperne som ved sidste Samling lovede lovede at ville have tilsyn med hendes … Forhold, ville sige, hvorledes de efter dend Tiid have befundet hendes Forhold at være, om hun har forbedret sig eller icke, hvortil de svarede, at, endskiønt dend mindste … af Hendes Forhold har ikkun været mulig for dem at faae efterretning om formedelst hendes idelige omflakken, saa … og kand de icke andet end beklage, at hendes Forhold [opslag 291 – højre side] siden sidste samling har været ligesaa slet og beklagelig som forhen, og … iblandt andet en passage skeed afvigte AarsPindse hellige dage, hvorom Peder Bagger og Ann Iversdatter endnu skulde kunde være vidende, desuden en Passage for kort tiid siden udi Mas Lauesens Huus, hvilken bem te Mads Lauesens Kone berettede saaledes, at hun ungefehr for nu 3 ugger siden var i hendes neml. Vidnets Kiersten Mortensdatters huus at sye noget tøy for hende, hvor hun da om løverdagen, som var St. Hans dag, gick ud og da hun kom ind igien, for… nock, at hun icke var ædru og lagde sig paa en Kiste at sove, dagen derefter, da bem te Gundehl Sophie forgaf, at hendes [slettet] Syeting var bleven borte, laante Vidnet hende sit Fingerbølle, hvilket hun samme dags Eftermiddag gick ud med i byen, og satte ud for brende-viin, hvilket ovenstaaende po. ster bem te Gundehl Sophie icke aldeles kunde negte eller imodsige, som icke heller, at hun jo adskillige gange, siden dendn tiid hende blev paalagt forbedring, har været drukken og af Brenneviin over…ilet, og som Aftenerne paagik, og her var flere ting at forvente, opsat til en anden Tiid … nefnte Vidnet og andre, som om hendes Forhold [slettet] kunde give Oplysning, deres udsigende og nærmere Forklaring at forhøre efter foregaaende Indkaldelse. Actum ut supre –

Dernæst var indvarslet Peder Windelboe og hans Hustrue Cathrine Geerds Datter, angl. at hun for nogle Ugger siden skal, da hendes Mand laae i ret miserabel Been-Brud, som udi sin Fuldskab klaget til ham med en Træskoe, og slaget hans Næse til skamme, saa hand maatte lade sig af Feldskiæren helbrede, blev da 1) indkaldet Andreas Bejamindsen, som berettede, at, da Peder Vindelboe for nogle ugger siden laae i sit Been-Brud, havde vindnet, at Børnene der i gaden raabte, at Peder Vindelboe Kone slog sin Mand [opslag 292 – venstre side] … … …gen og blev Vidnet komme derover, hvorpaa Vidnet kom ind i Peder Vindelboes huus, og spurte Peder Vindelboes Kone ad, hvordan der det fat, menes det her hvorledes gaar til… … fandt Vidnet Manden gandske blodig i Ansigter over Næsen og Kinderne, Peder Vindelboe svarede, det har min Kone giort med en skovl…?, neml. slaget Manden et stort hul paa Næsen. Konen forefandt Vidnet ogsaa blødende i Ansigtet, som foregaf, at Mandeden hafde med en kiep slaget hul i hovedet, da hun kom til sengen og ville tørre blodet af ham, men negtede icke, hun … hafde slaget ham, og var Peder Vindelboes hustrue efter Vidnets skiønnende drucken, som Vidnet foregaf, hun hafde været meste Tiid, dend stund hendes mand hafde ligget af sin Been-Brud, samme Tiid da Vidnet var i Peder Vindelboes huus, hørte hand hende bande og skiende imod Manden, som laae i sengen med grædende Taarer. Videre fremstillede sig Nicolai Rach Kleinsmed som i alle maader stadfæstede Andreas Benjaminsens Vidnesbyrd svare i henseende til dend Tilstand Manden blev funden udi, som mand efter ald anseende udgygege af en drukken Mund, som icke selv vidste, hvad dend sagde. – Videre fremstoed Anne Vindelboe, som ogsaa stadfæstede de andre 2de udsigende i alle stycker, undtaget, at Vidnet forklarede, det hun vel saae noget blod paa dend ene Haand, men icke noget i Ansigtet, for resten kunde icke noksom beklage hendes ugudelige og … …stelige Forhold baade med krukkenskab og slemme ord imod hindes Mand, som hvad og mere og mere tiltager, Manden og Hustruen, som begge vare her tilsgtæde, nægtede icke Vidnernes udsigende, men saasom Peder Vindelboes hustru prostituerede sig endogsaa med en slem og uforskammet Mund og derpaa absenterede sig, saa kunde ej videre blive foretaget alleneste, at hun fra Alterets Sacramente bliver afholdt, indtil videre. Actum ut supra – C. H. Winther. Christian Grundahl. Frantz Swane. Søren Christensen.

Tore Teglbjærg, 02.09.2022