Træk af forenings- og forlystelseslivets historie i Egtved Sognekommune

Forord

I anledning af at gode kræfter besluttede at vedligeholde anlægget med 5. maj-stenen i Egtved By, begyndte Egtved Lokalhistoriske Arkiv i 2021 at researche anlæggets historie. Dette førte hurtigt til research af udendørs forlystelser i Egtved Sognekommune. Foreninger stod bag mange af de udendørs forlystelser, derfor måtte foreningernes historie inddrages.

Foreningslivet i Egtved Sognekommune blomstrede i slutningen af 1800-tallet, og fra begyndelsen af det 20. århundrede eksploderede antallet af nye foreninger med sociale arrangementer på programmet. Der er kun skrevet overfladisk – eller slet ikke – om mange af dem. Skønt mange af dem ikke har efterladt sig arkiver, så ville det fortsat blive nødvendigt med et omfangsrigt flerbindsværk, hvis man skulle inddrage alle Egtved Sognekommunes foreninger 1871-1970.

Aksel Milther kom i sine erindringer (1974) ind på sin tjenestetid 1915-16 hos gårdejer Niels Jørgen ”Buen” Nielsen, Bundgård i Ravning. Her fortalte han: ”To gange om året holdt man gilde hos Niels Buens som på de andre gårde: forårsbesøj og atterårsbesøj. Ved de store begivenheder gik en »byemand« omkring og fremsagde »byeremsen«. Man indbød alle dem, man var »i med«. Hele stuehuset blev taget i brug, naturligvis også storstuen i den øverste ende af huset, hvor vi ellers aldrig kom. Alligevel blev det til flere mennesker end huset kunne rumme på én gang. Selskabet blev derfor holdt på to dage efter hinanden for to forskellige hold. Den første dag kom alle dem fra »æ by«, den anden dag kom dem fra »æ mark«. Da det eneste festarrangement var spisning, var der ingen, der gik glip af noget ved denne deling. Dagen forinden kom pigerne fra alle de gårde, hvor folkene var »bøjen«. Efter gammel skik kom pigerne med kurve, som var vel fyldte med alle slags gode fødevarer, kød, æg og smør, til dels som tilberedte retter, og de fik også selv et traktement. […] Man var gode demokrater i Rauning efter gammel sædvane, og det var en selvfølge, at jeg som karl skulle være med. […]”. Sådanne private fester har sikkert også fundet sted på den anden side af Vejle Ådal i Egtved Sogn, men der er ikke bevaret kilder til dem. Mærkedage såsom sølv- og guldbryllupper, embedsjubilæer, runde fødselsdage m.v. blev der ofte skrevet om i samtidens aviser, men de skal ikke præsenteres i denne bog. I stedet fokuseres på et selektivt udvalg af foreninger, der opstod i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, samt på de ældst kendte offentlige udendørs forlystelser.

Søren P. Sørensen (1875-1960) skrev i starten af det 20. århundrede et par artikler om Egtved Sogns historie, hvor han ganske kort kom ind på fritidsaktiviteter. Et sted skrev han f.eks.: ”Det var især i Kvarteret nede omkring Karpenhøl, hvor der foruden Fattighuset laa en tre á fire gamle Rønner, deriblandt den saakaldte »Stærkass«, at denne, Byens Pariabefolkning, boede, og her holdt Byens Ungdom om Aftenen et syndigt Halløj” (»Vejle Amts Aarbøger«, 1917). Lokalhistorikeren John Kvist fik hjælp af flere til at skrive det imponerende tobindsværk om Egtved Sogns historie (udgivet 1978-79). Heri blev med varierende grundighed beskrevet en stor del af Egtved Sognekommunes foreninger. Derimod kom forfatterne næsten ikke ind på de udendørs forlystelser. Efter udgivelsen af sognehistorien har Lars Peter Lund (d. 2021) været den mest aktive lokalhistoriker, men flere andre har også beskæftiget sig med sognets historie i museumsforeningens blad, Egtved-Posten, årbøger m.v.

Egtved Sognekommunes udvikling i 1800- og 1900-tallet hørte tæt sammen med udviklingen i Kolding og Vejle Købstadskommuner. Udover denne kontekst vil foreningerne og forlystelsernes historie også blive indpasset i en national kontekst. Personerne bag foreningerne og forlystelserne vil, når det har været muligt at opspore dem, blive præsenteret. Nogle historiebøger er renset for citater. Denne bog indeholder et væld af ofte lange citater, fordi alle referater er tolkning, og fordi datidens sprogbrug bringer læseren umiddelbart tilbage til fortiden.

Bogen indledes med nogle korte træk af Egtved Sogns nyere historie. De efterfølgende kapitler om foreningerne og de udendørs forlystelser varierer stærkt i omfang. Det skyldes det tilgængelige kildemateriale, tidligere litteratur om emnet samt forfatterens subjektive interesseområder. Hvert kapitel kan læses for sig selv. De er nogenlunde kronologisk opdelt efter de ældste kilder til forlystelsernes/foreningernes historie. Præsentationen af personerne er ikke altid foretaget første gang, de er nævnt. Hvis en person spiller en større rolle i et senere kapitel, kan det være, at personen først er præsenteret her. Tak til de frivillige på Egtved Lokalhistoriske Arkiv – Hanne Vestergaard, Jørgen Wandel, Ketty Skovsgaard, Via Kristensen, Hanne Dahl og Johannes Thomsen – for ideen til manuskriptet og hjælp med researchen. Stor tak til tidligere arkivbetjent på Vejle Stadsarkiv, Henrik Nedergaard Olsen, for gennemgang af Egtved Sogneråds forhandlingsprotokol 1870-93 samt hjælp med tydning af kirkebøger m.v. Ligeledes tak til Anne Marie Hansen, Henning Hansen og Hans Christian Bertelsen for oplysninger om Egtved Bio.

Anvendte forkortelser

• E&OF = Egtved og Omegns Folkeblad.
• KF = Kolding Folkeblad
• KSD = Kolding Social-Demokrat
• VAA = Vejle Amts Avis
• VAF = Vejle Amts Folkeblad

Korte træk af Egtved Sogns nyere historie

Det Kongelige Danske Landhuusholdnings Selskab (oprettet 1769) var med deres udskrevne konkurrencer med til at fremme erhvervsudviklingen, landbruget og landboreformerne samt Oplysningstidens nye observationsbaserede videnskabelige tilgang. Vejle Amts Landoeconomiske Selskab (stiftet 1823 og i 1851 afløst af Vejle Amts Landboforening & Vejle Amts Vesteregns Landboforening) var inspireret af landhusholdningsselskabet. Sammen med udgivelsen af topografiske skrifter repræsenterede disse fremskridtsvenlige selskaber måder det veluddannede borgerskab og adelen kunne få indflydelse på samfundsudviklingen under Enevælden. Man må ikke undervurdere den betydning disse selskaber havde for den voldsomme og konstante udvikling landbruget gennemgik i Egtved Sogn fra slutningen af 1700-tallet og frem. For at tilskynde udviklingen udlovede selskaberne præmier. Nedenfor et lille udvalg af præmier tildelt driftige landbrugere i Egtved Sogn af landhusholdningsselskabet:

”Bonden Knud Knudsen til Worch ved Colding tilstaaes ligesaa en Belønning af 6 Rdlr., fordi han i en 4 Aars Tiid har opført 371 Faune Steengjerder”. De til Forsendelse med Posten alene priv. Kiøbenhavnske Tidender (14.04.1780).

”Søren Thygesen til Worch, Egtved Sogn, […] en gammel fattig Mand, som med egne Hænder har indhegnet en øde Plads til Have med 96 Favne dobbelte og enkelte Steengjerder, tillægges herfor den anden Premie, forhøjet fra 5 til 8 Rdlr”. Kiøbenhavns Kgl. alene priv. Adresse-Contoirs Efterretninger (06.04.1781).

”Selveierbonden Søren Lauritzen i Oustrup, Egtved Sogn, […], som i de 4 sidste Aar har sat 102 Favne Steengierder af forsvarlig Høide og Brede, blev tilkiendt en Premie af 8 Rigsdaler”. Kiøbenhavns Kgl. alene priv. Adresse-Contoirs Efterretninger (01.02.1793).

”Selveier Rasmus Jørgensen, Udflytter paa Wiurk Mark, i Egtved Sogn […] har med Grøvter og Render samt Stiborer giort Indretning til at Vandet af Bæk kan ledes over 60000 □ Alen Eng naar behøves, hvor der nu kan avles 18 Læs Høe imod 13 Læs tilforn; desuden opryddet Steen og af samme opsat 50 Favne Steengierder; [...]”. Jo, det betød alverden for produktiviteten at bønderne blev selvejere og deres egne lykkes smede. Den flittige Rasmus Jørgensen gik dog glip af sin præmie, ”da Tiden ikke er meldt naar Arbeidet er begyndt”. Kiøbenhavns Kgl. alene priv. Adresse-Contoirs Efterretninger (13.02.1793).

”Gaardmand Christen Ebbesen i Bøgvad, Egtved Sogn, […], som har tillagt 268 Stykker Biestader, hvilke han har udestaaende tilhalvs, blev ligesaa tilkendt en Premie af 20 Rigsdaler”. Kiøbenhavns Kgl. alene priv. Adresse-Contoirs Efterretninger (08.09.1795).

”Huusmand Morten Christensen paa Egtved Mark ved Kolding har modtaget Selskabets 5te Sølvbæger for ved egen Hjælp og medens han kæmpede med Armod og langvarige Sygdomme i sin Familie, at have opdyrket c. 11 Tdr. Land, som tildeels bestode af Mosehuller, saa at den nu i det hele giver gode Afgrøder”. Sjællands-Posten (21.07.1866).

Egtved var et udpræget landbrugssogn. Indtil slutningen af 1800-tallet fandtes der kun få andre erhverv i sognet, og de største af disse – nemlig møllerne Nybjerg Mølle, Egtved Vejrmølle (midten af 1800-tallet- 1930'erne), Erikholms Vandmølle (1861-1921), Erikholms Vejrmølle (ca. 1850'erne-1871), Bølling Vejrmølle (1871-1965) og Vork Vejrmølle (1906-27) – levede af bøndernes korn. Det var udviklingen i landbruget, der i høj grad var med til at drive befolkningstilvæksten (1801: 836 indbyggere, 1850: 1.945 indbyggere, 1901: 2.293 indbyggere) og samfundsudviklingen i sognet. Før traktorernes tid var det et nærmest ubegribeligt slid at udvikle landbruget i sognet. I topografiske skrifter kan man få et lille indblik i udviklingen:

”Egtved. 281 Tdr. Hartkorn. 50 Gaarde. 60 Huse. Byerne Egtved, Bølling, Fuglsang, Hiemdrup [Sic!], Vork, Apstrup [Sic!], Bøgvad, Spiarup og Torsted” (Juul, 1816).

”Egtved-Sogn er det ringeste af alle 4 Sogne i Jerlev-Herred. Bølling-Bye har gode muldede Sandjorder, men jo vestligere man kommer, des skarpere og magrere bliver Egnen, saa at her endog findes Flyvesand, f.Ex. Lie- og Spiarup-Sande, der dog, efter at være dæmpede, nu igien ere udlagte. […] i Egtved-Sogn, en stor Mængde Skov, som dog af Nogle paa det skammeligste mishandles ved at de endog hugge for Fode. Imidlertid er Mængden af ung Skov endnu betydelig og for det meste i god Grøde. Egtved-Bye selv har ogsaa en liden Part heri. Men hele den vestre, altsaa største Deel af Sognet, hvor Hedeegnen begynder, er dog skovløs. […] I Jerlev-Herred har Egtved-Sogn 3 smaa Teglovne i Gang […] Ogsaa Jerlev-Herred mangler ikke Tørv, men store Tørvemoser findes dog kun i Egtved Sogn, f. Ex. Bølling-Mose, Bøgvad-, Hjelmdrup- og Amhede-Moser. Alle, men især første, levere fortrinlige Bøgklyner [d.v.s. tørv opgravet som blokke], som afsættes til Østerboerne. En Deel Tørvekul brændes her og finder god Afsætning” (Dalgas, 1826). Dalgas var en meget stor fortaler for landvinding. Han foreslog bl.a. at tørlægge Fårup Sø, hvilket drastisk ville have ændret Vejle Amts industrihistorie, da Grejs Å kom til at drive flere betydningsfulde fabrikker. I Egtved Sogn foreslog han, at man kunne benytte søerne til engvanding eller udtørre dem og opdyrke de tørlagte søbunde som engjord. Heldigvis ignorerede magthaverne mange af Dalgas’ gale landvindingsprojekter.

”[Egtved Sogn] udgjør 14,520 Tdr. Land, hvoraf 800 Tdr. Land Skov (Storskoven), og nogen Hede i Sognets østlige Deel […] Jorderne ere fordetmeste sandede og blive skarpere og mere magre paa Muld, jo længere man kommer mod Vest, dog findes der ogsaa i Sognet, navnlig mod Sydøst, endeel gode muldede Jorder” (Trap, 1858).

”Ialt i Sognet 120 Gaarde, 290 huse med og 33 uden Jord […] Indbyggere: 2359. Agerdyrkning er Hovederhvervet; desuden gives nogen Fortjeneste ved Afsætning af Tørv og Skovarbeide. I Sognet findes flere smaa Teglværker og to Brændeviinsbrænderier” (Trap Danmark, 6. Del, 1879).

”Ved Egtved Kirke har man paa sin ene Side den mest smilende Udsigt til Skov og frugtbare Marker og grønne enge, og paa den anden Side ser man den nøgne, sandede, milevide Hede” (Galchiøtt, 1887).

Frem til 1700-tallet var ulve en plage i Egtved Sogn. Stat, amt, sogneråd og borgere begyndte dernæst at udrydde landbruget, jagten og fiskeriets såkaldte skadedyr. Der blev årti efter årti udlovet kontante beløb for at komme dyrene til livs. 1883 var et oldenborreår i Egtved Sogn. I midten af maj havde man i sognet indsamlet over 10.000 pund. De indbragte mellem fire og otte øre pr. pund. En enkelt mand tjente på to dage 100 kr. ved at samle oldenborrer. Fire daglejere på Egtvedgaard var uafbrudt beskæftigede med at koge oldenborrerne i grubekedlen. ”Ved Hjælp af et Hejseværk kastes Dyrene i Tøndevis i Kjedlen, og efter at have kogt i en halv snes Minutter tages de atter op og henlægges i en Bunke, hvorfra de senere kjøres ud paa Marken som Gjødning” (Dagbladet, Norge, 24.05.1883). Selvom der var gode, hurtige penge at tjene ved indsamling af landbrugets skadedyr, så gjorde de betydelig mere skade end gavn. Skadedyrsbekæmpelsen udryddede også mange dyr, der ikke gjorde skade på landbruget såsom slanger, rovfugle m.v. På hede- og moseegnene skulle man dog passe på ikke at træde på hugorme. Gårdejer Jacob Grosen, Thorstedgaard, Matr.nr. 1A, Thorsted, Egtved Sogn, vandt sig to gange berømmelse i ind- og udland. Første gang var i 1934, da han dybpløjede et stykke af sin jord for at plante en granplantage. Her stødte han på resterne af Thorsted Kirkeruin. Tre år senere læste han en annonce i avisen, hvor Zoologisk Museum averterede efter levering af 10 hugorme. Han spændte sine heste for sin plov og pløjede ca. 30 hugorme op. 17 af dem overlevede og blev sendt til hovedstaden.

I 1900-tallet vandt mennesket ved hjælp af bl.a. sprøjtegift og traktorer kampen mod naturens modstand mod landbrugets udvikling.

I slutningen af 1700-tallet var Egtved et af de danske sogne med flest synlige fortidsminder. Landbrugsudviklingen, Vejle Amts Vejvæsen og jagten på danefædusører med medfølgende omtale i alle landets aviser betød, at gravhøjene blev plyndrede og jævnede med jorden til langt op i 1900-tallet. Talrige gange før fundet af Egtvedpigen var ikke mindst Bronzealderfund fra Egtved Sogn omtalt i dagspressen og årbøger.

Vejle Amts Vejvæsen var uhyggelig dygtige til at gennemføre vejprojekter. Det gik desværre voldsomt udover nogle af amtets – og Danmarks – mest betydningsfulde oldtidsminder såsom den prægtige, potentielle soldyrkningsplads Møruphøj i Nørup Sogn (se: f.eks. VAF 26.06.1918). For samfundsudviklingen i Egtved havde vejprojekterne imidlertid uvurderlig betydning. I 1860'erne var turen kommet til Ribe-Vejle Landvej:

”[...] Licitation i Egtved Kro over Arbeider ved Anlæggelse af en ny Landeveislinie mellem Jerlev-Egtved og Egtved-Ø. Thorsted, ca. 2 Mile. Licitationen vil omfatte: 1. Jordarbeidet, deelt i 4 Parceller, anslaaet til ca. 14000 Rd.; 2. Bygning af en ca. 80 Fod lang hvælvet Bro af Granit og Murrsteen, anslaaet til ca. 2000 Rd.; 3. Opførelse af ca. 400 løbende Alen Steenkister af forskjellige Dimensioner; 4. Levering af ca. 60 Stk. Mærkesteen”. Horsens Avis (02.04.1869).

En misundelig iagttager fra Fyn skrev i et læserbrev til Fyens Stiftstidende om det nye landevejsbyggeri mellem Egtved og Jerlev: ”Bakker ere gjennemskaarne og Lavninger opfyldte i et Omfang, der næsten maa kaldes overdaadigt; men derved ere ogsaa Stigningerne paa Veien af saare ringe Betydning, og Udgiften til Jordarbeidet gjøres jo kun en Gang for alle, hvorimod Behagelighederne ved en god jævn Vei daglig ville føles af de Veifarende. Den ny Vei gjør selvfølgelig kun faa Krumninger og er derved endel kortere end den gamle, der gik i de i ældre Tider saa yndede utallige Bugtninger” (gengivet i Middelfart Avis 05.08.1869).

Før jernbanerne, cyklerne og automobilerne var det lidt af en rejse, at komme til Kolding eller Vejle fra Egtved. Den eneste ”offentlige transport” var dagvognene. I 1883 kørte vognmand Koch, Laasbygade i Kolding, til Egtved alle søgnedage undtagen onsdage kl. 16 og tilbage til Kolding følgende morgen kl. 6. Dagvognen mellem Egtved og Vejle kørte fra Egtved til Vejle mandage, onsdage, torsdage og lørdage kl. 6 morgen og retur samme eftermiddag kl. 15.30 (KF 02.07.1883).

Vejle og Kolding Købstæder lå igennem flere år i hård indbyrdes konkurrence om at sikre sig retten til at anlægge en jernbane til Egtved. Fredericia drømte også om at få en jernbane til Egtved via Viuf, men den idé levede vist ikke længe. Den 13. marts 1893 kunne redaktøren af Kolding Folkeblad harmdirrende berette, at Vejle Byråd havde bevilget 108.000 Kr. til Vejle-Egtved Banen. Det endte med, at Kolding-Egtved Banen åbnede i 1898, mens Vejle-Vandel Banen (åbnet 1897) fik en station i Ravning.

I 1895 havde man besluttet, at Vejle-Vandel Banen skulle gå langs nordsiden af engvandingskanalen Sønderkjærkanal nr. 2 i Vejle Ådal nedenfor Ravning og Vork. Arbejdet blev påbegyndt i slutningen af året. Egtved Sogneråd ville gerne have et stoppested i Ravning Enge. Beboerne i Bredsten Sogn var mere i tvivl om, hvor i sognet stoppestedet skulle ligge. Omkring årsskiftet kom man dog frem til, at det skulle ligge i Ravning Enge nedenfor hulvejen gennem Fandens Dal. Det skulle ikke kun være et trinbrædt men en rigtig station. Der førte ingen landevej over Vejle Ådal fra Vork til Ravning i gamle dage. Derfor måtte Vejle Amt tage stilling til en sådan:

”Udgiften er anslaaet til 8,700 Kr. Amtmanden: Vi kan vist ikke undgaa den Vej; jeg vil foreslaa, at vi tilbyde Halvdelen, da Egtved allerede har faaet nok paa Nakken i Anledning af Kolding-Egtvedbanen; de har jo saaledes nu opkjøbt alle Undergaranterne. Men jeg skal henstille, om nogen stiller Forslag om andet. Ruge: En Tredjedel kunde vel være nok. Amtsvejinspektøren: Det er over en Fjerdingvej og af et meget vanskelig Terræn. Dall: Hvorfor mener Amtmanden, at vi ikke kan slippe for Tilskud? Amtmanden: Banen er med Vilje lagt med en Bugt imod Syd for at fange denne Del af Egtved Sogn. Eckardt: Kunde vi ikke slippe billigere? Amtsvejinspektøren: Det er et forfærdeligt vanskeligt Terræn. Eskildsen: Det er dog kun en meget lille Del af Egtved Sogn, der faar Gavn af denne Vej. Amtmanden: Ja, men det er en god fed Del. Ruge: Jeg vil foreslaa, at vi nøjes med at tilbyde en Tredjedel; det er allerede et stort Tilskud. - For at yde Halvdelen stemte 5, for en Tredjedel stemte 6”. KF (29.05.1897).

Kommunevejen blev anlagt øst for Ravning Station og strategisk ført hen over en stor pold, der lå midt i dalen lige ved Vejle Å. Dermed sparede man lidt af den dæmning, man var nødt til at anlægge tværs over Vork og Ravning Enge. Gennem årene blev bl.a. talløse svin via denne kommunevej bragt til Ravning Station for at blive fragtet videre med toget til Vejle. Kolding-Egtved Banen lukkede i 1930. Den havde kolossal betydning for udviklingen inkl. forlystelseslivet i Egtved. Vejle-Vandel Banen drejede nøglen om i 1957. Den havde mest betydning for indbyggerne i Vork.

I 1841 vedtog Kong Christian den Ottende Anordningen om Sogneforstanderskaber. De fleste kommunale anliggender i Egtved skulle nu varetages af et sogneforstanderskab, der var underlagt Vejle Amtsråd. Ødsted blev nu anneks til Egtved Sogn, i det der fra 1842-1871 blev kendt som Egtved-Ødsted Sognekommune. Sogneforstanderskabet bestod udelukkende af sognepræsten og de største mandlige lodsejere over 25 år gamle. Med Junigrundloven af 1849 kunne disse privilegerede mandlige ejendomsbesiddere drømme om også at få indflydelse på Rigsdagen. Egtved Sogn hørte til 2. valgkreds i Vejle Amt, hvor Kolding Købstad var den store. Dette var i høj grad med til at binde sognet tættere på Kolding end på Vejle Købstad.

Nye kommunalreformer i slutningen af 1860'erne betød, at Indenrigsministeriet d. 5. juli 1870 gav tilladelse til, at Egtved-Ødsted Sognekommune blev delt pr. 1. januar 1871. Ved sognepræst Johan Georg Tilemanns (f. 1806 i Viborg) himmelfart i feb. 1875 blev Egtved-Ødsted Pastorat også adskilt.

Det var Egtved Kirke, der bandt ejerlavene i Egtved Sogn sammen. Fra alle kanter af sognet gik der siden arilds tid veje til Egtved, så indbyggerne kunne komme i kirke. Det var derfor også naturligt, at det var i Egtved By, at der blev anlagt kro, apotek, station m.v. Flere ejerlav havde egne skoler, og generelt identificerede man sig først med ejerlavet og dernæst med sognet. Det blev bestemt ikke mindre udtalt, da samfundsudviklingen for alvor tog fart i 1800-tallet. Det mærkede man også indenfor fritids- og forlystelseslivet, hvor et par ejerlav fik egne foreninger, forsamlingshuse m.v.

Indenfor politik og religion blev der både kæmpet kampe mellem sognets ejerlav og mellem det voksende antal politiske partier og religiøse bevægelser.

Industrialiseringen var med til at fremme de politiske kampe i sognet, da der opstod en arbejderklasse bestående af bl.a. husmænd, tjenestetyende og arbejdere, som stemte på Socialdemokratiet.

Kolding-Egtved Banen bandt Kolding Købstad og Egtved Sogn meget tættere sammen – også når det gjaldt forlystelseslivet. Mange gange måtte der indsættes særtog i forbindelse med folkeforlystelser. Kolding Social-Demokrat (22.09.1911).

Egtved Kro

I anden halvdel af 1800-tallet begyndte kroejere i Vejle Amt for alvor at få øjnene op for, at krolokalerne kunne anvendes til folkefester. Flere kroejere gik skridtet videre og begyndte i årets varme måneder at arrangere udendørs forlystelser såsom skovballer, skiveskydninger og keglespil. Øst og nordøst for Egtved Sogn var bl.a. ejerne af Højen og Skibet Kroer gennem mange år blandt de store folkefestarrangører. De skiftende ejere af Egtved Kro op gennem 1800-tallet ser ikke umiddelbart ud til, at have taget del i dette nyopståede marked.

Egtved Kro var oprindelig den vestligst beliggende gård i byen på sydsiden af landevejen. John Kvist (1978) havde held med at opspore, at der havde været drevet kro her siden ca. 1800. Egtved Kro blev sat til salg i januar 1833. En annonce i Aarhus Stiftstidende (31.01.1833) beskrev kroen således:

”Egtved Kroe, beliggende i Veile Amt, agter Undertegnede formedelst anden bestemmelse at bortsælge. Gaarden staar for Ager og Eng 3 Tdr. 4 Skpr. 1 8/9 Alb. og Skovskyld 2 Fkr. Dens Bygninger ere for det meste af Grundmuur, nye opbygte og godt vedligeholdte, der avles imellem 30 og 40 Læs Enghøe aarlig, og kan føres og græsses 18 Kreature, 5 Heste samt 12 Faar; til Gaarden er 26 Tdr. Land Skov, og Tørveskjær overflødig, samt Mergel adskillige Steder paa Markerne, der ligge samlede ved Gaarden, tillige er for nogle Aar siden anlagt et Teglværk som drives med Fordeel. Da Veiene fra 4 forskjellige Kjøbstæder krydse sig her, saa er der temmelig stærk Passage og god Næring. […] N. Wulff”.

Nicolai Wulff havde i september 1834 endnu ikke haft hel til at sælge kroen, teglværket og det pænt store landbrug (Fyens Stiftstidende 08.09.1834). I 1840 stilledes kroen til salg på auktion. En del af beskrivelsen lød nu: ”Bemeldte Kroe har en fordeelagtig Beliggenhed hvor Landeveiene fra Veile til Ribe og fra Colding til Ringkjøbing støde sammen, hvorfor den ogsaa er bekjendt som én af de nærsomste i Egnen. Samtlige Bygninger ere af Grundmuur opførte for faa Aar siden. Jorderne ere for Størstedelen gode og i velordnet Drift, og derpaa kan holdes en Besætning af 4 Heste og 24 Qvæghøveder. Paa Parcellen, der bestaaer af omtrent 100 Td. Land for en stor Deel uopdreven Jord, kan græsses 12 a 16 Qvæghøveder og avles 20 a 30 Læs Høe” (Lyna 16.02.1840).

Niels Frank Lund ejede Egtved Kro 1852-56. Han søgte om og fik tilladelse til at installere et brændevinsbrænderi. I efteråret 1856 solgte han kroen til et konsortium for angiveligt 42.000 rigsdaler, som straks måneden efter solgte kroen ”med en stor Deel Besætning, Brænderi- og Bageri-Inventarium, Avl og Afgrøde” til et nyt konsortium for 4.000 rigsdaler mere (Aarhus Stiftstidende 24.10.1856). Begge beløb var ifølge dagspressen meget lave for den store ejendom. Brændevinsbrænder og ejer af Aarup Mølle i Stouby Sogn, Hans Peter Gustav Møller (f. ca. 1811 i Odder Sogn-d. 1886), var blandt de nye ejere. Det er ikke lykkedes at opklare hvem af ejerne, der omkring dette tidspunkt opførte en ny kro på nordsiden af landevejen. Her havde indtil da ligget en sandgrav. Den gamle kro blev nu i stedet til landbrugsejendommen Egtvedgaard. Egtvedgaard og den nye Egtved Kro blev ikke fuldstændig adskilt. Brændevinsbrænderiet og opstaldningen til gæsternes vogne fandtes f.eks. på Egtvedgaard. Kroen blev annonceret til forpagtning. Der medfulgte ”god og bekvem Beboelse og Lokaler til Næringsdriften, aldeles adskilte fra Eiendommens øvrige Bygninger” (Dannevirke 20.02.1857) samt nok jord til to heste og to køer. Næringsfrihedsloven af 1857 gjorde, at der også fulgte handelsrettigheder med til kroen, hvilket bestemt ikke var uden betydning i det markedsløse Egtved Sogn. Købmand Carl Knapp fra Bogense kunne ikke stå for tilbuddet. For anslået 1.500 rigsdaler om året forpagtede han Egtved Kro. Han gik dog allerede fallit i september 1857.

Hans Peter Gustav Møller købte sine to forretningspartnere ud. Udover Egtved Kro og Aarup Mølle ejede han også Egtved Vindmølle. Han blev erklæret fallit i 1870. Ved de tre auktioner i 1871 blev ejendommen – fraregnet Aarup Mølle – angivet som: ”1. Den egentlige Avlsgaard i Egtved, med paastaaende Bygninger, hvori Dampbrænderi og Maltgjøreri, med Jordtilliggende af circa 100 Tdr. Land Ager, 14 Tdr. Land Eng, 17 Tdr. Land Skov og 4 Tdr. Land god mose [d.v.s. Egtvedgaard med dens jorder]. 2. Egtved Kro hvor tillige drives Handel og Bageri, med Jordtilliggende af 33 Tdr. Land. 3. Egtved Vindmølle med Jordtilliggende af ca. 15 Tdr. Land og 4. En Parcel på 10 Tdr. Land. Konge- og tildeels Kirketienden er indkjøbt” (Ribe Stiftstidende 30.01.1871). Proprietær Adam Vilhelm Moltke Jung (f. ca. 1826 i Søllerød Sogn-d. 1892) købte året efter hele molevitten for angiveligt 31.200 rigsdaler. Han flyttede med sin familie og tjenestefolk ind på Egtvedgaard, mens han bortforpagtede Egtved Kro til Anders Møller. Møller købte senest 1879 kroen af Jung.

I sommeren 1880 nedbrændte Egtvedgaard på sydsiden af landevejen. Alle landets aviser skrev om branden:

”Lørdag Morgen Kl. 5 opkom der Ild i den Gaardeier Jung tilhørende Eiendom, den saakaldte »Gamle Egtved Kro« i Egtved, som i Løbet af kort Tid nedbrændte med Undtagelse af den østlige Længe, som var teglhængt. I denne befandt sig Hestebesætningen, som altsaa reddedes. Derimod brændte tre Kroeier Møller tilhørende Køer samt en Veiassistent Staal tilhørende Hest. Af Indboet reddedes Intet, ligesom ogsaa Tjenestefolkenes Tøi gik tabt. Den unge Mand, der kjører Dagvognen mellem Veile og Egtved, mistede ogsaa betydeligt. Næsten upaaklædte reddede Husets Beboere sig ud af Ilden. Denne, der antages at have begyndt at udbrede sig fra Bryggeriet af, opkom saa pludselig, at Dagvognen fra Kolding, der stod under et af Tagene, ødelagdes derved, at det brændende Tag skød ned over den og brændte Vognens Overdel”. Middelfart Avis (07.07.1880).

Et nyt dampbrænderi blev så vidt vides ikke installeret, da proprietær Jung genopførte Egtvedgaard. Hans fire tjenestefolk samt dagvognskusken fra Vejle takkede i Kolding Folkeblad (17.08.1880) de borgere, der havde doneret (penge)gaver til dem som erstatning for deres tab.

Handelsrettighederne betød formentlig rigtig meget for kroens økonomi. I hvert fald blev der ofte afholdt endog pænt store kreatur- og vareauktioner på kroen.

Under opførslen af Kolding-Egtved Banen fik Egtved Kro et par gange politikere og andre fine herrer til bords, når de var ude for at inspicere, hvordan arbejdet skred frem. Jernbanebyggerierne i Vejle Amt betød, at sognerådene, herredsfogederne, Vejle Amt og Indenrigsministeriet måtte tage stilling til et hav af ansøgninger om at drive krohold ved holdepladserne. Et år før Kolding-Egtved Banens indvielse behandlede Vejle Amt et andragende fra proprietær Ludvig Rasmussen, Roedgaard, om bevilling til at drive krohold ved Bølling Holdeplads:

”Sogneraadet og Kolding-Egtved-Banens Forretningsudvalg anbefaler, Herredsfogden fraraader, da der er en god, rummelig og velindrettet Kro i Egtved, kun godt en halv Mil fra Bølling. Og til Bølling gaar kun daarlige Veje og ingen andre Landsbyer kan tænkes at ville søge Bølling Holdeplads. Dall tilraadede, at Bevillingen gaves. Eskildsen: Det passer jo da ikke, at Herredsfogden henviser til egtved Kro. De Folk, der komme til Bølling, skal dog have et Sted at sætte Hestene ind. Dall anbefalede det. A. Johnsen syntes, vi skulde være tilbageholdende med at give Krohold ved Stationerne. Dall: Hvad skal Folk gjøre, naar de komme her paa den bare Mark og ikke kan faa sat Hestene ind? Amtmanden: Det kan jo være, det vil vise sig nødvendigt siden, saa vi nu kan stemme om, hvorvidt Bevillingen skal gives eller svare, at vi for Tiden ikke finder Anledning. - For Bevilling stemte 3 (Dall, Eskildsen, Thingleff). Derefter vedtoges at svare, at der for Tiden ikke fandtes Anledning til at bevilge det ansøgte”. KF (29.05.1897) & 159/1897 Vejle Amtsrådstidende.

Amtsrådet kom under debatten ikke ind på, at Egtved Kros ejer siden 1879, Anders Møller, havde tegnet en underskudsgaranti på 1.100 kr. til anlæg af Kolding-Egtved Banen, samt at Egtved Sogneråd afholdt en stor del af deres bestyrelsesmøder på Egtved Kro. 1.100 kr. var mange penge dengang, og derfor skulle Egtved Sogneråd også have amtets tilladelse i 1902, inden de kunne overtage denne underskudsgaranti i forbindelse med at Morten Møller Mathiesen overtog Egtved Kro.

Laurs Mathiesen (f. 1842 i Stouby) blev gift med en jævnaldrende svensker Elna P. Ørnborg. De fik mindst to piger og to drenge. Familien boede i Ørum Sogn på nordsiden af Vejle Fjord, hvor Laurs Mathiasen var høker/detaillist. Morten Møller (f. 1870) og Peter Georg Mathiesen (f. 1875) gik handelsvejen ligesom faderen. Ved overtagelsen af Egtved Kro var Morten Møller Mathiesen gift med Marie Pedersen (f. 1872) og far til to unge piger. Den ugifte Peter Georg Mathiesen forlod sin kommisstilling hos købmand Larsen i Horsens og flyttede ind hos storebroderens familie. Den store husstand talte i Folketællingen 1906 desuden to tjenestepiger, en husjomfru, en skænkejomfru, en kommis, en staldforpagter, en tjenestekarl og to logerende. Udover at drive Egtved Kro så var brødrene kendt for deres omfangsrige købmandsforretning kaldet Brødrene Mathiesen (stavningen af efternavnet varierede meget i samtidens kilder). Der var på dette tidspunkt en håndfuld driftige købmænd i Egtved, så der var en sund konkurrence. Brødrene Mathiesen førte en relativ aggressiv markedsføringsstrategi med hyppige avisannoncer for bl.a. de mange forskellige produkter, de var eneforhandlere af i Egtved og omegn såsom: Morsø Støbegods (kakkelovne, komfurer m.v. KF 01.09.1906), Trifolium (markfrø og roefrø), Elixir Sybille, Wonderfull Eliksir (mod hårmangel - ”maa ikke benyttes, hvor man ikke ønsker Haar eller Skæg” KF 10.01.1912) og China Livs Eliksir (”det bedste eksisterende diætiske Sundhedsmiddel” KF 13.05.1916). De holdt også jævnligt større auktioner på Egtved Kro. Det kunne være rene kreaturauktioner eller som her: ”Mandag d. 21. Oktbr. Middag Kl. 12, lader d’Hrr. Brødrene Mathiesen m.fl. ved Auktion i Egtved Kro bortsælge en Del Korn og Foderstoffer, ca. 10 1. Klasses Grisesøer, 30 Kælvekøer og Kvier, 2 Føl, 2 Arbejdsfjedervogne, 1.000 Pd. Flæsk samt en Del Møbler” (KF 11.10.1907). Derudover var de kollektører for Landbrugs-Lotteriet. Endelig stod de for maden ved mindst to grundlovsfester (1903 og 1904) samt arrangerede selv forlystelser. Dermed var de de første ejere af kroen, som vi ved tog del i arrangeringen af de udendørs folkeforlystelser i sognet.

Det er ikke lykkedes at finde kilder til brødrene Mathiesens politiske ståsted eller evt. involvering i foreningslivet i Egtved. Morten Møller Mathiesen var dog sammen med andre af sognets spidser involveret i bestyrelsesarbejdet i Andelsselskabet Egtved Elektricitetsværk.

Ungkarl Peter Georg Møller fandt i marts 1913 døden på St. Josephs Hospital i København. Hans lig blev bragt til Vejle med dampskib og herfra til Ørum, hvor han blev begravet på kirkegården. Morten Møller Mathiesen blev boende i flere år i Egtved By. Han stod for spisningen til Venstres sommerfest i 1915, men ellers ser det ikke ud til, at han var synderligt involveret i forlystelseslivet efter broderens død. Måske skyldtes dette, at afholdsbevægelsens ustoppelige fremmarch gav ham nok at se til med at få fornyet sin alkoholbevilling til Egtved Kro. I 1918 afslog såvel Egtved Sogneråd som Vejle Amtsråd at forny hans alkoholbevilling af 20. januar 1913. Ved en folkeafstemning i Egtved Sogn i julimåned stemte 204 for og 257 imod bevillingen. I 1920 ansøgte Mathiesen igen om en alkoholbevilling til kroen. Egtved Sogneråd (seks for fem imod) og politimesteren i Kolding anbefalede anmodningen. 447 vælgere i Egtved underskrev en protest imod bevillingen og formanden for Egtved og Bølling Afholdsforening skrev en protestskrivelse. Flere medlemmer af amtsrådet stemte også imod, men flertallet vedtog at udstede en toårig alkoholbevilling. Året efter fik Mathiesen alkoholbevillingen fornyet i fem år.

På et tidspunkt inden 1940 flyttede Morten Møller Mathiesen til Marselis Boulevard 79, 1. sal, i Aarhus. Her sad han bl.a. i bestyrelsen for Forsikringsforeningen »Jylland«. Han døde i Aarhus 27. november 1957.

Egtved Kro lukkede 1. marts 1976. I det følgende skal oplistes de få offentlige begivenheder på kroen, det er lykkedes at opspore i perioden 1866-1906 (private fester inkl. begravelser, private middage, auktioner, bestyrelsesmøder, møder om jernbanen m.v. er udeladt). Det er på en undtagelse nær politiske møder. Derudover er medtaget brødrene Mathiesens skovfester.

06.10.1866 Politisk møde på Egtved Kro med skolelærer T. Nielsen. VAF (02.10.1866).

19.07.1872 Politisk møde med Chresten Berg (1829-91). Berg var i mange år den mest betydningsfulde Venstrepolitiker i Koldingkredsen. KF (18.07.1872).

Nov. 1873 Politisk møde med Chresten Berg. KF (06.11.1873).

22.04.1876 Vælgermøde med gdr. Jens Sørensen af Herslev-Høyrup. KF (20.04.1876).

”I Torsdags foretoges Valg til den mindre Halvdel af Sogneraadet i Egtved Sogn. Valget var denne Gang altsaa et almindeligt eller uindskrænket Valg. 122 Vælgere afgave deres Stemmer, og valgte bleve Husmand Kristen Ebbesen af Egtved med 92 Stemmer, Husmand Søren Sørensen af Vork med 71 Stemmer, Gaardmand Kristen Sørensen af Vollund med 63 Stemmer og Gaardmand A. Hansen af Venborg med 62 Stemmer, hvilke fire Mænd Sognets Venstre-Vælgerforening samlede sig om ved et Møde, som den i Lørdags Aftes holdt i Egtved Kro”. KF (09.12.1876).

”Højres Kandidat, Gaardejer Terp, fortsatte i Gaar sine Vælgermøder med et Møde i Egtved Kro. Ca. 250 Personer vare til Stede, Venstre var i Flertal. Lars Dinesen, Enevold Sørensen og Venstres Kandidat, Proprietær Henriksen, havde Ordet, ligeledes talte flere af Egnens lokale Venstremænd”. JP (31.12.1891).

”Vælgermøder. Ærede Vælgere indbydes til Møder i Egtved Kro Søndag d. 24. August Kl. 4, [og i] Aagaard Forsamlingshus Mand. Kl. 7½. Enevold Sørensen”. KF (16.08.1902).

Maj 1905 Politisk møde med kultusminister Enevold Sørensen m.fl. (Vestjyllands Social-Demokrat 15.05.1905). Kultusministeren var minister for Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet.

”Skovfest paa sædvanlig Plads i Fuglsang pr. Egtved d. 28. Maj. Musik i Skoven fra Kl. 6. Dans i Teltet »Ferup« fra Kl. 8. Brødr. Mathiesen”. KF (20.05.1905). Musikant Laurits Thulesen Skov (f. 1834) grundlagde i 1860 en telt- og musikforretning, som han navngav »Ferup« efter sin barndomsby i Lejrskov Sogn. Lillebroderen Jens Peter Thulesen Skov (f. ca. 1845) var i mange år hans kompagnon. Der var rigtig mange teltudlejnings- og musikantkonkurrenter, derfor gjaldt det om at skille sig ud og være villig til at påtage sig arbejde langt udenfor Laurits Th. Skovs hjem i Vranderup, Seest Sogn, der var firmaets officielle forretningskontor. Den 11. maj 1885 indrykkede de følgende annonce i bl.a. Vejle Amts Avis: ”Teltet »Ferup« er bygget efter et nyt Princip, hvorved Stormens Magt over Teltet brydes, og hvorved man selv i Regnveir er fuldstændig Herre over Ventilationen, idet Tagseilet i Teltets Omkreds er construeret som 12 sideviis sammenbyggede Smaatelte med lodrette Gavle, hvorigjennem man fra Teltets Læsider ved Gavlseilenes Oprulning kan indlade frisk Luft efter Ønske uden at generes af Regnveir. Teltet har glimrende bestaaet sin Prøve mod Storm og Regn og er i Udstyrelse, Hensigtsmæssighed og Soliditet langt forud for vore tidligere Telte. Bestilling paa ovennævnte nye Telt, paa Musik eller paa vort Spisetelt bedes os velvilligst tilstillet saa betids som muligt, selv om man kun tilnærmelsesviis kan angive Tiden for Afbenyttelsen. Ærbødigst Brødrene Skov [...]”.

Brødrene Skov ansatte gennem årene flere musikere til deres orkester. En af disse var Johan Christian Frederik Baun (f. 1861 i Bramdrup). Han var gift med landpost Hans Sørensen Holms datter, Sørine Kirstine (f. 1866 i Ferup). I år 1900 flyttede ægteparret til Egtved By og bosatte sig ved siden af hendes forældre. Sørine Kirstine drev her en modeforretning, mens ægtemanden fortsat spillede i Brødrene Skovs orkester.

Først i 1914 – året inden sit guldbryllup med Ane Margrethe f. Nielsen – besluttede Laurits Th. Skov at nedlægge forretningen p.g.a. alderdom. Han døde som enkemand i 1923 på Seest Alderdomshjem. Brødrene Skov var i de sidste årtier af 1800-tallet og i de første år af 1900-tallet blandt de oftest benyttede orkestre i Egtved Sogn.

”Chr. Schrøder Tournéen, bestaaende af: Hr. Skuespiller Chr. Schrøder, Koncertsangerinde Fru Julie Rosenberg, Hr. Skuespiller Will. Pio, Skuespillerinde Fru Paula Giers og Hr. Kapelmester Jacob Gade, giver Tirsdag d. 9. Oktober paa Kroen i Egtved en Aftenunderholdning. [...]”. KF (03.10.1906). Chr. Schrøder-Tournéen spillede både i købstæderne og landsbyerne i Vejle Amt. Den fik en strålende anmeldelse i Fredericia Dagblad (03.12.1906). Kapelmester Jacob Thune Hansen Gade (1879-1963) opførte ifølge programmet ”Mazurka af Wieniawski-Barowski” & ”Zigeunerweise af Sarasate” på Egtved Kro. Violinvirtuosen fra Vejle skulle senere blive verdensberømt for ”Tango Jalousi”, ”Bryllup paa Himmelpind” m.fl. Skuespiller Christian Schrøder (1869-1940) var en yderst populær sceneskuespiller som indtog det hvide lærred 1910 i stumfilm og senere i tonefilm. De øvrige optrædende var også nogle af tidens velkendte stjerner, så denne ældst kendte forlystelse på Egtved Kro var værd at vente på.

”Skovfest ved Fuglsang paa sædvanlig Plads Søndag den 27. Maj. Teltet »Ferup« og Skovs Musik. Ærbødigst Brødrene Mathiesen”. KF (22.05.1906).

”Høstfest afholdes i Fuglsang Skov Søndag den 26. August. Om Eftermiddagen Koncert i Skoven. Derefter Dans. Brødrene Mathiesen”. KF (21.08.1906).

Det kan måske også have været brødrene Mathiesen, der stod bag følgende tre skovfester i Fuglsang Skov:

”Skovfest. Fuglsang Skov ved Egtved Søndag den 24. Maj. Musik fra Kl. 6. Dans i Teltet »Ferup« fra Kl. 8. Kl. 10 og Kl. 12 Lanciers. 4 Musikere”. VAF (19.05.1908).

”Høstfest afholdes i Fuglsang Skov ved Egtved Søndag d. 6. September fra Kl. 4. Musik 4 Stemmer”. VAF (04.09.1908).

”Skovfest i Fuglsang skov den 18. Juli. Teltet »Ferup«. 4 Musikere”. KF (13.07.1909).

Ligeså langt de skriftlige kilder rækker tilbage finder man eksempler på, at mennesket har søgt mirakelkurer. I 1700-tallet og 1800-tallet skete en kommercialisering af mange mirakelmidler såsom Elixir Sybille. I Egtved var Brødrene Mathiesen forhandlere af bl.a. Elixir Sybille og China Livs Eliksir. KF (07.11.1911).

Egtved Skytteforening

I 1861 lod kaptajn Valdemar Mønster (1822-66) indrykke et indlæg i avisen Fædrelandet, hvor han agiterede for dannelsen af danske skytteforeninger efter engelsk forbillede. Foreningerne skulle ved trænings- og konkurrenceskydning give landets unge mænd en grunduddannelse i skydning som forberedelse til deres indkaldelse til hæren. I den patriotisk og nationalistisk prægede samtid blev ideen yderst positivt modtaget, og der blev oprettet skytteforeninger over hele landet. Opbakningen til skytteforeningerne blev ikke mindre efter det smertelige nederlag i 1864.

I 1868 blev den 21. kreds i Vejle Amts Skytteforening stiftet i Egtved Sogn. Faneindvielsen fandt sted i Bølling Skov den 8. juni:

”I Mandags afholdtes der i Bølling Skov i Egtved Sogn mellem Kolding og Veile en lille landlig Fest i Anledning af, at en smuk Dannebrogsfane af Silke, som endeel af Sognets Kvinder havde anskaffet, blev indviet og overrakt Veile Amts 21de Skyttekreds. Stedets Præst, Pastor Tilemann i Egtved, foretog Indvielsen, idet han udviklede Betydningen af Dannebrog, og efter Høitideligheden droge Deeltagerne i Festen rundt i Skoven under Sang og Musik, hvornæst der var Fællesspiisning, og Festen sluttede endelig med Dands i et dertil indrettet Telt”. Fyens Stiftstidende (12.06.1868).

”Faneindvielse. En Kreds af Damer i Bølling, Fuglsang, Hjelmdrup og Egtved har, ifølge Kold. Av., anskaffet en meget smuk Silkefane, der Mandagen d. 8de Juni overleveredes til Skytterne i Bølling Kreds. Pastor Tilemann fra Egtved talte i den Anledning til Skytterne om Fanens Betydning og mindede dem om, at de altid maatte være rede til at værne om den og altid holde den høit i Ære”. Folkets Avis, Kbh. (19.06.1868).

21. kreds dækkede ved oprettelsen hele Egtved Sogn. Kredsens ældste protokoller er desværre ikke bevaret. Man ved dog, at Hans Conradsen, Bølling, var foreningens første formand. Han var ikke en hr.-hvem-som-helst.

Hans Conradsen var født i 1815 i Brøndsted, Gauerslund Sogn, som søn af gårdmand Conrad Jensen og hustru. I 1842 indgik han ægteskab med den 20 år ældre enke, Anne f. Mortensdatter (f. 1795 i Bølling). Hun bragte gården Solvang (matr.nr. 1A Bølling, Egtvedvej 52) ind i ægteskabet. Anne f. Mortensdatter døde 2. sep. 1851. Hans Conradsen giftede sig året efter i Højen med den mere jævnaldrende Else Kirstine Vinkel (f. 1817 i Horstedgaard, Højen). Hun fødte ham mindst to piger. Hele fem tjenestekarle og tre tjenestepiger gik ægteparret til hånde på den store gård.

Hans Conradsen var stiller for først gårdejer Hans Jensen Roed (1802-71), Bølling, og siden Chresten Berg ved folketingsvalg. H.J. Roed var formand for Egtved-Ødsted Sogneforstanderskab 1842-47. Fra 1858-59 og 1873-75 udfyldte Hans Conradsen denne post (efter 1871 kendt under navnet Egtved Sogneråd). I 1872 var han med til at arrangere en stor grundlovsfest i Brakker.

I februar 1876 solgte ægteparret Conradsen Solvang til forvalter Th. Secher fra Kristiansminde ved Horsens for den store sum af 140.000 kr. Der medfulgte så også 320 tdr. land, besætning, bryggeri-, mejeri- og bagerredskaber m.v. (Fædrelandet 09.02.1876). Ægteparret blev boende i Bølling.

Gymnastik kom hurtigt på programmet i Vejle Amts Skytteforening. Ved den store skytte- og gymnastikfest i Vejle i 1869 udmærkede Johan Jensen fra Bølling sig i hurtigløb og spring (Horsens Folkeblad 09.08.1869).

Egtved Sogns Skytteforening lå af i dag ukendt årsager stille 1874-77. Det var ikke helt usædvanligt, at skytteforeninger under Vejle Amts Skytteforening i 1800-tallet lukkede eller holdt pause.

Medstifter af Vejle Amts Skytteforening, kaptajn Ernst Axel Christofffer von Voss (1826-1903), Fredericia, indrykkede den 19. maj 1879 et læserbrev i Kolding Folkeblad. I 12 år havde han virket for legemesøvelsernes fremme i Vejle Amts Skytteforening ”uden at dette, naar enkelte Kredse undtages, kan siges at være opnaaet i den Udstrækning, som det kunde være ønskeligt”. I læserbrevet pegede han på årsagerne hertil samt deres løsning. Manglen på øvelseslokaler i årets koldere måneder var en af hovedårsagerne. Der var endnu ingen øvelseshuse i Egtved Sogn, men alligevel lykkedes det 21. kreds i sep. 1879 at sikre sig en tredjeplads i gymnastik ved Vejle Amts Skytteforenings hovedskydning for den sydlige kreds i Ejstrup. Tredjepladsen sikrede foreningen fire bajonetfægtningsgeværer.

Af i dag glemte årsager besluttede Egtved ejerlav i 1883 at starte deres egen skytteforening med gårdejer Asmus Geertsen (1838-90), Fuglsang, som formand. Begge gårdmand i Fuglsang, Geert Jensens, sønner blev sognefogeder – Asmus Geertsen igennem 18 år for Egtved Sogns søndre Fogderi. En sognefogeds opgaver bestod bl.a. i at håndtere uromagere. Det hårde arbejde var dog gjort for ham i dette eksempel fra 1881:

”En Smedesvend, som i Søndags Aftes i bekjænket Tilstand kom til Roedgaard pr. Kolding, hvor han opholdt sig i Folkestuen, blev saa ustyrlig, at han maatte sættes udenfor, trak sin Lommekniv og bibragte med denne Avlskarlen et ikke ubetydeligt Stiksaar i den ene Arm. Han blev overmandet og bunden paa Hænder og Fødder, kjørt til Sognefoged Asmus Gertsen i Fuglsang og foreløbig anbragt paa Arbejdsgaarden i Egtved”. VAF (08.12.1881).

Før og under 2. Slesvigske Krig havde Asmus Geertsen aftjent sin værnepligt som trainkonstabel, hvor han bl.a. havde ansvaret for at passe en majors hest. Det er der bevaret et brev om på Egtved Lokalhistoriske Arkiv. Asmus Geertsen nød stor anseelse i sognet. I sommeren 1885 var han med til at stifte Spare- og Laanekassen for Egtved Sogn. Han var i en årrække formand for Egtved Sogns Hesteforsikringsforening, og han kerede sig både om grundloven, sit fædreland, kongehus, sit sogn og sin gud: KF (04.06.1872 & 08.06.1881) Geertsen deltog i grundlovsfester i Brakker og Holm Skov; KF (18.03.1874) Geertsen gav en rigsdaler til mindesmærket på Kolding Kirkegård over faldne krigere; KF (04.04.1888) Geertsen med til at indsamle til 25 års regeringsjubilæumsgave til Christian IX og Dronningen; I 1886 indtrådte han i Egtved Sogneråd; Fredericia Dagblad (05.11.1888) Sammen med bl.a. sognefoged L. Nygaard fra Egtved Sogns nordre Fogederi var Geertsen med til at kæmpe for, at den vestgående jernbane fra Vejle gik gennem Vejledalen og ikke gennem Grejsdalen; Fredericia Dagblad (20.02.1890) Lang nekrolog over Asmus Geertsen hvor pastor Brummer bl.a. fremhævede Geertsens stærke tro, fædrelandskærlighed, hjælpsomhed m.v.

Fra Geertsens formandstid og frem kan man følge foreningens historie mere detaljeret i aviserne. I det følgende skal nogle eksempler på foreningens virke frem til begyndelsen af det 20. århundrede præsenteres.

03.06.1883 Ved den efterhånden traditionsrige, meget stort anlagte gymnastikfest på Staldgaardspladsen i Kolding deltog Egtved Skytteforening. Gymnastikøvelserne bestod i højdespring (172 cm var dagens bedste), længdespring, smidighedsøvelser, spring over hest samt øvelser på hest, trapez og barriere. Den efterfølgende storslåede fest endte i en skandale, da to mænd kom op at skændes om en påstand om majestætsfornærmelse. KF, Holstebro Dagblad m.fl. (04.06.1883).

”Søndag d. 29. Juli afholdes Kapskydning paa Veerst Skydebane mellem Bække, Egtved og Veerst Skyttekredse. Skydningen begynder Kl. 12, og efter endt Skydning Foredrag Kl. 5. Madkurv medbringes. Adgang 25 Øre”. KF (25.07.1883). Egtveds 14 skytter sluttede sidst. Efterfølgende deltog mænd og kvinder fra by og omegn i skyttefesten (Fredericia Dagblad 31.07.1883).

19.08.1883 Egtved og Gjesten Skytteforeninger deltog i Jordrup Skytteforenings kapskydning med efterfølgende middag og fest i Jordrup Øvelses- og Forsamlingshus. Egtved Skytteforening deltog med 11 mand. De tog sig af andenpladsen i både skydning på 300 alens afstand og skydning efter figur. KF (21.08.1883). Allerede søndagen efter gengældte Egtved Skytteforening invitationen:

”Kapskydning for Egtved, Jordrup og Veerst Skyttekredse vil blive afholdt ved Egtved førstk. Søndag d. 26. August. Mødested ved H.S. Holm, Egtved Kirke, Kl. 12 Middag. Efter endt Skydning Taler og Sang, hvortil Venner af Skyttesagen indbydes. Det forventes, at Kaptejn Voss giver Møde. Madkurve medbringes. Bestyrelsen”. KF (23.08.1883). Det blev en historisk betydningsfuld kapskydning: ”En Kapskydning afholdtes sidste Søndag i Egtved mellem Egtved, Jordrup og Veerst Kredse. Det opnaaede Gjennemsnitspoint var: Veerst 18½, Egtved 17 og Jordrup 1612/13. Ved Skydning efter Figur fik Veerst 69 pCt. Træffere, Jordrup 66 og Egtved 20. Skydningen overværedes af Formanden for Vejle Amts Skytteforening, Hr. Kapt. Voss, og der var tillige mødt mange af Egnens Beboere, saa vel Kvinder som Mænd. Kl. 5 afmarcherede man med Fanerne i Spidsen til Foredragssalen, hvor Formanden for 21. Kreds bød velkommen, hvorefter der holdtes flere Foredrag, afvexlende med Sange. Sluttelig opfordrede Hr. Pastor Brummer fra Egtved de tilstedeværende fra Sognet, saa vel Kvinder som Mænd, om at tegne sig for Aktier til et Gymnastikhus for Skyttekredsen, hvilken Opfordring blev efterkommet med Glæde og gav et godt Resultat, saa det mentes, at man i næste Maaned kunde begynde paa Opførelsen af samme”. KF (28.08.1883).

Egtved Sogn var sent ude med at få opført et øvelses- og forsamlingshus. Det skyldes sikkert, at Egtved Foredragsforening allerede havde egen bygning. Pastor Brummer og hustru kan i sin tid have været involverede i anskaffelsen af en bygning til Egtved Foredragsforening. I lokallitteraturen har ægteparret fået hele æren for stiftelsen af A/S Egtved Øvelses- og Forsamlingshus. Det blev dog ikke opført i sep. 1883 men først i 1884. Dette år anmodede pastor Brummer nemlig om at måtte udstykke en del af præstegårdsjorden til et øvelses- og forsamlingshus. Det pågældende jordstykke blev benyttet som sandgrav. Pastor Brummers hustru, Caroline Brummer, skal have gået fra dør til dør for at få folk til at tegne aktier. Ud fra det foreliggende kildemateriale er det uklart om de handlede helt på eget initiativ, eller om de stod i spidsen for Egtved Skyttekreds, Egtved Foredragsforening og evt. andre. 7-9. marts 1884 blev der opført dilettantforestillinger m.v. i Egtved Foredragsforenings lokale til fordel for øvelses- og forsamlingshuset, hvilket kunne tyde på, at ægteparret Brummer ikke var ene om initiativet. A/S Egtved Øvelses- og Forsamlingshus blev indviet 21. oktober 1884 og var beliggende matr.nr. 64 Egtved By (Kirkevej 4). Den første bestyrelse bestod af pastor Brummer, lærer L. Hougaard, lærer Madsen, kroejer Møller, gdr. Hans Sørensen, gdr. Rasmus Hartvigsen og skomager Jens Hansen. Forinden indvielsen af øvelses- og forsamlingshuset deltog Egtved Skytteforening bl.a. i:

”Egtved Sogns Skytteforening og Forsvarsbrødreforening holder Grundlovsfest i Fuglsang Skov førstk. 5te Juni, Eftermiddag Kl. 4. Flere Talere ere sikrede. Dans i Teltet »Ferup«. Entre 25 Øre for voxne og 10 Øre for Børn. Foreninger i Processjon fri Indgang”. VAF (23.05.1884). Der hersker ikke skyggen af tvivl om, at Egtved Skytteforenings medlemmer på daværende tidspunkt holdt med Venstre. Flere af dens medlemmer var fremtrædende Venstre-mænd bl.a. formanden fra 1883-91 Frands Laursen.

24.07.1884 Kapskydning på Jordrup Skydebane mellem Jordrup, Egtved og Veerst Skyttekredse. Egtved Skytteforening deltog med både ældre og yngre skytter. Kun Egtveds ældre skytter sejrede. ”Efter endt Skydning marcherede Kredsene med Faner under Sang og Musik til Forsamlingshuset, hvor man sang Fædrelandssange, spiste og dansede”. KF og Fredericia Dagblad (27.08.1884).

Det er lykkedes at opspore en annonce men ikke en artikel fra indvielsen af A/S Egtved Øvelses- og Forsamlingshus:

”Egtved Forsamlingshus. Tirsdag d. 21. Oktober indvies det ny Øvelses- og Forsamlingshus i Egtved. Festen begynder Kl. 3 med Gymnastik, derefter Foredrag af Nutzhorn fra Askov og Kaptejn Voss m.fl. Madkurv (med skaaren Smørrebrød) medbringes, Øl kan faas paa Stedet. Entré 20 Øre. Bestyrelsen”. KF (18.10.1884). Grundtvigske tanker lå bag forsamlingshusene, derfor var det populært med en højskolemand som taler ved indvielsen. Et andet eksempel herpå var indvielsen af Vejens nye forsamlingshus d. 30. nov. 1882, hvor højskoleforstander Schrøder og kandidat la Cour fra Askov Højskole var blandt talerne (VAF 29.11.1882).

Egtved Skytteforening afholdt deres generalforsamlinger og socialt samvær i det nye øvelses- og forsamlingshus, og de anvendte det formentlig også i vinterhalvåret til gymnastik.

25.07.1885 Forsvarsbrødrenes, skytteforeningens og demokratisk samfunds fest i Fuglsang Skov til markering af Istedslagets årsdag. VAF (27.07.1885).

30.08.1885 14 medlemmer af Egtved Skytteforening deltog i en stor gymnastikfest i Ringive. Her fik de en flot andenplads efter Jelling Skytteforening, der stillede med hele 32 medlemmer. ”Egtved Kredsens forberedende Øvelser i svensk Gymnastik, som var præcis og med særdeles smuk Holdning, maa fremhæves, det er at haabe, at den ogsaa vil bære sin Frugt i Egnen. En Ring til Fanen, der skulde tilfalde den bedste Kreds, som ikke ejede nogen, tilfaldt derfor Egtved”. KF (01.09.1885).

05.06.1886 Forsvarsbrødrenes, skytteforeningens og demokratisk samfunds grundlovsfest i Fuglsang Skov.

01.08.1886 Sammen med Egtved Sogns demokratiske Forening, forsvarsbrødrene fra Egtved, kammeraterne fra Veest og Dons Skytteforeninger og talrige andre foreninger og borgere fra nær og fjern deltog Egtved Skytteforening i det enorme folkemøde med Chresten Berg i Kolding. Lemvig Folkeblad m.fl. (03.08.1886).

29.08.1886 Sammen med 16 andre kredse deltog Egtved i Vejle Amts Skytteforenings sydlige kreds’ hovedskydning i Ejstrup. KF (19.08.1886).

05.06.1887 Forsvarsbrødrenes, skytteforeningens og demokratisk samfunds grundlovsfest i Fuglsang Skov.

”Søndag d. 3. Juli, Efterm. Kl. 4, holdes i Egtved en Gymnastikfest, hvor Skyttekredsene fra Jordrup, Veerst, Vorbasse og Egtved deltage. Efter endt Gymnastik Foredrag af Formanden for Vejle Amts Skytteforening, Landsthingsmand Konrad Jørgensen. Alle ere velkomne. Adgang for voxne 25 Øre, Børn 10 Øre. Madkurve medbringes. Bestyrelsen for Egtved Skyttekreds”. KF (25.06.1887). Samme dag var der gymnastikfest i Dons for Harthe, Alminde, Starup og Dons Skytteforeninger. Egtved-gymnasterne løb med sejren på hjemmebanen og vandt endnu en sølvring til fanen. ”Derefter holdt Landsthingsmand Konrad Jørgensen et Foredrag om Gymnastikkens Betydning for Folkelivet; endvidere talte Pastor Brummer for et godt Kammeratskab, og Formanden for Egtved Skyttekreds Fr. Lauridsen. Gymnastikerne udhvilede til Slut de trætte Lemmer i en livlig Dans. Festen overværedes af ca. 200 Mennesker” (VAF 06.07.1887).

”I Dons afholdes Gymnastikfest Søndag d. 15. Juli, Efterm. Kl. 3, hvori flg. Skyttekredse deltager: Alminde, Egtved, Veerst og Dons. Efter Gymnastikopvisningen fortsættes Festen i Øvelseshuset. En Beværtning vil være paa Pladsen. Der musiceres af Brødrene Skov. [...]” KF (04.07.1888). Egtved Skytteforening fik dette år en ny fane med indskriften: ”Jeg vil værge mit land” - en påmindelse om at skyttesagen ikke var den rene fornøjelse men derimod militærforberedelse for de unge mænd i tilfælde af, at Danmark igen kom i krig.

15.06.1890 Kapskydning i Veerst med deltagelse af Bække, Egtved, Jordrup, Lejrskov, Gjesten, Thorsted og Veerst Skytteforeninger. Bagefter var der skovfest med tale af pastor Dahl, kulørte lamper, madkurve, fyrværkeri og dans i teltet »Ferup«. KF (07.06.1890).

”Kapskydning afholdes i Egtved Søndag den 7. Septbr. af Egtved, Bølling, Starup, Jordrup, Veerst, Vorbasse, Thorsted og Vork Skyttekredse. Skydningen begynder Kl. 8 Formiddag. Kl. 4 Fest i Fuglsangskov. - Dans i Teltet Ferup. - Madkurv medbringes”. KF (05.09.1890). ”Ved Kapskydningen i Egtved var mødt ca. 100 Skytter. Vejret var uheldigt, da det blæste en stærk Storm fra Siden, saa Skydningen blev mindre god. En Sølvring, som Egtved Skyttekreds havde udsat til den bedste Kreds, vandtes af Starup Skyttekreds med 21,46 Point; dernæst havde Egtved 20 P., Jordrup 19,80, Vork 19,75, Thorsted 19,75, Veerst 19,50 og Bølling 19. Ved Numerskydningen, 3 Skud, fik Hans Holm, Egtved, 17 Point”. KF (11.09.1890). Det er den ældst fundne begivenhed, hvor alle tre skytteforeninger i Egtved Sogn deltog.

28.06.1891 deltog Vork, Bølling, Egtved, Vorbasse, Veerst og Bække Skytteforeninger i Thorsted Skytteforenings kapskydning. Vork Skytteforening endte på sidstepladsen. Efterfølgende var der opbyggelige taler af lærer Petersen, Bredsten, og Vejle Amts Skytteforenings formand, købmand Wilaume, Vejle, samt fællesspisning og dans. KF (04.07.1891).

05.07.1891 Kapskydning i Thorsted med deltagelse af Vorbasse, Veerst, Egtved, Bølling, Vork, Bække og Thorsted Skytteforeninger. Egtved, Vork og Bølling blev de tre dårligst placerede af kredsene, selvom Paaskesen, Bølling, og urmager Mikael Ibsen Mikkelsen (1859-1941), begge opnåede fine personlige resultater. Efterfølgende var der fællesspisning, opbyggelige taler af lærer Petersen, Bredsten, og Vejle Amts Skytteforenings formand, købmand Wilaume, Vejle, og dans. KF (04.07.1891) & VAF (06.07.1891).

”Ved Gymnastikopvisningen i Jordrup i Søndags deltog […] Bølling Skyttekreds med 9 Voxne og 3 Drenge under Ledelse af Delingsfører H. Ravn, Jordrup Skyttekreds med 12 Mand under N.P. Nielsen, Bække Skyttekreds med 10 Mand under Clausen og Egtved Skyttekreds med 8 Mand under T. Poulsen. Øvelserne gik gennemgaaende smunkt og kvikt; navnlig Jordrup og Egtved Skyttekredse høstede stærkt Bifald, men disse Kredse har ogsaa drevet Gymnastik i en længere Aarrække, medens de andre to Kredse kun har haft Øvelseshuse i meget kort Tid”. To udsendingen fra Vejle Amts Skytteforeningen overvågede opvisningen for at vurdere om foreningerne var drevne nok ud i gymnastikken til at få tilskud til indkøb af gymnastikredskabet VAF (14.07.1891).

”Skyttefest og Kapskydning afholdes af Egtved Skyttekreds Søndag den 30. Juli. 8 Kredse er indbudne. Kl. 4 Taler og Sang i Fuglsang Skov. Dans i Teltet »Ferup«. Alle er velkomne. Bestyrelsen”. KF (25.07.1893). ”Ved Kapskydningen i Egtved d. 30. Juli blev Egtved Skyttekreds Nr. 1 med 47,5 Points; dernæst Jordrup med 47,1 P., Ammitsbøl 44,1 P., Vork 43 P. og Bølling 34,2 Points. Af de 8 indbudte Kredse var kun de 4 nævnte mødte”. KF (03.08.1893). Det hændte ofte at indbudte skytteforeninger i Vejle Amt meldte afbud til kapskydninger.

06.04-07.04.1895 12 af de 20 kredse i Vejle Amts Skytteforening som i vinters havde øvet gymnastik deltog i en kredsopvisning i Lingsk-gymnastik (opkaldt efter den svenske gymnastikpædagog, digter og dramatiker Pehr Henrik Ling 1776-1839). Egtved og Bølling Skytteforeninger deltog men kunne ikke konkurrere mod Starup Skytteforening. VAF (13.04.1895).

”Egtved Skytteforening afholder Kapskydning Søndag d. 2. August. Musik af Brødrene Lorentzen. Madkurve medbringes”. KF (31.07.1896). Brødrene Lorentzen var ligesom brødrene Skov omrejsende musikere. De optrådte i store dele af Vejle Amt fra i.h.f. 1887 til 1908. De spillede op til dans i Egtved Sogn flere gange gennem årene.

”Egtved Skytteforening afh. sin aarlige Præmieskydning Lørd. d. 16. Okt. bidragsydere kan deltage mod at erlægge 50 Øre til Præmier. Skydningen begynder Kl. 12 Middag. Efter endt Skydning Præmieuddeling, Fællesspisning og Dans. Musik af 2 Stemmer. Bestyrelsen”. KF (12.10.1897).

”Grundlovsfest i Fuglsang Skov ved Egtved d. 5. Juni, Kl. 4 pr. Som Talere ventes H. Buch, Kolding; H. Henriksen, Bøgeskov og Boghandler Larsen, Kolding. Beværtning, smukt Fyrværkeri og Dans (Brødr. Skov). Extratog fra Kolding Kl. 2, i Egtved Kl. 3½, hvorefter afmarscheres med Musik og Faner til Festpladsen. Adgang til denne 25 Øre. Extratog fra Egtved Kl. ca. 10. Komiteen”. KF (02.06.1898). Ca. 600 deltog. Arrangørerne var fredsforeningen, forsvarsbrødrene, Egtved og Bølling Skytteforeninger samt Egtved Sogns Demokratiske Forening. KF (06.06.1898).

”Egtved Skytteforening afholder Gymnastikopvisning Lørdag d. 31. Marts […] og Søndag d. 1. April [...]. Begge Dage 4 Hold Gymnaster. Efter endt Opvisning om Lørdagen Fællesspisning af medbragte Madkurve. Søndag Aften Dans for Foreningens Medlemmer. Musik af Brødrene Skov (4 Stemmer). [...]”. KF (26.03.1900).

”Egtved Skytteforening afholder Præmieskydning d. 13. Oktbr. Skydningen begynder Kl. 10 Formiddag. Præmiebidrag a 50 Øre pr. Skytte […]. Præmieuddeling i Forsamlingshuset. Derefter Dans. Brødr. Skous Musik. Paa Bestyrelsens vegne P. Hallgaard”. KF (09.10.1900). Hallgaard var formand for foreningen 1900-02. Han var muligvis identisk med Hans P. Hallgaard (f. 1871 i Odense Amt), som flyttede til Egtved fra Ødsted i 1897 og blev mejeribestyrer.

”Egtved Skytteforening. Lørd. d. 20. April, Efterm. Kl. 7½ bliver Oplæsning i Forsamlingshuset ved Hr. N. Hansen, Maltbæk. Fri Adgang for alle. - Fællesspisning af medbragte Madkurve, derefter Dans for Foreningens Medlemmer. Ny Medlemmer optages. Bestyrelsen”. KF (18.04.1901). Niels Hansen var født 1844 i Farum. Han var elev på Askov Højskole 1869-70, hvorefter han købte den nærliggende gård, Nørvanggård, i Malt. Han var formand i 18 år for Malt-Folding Sogneråd, virksomt medlem af Dansk Skoleforening, og i flere årtier en utrolig flittig oplæser i store dele af Jylland. Fredericia Dagblad (21.09.1887) postulerede, at han næsten kunne Jens Christian Hostrups (1818-92) komedier udenad. Måske var han også en overgang fysiklærer på Askov Højskole (Højskolebladet nr. 15, den 11. april 1902, s. 467-470). Politisk var han venstremand og beundrer af Chresten Berg, hvilket dog ikke forhindrede ham i at oplæse ved Socialdemokratisk Forbund i Esbjergs stiftelsesfest i 1904 (Vestjyllands Social-Demokrat 16.03.1904). Han døde i 1912.

”Egtved Skytteforening. Søndag d. 4. Avgust, Efterm. Kl. 4, Skovtur til Hejlskov. Kl. 8½ Opvisning af gamle Folkedanse i Forsamlingshuset. Derefter Dans. Musik af Brødr. Skov. (Dansen efter Opvisningen kun for Foreningens Medlemmer med Damer). Bestyrelsen”. KF (30.07.1901). Der blev gennem årene også lystfisket, stået på skøjter og svømmet i Hejlskov Sø. Svømning var i 1800-tallet og 1900-tallet en uhyre populær fritidsbeskæftigelse. Næsten ethvert vandhul, mergelgrav, sø, å og salte vande blev der badet i, og det krævede hvert år dødsfald. Det gjaldt også Hejlskov Sø, hvor handelslærling Chr. Laursen, Egtved, søn af pumpemager Laursen, druknede ved badning (Berlingske Tidende m.fl. 11.08.1911).

”Egtved Skytteforening afh. sin aarlige Præmieskydning Lørdag d. 12. Oktbr. Skydningen begynder Kl. 9 Formiddag. Efter Præmieuddelingen bliver der Dans for Medlemmerne. Brødrene Skovs Musik (4 Stemmer) [...]”. KF (09.10.1901).

”Egtved Skytteforening. Søndag d. 13. April, Efterm. Kl. 4, Gymnastikopvisning af et Hold Piger og et Hold Karle. Derefter Opvisning af gamle Folkedanse. Musik af Brødrene Skov (4 Stemmer)”. KF (11.04.1902). Bølling Skytteforening havde længe haft kvindelige gymnaster, men dette er den ældst fundne omtale af kvindelige gymnaster i Egtved Skytteforening.

”Egtved Skytteforening afh. Kapskydning Søndag d. 17. August. Skydningen begynder Kl. 8 Morgen pr. Oplæsning Kl. 6. Derefter Præmieuddeling. Musik af Brødrene Skov (4 Stemmer). Bestyrelsen”. KF (14.08.1902).

”Egtved Skytteforening afh. Kap- og Præmieskydning Søndag d. 23. Avgust. Skydningen begynder Formiddag Kl. 11 præcis. Oplæsning Kl. 7½ i Forsamlingshuset. Adgang gratis. Derefter Præmieuddeling. Musik af Brødrene Skov”. KF (19.08.1903). Lilballe, Bække, Veerst, Jordrup og Ammitsbøl Skytteforeninger deltog. Egtved Skytteforening måtte nøjes med fjerde pladsen (KF 25.08.1903).

I 1904 deltog Egtved og Bølling Skytteforeninger sammen med 24 andre kredse i Vejle Amts Skytteforenings gymnastikkonkurrence. Bølling endte på en delt sidsteplads og Egtved Skytteforening klarede sig kun en smule bedre (VAF 30.03.1904).

”Egtved Skytteforening afh. Præmieskydning Lørdag d. 14. Oktbr. Skydningen begynder Kl. 9 Formiddag. [...]. Musik af Brødrene Lorensen (4 Stemmer)”. KF (11.10.1905). Urmager og formand for Egtved Skytteforening af flere omgange, Mikael Ibsen Mikkelsen, placerede sig atter pænt (KF 19.10.1905). Han blev siden æresmedlem af Egtved Skytteforening, og det samme gjorde hans søn, urmager Laurids Andreas Mikkelsen (f. 1896). Ballet foregik traditionen tro i forsamlingshuset.

Fra 1891 er Egtved Skytteforenings forhandlingsprotokoller bevaret, og som ovenstående demonstrerer kan man finde mange avisartikler om foreningens virke. Om foreningens virke efter 1905 skal kun ganske kort berettes følgende:

I 1911 vedtog Egtved Skytteforening at lade gymnastikken hvile et år. Det førte til oprettelsen af Egtved Gymnastikforening: ”En Gymnastikforening for Egtved er bleven oprettet. Til Bestyrelsen er valgt Snedker Stensgaard (Formand), Gdr. Jens Petersen, Gdr. Niels Jensen, Mejerist Waagensen og Frk. Marie Jensen. Gymnastikken begynder først i November” (KF 21.10.1911 - OBS stavningen af navnene var ikke helt korrekt). Gymnastikforeningen sorterede dog fortsat under skytteforeningen.

”Kapskydning afholdes i Egtved Søndag den 29. Juni. Skydningen begynder Kl. 8 Formiddag i Kirkedalen. Musik i Dalen fra Kl. 4 Eftm. Præmieuddeling paa Højskolehjemmet Kl. 7½, derefter Bal for Medlemmer. Nye Medlemmer optages senest Lørdag den 28 ds. ved et Bestyrelsesmedlem. Egtved Skyttekreds”. VAF (24.06.1913). Kirkedalen ved Bøgvadvej blev i starten af det 20. århundrede desuden et populært sted til at afholde friluftsmøder. Der eksisterede to sagn fra Kirkedalen, hvoraf det ene omhandlede navngivningen af dalen: ”Der gaar en meget dyb Dal op gjennem den østlige [Sic!] Del af Egtved Sogn, der hedder Kirkedal. Omtrent midt i Dalen siger Sagnet, at der skal have ligget en Kirke, og der er nok ogsaa fundet Rester af Grundvolden. Da Stedet er næsten en Mil fra Egtved Kirke, er det slet ikke urimeligt, at her en Gang har ligget en Kirke” (folkemindesamler Joh. Evald Tang Kristensen, 1928). Folkemindesamleren fandt mange ting rimelige som arkæologer og historikere ikke fandt belæg for at udtale sig skråsikkert om. ”Hvid Sten (Egtved S.) i Kirkedal. Står man op og stamper på den, kommer der straks en hovedløs Hest frem” (højskoleelev Mathilde Juhl, Egtved, 1922, gengivet i Schmidt, 1933). I 1920'erne fik Egtved Lawn Tennis-Klub baner i Kirkedalen.

30.06.1918 deltog både Egtved og Bølling Skytteforeninger i Veerst Skytteforeningens 50 års jubilæumsfest med kap- og præmieskydning. Det var meget passende, eftersom særlig Egtved Skytteforening i mange år havde haft et nært samarbejde med Veerst Skytteforening. KF (02.07.1918).

Under Besættelsen 1940-45 skulle skytteforeningerne i Vejle Amts Skytteforening aflevere deres våben til politiet. De blev aldrig tilbageafleveret.

Egtved Skytteforening lejede jord hos først Hans Sørensen, Skovvang, og siden i Kirkedalen til deres skydebane. Først i 1946 købte foreningen egen skydebane i Ballehule. Ved opførelsen af Egtved-Hallen i 1968 sikrede foreningen sig 15 meters skydebaner i kælderen. Samme år fejrede foreningen sit 100 års jubilæum over fire dage med indbydelse af 175 skytter fra Vejle Amt. Foreningen var da Egtved Sogns uden sammenligning ældste forening.

Egtved Skytteforening stilledes i bero d. 20. august 1976. Ammitsbøl Skytteforening købte foreningens ammunition og overtog geværerne.

Bølling

Landbrugsreformerne gav frie mænd og kvinder incitament til at opdyrke de gode jorder i Bølling. Flere storlandbrug med prægtige gårde blev opført. Op gennem 1800- og 1900-tallet konkurrerede ejerlavene Bølling, Vork og Egtved Byer om at være de mest magtfulde i Egtved Sogn. Alle tre ejerlav havde/fik egen skole, forsamlingshus, købmænd, møller, smedjer, foreninger, togholdeplads/station m.v. Som det vil fremgå af andre kapitler i denne bog, så boede flere af Egtved Sogns mest magtfulde mænd i Bølling. I efterkrigstiden flyttede ungdommen fra Bølling for at studere og arbejde, og de fleste vendte ikke tilbage for at overtage forældrenes gårde og huse. Det betød enden på Bøllings storhedstid.

Ejeren af Roedsminde skal i 1889 have tilladt, at Bølling Forsamlingshus blev opført på sin grund. Forsamlingshuset betød alverden for byens foreningsliv og det sociale liv.

I 1897 fik ejeren af Roedgaard (matr.nr. 7a Bølling), proprietær Ludvig Andreas Rasmussen (f. 1850 i Vejle – d. 1914 i Stilling Sogn) afslag fra Jerlev Herredsfogderi og Vejle Amtsråd på at drive gæstgiveri (krohold) ved Bølling Holdeplads, og så hjalp det intet at Egtved Sogneråd og Forretningsudvalget for Kolding-Egtved Banen anbefalede andragenet. (Vejle Amtsraadstidende 159/1897). Gæstgiveriet var tænkt som et tilbud til brugere af Bølling Holdeplads, men det kunne have kommet til at spille en rolle i byens sociale liv.

I det følgende oplistes de ældst fundne – men med garanti ikke de første – sociale begivenheder i Bølling præsenteres:

”»Enterpe« ankommer til Bølling Søndag d. 14. Juni hos Daniel Thomsen”. KF (11.06.1874). I annoncer i Horsens Folkeblad (30.08.1869) og VAF (05.09.1871) for høstfester ved Ammitsbøl Kro blev det nævnt, at danseteltet »Enterpe« havde hjemme i Ferup. Daniel Thomsen overtog Bølling Mølle i 1879. Han blev offentligt erklæret konkurs i 1888, hvorefter vejrmøllen måtte på mindst fire auktioner, inden den blev overtaget af Hans Roed Skousen (KF 18.06.1888 & Berlingske Tidende 09.10.1888).

”Skiveskydning afholdes hos undertegnede Søndag d. 17. September. Derefter Dans. Niels Madsen, Bølling Mark”. KF (07.09.1876).

”Skiveskydning og Dans afholdes Søndag d. 22. Oktober Kl. 9 hos Hans Pedersen, Bølling Mark”. KF (18.10.1876).

”Teltet »Sommerlyst« ankommer til Bølling Søndag d. 13. Maj. H. Damgaard”. KF (11.05.1877).

Der kom for alvor gang i forlystelserne, foredragene og udstillingerne i Bølling efter opførelsen af Bølling Forsamlingshus i 1889. Bølling Skytte- og Gymnastikforening blev en af forsamlingshusets flittigste brugere. Af øvrige aktiviteter i forsamlingshuset frem til år 1900 kan nævnes:

”Bølling Forsamlingshus. Onsd. d. 22. Juli Kl. 7½ kristeligt Foredrag af Pastor V. Brücker”. KF (20.07.1891).

”2. Paaskedag Efterm. Kl. 2 afholder Egtved Sogns Husflidsforening Udstilling med Tombola i Bølling Forsamlingshus, hvortil Husflidsvenner indbydes. Efter Udstillingens Slutning Dans. Madkurv medbringes”. KF (13.04.1892).

”Husflidsudstilling. Lørd. d. 15. April Efterm. Kl. 4 afholder Egtved Sogns Husflidsforening Udstilling i Bølling Forsamlingshus. Under Udstillingen vil en Husflidsvæv være i Arbejde. Efter Udstillingen Dans. Madkurv medbringes”. KF (11.04.1894).

”Egtved Husflidsforening afholder Udstilling med tombola i Bølling Forsamlingshus 2. Paaskedag Kl. 3. Adgang 25 Øre. Til Slutning Dans”. KF (30.03.1896).

10.01.1897 Foredrag ved Kolding Afholdsforening. KF (12.01.1897).

”I Bølling Forsamlingshus taler Pastor Thygesen Tirsdag d. 23. Marts Efterm. Kl. 7”. KF (18.03.1897).

26.09.1897 Faneindvielse Bølling Afholdsforening. KF (22.09.1897).

02.04.1898 Foredrag med Hr. P. Hansen, Horsens, arrangeret af Bølling Afholdsforening. KF (31.03.1898).

01.12.1899 Foredrag redaktør Dam, Horsens, arrangeret af Egtved-Bølling Afholdsforening. KF (29.11.1899).

Bølling Skytte- og Gymnastikforening

Det ser ud til, at der var nogle år efter Egtved-skytterne i 1883 stiftede egen forening, hvor Bølling-skytterne var inaktive. På Vejle Amts Skytteforenings årsmøde d. 17. marts 1891 gennemgik man virksomheden i 1890. Her blev det nævnt, at der i årets løb var stiftet fire nye kredse: Thyrsted-Uth, Bølling, Lejrskov og Vejle Søndermark (VAF 18.03.1891). I Egtved Sogn bd. 2 nævnte lærer Poul Sørensen, at Bølling Skytteforening blev stiftet i 1889 i forbindelse med åbningen af Bølling Forsamlingshus. Hvorom alting er, så er det først lykkedes at finde foreningen omtalt i samtidens aviser fra 1890 – og da ofte under navnet Bølling Gymnastikforening. Gymnastikforeningen var både for mænd og kvinder. De holdt til i det nyåbnede Bølling Forsamlingshus, omend den ældst fundne annonce nævnte et arrangement i Egtved Forsamlingshus.

Bølling Forsamlingshus blev opført på Roedsmindes jord. Foreningens formand ved stiftelsen i 1889/90 var forpagteren af Roedsminde, Hans H. Ravn. En anden af foreningens betydningsfulde medlemmer i disse år var gårdejer A. Paaskesen, Bølling. Ved hans bryllup med Kristine Sørensen, Skibelund, i Vejen Kirke 26. maj 1899 skænkede gymnasterne i Bølling Skytte- og Gymnastikforening ham ”en smuk Gave (Stueuhr), som Paaskønnelse for sit store Arbejde i Skyttesagens Tjeneste” (KF 26.05.1899).

Bølling ejerlavs kvinder skænkede i 1892 foreningen en fane med indskriften: ”Vift til os frisk og frejdigt mod”. Knud Brummer, Årø, sønnesøn af pastor Brummer, skænkede i foråret 1966 Bølling Forsamlingshus en stump af 21. Skyttekreds’ fane med inskriptionen ”Christian IX og Vejle Amts 21. Skyttekreds, Bølling”. Fanestumpen blev hængt op i forsamlingshuset (Jysk Aktuelt 25.03.1966).

I det følgende skal præsenteres nogle af de arrangementer, som Bølling Skytte- og Gymnastikforening deltog i frem til år 1900. Medtaget er ikke alle de arrangementer, hvor både Egtved og Bølling Skytteforeninger deltog, som er præsenteret i kapitlet om Egtved Skytteforening.

”Gymnastikfest afholdes i Egtved Forsamlingshus Søndag d. 30. Marts Efterm. Kl. 3. Opvisning i svensk Gymnastik af den kvindelige og mandlige Afdeling af Bølling Gymnastikforening. Derefter Opførelse af en Skjolddans. Flerstemmig Sang af Bølling Sangforening. Madkurv medbringes”. KF (24.03.1890). Skjolddans blev populært i slutningen af 1800-tallet. Det var en slags opvisningsdans, hvor deltagerne slog på skjolde med (træ)sværd, mens de dansede til (harmonika)musik. Det skulle have været morsomt både at deltage i og overvære.

”Søndag d. 8. Marts Efterm. Kl. 4 holdes Gymnastikopvisning i Bølling Forsamlingshus af den kvindelige og mandlige Gymnastikforening. Der opføres en Skjolddans af Mænd og Kvinder. Efter Opvisningen Dans med Musik af Brødr. Skov. Madkurv medbringes. Til Generalprøven Lørdag Aften Kl. 6 har Børn og gamle Folk Adgang for halv Betaling”. KF (04.03.1891).

”Kapskydning. Forleden afholdtes en Kapskydning i Bølling mellem Starup, Dons, Egtved, Vork, Torsted, Jordrup og Bølling Skyttekredse. 20 pCt. af de bogførte Skytter deltog i Skydningen. Resultatet af denne, som foretoges paa en Afstand af 300 Alen med 5 Skud pr. Mand, var, at Dons sejrere med et Gjennemsnitspoint af 23,3. Derefter Jordrup 21,5, Egtved, 21,2, Torsted 21,0, Starup 20,3, Bølling 19,8 og Vork 19,5. Skyttekonge blev i Følge Kold Av. Jens Sørensen, Dons, med 29 Points. En Numerskydning var arrangeret, og her opnaaede Jens Sørensen, Starup og Hans Andreasen, Torsted, højeste Pointantal (18 Points i 3 Skud). Efter endt Skydning marcheredes til Forsamlingshuset, hvor Formanden for Bølling Skyttekreds bød velkommen og meddelte Resultatet af Skydningen. Dernæst holdt Lærer Pedersen, Bredsten, et livligt Foredrag, der paahørtes med megen Interesse”. VAF (15.09.1891).

”Gymnastikfest. Søndag d. 3. April Efterm. Kl. 4½ afholder Bølling Gymnastikforening Opvisning i svensk Gymnastik i Forsamlingshuset i Bølling. Derefter opføres en Skjolddans. Efter Opvisningen Dans. Madkurv medbringes”. KF (25.03.1892).

”Gymnastikopvisning. Søndag d. 11. Marts Efterm. Kl. 4 afholder Bølling Gymnastikforening Opvisning i Forsamlingshuset. Efter Opvisningen Dans med Musik af Brødr. Skov (2 Stemmer)”. KF (08.03.1894).

”Gymnastikopvisning afholdes i Bølling Øvelseshus Søndag d. 26. April Efterm. Kl. 6 pr. af Egtved og Bølling Skyttekredse. Efter endt Opvisning Dans. Musik af Brødr. Skov. Bestyrelsen”. KF (24.04.1896).

”Bølling Forsamlingshus. Gymnastikopvisning og Skjolddans Lørdag d. 18. Kl. 7 og Søndag d. 19. Marts Kl. 5. - Adgang 25 Øre. Efter Opvisningen om Søndagen Fællesspisning af medbragte Madkurve. Derefter Dans. Musik af Brødr. Skov (2 Stemmer)”. KF (13.03.1899).

”Kapskydning i Bølling Søndag d. 25. Juni. Skydningen begynder Kl. 8½ Formiddag. Om Eftermiddagen Kl. 5 Gymnastikopvisning i Forsamlingshuset. Foredrag af Hr. Cand. L. Larsen, Askov Højskole. Adgang 20 Øre. Derefter Kapløb og Præmieuddeling. Beværtning forefindes. Festen slutter med Dans. Bestyrelsen for Bølling Skytteforening”. KF (20.06.1899).

”Gymnastikopvisning og Skjolddans i Bølling Forsamlingshus Søndag d. 25. Marts, Efterm. Kl. 5½, af tre Hold Gymnaster. Fællesspisning af medbragte Madkurve. Dans. Musik af Brødr. Skov (2 Stemmer). Adgang 35 Øre. Fri Kaffe”. KF (20.03.1900).

”Bølling Skytteforening afholder Præmieskydning Søndag d. 21. Oktober, Kl. 6½ Efterm. Oplæsning og Præmieuddeling samt Fællesspisning og Bal. Musik af Brødrene Skov (2 Stemmer). Madkurve medbringes”. KF (18.10.1900).

Ikke overraskende var Egtved Sogneråd begejstrede for ungdommens sunde fritidsbeskæftigelser i skytte- og gymnastikforeningerne. Derfor ansøgte sognerådet og fik flere gange Vejle Amtsråds tilladelse til at støtte foreningerne med små beløb. I december 1901 var beløbet f.eks. 10 kr.

Bølling Skytte- og Gymnastikforenings forhandlingsprotokol er bevaret fra år 1929 til lukningen i 1967. Lærer Poul Sørensen har ud fra denne protokol beskrevet foreningens historie i bd. 2 af Egtved Sogn. Den ubeskrevne periode 1900-1929 er bestemt også værd at beskæftige sig med, selvom samtidens aviser er stort set de eneste bevarede kilder hertil. Her skal dog kun gives to eksempler:

Den 22. september 1910 forsøgte karlen Christian Petersen (f. 1881 i Sønderjylland) at myrde sin tidligere kæreste, proprietær Søren Thomsens datter i Bølling. Søren Thomsen havde været glad for at have Christian Petersen som sin karl, lige indtil han opdagede, at han kom sammen med hans datter. Den fattige karl blev derfor jaget på porten. Attentatet mislykkedes. Christian Petersen skød derefter sig selv. Ved begravelsen i Egtved Kirke var kun en meget lille skare mødt op. Det var bl.a. nogle af de gamle kammerater fra Bølling Skytte- og Gymnastikforening. Pastor Madsen forbød dem at tage foreningsfanen med ind i kirken, hvilket der ellers var en lang tradition for. Den ulykkelige historie var selvfølgelig en national nyhedshistorie, og en J. Hansen skrev et passioneret forsvar for Christian Petersen i Kolding Social-Demokrat (30.09.1910).

”Med forventet Tilladelse afholdes Dilettantforestilling d. 18., 19. og 20. Februar, Efterm. Kl. 7, i Bølling Forsamlingshus. Der spilles »Kusine Lotte« og »Jomfruen«. Efter Forestillingen Dans. Bølling Skytteforening”. KF (15.02.1916).

Vork

Vork var befolknings- og arealmæssigt et af de største ejerlav i Egtved Sogn. Ligesom i Bølling var her gode landbrugsjorder, som initiativrige landbrugere forstod at udnytte, da landboreformerne gav dem incitament til og mulighed herfor. I de næste 200 år havde beboerne i Vork et stort ord at skulle have sagt i sognet, men de kærede sig særligt om udviklingen i deres eget ejerlav.

Vork havde allerede i 1700-tallet egen skoleholder. I 1848 opførtes en ny skole, der blev lukket i 1905 p.g.a. skimmelsvamp. I foråret 1906 kunne håndværkere byde på arbejdsopgaverne ved opførelsen af den nye Vork Skole med tilhørende gymnastiksal (KF 25.04.1906). Den sidste Vork Skole var i drift frem til 1979. Vork havde også egne møller, købmænd og stiftede i 1889 en brugsforening sammen med Refsgårde.

Med beliggenheden ovenfor og med jorder, skove og enge i Vejle Ådal så var Vork det mest Vejle-orienterede ejerlav i Egtved Sogn. Vandelbanens åbning i 1897 med stationen i Ravning Enge i nabosognet Bredsten bandt Vork endnu tættere på Vejle.

Da Egtved og Bølling fik egne forsamlingshuse begyndte der også at dukke enkelte annoncer op i aviserne for arrangementer i Vork Forsamlingshus. Det er dog muligt, at der blot var tale om Vork Skole. Først med opførelsen af forsamlingshuset i 1926 på Vorkgårds marker blev der bragt jævnlige annoncer og artikler fra arrangementer i Vork Forsamlingshus.

Vork Skytteforening var længe den førende forening i ejerlavet. Den blev senere til Vork Skytte- og Gymnastikforening og derefter til Vork Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforening. En meget kort beskrivelse af denne forenings historie gives i det følgende kapitel. I det følgende skal berettes om nogle af de andre ældst fundne, offentlige, sociale begivenheder i Vork:

”Søndag d. 4de September, Eftermiddag Kl. 4, afholdes Skiveskydning om Gevinster af forskjellige Gjenstande. Der skydes med glat Bøsse med Hagel paa 40 Alens Distance. Haglene leveres paa Stedet. Dandseteltet »Enighed« vil staae til Afbenyttelse. N.K. Petersen, Vork”. VAA (23.08.1870). Det var den eneste annonce bragt 01.04-12.10.1870 i VAA for en forlystelse i Egtved Sogn. Den Tysk-Franske Krig (1870-71) var brudt ud. Efter nederlaget i 1864 og tabet af Hertugdømmerne holdt danskerne med franskmændene. Der blev foretaget indsamlinger til de sårede franske soldater, afbrændt fyrværkeri med Kejser Napoleons navnetræk i »Sommerlyst« i Vejle m.m. (VAA 31.08.1870).

18.06.1871 ”Skiveskydning og Dands afholdes førstkommende Søndag hos Anton Petersen i Vork”. VAA (13.06.1871).

”Skiveskydning og Dans i Telt afholdes Søndag d. 3. Oktober om Bendrejer-Arbejder og Sølvtøj. Hagel Leveres. Hjuler P. Andersen, Vork”. KF (28.09.1875).

”Skiveskydning afholdes Søndag d. 16. Juli om Eftermiddagen Kl. 4. Hagel leveres paa Stedet. Gevinsterne er af forskjellige Gjenstande. Høker P. Andersen, Vork”. KF (10.07.1876). En Peter Andersen annoncerede 6. december 1875 i Kolding Folkeblad, at han havde åbnet en ny købmandshandel i Vork. Det er ikke lykkedes at finde ud af, om han var identisk med ovennævnte hjuler P. Andersen. I Folketællingen 1880 var der ingen hjuler eller høker/købmand Andersen i Vork.

”Skiveskydning og Dans afholdes 3die Juledag. Skydningen begynder Kl. 10 Formiddag og Gevinsterne er af forskjellig Slags. Hjuler P. Andersen, Vork”. KF (20.12.1876). I de kolde måneder gik det ikke an at danse i telt, så hjuler Andersen må enten selv have huset dansen eller lejet egnede lokaler i Vork.

”Skiveskydning og Dands afholdes Mandagen d. 12. Februar. Skydningen begynder Kl. 10 Formiddag. Hagl leveres paa Stedet. Gevinsterne af forskjelligartede Gjenstande. Hjuler P. Andersen, Vork”. KF (07.02.1877). 12. februar var fastelavnsmandag og dermed en forlystelsesdag.

”Skiveskydning og Dands afholdes 2den Paaskedag hos Undertegnede. Skydningen begynder Kl. 4 Eftermiddag. Der skydes efter en Ræv. Hagl leveres paa Stedet. Gevinsterne af forskjellig Slags. Hjuler P. Andersen, Vork”. KF (26.03.1877). Skydning efter dyrefigurer såsom ræve og hjorte – stillestående eller i bevægelse – var meget udbredt.

”Skiveskydning og Dans i Telt afholdes Søndag d. 4. Avgust. Skydningen begynder Kl. 4 om Eftermiddagen. Hagl leveres paa Stedet. Gevinsterne bestaa af forskjelligartede Gjenstande. Høker P. Andersen, Vork”. KF (31.07.1877).

”Skiveskydning og Dands. Danseteltet ankommer Søndagen d. 12te Maj til Undertegnede. Skydningen begyndet Kl. 4 Eftermiddag. Hagl leveres paa Stedet. Gevinsterne ere af forskjellige Gjenstande. Hjuler T. Andersen, Vork”. KF (01.05.1878). Skulle der mon have stået P. Andersen?

”Teltet »Ferup« kommer til Vork Søndag d. 14. Maj hos N.K. Petersens Enke”. VAF & KF (09.05.1882).

Dans afholdes 2. Pinsedag i Teltet fra St. Lihme hos F. Christensen, Vork”. KF (21.05.1885). Teltet »Lihme« stammede fra landsbyen St. Lihme på den modsatte side af Vejle Ådal. Det blev ofte udlejet i årene 1885-93 til fester vest for Vejle Købstad. F. Christensen arrangerede i en håndfuld år fester i Vork. Måske var han identisk med den unge købmand i Vork, Frantz Frederik Christensen (f. 1858 i Fredericia)? Han flyttede i 1893 med sin familie til Vejle og blev købmand i den store stad.

”Teltet »Ferup« ankommer til Vork hos undertegnede Søndag d. 23. August. Koncert fra Kl. 4½ til 6. Derefter Dans. Musik af Brødrene Skou. F. Christensen”. VAF (20.08.1885).

”Humoristisk Aftenunderholdning af Skuespiller Carl Jespersen: i Ødsted Skole Tirs. Aften Kl. 8, i Vork Skole Onsd. Aften Kl. 8, i Egtved Forsamlingshus Tors. Aften Kl. 8, i Bølling Skole Fred. Aften Kl. 8. Nærmere af de omdelte Programmer”. KF (06.07.1886).

”Teltet »Rugsted« kommer til Vork Søndag d. 21. August. Niels Peter Nielsen”. VAF (13.08.1887).

”Dans i Vork. Søn. d. 18. Avgust afholdes Dans hos undertegnede i Teltet »Lihme«. Koncert fra Kl. 4-6. F. Christensen”. KF (16.08.1889).

”Dans i Vork. Førstk. Søndag d. 14. Septr. afholdes Dans i Teltet »Lihme« hos F. Christensen”. VAF (09.09.1890).

”Høstbal i Vork afholdes i Teltet »Lihme« Søndag d. 20. September. Koncert fra Kl. 4-6. F. Christensen”. VAF (15.09.1891).

”Højskoleforstander J.K. Gaarde holder Foredrag Søndag d. 22. Marts, Eftermiddag Kl. 4, i Vork Forsamlingshus om Landvæsen”. VAF (18.03.1891). Jens Kristian Gaarde (1851-1922) var forstander for Grejsdal Høj- og Landbrugsskole.

”Grundlovsfest i Vork Forsamlingshus Kl. 4”. VAF (04.06.1892).

”Dans i Vork afholdes i Teltet »Lihme« Søndagen d. 11. September. Koncert fra Kl. 4-6. F. Christensen”. VAF (02.09.1892).

”Høstbal. Sønd. d. 23. September i Danseteltet »Skibet« hos A. Eriksen, Vork”. VAF (19.09.1894). Ligesom Teltet »Lihme« var Danseteltet »Skibet« meget anvendt i egnen vest for Vejle Købstad i disse år.

”Danseteltet »Skibet« bliver opstillet i Vork Skov Søndag d. 14. Juli. A. Eriksen”. VAF (11.07.1895).

”Grundlovsfest afholdes 2. Pinsedag Eftermiddag Kl. 4 i L. Danielsens Skov ved Vork. Folkethingsmand Henriksen, Bøgeskov, Redaktør Henriksen, Vejle, og flere andre Talere ventes. Efter Talerne Dans i et lukket Dansetelt. Bestyrelsen for Egtved Sogns Demokratiske Forening”. VAF & KF (02.06.1897). Dagen før havde Kolding Folkeblad beklaget, at der i de seneste år kun blev afholdt få grundlovsfester i Kolding Købstad og opland. Dette år var der da også kun tre annoncerede grundlovsfester, som fandt sted i: Kolding Nørreanlæg (for socialdemokrater), Skibelund og Vork. Afholds- og folkefesten i Fuglsang Skov på grundlovsdag blev ikke omtalt som en grundlovsfest. Aarhus Amtstidende m.fl. (12.06.1897) bragte et længere referat fra grundlovsfesten: ”En radikal Grundlovsfest afholdtes 2den Pinsedag i Vork i Koldingkredsen. De indbudte Talere var Koldingkredsens Bergske Folketingsmand Henriksen og Redaktøren af det radikale Vejle Amts Dagblad, Henriksen, [...]”. Efter de tos taler udspandt sig en livlig diskussion mellem talerne samt gdr. J.P. Christensen, Vork, Frands Laursen, Rugsted, og lærer Knudsen, Vork, vedr. brændevinsskatten, ministeriet Reedtz-Thotts afgang og om hvorvidt Venstrereformpartiet havde gjort det godt eller ej. L. Danielsen som lagde skov til grundlovsfesten var måske identisk med gårdejer Laurids Danielsen (f. 1850 i Egtved Sogn). Han var søn af gårdejer Daniel Hansen og hustru Kiersten Kathrine Lauridsdatter. Gift 1. gang med Maren Sørensen (d. 11.11.1889 i Vork). Gift 2. gang med Johanne Hansen. Til Vork Skytteforenings præmieskydning i okt. 1902 udsatte Laurids Danielsen, Vork, en sølvske, til den 1. og 2. års skytte, som stod højest med de sidste 50 skud. Kort efter flyttede han til Ø. Starup, hvor han døde i januar 1931. Han blev begravet på Egtved Kirkegård.

”Offentligt Foredrag i Vork Skole Lørd. Eftermiddag Kl. 7, i Egtved Skole Sønd. Kl. 4, i Bølling Forsamlingshus Sønd. Kl. 7½ af Frøken Dorthea Pedersen, Lem. Adgang gratis”. KF (22.10.1898). Dorthea Pedersen turnerede i flere årtier i store dele af landet med sit afholdsforedrag.

”Foredrag om Havebrug afholdes af Statskonsulent Riedel, Aarhus, i Vork Skoles Gymnastiksal Onds. d. 7. Avgust, Eftermiddag Kl. 4 pr. Bestyrelsen for Randbøl og Omegns Planteavlsforening”. VAF (03.08.1907).

”I Vork Skoles Gymnastiksal taler Højskoleforstander Tange fra Langeland Lørd. d. 26. Eftermiddag Kl. 6”. VAF (24.09.1908).

”I Vork Skoles Gymnastiksal taler Højskoleforstander Alkærsig Mand. Aften Kl. 7”. VAF (02.10.1908).

06.08.1909 Indre Mission møde i Graahøjgaards Skov i Vork (VAF 30.07.1909).

”I Vork Skoles Gymnastiksal taler Højskolelærer Svenning Pedersen, Sønd. d. 26. Septbr., Eftermiddag Kl. 4½ ”. VAF (22.09.1909).

”I Vork Skoles Gymnastiksal bliver der Oplæsning af Skuespiller Känitz Simonsen, Mand. d. 15. November Kl. 7½”. VAF (09.11.1909).

VAF 10.12.1912. 1. maj 1908 åbnede Frederik Schnegelsberg (f. 1882 i Skibet Sogn) en skrædderforretning i Vork. Året efter begyndte han også at annoncere for et fem mands orkester med såvel blæse- som strygemusik. Faderen Karl Klem Schnegelsberg (f. ca. 1839 i Burguffeln, Kurfyrstedømmet Hessen) var musiker og havde i 1870’erne-1890’erne arrangeret forlystelser samt ejet og udlejet danseteltene Vennelyst og Skibet. Samme år den 27. december røg Frederik Schnegelsberg ejendom matr.nr. 6M Vork på tvangsauktion. Han flyttede dernæst til Egtved, hvor han fortsatte karrieren som skrædder og musiker i flere år. Han gav eksempelvis en koncert efter Vork Skytte- og Gymnastikforenings gymnastikopvisning d. 28. marts 1936. Af politisk overbevisning var han socialdemokrat.

08.07.1917 Egtved Husmandsforenings markmøde hos H. Husballe, Vork. Kl. 17 foredrag i J.S. Østergaards Skov af landbrugslærer Marthekilde, Borris.

02.04.1919 Socialdemokratisk møde i Vork (Kolding Social-Demokrat 05.04.1919).

”Vork Skole. Møde afholdes paa Sønd., Kl. 7 Aften. Sang og Guitarmusik. Alle indbydes. P.A. Hagemann, Missionær”. VAF (26.11.1919).

”I Søndags foretog Medlemmerne af Husmændenes Kredsforening for Koldingegnen en meget vellykket Udflugt til Vork, hvor Medlemmerne af Egtved Husmandsforening, hvis Formand er S.H. Sørensen, Refsgaard, ved et fælles Kaffebord i Vork Forsamlingshus bød Velkommen til Deltagerne. Derefter gik Turen til Marius Enevoldsens og Søren R. Sørensens nybyggede og veldyrkede Ejendomme ved Egtved-Vork Vejen. Derefter begav man sig til Bernt Nielsens Ejendom, hvor man særlig besaa den store smukke Have, som vakte almindelig Beundring. Til sidst havde Delegationen Lejlighed til fra Gdr. J.S. Østergaards Mark at nyde den herlige Udsigt over Vejle-Dalen.” Afsluttedes med madpakker, taler og dans i forsamlingshuset. VAF (26.07.1932).

Vork Skytteforening

Vork Skytteforenings ældste protokoller er desværre ikke bevaret. Foreningen blev stiftet engang før 28. juni 1891.

Den 28. juni 1891 deltog Vork, Bølling, Egtved, Vorbasse, Veerst og Bække Skytteforeninger i Thorsted Skytteforenings kapskydning. Vork Skytteforening endte på sidstepladsen. Efterfølgende var der opbyggelige taler af lærer Petersen, Bredsten, og Vejle Amts Skytteforenings formand, købmand Wilaume, Vejle, samt fællesspisning og dans. KF (04.07.1891).

”I Søndags afholdt Vork Skytteforening sin aarlige Præmieskydning. Efter endt Skydning paa Banen i Vork marcheredes Skytterne med Fane og Musik til Ravning Station, hvor der var rejst et Telt, og hvor Dansen gik livlig til Kl. 2, efter Fællesspisning af medbragte Madkurve”. VAF (17.10.1900). Der deltog skytter fra begge sider af Vejle Ådal. Marius Knudsen, Ravning, N.D. Danielsen, Vork, og Jens Sørensen, Vork tog 1.-3. pladserne blandt de ældre skytter, mens Julius Nielsen, Vork, Arnold Schütter, Ravning, og Degnegaard, Vork, tog de tre første pladser blandt første års skytterne.

Ejerlavet Ravning på nordsiden af Vejle Ådal hørte til Bredsten Sogn. Beboerne i Ravning var – som så mange andre – pjattede med skydning. I Vejle Amts Avis kan man fra ca. 1860'erne og frem finde mange annoncer for skiveskydninger i Ravning (se f.eks.: VAA 02.09.1865). Med opførelsen af Ravning Station og landevejen over ådalen fra Vork til Ravning blev de to ejerlav fra hvert sit sogn bundet tættere sammen. Det gjaldt også indenfor skyttesporten. Ravning Enge ved Ravning Station var et godt sted at mødes, selvom det ikke var lykkedes hverken gårdejer Iver Olsen, Ravning, eller kroforpagter J. Chr. Groth, Bredsten, at opnå bevilling til at drive gæstgiveri (krohold) ved Ravning Station (Vejle Amtsraadstidende 23/1897 & 161/1897). Turen ad landevejen gennem Vork og Ravning Enge var en af de smukkeste i hele ådalen, og indtil grundlæggelsen af Ravning Fiskeri nord for stationen ca. 1902 var der kun toget til at forstyrre idyllen og forhindre latteren og musikken i at runge i den brede, tyste dal.

Det ældst kendte billede fra Vork og Ravning Enge forestiller kommunevejsbroen over den endnu højtflydende Vejle Å. Billedet er taget efter oktober 1908, for på et møde i Egtved Sogneråd denne måned vedtog man at betale det halve af udgifterne til et rækværk over broen. Fotograf: ukendt. Foto: Egtved Lokalhistoriske Arkiv.

”Søndagen d. 8. September afholdt Vork Skytteforening sin aarlige Præmieskydning. Efter endt Skydning paa Banen i Vork marcheredes Skytterne med Fane og Musik til Ravning Station, hvor Præmierne uddeltes. De fleste af Præmierne var skænket af unge Piger i Vork og Ravning. - Efter Præmieuddellingen afholdtes Fællesspisning af medbragte Madkurve, hvorefter Dansen gik livlig til Kl. 2”. VAF (21.09.1901). Købmand Koch, Ravning, Jens Sørensen, Vork, og N.D. Danielsen, Vork, tog 1.-3. pladsen blandt de ældre skytter, mens Christian Hansen, Vork, Julius Nielsen, Vork, og Christian Mikkelsen, Ravning, tog sig af præmierne blandt de yngre skytter.

21.06.1903 Vork Skytteforening vandt kapskydningen ved deres egen arrangerede kap- og præmieskydning i Vingsted. Af de indbudte kredse kunne kun Bredsten og Randbøl deltage.

Vejle Amts Skytteforening havde den 25. juli 1900 for første gang afholdt sin årlige amtspræmieskydning i Vingsted. Festen var dette år desuden en markering af 50 årsdagen for Istedslaget. 4.000 personer valfartede til ådalen for at deltage i den patriotisk folkefest med præmieskydning, gymnastikopvisning, hyldning af veteraner og taler af bl.a. De danske Skytteforeningers overbestyrelsesformand oberstløjtnant Ramsing.

Vejle Amts Skytteforening begyndte i 1902 at optage kvindelige gymnaster. Året efter fejrede foreningen sit 35 års jubilæum i Vingsted. Man anslog, at op imod 6.000 deltog herunder flere folketingsmænd og krigsminister Madsen. Det var sikkert inspireret af disse folkefester, at Vork Skytteforening begyndte at bruge Vingsted. Der var endnu ikke anlagt skydebaner og stadion i Vingsted – det kom først i 1936.

20.07.1903 En måned efter Vork, Bredsten og Randbøl Skyttekredse havde festet sammen i Vingsted var medlemmerne igen samledes. Denne gang lå der tragiske omstændigheder til grunde for samværet. 26-årige Hans Andersen Hansen, Ravning, var død efter et vådeskud i underlivet d. 15. juli på Bredsten Skytteforenings skydebane i Katdalen. Det blev en af Bredsten Sogns mest storslåede og velbesøgte begravelser nogensinde. Vådeskuddet var en påmindelse til alle skytter i Vejle Amts Skytteforening om alvoren bag foreningens opståen og virken (VAF 21.07.1903 & Bredsten Sogns Kirkebog).

Vork Skytteforening holdt sociale arrangementer mange andre steder end Vork, Ravning Station og Vingsted. F.eks. holdt foreningen bal på Mølkær Kro i Ødsted 25. marts 1906. Nedenfor skal dog kun præsenteres nogle af foreningens arrangementer i Egtved Sogn:

”Vork Skytteforening holder Skovtur med offentligt Foredrag i Gdr. J. Sørensens Skov i Vork Søndag d. 7. Juli, Eftermiddag Kl. 3½. Som Talere kommer til Stede d’Hrr. Højskoleforstander Martin Nielsen, Vinding, og Gymnastiklærer Stenvang, Jelling. Madkurve kan medbringes og Afholdsøl faas. I Tilfælde af ugunstigt Vejr i Gymnastiksalen. Bestyrelsen”. VAF (02.07.1907).

”Søndag den 12. Juli, Eftermiddag Kl. 3½ lader Vork Skytteforening afholde Foredrag i J. Sørensen Østergaards Skov af Hr. Højskoleforstander Knud Andersen, Uldum. I Tilfælde af ugunstigt Vejr i Gymnastiksalen. Bestyrelsen”. VAF (06.07.1908).

”Vork Skytteforening afholder Foredrag Søn. d. 18. Juli Kl. 3½ pr. i J. Østergaards Skov i Vork. Som Talere kommer til Stede Hr. Forstander Knud Andersen fra Uldum og maaske en mere. Madkurve medbringes og Øl og Kaffe kan faas. Musik paa Pladsen. I Tilfælde af daarligt Vejr i Gymnastiksalen. Bestyrelsen”. VAF (14.07.1909).

”Vork Skyttekreds afholder Gymnastikopvisning i Vork Skoles Gymnastiksal Sønd. d. 20. Marts, Kl. 3 Eftermiddag. Derefter Dans for Foreningens Medlemmer. Bestyrelsen”. VAF (14.03.1910).

”Vork Skyttekreds afholder Kapskydning Søndag d. 21. August. Præmieuddeling i Gymnastiksalen Kl. 7½. Derefter Dans for Foreningens Medlemmer. Bestyrelsen”. VAF (18.08.1910). Den 16.10.1910 holdt foreningen præmieskydning med et identisk program (VAF 08.10.1910).

29.12.1910 Vork Skytteforenings juletræsfest med efterfølgende bal i gymnastiksalen (VAF 27.12.1910). Også i de følgende år var Vork Skoles gymnastiksal foreningens foretrukne sted til baller m.v. (se f.eks.: VAF 12.04.1911, 12.07.1911, 14.08.1911, 13.05.1913, 06.10.1913, 22.12.1913, 25.05.1914, 03.08.1914, 18.11.1915 m.fl.).

Snart fik kvinder også adgang til at dyrke idræt i Vork Skytte- og Gymnastikforening, og der kom også andre sportsgrene såsom håndbold på programmet. Til foreningens sociale arrangementer blev dilettantforestillinger – og en overgang også ringridning – et populært indslag.

På generalforsamlingen i foråret 1964 måtte formanden, landmand Oskar Jørgensen (d. 1982), give en dyster beretning med en endnu mørkere fremtidsvision: ”I de senere år har der ikke været nogen tilslutning til hverken gymnastik eller håndbold, hvilket skyldes, at der ikke mere findes ungdom i Vork […]. Rundt omkring på gårdene, som udgør Vork, findes der ikke længere hverken kvindelige eller mandlige medhjælpere, fordi såvel det indendørs som udendørs arbejde er mekaniseret. Sådan vil det naturligvis også være i tiden fremover, hvorfor man nok desværre må se i øjnene, at Vork Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforening går sin opløsning i møde” (Jysk Aktuelt 09.03.1964). Ungdomsflugten skyldtes også, at uddannelser og jobs i de større byer trak. Med ungdommens forsvinden sluttede også Vork ejerlavs storhedstid. De skønne Vork Bakker skulle dog stadig genlyde af ungdommens latter, lege og sange, idet Det Danske Pigespejderkorp i 1966 købte Rodbjerggård for at indrette førertræningscenter her.

Egtved Foredragsforening

Den 13. maj 1866 samledes 12 unge mænd fra Starup Sogn hos husmand Hans Christensen i Gravens og stiftede Foreningen Fostbroderskabet. Foreningens formål var ved foredrag, sang og samtaler i sine møder at underholde og uddanne hinanden i dansk fri og folkelig retning. Foreningen stod også bag stort anlagte grundlovsfester i Brakker. Foredragsforeningen for Kolding og Omegn blev stiftet den 30. januar 1874 med det formål, ”at udvikle Samfundslivet og fremme Oplysningen ved maanedlige – i Reglen offentlige – Sammenkomster med Sang, Foredrag og desl. Al Politik ligger derimod udenfor” (KF 31.01.1874). Året efter stiftedes en foredragsforening i Fredericia. Samme år udgav Gyldendal professor i filosofi Rasmus Nielsens (1809-84): ”Folkelige Foredrag: efter Indbydelse af Foredragsforeninger i Kolding, Fredericia og Aagaard”. Foredrags- og oplysningsbevægelsen buldrede uimodståeligt frem over det ganske land i disse år.

Egtved Foredragsforening har ikke efterladt sig arkivalier, og det er ikke lykkedes at finde ud af, hvornår Egtved Foredragsforening blev grundlagt, men det var i 1870'erne. Lærer Søren Madsen – som senere skal nærmere præsenteres – skal have været med til at stifte Egtved Foredragsforening. I samtidens aviser kan man få et lille indblik i foreningens historie. Pastor Brummer og købmand Hans Madsen Damgaard (f. 1846 i Knudsbøl), Bølling, kan også have været medstiftere. De sad i hvert fald i bestyrelsen i 1889.

Egtved Foredragsforening fik på et tidspunkt dens egen bygning. Den blev undertiden omtalt som Egtved Forsamlingshus – se: KF (08.06.1881) Valgmenighedspræst Karl Rønne fra Høve taler 15. juni i Egtved Forsamlingshus; KF (28.11.1881) Forsvarsbrødrene i Egtved holdt møde om forsvarssagen i Egtved Forsamlingshus. Ca 200 deltog; KF (13.03.1882) Tre udenbyes talere & Pastor Karl Povlsen fra Tørring ved Lemvig holder offentlig foredrag i Egtved Forsamlingshus; og KF (12.09.1883) J. Lund fra Vejstrup holder offentlig foredrag i Egtved Forsamlingshus. Andre foreninger såsom Egtved Skytteforening kunne låne Egtved Foredragsforenings bygning, men der var ikke tale om et forsamlingshus til hele sognets afbenyttelse.

I den lokalhistoriske litteratur har pastor Brummer og hustru fået hele æren for initiativet til stiftelsen af A/S Egtved Øvelses- og Forsamlingshus. Et bud kunne lyde, at de ikke handlede alene, men at Egtved Foredragsforening trængte til et nyt lokale, og at foreningen derfor var med til at stifte det, der snart blot blev kendt som Egtved Forsamlingshus. I hvert fald blev der et halvt år før indvielsesdatoen d. 21. oktober 1884 for A/S Egtved Øvelses- og Forsamlingshus afholdt en dilettantforestilling i Egtved Foredragsforenings lokale til støtte for det nye øvelses- og forsamlingshus. Der blev desuden fra start af afholdt en masse foredrag m.v. i det nystiftede forsamlingshus – se f.eks.: KF (04.10.1886) Pastor Huus, Veerst; KF (27.01.1887) Lærer Knudsen, Vork; KF (11.04.1888) Højskoleforstander Rosendal; KF (27.01.1889) Lærer Knudsen, Vork; VAF (18.07.1890) Koncert med fru Quiding-turneen o.s.v. – hvor arrangøren ikke blev nævnt. Et bud kunne lyde, at det var Egtved Foredragsforening, som stod bag. Gennem årene tegnede en stor del af lokalbefolkningen aktier i forsamlingshuset. På Egtved Sognerådsmøde den 2. maj 1889 vedtog sognerådet at leje ”Foredragsforenings-Bygningen af Pastor Brummer og Kjøbmand Damgaard af Bølling, som Brug til Skolehold fra midt i Maj og til 21. Septb. for den Sum 50 Kr.”. Det kan have været foredragsforeningens gl. lokale eller også det nye øvelses- og forsamlingshus. I Folketællingen 1906 (opslag 4) blev Egtved Foredragsforening angivet som ejer af Egtved Forsamlingshus. Der forestår et større researcharbejde i skødeprotokollerne for at finde ud af hele historien om beliggenheden af foredragsforeningens bygning samt initiativet og ejerskabet til Egtved Øvelse- og Forsamlingshus.

Egtved Foredragsforening kom før såvel Egtved Haandværkerforening (stiftet 19.06.1901), Egtved Borgerforening (stiftet 1906) og Egtved selskabelige Forening (stiftet før feb. 1918). Den eksisterede sideløbende med i hvert fald de to førstnævnte. Det er uvist, om den ophørte inden Egtved selskabelige Forening blev grundlagt. Foredragsforeningen forhandlede i 1914 med Egtved Sogns Ungdomsforening om fælles foredrag. Tre år senere forhandlede de to foreningen om en sammenslutning. Et gæt kunne derfor lyde, at de to foreninger i 1917 blev lagt sammen under ungdomsforeningen, og at de ældre medlemmer af foredragsforeningen stiftede Egtved Selskabelige Forening.

I det følgende skal præsenteres et udvalg af Egtved Foredragsforenings sociale arrangementer fra det først fundne i 1878 til 1916. Som det vil ses havde arrangementerne et oplysende og ofte religiøst indhold.

”E.F. Torsdag d. 4. April, Kl. 4, holder Lærer Nutzhorn fra Askov Foredrag i Egtved”. KF (30.03.1878). Forkortelsen E.F. stod enten for Egtved Foredragsforening eller Egtved Foredragssal.

”E.F. Mandag d. 21de Oktober Kl. 6 holder Højskoleforstander Geltzer et folkeligt Foredrag i Egtved”. VAF (15.10.1878). Rasmus Jørgen Andreasen Geltzer (f. 1840 i Vonsild-d. 1902 Ø. Bording) dimitterede 1862 fra Jelling Seminarium. Han blev i 1868 højskoleforstander for den nystartede Sinding Højskole. 1890-92 medlem af Folketinget. Fik som en af tidens mest aktive talere sit navn indridset på Himmelbjergets talerstol.

”E.F. Lørdag d. 27. Septr., Kl. 6, holder Højskoleforstander Bojsen fra Gjedved Foredrag i Egtved. Efter Mødet Generalforsamling med nyt Bestyrelsesvalg”. KF (24.09.1879).

”Herved indbydes til et offentligt Møde i Egtved Foredrags Sal Fredag d. 3. Oktbr., Efterm. Kl. 4, for at forhandle om Markeder i Egtved By”. KF (30.09.1879).

”E.F. Søndag d. 19. Oktbr. Kl. 6 holder Højskoleforstander Stensballe fra Uldum Foredrag i Egtved”. VAF (16.10.1879).

”E.F. Fredag d. 30. Jan. Kl. 6, holder Pastor Meyling fra Kolding Foredrag i Egtved”. KF (26.01.1880).

”E.F. Søndag d. 7. Marts, Kl. 3 holder Lærer Knudsen fra Vork Foredrag i Egtved”. KF (03.03.1880).

”Egtved Foredragssal. Søndag d. 14de Marts Eftm. Kl. 4, Oplæsning og Sang af Skoleforstander, fhv. kgl. Skuespiller Julius Døcker. Indgangspris: 50 Øre”. VAF (09.03.1880). Gerhard Julius Frederik Døcker (f. 1832 i Aarhus-d.1905) debuterede 1863 på Det Kgl. Teater i rollen som Wilhelm Tell. Efter en flot teaterkarriere trak han sig i 1879 tilbage fra scenen. Han stiftede et højskolehjem for studerende i København og tog på omfattende turneer som deklamator og oplæser.

25.07.1880 Egtved Foredragsforening deltog i festen i Fuglsang Skov til minde om Istedslaget.

”E.F. Torsdag d. 3. Marts Kl. 7, holder Gudmundur Hjaltason Foredrag i Egtved om det nuværende Folkeliv paa Island”. KF (26.02.1881).

”E.F. Onsdag d. 26. Oktbr. Kl. 3, holder Pastor Korn fra Vorbasse Foredrag i Egtved. Nyt Medlemskort faas ved Indgangen”. KF (20.10.1881).

”E.F. Kristeligt Foredrag i Egtved af Pastor Herskind fra Veerst Onsd. d. 1. Febr. Kl. 5½. Salmebogstillæget benyttes”. KF (26.01.1882).

”E.F. Mandagen d. 6te Marts Kl. 7 holder Lærer Petersen fra Bredsten Foredrag i Egtved”. KF (02.03.1882).

”E.F. Onsdag d. 17. Januar, Kl. 6, holder Lærer Petersen fra Bredsten Foredrag i Egtved”. KF (12.01.1883). Der var tale om en række af historiske foredrag. Den 8. marts holdt han det fjerde historiske foredrag i Egtved Foredragsforening (KF 03.03.1883). Lærer Petersen deltog også ved bl.a. mindedagen i 1880 for Istedslaget i Fuglsang Skov.

”Egtved Foredragsforening. Mandag d. 21. April Kl. 7 holder Pastor Kirkeberg Foredrag om amerikanske Forholde”. KF (18.04.1884). Mange fra Vejle Amt udvandrede til Amerika.

Fra april 1884 til april 1898 fandt der talrige foredrag sted i Egtved Forsamlingshus. Samtidig ophørte Egtved Foredragsforenings lokale med at blive omtalt, så mon ikke foredragsforeningen stod bag foredragene i det nye forsamlingshus.

”Egtved Forsamlingshus Torsd. d. 14. April Kl. 7 holder Højskolelærer J. Lind Foredrag. Efter Foredraget Generalforsamling. Foredragsforeningen”. KF (12.04.1898).

”I Egtved Forsamlingshus holder Egtved Foredragsforening sin aarlige Generalforsamling Lørdag d. 1. April Efterm. Kl. 7. Der vil blive fremlagt Forslag til Opførelse af et Højskole- og Afholdshjem”. KF (25.03.1899).

”Koncert i Egtved Forsamlingshus af Hr. kejserlig russisk Kammermusiker Johs. Nørvang Torsd. d. 12. Febr., Aften Kl. 7½. Foredragsforeningen”. KF (11.02.1903). Apoteksbestyrer Bahnson med frue fra Kolding ville assistere kammermusikeren (KF 10.02.1903). Nørvang gav gennem årene mange koncerter herhjemme inkl. i Vejle Amt.

I 1902 blev Hans Peder Bilde Sørensen (f. 1871 i Voldby, Randers Amt) ansat som mejeribestyrer på Egtved Mejeri. Han skulle hurtigt komme til at spille en betydningsfuld rolle i sognet. Udover at være bestyrelsesmedlem og formand for foredragsforeningen var han bl.a. formand for Egtved Forsamlingshus indtil dec. 1907, bestyrelsesmedlem af Egtved Skytteforening, Egtved Sygekasse, Sygeplejeforeningen og Spare- og Laanekassen i Egtved. I 42 år var han mejeribestyrer i Egtved. Hans datter, Karen Margrethe (f. 1913), blev gift med den senere finans- og økonomiminister Anders Ejnar Andersen (1912-2006).

”Egtved Foredragsforening Efteraarsmøde i Forsamlingshuset Onsd. d. 23. Septbr., Efterm. Kl. 4. Højskoleforstander Tange fra Langeland og Pastor Madsen, Egtved, taler. Oplæsning af Anders Bistrup, Taps. Nye Medlemmer optages a 1 Kr. pr. Medlem i Kontingent”. KF (17.09.1908).

”Egtved Foredragsforening. Møde paa Højskolehjemmet Mandag d. 28. Septbr. Kl. 8¼ pr. Højskolelærer Jensen, Vejstrup, taler. Nye Medlemmer optages”. VAF (26.09.1908).

”Egtved Foredragsforening. Møde i Forsamlingshuset Mandag d. 12. Oktbr. Kl. 8¼ pr. Pastor Carlsen, Starup, taler”. VAF (08.10.1908).

”Egtved Foredragsforening. Efteraarsmøde paa Højskolehjemmet Onsd. d. 21. Oktbr. Kl. 4¼ pr. Pastor Nørgaard, Sdr. Vilstrup, og Pastor Richter, Vejen, taler. Oplæsning Kl. 8 af Pastor Richter”. KF (20.10.1908).

”Egtved Foredragsforening. Møde i Højskolehjemmet Onsdag d. 11. Novbr., Aften Kl. 8¼ pr. Pastor Rudolf Helms, Bækbølling, taler”. KF (05.11.1908).

”Egtved Foredragsforening. Møde paa Højskolehjemmet Onsdag d. 20. Januar, Aften 8¼. Pastor Birk, Paaby, taler”. KF (16.01.1909).

”Egtved Foredragsforening. Tirsdag d. 27. Juli Kl. 8¼, taler Pastor Gad, Veerst, i Højskolehjemmet”. KF (20.07.1909).

”Egtved Foredragsforening. Efteraarsmøde i Forsamlingshuset Fredag d. 15. Oktbr. Kl. 4 Efterm. Hr. Pastor Brücker og Højskoleforstander Nielsen taler. Kl. 8 Oplæsning af Frk. Andreasen og Skuespiller V. Nielsen. Ny Medlemmer optages. Medlemskort fornyes”. KF (09.10.1909).

”Egtved Foredragsforening. Pastor Brücker taler i Egtved Forsamlingshus Tirsdag d. 14. Marts Kl. 8”. KF (10.03.1911).

”Egtved Foredragsforening afholdt forleden et meget velbesøgt Efteraarsmøde i Forsamlingshuset. Talerne var Højskoleforstander K. Bjerre og Fru Bjerre, Kerteminde Højskole. Fru Bjerre, der var første Taler, holdt et Foredrag, der appellerede stærkt til Kvinderne om at sætte sig ind i de politiske Spørgsmaal, da de nu ved den ny Grundlov har faaet Valgret og Valgbarhed og saaledes er blevet ligestillet med Mændene. Talerinden mente, at Samfundet har vundet meget derved, fordi det moderlige Øje kan se mere dybt paa mange Ting. Fruen omtalte Værgeraadsloven og udtalte det Ønske, at denne maatte blive mere retfærdig anvendt, og fremdrog herunder flere Eksempler, der var meget grelle, fordi der ikke var blevet gjort Brug af denne Lov i fuld Udstrækning. Hun haabede, at Kvinderne, naar de nu skal til at stemme, ogsaa vilde være sig deres Ansvar bevidst, saa de paa den Maade kunde være med til at gøre et sundt, sandt og ærligt Arbejde til Gavn for vort Land og Samfund, og omtalte nogle særlige Love, som Kvinderne maatte være med til at virke for, f. Eks. Love angaaende Børneforsorg, Spiritus o.m.a. [...]”. KF (04.11.1916).

C.A. Svendsen

”Skiveskydning og Dans afholdes Søndag d. 6. Avgust hos Svendsen i Egtved”. KF (01.08.1876).

”Skiveskydning og Dans afholdes i Egtved Søndag d. 29. Oktober hos C.A. Svendsen”. KF (10.10.1876).

”Dans afholdes Nytaarsdag hos Svendsen, Egtved. NB. fri Entre. KF (20.12.1876).

”Dans afholdes Fastelavns Søndag og Mandag i Egtved hos C.S. Svendsen”. KF (06.02.1877). Mon der skulle have stået C.A. Svendsen?

”Skiveskydning og Dans afholdes anden Paaskedag hos C.F. Svendsen, Egtved”. KF (24.03.1877). Mon der skulle have stået C.A. Svendsen?

”Danseteltet Sommerlyst ankommer til Egtved Søndag d. 27. Maj hos C.A. Svendsen”. KF (22.05.1877).

”Dans afholdes 2. Juledag hos Svendsen, Egtved” KF (20.12.1878).

”Teltet »Vennelyst« d. 16. September hos Svendsen i Egtved”. KF (14.09.1883).

Et bud kunne lyde, at der var tale om farver Christian Andersen Svendsen (f. 1835). Han var gift med Elise Hansen f. Koch (f. ca. 1835). De fik sammen børnene Andreas Andersen Svendsen (1861-1927), Hans Andersen Svendsen (f. 1866) og Harald Georg Svendsen (1872-79). Sønnen Andreas blev bagermester i Egtved gennem mange år.

Der havde i flere år ligget et farveri i Egtved By. Farver M. Schmidt drev farveriet i 1870'erne, hvor han modtog uld til kartning og spinding samt vadmel til stampning. Han satte farveriet til leje i 1878 (se f.eks.: KF 04.04.1877 & Dags-Telegraphen 26.04.1878). Christian Andersen Svendsen arbejdede muligvis for M. Schmidt. I hvert fald ophørte han med at være farver omkring det tidspunkt, M. Schmidt satte det til leje. I Folketællingen 1880 blev Christian Andersen Svendsens erhverv opgivet som detaillist og jordbruger.

Landpostbud Hans Sørensen Holm

Den 28. januar 1836 kom Hans Sørensen Holm til verden. Forældrene var indsidder Søren Pedersen Holm og hustru Marie Kirstine Pedersen i Vonsild. Som ung stod Hans Sørensen Holm i lære hos snedkermester Jørgen Jørgensen Dahl i Kolding. Han blev gift i 1860 med Mette Marie Hansen (f. ca. 1832 i Alminde).

Efter læretiden blev Holm husmand og snedker i Ferup. Under 2. Slesvigske Krig tjente han fra 30. november 1863 til 17. august 1864 som menig i 21. Regiments 8. Kompagni. Han blev indlagt på lazarettet i Odense og modtog senere erindringsmedaljen.

Hans Sørensen Holm og Mette Marie bragte fire børn til verden. Den 1. oktober 1873 flyttede familien til Egtved, hvor Holm havde fået stilling som landpostbud. Holm blev hurtigt en vellidt og respekteret borger i Egtved Sogn. Han sad i en årrække i bestyrelserne for Forsvarsbrødrene i Egtved Sogn og Egtved Sogns Demokratiske Forening. Derudover var han tilknyttet Grundlovsværneforeningens Sogneafdeling i Egtved og Egtved Skyttekreds.

Familien Holm var bosat i et hus ved Egtved Kirke. Muligvis var det dem, der i 1874 lod opføre huset på Kirkevej 41 (matr.nr. 5Q Egtved). De boede i hvert fald i dette hus i en længere årrække frem til Holms død. Det Holm’ske hjem lagde gennem årene flere gange lokaler til Forsvarsbrødrene, Egtved Sogns Demokratiske Forening og Grundlovsværneforeningens møder og generalforsamlinger

Politisk hældede landpostbud Holm til Venstre, og han var stiller for folketingsmændene Chresten Berg (1829-91) og Enevold Fr. Adolf Sørensen (1850-1920). De to folketingsmænd var henholdsvis stifter og mangeårig redaktør for Kolding Folkeblad (grundlagt dec. 1871). Avisen konkurrerede med Vejle Amts Folkeblad om at blive Venstre-tilhængerne i Egtved Sogns foretrukne avis.

Ved siden af sin involvering i sognets foreningsliv arrangerede Holm flere forlystelser i form af skiveskydninger og danse. Skiveskydninger hørte igennem hele 1800-tallet til en af mændenes mest yndede fritidssysler og hasardspil. Ofte var arrangørerne håndværkere, som på denne måde kunne afsætte nogle af deres fremstillede varer. Det var ikke tilfældet med Holm.

”Skiveskydning med Salonbøsse og Hagelskydning om værdifulde Gevinster afholdes Søndag den 22. Juli, Kl. 4 Eftermiddag. Om Aftenen Dans. S. Holm ved Egtved Kirke”. KF (16.07.1877).

”Danseteltet Sommerlyst ankommer til undertegnede Søndag den 27. April. Skiveskydning afholdes om Eftermiddagen Kl. 4. Der skydes med Hagl, som leveres paa Pladsen. I Gevinst erholdes Uhre, Uhrkjæder, Harmonikaer, Lamper, Geværer m.m. Landpost Holm, Egtved”. KF (22.04.1879).

”Skiveskydning og Dans i Teltet Sommerlyst afholdes Søndag den 12. Oktober. Skydningen begynder Kl. 4 Efterm. Hagl leveres paa Stedet. Landpost Holm, Egtved”. KF (08.10.1879).

”Dans afholdes Søndag d. 18de April i Teltet »Sommerlyst« hos Holm, Egtved”. KF (15.04.1880).

”Dans i Teltet »Ferup« Søndag den 16. [Oktober] og Skydning om Gevinster hos H.S. Holm, Egtved”. KF (11.10.1881).

”Skiveskydning og Dans afholdes Søndag den 17. September hos Holm i Egtved”. KF (14.09.1882).

”Dans og Skiveskydning afholdes Søndag den 15. April hos Holm, Egtved”. KF (10.04.1883).

Første – og eneste – omtale af en forlystelse i Egtved Sogneråds forhandlingsprotokol 1871-93 lød: ”Tillod Postbud Holm, Egtved, at afholde Dans med Beværtning Søndagen d. 22. April [1883], hvorfor han til Kommunekassen har betalt 2 Kr. Til Efterretning”(Æ9802010 Egtved Sognskommune lbnr. 2).

”Teltet »Ferup« ankommer til Egtved Søndag den 4. Maj. Hagel- og Salonskydning. H.S. Holm”. KF (16.04.1884).

Ud fra annoncerne kunne det tyde på, at Holms skiveskydninger og danse fandt sted ved hjemmet ved siden af Egtved Kirke. Et andet bud kunne være Kirkedalen, men de kan også have fundet sted et helt tredje sted. Holm var også med til at arrangere flere af De Danske Forsvarsbrødre i Egtved Sogns fester samt grundlovsfesterne i Fuglsang Skov. Måske var det også ham, der stod bag denne skovfest:

”Skovfest i Fuglsang Skov Søndag den 26. Maj. Brødrene Skovs Telte og Musik. H. Holm”. KF (21.05.1895).

Den 1. oktober 1898 kunne Holm fejre 25 år som landpostbud. I denne anledning skrev KF (23.09.1898): ”Oktober kan H.S. Holm i Egtved fejre sit 25 Aars Jubilæum som Landpost. Holm, der er 64 Aar gl., er rask og rørig og vil sikkert endnu i mange Aar vedblive at være en kjærkommen og ofte længselsfuldt ventet Gjæst omkring i de mange Hjem, han besøger”. På jubilæumsdagen var han ”Gjenstand for megen Hyldest og Opmærksomhed. Kolleger overrakte ham en Pibe og en Bibel; den sidste var tillige fra Venner i Egtved By” (KF 03.10.1898). Ved kgl. resolution af 10. november 1900 indstiftedes et hæderstegn for landpostbude for lang og tro tjeneste. Landpost Holm blev selvfølgelig tildelt hæderstegnet. Året efter var han med til at stifte Egtved Haandværkerforening og indtræde i dens første bestyrelse.

I 1903 blev han ramt af sygdom. Han forlod denne verden 5. august 1903 på Kolding Sygehus. I en nekrolog i Kolding Folkeblad blev han hyldet for sit store virke, og fik bl.a. følgende ord med på vejen: ”[…] Egtved Sogns Venstrevælgere vil savne Holm, han var aldrig bange naar det gjaldt Venstres Sag, han kæmpede til det sidste for alt, hvad Ret var, og ikke mindst i den senere Tid for den almindelige Valgret. Om Holm kan man bruge Digteren Bj. Bjørnsons Sang: ”Jeg vil værge mit Land”, den passer netop saare godt paa gamle Post Holm. Hans Minde vil sent glemmes. W.” (KF 14.08.1903). Den 12. august blev han ”under meget stor Deltagelse” stedt til hvile på Egtved Kirkegård.

Mads Pedersen og Holm Skov

Den relativ lille Holm Skov mellem Ballesgård og Fuglsang Skov husede i sidste halvdel af 1800-tallet flere forlystelser. En vis Mads Pedersen/Petersen stod bag de fleste. Det er desværre ikke lykkedes, at identificere ham.

”Dans og Skiveskydning afholdes Søndag den 22. juni i Holm Skov ved Egtved. Mads Pedersen”. KF (20.06.1879).

”Dans afholdes 2. Pinsedag i Holms Skov ved Egtved. Mads Pedersen”. KF (11.05.1880).

”Skovfest d. 12. Juni i Holm Skov pr. Fuglsang. Dands i det ny smukke Telt »Ferup«. Musik af Brødrene Skov fra Kl. 4, Skiveskydning m.m. God Beværtning i lukket Telt af Mads Petersen”. KF (23.05-07.06.1881).

”Undertegnede indbyde herved til en Grundlovsfest, som afholdes den 6. Juni (anden Pintsedag) Eftermiddag Kl. 4 i Holm Skov ved Egtved. Morten Eskesens Sangbog benyttes. Madkurv medbringes. Drikkevarer kan faaes paa Stedet. Adgang 10 Øre. J. Ladegaard, Gaardejer, Vork. J.P. Kristensen, Gaardejer Vork. P. Poulsen, Gaardejer, Ballegård. S.S. Brummer, Præst, Egtved. S. Hovgaard, Lærer, Egtved. S. Madsen, Lærer, Egtved Skov. A. Hansen, Gaardejer, Venborg”. VAF & (01.06-03.06.1881). Det blev ikke nævnt, om indbyderne repræsenterede specifikke foreninger. Forsvarsbrødrene afholdt deres egen fest samme dag i Fuglsang Skov. ”En Grundlovsfest afholdtes d. 6. Juni (2. Pinsedag) i Holm Skov ved Egtved. Omtrent 300 Mennesker vare samlede. Gaardejer J.P. Christensen fra Vork bød Forsamlingen velkommen og udbragte et Leve for Kong Christian den Niende. Derefter valgtes Gaardejer, Sognefoged A. Geerthsen af Fuglsang til Ordstyrer, og Ordet blev derefter givet til Lærer Madsen af Egtved Skov, der talte for Friheden som en nødvendig Betingelse for Livets Fremvæxt, og udbragte et Leve for Grundloven. Gaardejer J.P. Christensen af Vork talte om Kong Frederik den Syvende og udbragte et Leve for hans Minde. Pastor Brummer fra Egtved talte om den almindelige Valgrets Betydning og lagde de tilstedeværende Vælgere paa Sinde, hvor nødvendigt det var at bruge denne Ret og mindede om, hvor talrigt Vælgerne fra Trandbjærg Sogn paa Samsø sidste Valgdag havde mødt. Han udbragte et Leve for Valgloven. Lærer Knudsen fra Vork talte om Sangens Betydning for Folkevækkelsen og navnlig om de tre store Skjalde: Øhlenschläger, Ingemann og Grundtvig. Lærer Hovgaard af Egtved talte for de danske Sønderjyder. Til Slutning takkede Ordstyreren paa Forsamlingens Vegne Bestyrelsen for Foranstaltningen af den smukke Fest, der var afholdt ved egne Kræfter fra Sognet uden tilkaldte fremmede Talere”. KF (08.06.1881).

”Skovfest den 12. Juni i Holm Skov pr. Fuglsang. Dands i det ny smukke Telt »Ferup«. Musik af Brødrene Skov fra Kl. 4. Skiveskydning m.m. God Beværtning i lukket Telt af Mads Petersen”. KF (23.05.1881, 07.06.1881).

”St. Hansfest afholdes med Dans i det ny Telt hos undertegnede i Holm Skov Søndag den 24. Juni. Ærbødigst Mads Pedersen”. KF (08.06.1883).

”Teltet fra Bredsten ankommer til Holm Skov ved Fuglsang Søndag den 12. Juli. Ærbødigst Mads Petersen”. KF (07.07-13.07.1885). Det må være en fejl, at annoncen blev bragt frem til dagen efter festen.

”Skiveskydning og Dans afholdes Søndag den 8. Maj i Holms Skov fra Kl. 4 Eftermiddag. Musik af Brødrene Lorentzen. Der skydes med Salon- og Loftsbøsse [Sic!] om Sølvgevinster. Ærbødigst Mads Petersen”. KF (02.05.1887).

”Dans og Salonskydning afholdes Søndag den 4. Sept. i Holm Skov. Beværtning af Mads Petersen”. KF (29.08.1887).

”Dans afholdes i Holm Skov ved Egtved Søndag den 21. Juli Eftermiddag Kl. 4. Mads Petersen”. KF (17.07.1895). Fire år efter indtog afholdsbevægelsen Holm Skov.

Selskabet De danske Forsvarsbrødre i Egtved Sogn

I 1859 blev Selskabet De danske Vaabenbrødre stiftet. Veteraner for 1. Slesvigske Krig oprettede hurtigt lokalafdelinger over hele landet inkl. i Kolding (stiftet 22.10.1859), Vejle (stiftet 6. nov. 1859-opløst 1916) og Fredericia (stiftet 22. april 1860). Veteraner for 2. Slesvigske Krig blev også optaget som medlemmer. Der var stor prestige i at være veteran og medlem af våbenbrødrene. Selvom forlystelseslivet var stærkt klasseopdelt i købstæderne, så blev våbenbrødrene som regel inviteret med til borgerskabets fester og naturligvis købstædernes officielle fester (kongebesøg, royale mærkedage etc.). Til våbenbrødrenes egne sociale begivenheder talte ikke mindst markeringerne af Fredericiaslaget (06.07.1849) og Istedsslaget (25.07.1850), hvor medlemmerne marcherede gennem gaderne til musik, lagde kranse på de faldne soldaters grave o.s.v. På sit højeste talte våbenbrødrene i Kolding 530 medlemmer, så hele byen vidste det, når selskabet festede.

Mange patriotiske yngre og ældre mænd, som havde gjort aktiv tjeneste i hæren eller marinen, men som ikke var veteraner fra de to slesvigske krige, misundte våbenbrødrene og det fællesskab de havde, og som de selv havde oplevet, mens de var inde ved hæren eller flåden. Da de ikke kunne optages blandt våbenbrødrene, dannede de fra midten af 1870'erne selskaber kaldet De danske Forsvarsbrødre. Selskabet De danske Forsvarsbrødre for Horsens og Omegn var et af de først stiftede. Ved faneindvielsen i marts 1876 deltog det lokale våbenbrødre-selskab, sognepræsten, herredsfogeden m.fl. Selskabets formål var dels ”at vække og styrke Folkeaanden til Fædrelandets Forsvar, saaledes at enhver dansk Mand maa betragte det som en Ære at værne om sit Fædreland”, samt at understøtte trængende forsvarsbrødre og deres enker og børn med lån, understøttelse, syge- og begravelseshjælp (Sjællands-Posten m.fl. 06.05.1876 & Horsens Folkeblad 23.06.1876). I København var kaptajn Mikael Gjørup og to andre lokale våbenbrødre med til at stifte lokalafdelingen af De danske Forsvarsbrødre. Det fik bestyrelsen for lokalafdelingen af våbenbrødrene op i det røde felt. De stillede derfor forslag til våbenbrødrenes generalforsamling om at de tre skulle vælge side, samt at våbenbrødre ikke kunne være medlemmer af forsvarsbrødrene. I Kolding fulgte våbenbrødrene eksemplet fra Horsens og valgte at byde forsvarsbrødrene velkommen. Våbenbrødrene deltog således i forsvarsbrødrenes storslåede faneindvielse d. 26. juni 1879 med march, fællesspisning, taler, fyrværkeri, dans m.m. Fredericia og Vejle fik forsvarsbrødre-selskaber i henholdsvis 1880 og 1881.

Under begge de slesvigske krige havde fjenden invaderet Egtved Sogn. Der er skrevet om det i både dansk og udenlandsk litteratur (se f.eks.: Ipsen, 1848 & Kvist 1978) men den samlede fortælling med inddragelse af alle kilder mangler. Det var ikke noget sognets beboere ønskede at opleve igen. Som i resten af landet var sognets beboere fyldte af fædrelandskærlighed, bekymring for sønderjyderne og forsvaret af lilleputten Danmark. Sognets unge mænd blev i bl.a. Egtved Sogns Skytteforening opdraget til den pligt, de skyldte sognet, fædrelandet og kongen, hvis/når en ny krig truede. Der var derfor mange både unge og ældre mænd, som var klar til at stifte en forsvarsbrødreforening. Det er ikke lykkedes at finde ud af, om der fandtes våbenbrødre i Egtved Sogn, men der var mange veteraner fra de slesvigske krige. Efter en del forhandling vedtog Kong Christian d. 9. i 1875 at indføre en erindringsmedalje med uddeling primo 1877. 43 veteraner fra 1. Slesvigske Krig og 71 veteraner fra 2. Slesvigske Krig, som nu var bosatte i Egtved, ansøgte om erindringsmedaljen – ingen af dem var medlem af våbenbrødrene. Langt hovedparten havde tjent som menige, men der var også enkelte befalingsmænd i blandt. Sognefoged, veteran fra Krigen 1864 og senere formand for Egtved Skytteforening, Asmus Geertsen, indbød i anledning af uddelingen af erindringsmedaljerne veteranerne fra Egtved Sogns søndre Fogderi til fest:

”Uddeling af Erindringsmedaljerne. I Lørdags Eftermiddag samledes omtrent 60 Krigere fra 1848-50 og 64 (tilligemed deres Koner) af Egtved Sogns søndre Fogderi hos Sognefoged Asmus Gerthsen i Fuglsang til en Fællesspisning i Anledning af den dem for kort Tid siden tildelte Erindringsmedalje. Sammenkomsten eller Festen havde et livligt Præg. Ved Bordet blev der afvexlende sunget og talt. Sognefoged Asmus Gerthsen bød først Forsamlingen velkommen. Han var glad ved denne Sammenkomst og ønskede, at det ret maatte blive en Glædesfest med Alvor og Gammen. Pastor Brummer af Egtved talte om Danmark som vor Moder, der opfostrer stærke Sønner og tapre Krigere og mindede om Krigene 1848-50 og 64 og det Indtryk, han havde faaet deraf. Lærer Pedersen fra Bølling talte om Minderne og de Indtryk, de gjøre paa os, navnlig Barndomsminderne, og om Medaljens Betydning. Lærer Madsen af Egtved talte om det danske Folk som et mindekjært Folk, hvorfor det oprejste Mindehøje, Mindestene og andre Mindesmærker, derved bevaredes Minderne, hvorved »Fædrenes Aand« kunde blive levende »i Sønnernes Bryst«. Flere Skaaler bleve udbragte og et Leve for Kong Kristian den niende og Frederik den Syvendes Minde”. KF (21.03.1877).

Blandt disse veteraner var der nogle såsom landpostbud Holm, som fra start af blev aktive i den lokale forsvarsbrødreforening.

Selskabet De danske Forsvarsbrødre i Egtved Sogn blev stiftet 7. september 1879. Datoen var ikke tilfældig valgt, det var nemlig Dronning Louise af Hessen-Kassels (1817-98) fødselsdag, og derfor en festdag for De danske Forsvarsbrødre. Lokalafdelingen i København markerede f.eks. Dronningens fødselsdag med en fest på traktørstedet Vodroffslund, hvor over 3.000 deltog (Berlingske Tidende 08.09.1879).

Smed Hans Jørgen Jensen (f. 1853 i Gundsø, Vejle Amt), Bølling, var De danske Forsvarsbrødre i Egtved Sogns første formand. Han blev gift i 1876 med Hansine Hansen (f. 1856 i Lindknud). Ægteparret skal i Provisorietiden have stået for beværtningen, når der var folkefester i Fuglsang Skov (KSD 19.05.1926). Forsvarsbrødrene var med til at arrangere disse folkefester inkl. de populære grundlovsfester. I 1898 flyttede Hans Jørgen Jensen og hustru fra Bølling til Slotsstræde i Kolding for her at prøve lykken indenfor smedefaget.

Kort efter stiftelsen overtog Peder Hansen Roed (f. 1850), Bølling, formandsposten. Ledelse var en del af DNA-et i familien Roed. P.H. Roed var nemlig barnebarn af sognefoged Poul Jensen og søn af Hans Jensen Roed (1802-71) til Roedsminde. Faderen var stillet op både til valgene til stænderforsamlingen i Viborg (1847) og Rigsdagen (1852). Han blev ikke valgt ind, men fra 1842-47 var han formand for sogneforstanderskabet i Egtved-Ødsted Sognekommune. Han blev udnævnt til Dannebrogsmand. De af hans sønner, der overlevede barndommen, fik flotte karrierer. P.H. Roed var opkaldt efter sin afdøde storebror. Han blev købmand i Bølling, og en meget fremtrædende formand for forsvarsbrødrene. Skønt han i 1875 blev gift med Abel Kathrine Hansen (f. 1855 i St. Andst), så blev han boende hjemme hos sin moder på den prægtige gård Roedsminde. Moderen tillod, at han stillede gården til rådighed for forsvarsbrødrenes arrangementer.

P.H. Roed var glødende Venstremand, og selvom forsvarsbrødrene nok på papiret var et upolitisk selskab, så afspejlede ikke mindst dets aktive medvirkning i grundlovsfesterne dets medlemmers politiske ståsted. Grundlovsfesterne i Fuglsang Skov blev gennem årene arrangeret sammen med Egtved Sogns Demokratiske Forening, skytteforeningerne, Egtved Foredragsforening og Egtved Fredsforening.

Udover hede og sandede jorder var Egtved Sogn op gennem 1800-tallet også velsignet med relativ meget skov syd og sydvest for kirkebyen i form af Egtved Skov, Fuglsang Skov, Holm Skov og Bølling Sønderskov. Fuglsang Skov lå øst for Egtved Skov og var sammenhørende med denne i form af en smal passage syd for Hejlskov Sø. Skovene i Egtved Sogn blev fredede i forbindelse med Fredskovsordningen af 1805. Der fandtes på dette tidspunkt blot 4% skov i Danmark. Først i slutningen af 1800-tallet begyndte plantageopførelserne i resten af sognet med bl.a. støtte fra Hedeselskabet.

I Jerlev Herreds Tingbog år 1681 var der en længere fejde vedr. de nyligt opbyggede huse i Fuglsang. Stedet havde hidtil heddet Bølling Kroge, og der havde ikke ligget huse her i mands minde. I 1800-tallet var der akkurat opført nok ejendomme i udkanten af Fuglsang Skov til, at det blev regnet som et ejerlav.

Et år efter Egtved-Ødsted Sognekommune i 1871 blev delt i to erhvervede Egtved Sogneråd 15 tdr. land nær skoven til opførelsen af en fattiggård. Den blev opført af bygmester Søren Frederiksen, Balle, og indviet af Pastor Tilemann d. 30 december 1872 (KF 08.01.1873). I en bog om forlystelseslivet opblomstring får man let det indtryk, at der herskede ren Morten Korch-idyl i Egtved Sogn. Det var selvfølgelig ikke tilfældet. Akkurat som i resten af Danmark var der flere eksempler på fødsler i dølgsmål, mordforsøg, selvmord, overgreb mod børn, armod, hustruvold, ildspåsættelser, drukkenskab m.m. Ofte kom sognets tragedier til at involvere Egtved Fattiggård. Her blev børn, voksne, oldinge, drukkenbolte, vagabonder, fysisk handicappede og mentalt forstyrrede anbragt side om side. Tre eksempler: 1. den 3. december 1880 fandt man liget af den hjemløse, drikfældige, 45-årige Poul ”Skrup-Poul” Kristensen på Ribe Landevej i nærheden af Egtved Kro. Liget blev bragt til Egtved Fattiggård; 2. selv den danske avis Skandinavien i Chicago bragte d. 14. nov. 1902 historien om en af de mest skandaløse historier fra Egtved Sogn i nyere tid. En niårig dreng var blevet anbragt på Egtved Fattiggård, efter faderen havde gennempryglet ham. Selvom det var offentligt kendt, at faderen tæskede moderen – en dag endog med en stenkløverhammer – og sine tre børn, blev han ikke spærret inde efter denne sidste episode. Hjemkommen fra retten gennembankede han konen igen. Forståeligt nok ønskede drengen ikke at blive hjemsendt fra fattiggården; 3. året efter forlod Antonne Pedersen (f. 1837 i Ødsted) en augustdag hjemmet i Grejs-Sindbjerg Kommune. I Vejle indkøbte han en salonpistol og ammunition. Dernæst opsøgte han tidl. sognerådsmedlem, gårdejer Vilhelm Johansen, i Egtved og skød ham. Motivet til attentatforsøget blev angivet til at være hævn for, at Pedersens søn for en del år siden var død på Egtved Fattiggård. Forholdene på fattiggården var ikke gode, så kun de virkelige elendige, ønskede et ophold her.

Fuglsang var et populært sted- og skovnavn herhjemme. Egtved og Fredericia Købstads Fuglsang Skove blev i anden halvdel af 1800-tallet de oftest omtalte i aviserne i hele landet p.g.a. de store nationalpatriotiske og politiske folkefester, der blev holdt her. Selskabet De Danske Forsvarsbrødre i Egtved Sogn var endnu ikke stiftet, da den ældst fundne grundlovsfest fandt sted i Fuglsang Skov. Det behøver ikke at have været den første lokale grundlovsfest. En systematisk gennemgang af højreavisen Kolding Avis (stiftet 1849) og herredsfogedarkivet er ikke foretaget, men der kan findes eksempler i andre aviser før 1879 på, at borgere fra Egtved Sogn deltog i og promoverede grundlovsfester i andre sogne. I f.eks. 1872 var sognefoged Asmus Geertsen, Fuglsang, samt Hans Conradsen, Toftgaard, og J. Fisker fra Bølling med til at avertere for en grundlovsfest i Brakker Skov (KF 04.06.1872). Fem år senere skal flere fra Egtved Sogn have valfartet til en stort anlagt grundlovsfest sted i Stensgaard Skov ved Bredsten (VAF 08.06.1877).

Grundlovsfesten i Fuglsang Skov i 1879 var arrangeret af Egtved Sogns Skytteforening, men i annoncen i KF blev foreningen kaldt for Bølling Skytteforening:

”Bølling Skytteforening (21. Kreds) indbyder herved danske Mænd og Kvinder til en festlig Sammenkomst paa Grundlovsdagen, d. 5. Juni, Eftermiddag Kl. 4, i Fuglsangskov. Skyttesangbogen afbenyttes. Komiteen”. KF (03.06.1879). Der blev også afholdt grundlovsfester dette år i Kolding, Brakker, Skibelund m.fl. Der var dog flere fra Kolding, der tog den lange vej til Egtved. ”I Fuglsang Skov, beliggende to Mil nord for Kolding, afholdtes der i Gaar en Grundlovsfest, der var besøgt af 3-400 Deltagere. Lærer Madsen fra Egtved talte for Grundloven, Sagfører Rosengaard fra Kolding for Fædrelandet, Kjøbmand Frederik Jensen fra Kolding for Kongen, Kjøbmand Povl Roed fra Kolding for Kvinden og Lærer Madsen for Modersmaalet”. KF (06.06.1879).

Venstrepolitikeren Poul Roed var storebror til den senere formand for forsvarsbrødrene, P.H. Roed. Lærer Søren Madsen spillede sammen med pastor Brummer i mange år en hovedrolle i Egtved Sogns foreningsliv og som taler ved store folkebegivenheder. Der var naturligvis helt normalt i det ganske land, at sognepræsten og skolelæreren spillede ledende roller i et sogns sociale og åndelige liv. Søren Madsen var født i 1839 i Tudvad, Ødsted Sogn, som søn af indsidder Mads Sørensen og hustru Anne Sørensdatter. I Krigsåret 1864 dimitterede han fra Jelling Seminarium. Bødkerdatteren fra St. Lihme Mark, Christine Magrethe Sørensen (f. 1846), vandt hans hjerte, og de blev gift i 1868. Ægteparret boede på det såkaldte ”Slot i Vindelev”, hvor Søren Madsen var lejehusmand og friskolelærer. I 1871 blev han udnævnt til hjælpelærer ved Egtved Skole. Denne stilling besad han frem til 1880. Christine Magrethe fødte ham to sønner. Den ældste søn, Mads Valdemar Madsen (f. 1869 i Vindelev), døde året efter lillebroderen, Søren Marius Sofus Madsen (f. 1877), kom til verden. Det må have været et hårdt slag for forældrene, men lærer Madsen havde ikke megen tid til sorg. Fra 1880-99 var han lærer ved Egtved Skov Skole. ”Lærer Madsen og Hustru forstod den Kunst at gøre deres Elevkreds til deres Vennekreds, og med denne Kreds som Baggrund virkede saa Lærer Madsen for at faa rejst Forsamlingshuset i Egtved, for at faa stiftet Foredragsforeningen, for at fremme den gode Sang ved Sammenkomsterne o.s.v. Lærer Madsen havde da ogsaa Sæde i det første Menighedsraad [valgt i dec. 1903]” (KF 22.10.1918). Som patriot og Venstreløve holdt han mange taler ved Egtved Sogns store folkefester. Ved mangen et sølv- og guldbryllup, jubilæum og rund fødselsdag – f.eks. pastor Brummers 70 års fødselsdag – tog han også ordet. I 1901 blev han formand for Spare- og Laanekassen i Egtved, som han var medstiftet af. Hans virke i sognets tjeneste forhindrede ham ikke i at sørge for, at sønnen, kaldet Sofus, fik en god uddannelse. Sofus Madsen blev som voksen en succesrig købmand og grossist i Odense. Efter han gik på pension, blev lærer Madsen boende i Egtved. Han døde i november 1919.

P.H. Roed og sikkert mange andre af de senere stiftere af forvarsbrødrene må formodes at have deltaget i grundlovsfesten i 1879 i Fuglsang Skov. Herefter blev Fuglsang Skov et fast forsamlingssted til forenings- og folkefester for både lokale og udefrakommende. Nedenfor skal præsenteres forsvarsbrødrenes arrangementer inkl. de grundlovsfester, som de var med til at arrangere:

”DFB. Egtved Sogn. Generalforsamling Søndag d. 9. Maj Efterm. Kl. 5, hos P.H. Roed, Bølling. - Skovtur til Fuglsang Skov d. 23. Maj. Bestyrelsen”. KF (04.05.1880).

”Festlig Sammenkomst afholdes til Minde om Istedslaget Søndag d. 25. Juli i Fuglsang Skov i Egtved Sogn. Adgang betales med 25 Øre for voxne og 10 Øre for Børn. Medlemmer af Egtved Foredragsforening og Forsvarsforeningen have fri Adgang. Holm, Egtved. Roed, Bølling”. KF (21.07.1880). ”Omtrent et Par hundrede Mennesker vare samlede, og Forsamlingen var særdeles glad ved de gode Ord, den havde hørt. Flere beklagede kun, at de mødtes Antal ikke havde været større, da de Ord, der vare blevne talte, havde været en større Forsamling værd. Ordførerne vare Lærer Petersen fra Bredsten, Lærer Madsen fra Egtved og Pastor Brummer fra Egtved. Lærer Madsen bød Forsamlingen velkommen. Derefter talte Lærer Petersen om Istedslaget, de danske Helte og udbragte et Leve for gamle Danmark. Lærer Madsen talte om Mindedagenes Betydning for det danske Folk og mindede om, at naar der kæmpedes for Sandhed og Ret, løftede af Aanden, da faldt Kæmperne ikke sejrløse men sejrrige. Han udbragte et Leve for den danske Fane. Pastor Brummer talte om den danske menige Mand, der ikke talte meget om, hvad han udrettede, eller gjorde Fordring paa stor Stads og Ære derfor. Han udbragte saa et Leve for den danske menige Mand. Til Slutning takkede Kjøbmand Roed fra Bølling de tre Mænd som havde bidraget saa meget til, at Festen var bleven saa vellykket ved de gode Ord, de havde talt”. KF (27.07.1880).

”DFB. Egtved Sogn. Faneindvielse Søndag d. 12. Septbr., Efterm. Kl. 4, i Foredragsforeningens Lokale, hvortil danske Mænd og Kvinder indbydes. Efter Faneindvielsen Fællesspisning, hvortil Billetter bedes afhentede hos Holm, Egtved, og Roed, Bølling, á 1 Kr. inden Torsdag Aften d. 9. Septbr. Bestyrelsen”. KF (07.09.1880).

”DFB. Egtved Sogn. Festlig Sammenkomst afholdes 2. Pintsedag d. 6. Juni. Medlemmerne bedes møde hos Roed, Bølling Kl. 2; derfra med Fane og Musik til Fuglsang Skov. Ikke-Medlemmer kunne indføres. Skyttesangbogen afbenyttes. Madkurv medbringes. Bestyrelsen”. KF (01.06.1881). Samme dag holdtes der grundlovsfest i Holm Skov.

”DFB. Egtved Sogn. Stiftelsesdagen mindes ved en festlig Sammenkomst den 7. Septbr., Eftermiddag Kl. 6, hos P.H. Roed, Bølling. Kl. 7 Fællesspisning, derefter Dans. Kl. 10 afbrændes et smukt Fyrværkeri. Billetter til Spisningen bedes afhentet hos Roed samt hos Holm, Egtved, inden den 4. September Aften. Ikke-Medlemmer kunne indføres. Ny Medlemmer optages selve Festdagen. Bestyrelsen”. KF (29.08.1881).

”Grundlovsfest. Forsvarsbroderforeningen i Egtved Sogn indbyder herved danske Mænd og Kvinder til at deltage i en Fest i Fuglsang Skov Søndag d. 4. Juni, Efterm. Kl. 3. Kl. 4 Taler og Sange paa Festpladsen. Kl. 6 Koncert af Brødrene Skov. Kl. 7 Dans i Teltet »Ferup«. Kl. 10 Stort Fyrværkeri. Beværtning med Spise- og Drikkevarer i lukkede Telte. Entre til Festpladsen 20 Øre for voxne, 10 Øre for Børn. Korporationer med Faner have fri Adgang. Forsvarsbrødrene bedes møde hos Formanden Kl. 2½. Komiteen”. KF (24.05.1882). ”En Grundlovsfest afholdtes Søndag Eftermiddag i Fuglsang Skov ved Kolding, og havde trods den stærke Regn, der faldt hele Eftermiddagen, samlet 2-300 Deltagere. Forsvarsbrødrenes Formand, Kbm. P.H. Roed, bød Forsamlingen Velkommen og udbragte et Kongen leve. Folkethingsmand Poul Roed holdt derefter Talen fra Grundloven, og omtalte derefter den sidste Rigsdagssamling. Lærer Petersen, Bredsten, holdt et fornøjeligt Foredrag om det lyssky Troldtøj, der ikke ønskede, at vor Forfatning skulde bære Frugt til Gavn og Velsignelse for Folk og Fædreland, og Lærer Svennesen, Egholdt, talte for Sønderjyderne. Bankdirektør Busse, Kolding, udtalte som sin Formening, at det konstitutionelle Kongedømme kun var et Overgangsled fra Enevælden til Folkestyret, Republikken. I Forvisning om, at det danske Folk nu vilde fremad, vilde han udbringe et Leve for en urokkelig Fastholden ved det, vi have, og for Fremgang heri, om det skulde vise sig, at Grundlovsforandringer blive fornødne. Derefter udbragte Lærer Petersen et Leve for Kvinden, og den alvorlige Del af Festen endte som den begyndte, under en stærk og frugtbargjørende Regn”. KF (05.06.1882).

Den 30. august 1882 lod Peder Hansen Roed holde auktion over ”en Del Manufaktur- og andre Handelsvarer samt Møbler, saasom: Borde, Stole, Sofa, Skrivebord, Høvlebænk, Drejebænk, Decimalvægt, Disk, en Del Haandværktøj m.m.” (KF 25.08.1882) i anledning af, at han flyttede fra Bølling. I Folketællingen 1885 boede han med sin familie i Ryesgade 66 i København og havde erhverv som hørkrammer. Han døde 1. oktober samme år.

Som ny formand for forsvarsbrødrene blev valgt endnu en mand fra Bølling, gårdejer Knud Jensen (f. 1844 i Egtved Sogn). Væversønnen Knud Jensen var blevet gift i 1875 med Else Marie (f. 1845 i Starup). De fik fire børn, hvoraf det ene døde i en alt for ung alder. Knud Jensen var ligesom P.H. Roed glødende Venstremand. Egtved Sogns Demokratiske Forening udpegede ham i nov. 1888 som en af fire Venstrekandidater til sognerådsvalget (KF 22.11.1888). Han sad desuden i Egtved Landbohjems bestyrelse og besad gennem årene flere tillidsposter inkl. kredsforstander for Vejle Amts yngre Brandforsikring. 24. juli 1910 gjorde han sin afdøde hustru følgeskab i evigheden.

”D.F.B. Egtved Sogns Forsvarsbrødre afholder Generalforsamling Søndag d. 15., Kl. 4, hos Knud Jensen, Bølling. Forslag til en Sommerudflugt. Ny Medlemmer optages. Bestyrelsen”. KF (07.04.1883).

”Egtved Sogns Skytteforening og Forsvarsbrødreforening holder Grundlovsfest i Fuglsang Skov førstk. 5te Juni, Eftermiddag Kl. 4. Flere Talere ere sikrede. Dans i Teltet »Ferup«. Entre 25 Øre for voxne og 10 Øre for Børn. Foreninger i Processjon fri Indgang”. VAF (23.05.1884).

”D.F.B. Forsvarsbrødrene i Egtved Sogn afholder extra Generalforsamling Lørdag d. 31. Januar Kl. 6 hos Knud Jensen, Bølling. Talrigt Møde ventes. Paa Forsvarsbrødrenes Vegne: K. Jensen”. KF (26.01.1885).

”I Anledning af Istedslagets Aarsdag indbyder Venstrevælgerforeningen i Egtved i Forening med Skytte- og Forsvarsbroderforeningerne sammesteds til en Folkefest i Fuglsang Skov Lørdag d. 25. Juli Efterm. Kl. 4, hvortil Mænd og Kvinder indbydes. Flere Talere have lovet at komme til Stede. Dans i Teltet »Ferup«. Et godt Beværtningstelt forefindes. Madkurve medbringes. Indgang 20 Øre for Voxne, 10 Øre for Børn. Festkomiteen”. KF (20.07.1885). Flere ledende Venstremænd fra Kolding og landsognene deltog. ”Forsvarsbrødrenes, Skytteforeningens og demokratisk Samfunds Fest i Fuglsang Skov ved Egtved var i Følge Kold. Folkbl. besøgt af ca. 800 Deltagere. Gaardejer J.P. Kristensen af Vork bød velkommen og overtog Ledelsen. Derefter talte Gaardejer H. Buch fra Seest for Friheden, Premierløjtnant R. Hansen af Kolding om de faldne Krigeres særlig Schleppegrels Jordfæstelse paa Flensborg Kirkegård, Gaardejer Augustinus Sørensen af Dons for vort Forsvar og betonede Estrups Bortgang og Folkevæbningstanken som grundlag for al vort Forsvar. Busse fremdrog Minder fra Istedslaget og Thorgny Lagmands Tale til Oluf Skotkonning paa Upsala Thing med Hentydning til at det ikke skulde være blot Tale om Minderne, men deres Virkeliggørelse i enhver af os. Gaardejer Hasselris, Refsgaard, gjorde Tilløb til at tale fra et provisorisk Stade, men blev stoppet i Farten og endte med en Skaal eller, som han rettede det til, et Leve for Forsvarsbrødrene og Skytteforeningen. Til Slutning talte Pastor Brummer godt og varmt for det danske Hjærteslag, som det der tilsidst skulde sejre baade over den nuværende Situation og i Fremtiden”. VAF (27.07.1885). Den demokratiske forening var fra dette år en af hovedarrangørerne af Egtved Sogns populære grundlovsfester. Ligesom Augustinus Sørensen var gårdejer Christian Hasselris (1842-1925) veteran fra 2. Slesvigske Krig. Hans forsøg på et forsvar for Højres provisoriepolitik må have bragt sindene i kog hos medlemmerne af den nydannede Egtved Sogn demokratiske Forening samt de tilrejsende Venstremænd såsom bankdirektør Busse fra Kolding. Taleren premierløjtnant R. Hansen var sadelmager og mangeårig chef for politikorpset i Kolding. Han må ikke forveksles med den flittige foredragsholder løjtnant H.P. Hansen, der bl.a. stiftede Kolding private Realskole og holdt et foredrag i Egtved Forsamlingshus 17. nov. 1889 (KF 13.11.1889).

”D.F.B. Egtved. Forsvarsbrødrene i Egtved Sogn afholder Generalforsamling Søndag d. 11. Oktbr., Eftermiddag Kl. 4, hos K. Jensen, Fuglsang. Regnskabet fremlægges, Valg af 2 Bestyrelsesmedlemmer og 1 Revisor, der efter Tur fratræde. Ny Medlemmer optages. Paa Forsvarsbrødrenes Vegne: K. Jensen”. KF (06.10.1885).

”Grundlovsfest. Egtved Sogns Demokratiske Forening i Forbindelse med Skytte- og Forsvarsbrødreforeningerne sammesteds indbyder Mænd og Kvinder til en Grundlovsfest i Fuglsang Skov ved Egtved Lørd. d. 5. Juni, Efterm. Kl. 4. Flere Talere have lovet at give Møde. Egtved Sangforening vil bidrage til Underholdningen. Musik og Telt af Brødrene Skov. Alle ere velkomne. Adgang for voxne 20 Øre, børn 10 Øre. Madkurv medbringes. Festkomiteen”. KF (29.05.1886). Festen fandt sted på ”en vid, aaben Plads i” Fuglsang Skov. Ca. 700 deltog. Sang ved Egtved Sogns Sangforening. Ordstyrer, forpagter Franz Laursen bød velkommen. Talere: folketingsmand Schelde, redaktør Konrad Jørgensen, Kolding, gdr. Augustinus Sørensen, Dons, redaktør Enevold Sørensen, bankdirektør Busse, Kolding, pastor Brummer, Egtved, husmand Chr. Tranholm, Torsted. KF (02.06.1886).

”Demokratisk Forening i Egtved i Forbindelse med Skytte- og Forsvarsbrødreforeningen samme Sted indbyder Mænd og Kvinder til en Grundlovsfest i Gaardejer af Svanbjerg M. Ditlevsens Skov ved Fuglsang Søndag d. 5. Juni, Kl. 4½ Eftermiddag. Flere Talere have lovet at komme. Alle er velkomne. Procession fra Egtved Forsamlingshus pr. Kl. 4, hvortil Medlemmer af ovennævnte Foreninger bedes at møde. Adgang for voxne 20 Ø., Børn 10 Ø. Madkurv medbringes. I Tilfælde af Regnvejr, benytte Egtved Forsamlingshus. Festkomiteen”. KF (02.06.1887). Avisen bragte samme dag en oversigt over grundlovsfesterne i Koldingegnen: ”Der er den sædvanlige Fest i Skibelund Krat, og der er nærmere Byen Festen i Egtved Skov. Man vil ved at vælge Egtved kunne forene Skovtur med Grundlovsfest, idet Festen holdes i en smuk og skyggefuld Skov. Der er jo imidlertid den Vanskelighed herved, at man kun kan komme hertil pr. Vogn”. Morgenbladet, Kbh. (10.06.1887) var blandt de aviser, der bragte referater fra grundlovsfesten: ”Ved Grundlovsfesten i Egtved talte Bankdirektør Busse for, at det tabte maa vindes tilbage, og at der maa rejse sig Vilje og Styrke i vort Land til at tilbageerobre vor Grundlov. Pastor Brummer talte om den rette Forstaaelse af Folkeaanden, Sagfører Lau for Fædrelandet og Gaardejer T. Pedersen om Haandens og Ordets Magt. Forsamlingen vedtog at afsende et Telegram til Kredsens Folketingsmand, Hr. Berg, med Tak for hans Virken for Folkets Sag”.

”Grundlovsfest afholdes i Fuglsang Skov ved Egtved Tirsdag d. 5. juni efter Indbydelse af Sognets demokratiske [Forening], Skytte- og Forsvarsbrødreforeninger, hvortil alle Mænd og Kvinder indbydes. Festen tager sin Begyndelse med Procession fra Egtved Forsamlingshus Kl. 4. Kl. 4½ Afvexling med Taler og Sang i Skoven. Derefter Spisning ved Madkurve. Om Aftenen Dans i Teltet »Ferup«. Festkomiteen”. KF (02.06.1888). Juni 1888 blev et af århundredets store forlystelsesmåneder, og Kolding Folkeblad fandt derfor ikke plads til at referere fra grundlovsfesten i Fuglsang Skov. Der blev holdt ekstra mange grundlovsfester over hele landet inkl. af Højre og Socialdemokratiet. Senere samme måned fejrede man 100 året for stavnsbåndets opløsning. Fællesbestyrelsen for de demokratiske Foreninger i Vejle Amt fejrede 100 året for stavnsbåndsløsningen med et brag af en fest d. 20. juni i Vejle Nørreskov ved Frederik den Syvendes Høj.

”Grundlovsfest i Egtved. Som sædvanlig afholdes en Grundlovsfest i Gaardejer Mads Ditlevsens Skov »Svanbjerg« ved Egtved 5. Juni, Efterm. Kl. 5, efter Indbydelse af nogle af Egnens frisindede Mænd. Adgangen er fri og Madkurv medbringes”. Holstebro Dagblad (01.06.1889). Desværre bragte Kolding Folkeblad heller ikke dette år et referat fra grundlovsfesten. Det var 40 års jubilæet for grundloven, og derfor var der masser af grundlovsfester i amtet og landet at skrive om.

”Grundlovs- eller Folkefest afholdes i Fuglsangskov ved Egtved Søndag den 8. Juni 1890. Kl. 3½ afmarcheres fra Egtved i Procession med de forskjellige Foreningsfaner til Festpladsen med Musik af Brødrene Skov. Kl. 4 Taler og Sange paa Festpladsen. Kl. 6 Fællesmaaltid ved Madkurve, og tillige vil der blive Fællesspisning á 1 Kr. pr. Kuvert, hvortil Billetterne maa bestilles inden Tirsdag Aften den 3. Juni enten hos Landpost Holm, Egtved, eller M. Ditlevsen, Svanbjerg. Derefter Dans i Brødrene Skovs Telt. Adgangstegn faas ved Indgangen á 20 Øre for Voxne og 10 Øre for Børn. Mænd og Kvinder indbydes. Festkomiteen”. KF (30.05.1890) & VAF (05.06.1890). 5-600 deltog i festen. Formand for Egtved Sogns Demokratiske Forening, Mads Ditlevsen, åbnede festen, dernæst holdt Augustinus Sørensen, Dons, tale om Chresten Berg og grundloven. Lærer Mouritsen, Mørup, talte om forfatningshistorien og plæderede for en oplyst og dådskraftig ungdom. Pastor Brummer satte sin lid til, at demokratiet ville sejre, hvis folket vedblev at stemme og stemme på de rette. Til slut ironiserede gårdejer Kristen Pedersen fra Vork over Højres fæstningsforanstaltninger. Af sange blev der bl.a. sunget Jens Christian Hostrups (1818-92) ”Helt tungt han efter sig Foden drog (Frem, Bondemand, frem)”. ”Festen var, trods den stærke Blæst, meget vellykket”. KF (10.06.1890).

31.05.1891 Folkefest i Fuglsang Skov. KF (26.05.1891) & VAF (29.05.1891). Esbjerg Folkeblad & Viborg Stifts Folkeblad (02.06.1891) var blandt de mange aviser, der bragte lange referater fra den politiske folkefest: ”En politisk Folkefest afholdtes Søndag Middag i Egtved i Koldingkredsen. Kl. 4 samledes man paa den særdeles smukke Festplads i Fuglsang Skov. I Procession ankom fra Egtved Demokratisk Forening, Forsvarsbrødrene og Skytteforeningen med Faner og Musik. Demokratisk Forenings Formand, Gaardejer M. Ditlefsen, bød velkommen og meddelte, at af de indbudne Talere var Folketingsmændene Enevold Sørensen og L. Rasmussen komne; de to moderate Talere, Landstingsmand Konrad Jørgensen og fhv. Folketingsmand L. Schelde havde derimod sendt Afbud. Efter Afsyngelsen af Sangen »Frit at tænke, tro og tale« holdt Enevold Sørensen et politisk Foredrag om den nuværende Situation, og efter Sangen »Helt tungt han efter sig Foden drog« talte L. Rasmussen om den offentlige Menings Vægt og Betydning, belyst med en Række Exempler fra Danmarks og andre Landes Historie.

Efter at Dirigenten havde opfordret moderate Talere til at tage Ordet, uden at nogen meldte sig, talte Gaardejerne Frans Laursen, Rugsted, og Jørgen Ladegaard, Vork, varmt og kraftigt imod Sammensmeltningspolitiken. Enevold Sørensen fik paa ny Ordet og sluttede med Opfordring til en bestemt Meningstilkjendegivelse; denne udviste aldeles enstemmig Tilslutning for en klar og bestemt Venstrepolitik imod al Sammensmeltningspolitik. L. Rasmussen afsluttede med en politisk Udtalelse, hvorefter M. Ditlefsen sluttede med et Leve for Talerne og en Paavisning af, at det store Møde altsaa klart og bestemt havde vist, at man i Kredsens Vesteregn stod som hidtil, trofast og enig sluttet om Venstres Politik. Der var til denne Del af Festen løst 400 Adgangstegn.

Man samledes nu under Bøgetræerne til Maaltidet, og ved et Glas Punsch faldt der senere en Række Udtalelser, prægede af den samme frejdige og trofaste Aand. Den første Tale her gjaldt Kredsens Folketingsmand, Berg, til hvem man sendte en Hilsen med en varm Tak for hans Stilling paa Thinge.

Alle var enige om, at man havde haft et udmærket vellykket Møde, et Møde til frejdig Styrkelse i disse Tider. Kun undredes man over, at der netop var indtruffet ukjendt Forfald for begge indbudne moderate Talere, og navnlig beklagede man Landsthingsmandens Fraværelse. Efter at der paa det lukkede Møde i Horsens havde vist sig »kun eet brændende Ønske« hos Deltagerne fra Koldingkredsen, undredes man over, at de alle som een kunde modstaa deres eget brændende Ønske og blive borte. Saa meget mere, som det havde forlydt som sikkert, at netop Egtved Sogn havde omvendt sig, saa de altsaa kunde være komne med Forventning om at finde Tilslutning. I Forsamlingen lød en almindelig Forklaring: De har saamænd faaet nok af det allerede paa Koldingmødet”.

09.03.1892 Forsvarsbroder Hans Nicolajsen fra Vorks begravelse. KF (08.03.1892).

”En Folkefest vil den 12. Juni blive afholdt i Fuglsang Skov ved Egtved. Flere Folkethingsmænd kommer til Stede som Talere”. KF (28.05.1892) & ”Folkefest vil blive afholdt i Fuglsang Skov ved Egtved Sønd. d. 12. Juni. Kl. 3½ Afmarch fra Egved med de forskjellige Faner til Festpladsen. Kl. 4 Tale og Sang. Derefter er der sørget for forskjellige Fornøjelser, Salonskydning, Musik af Brødrene Skov, Dans i Teltet »Ferup« m.m. Madkurve medbringes. Adgangstegn: Voxne 25 Øre, Børn 10 Øre. Festkomiteen. KF (03.06.1892). Også denne gang vakte den politiske folkefest opmærksomhed over hele dagspressen såsom i Lemvig Folkeblad (14.06.1892): ”Demokratisk Forening i Egtved afholdt Søndag Eftermiddag en særdeles vellykket Folkefest i Fuglsang Skov. Vejret havde hele Dagen set truende ud, men Regnen blev dog i det væsentligste borte, og for Blæsten var der fortrinlig Læ paa Festpladsen. Der var endnu talrigere Besøg denne Gang, end der har været de foregaaende Aar, i alt var der mødt ca. 300 Mennesker, der med Opmærksomhed fulgte Foredragene, og for øvrigt underholdt sig med hverandre ved Samtaler, der for en stor Del drejede sig om vore politiske Forhold. Overalt mærkede man en fast og paalidelig Venstrestemning, der vel fandt Stillingen alvorlig, men paa ingen Maade havde Lyst til at slaa af paa Kravet om Demokratiets Ret eller gaa paa Akkord med Modstanderne. Trofasthed, Udholdenhed og sikkert Haab om Sejr, det var den Grundtone, der fik Lyd gjennem Talerne og fandt Forstaaelse og Tilslutning hos Tilhørerne.

Klokken var henimod 5, før Folk rigtig var blevne samlede. Formanden for Egtved Sogns demokratiske Forening, M. Ditlevsen, Svanbjerggaard, bød velkommen, og efter Afsyngelsen af en Sang, gav han Ordet til Folkethingsmand H. Henriksen, der talte for Fædrelandet og betonede, at Kjærlighed til det ikke var noget, der gav sig til Kjende ved en enkelt Ting, derfor skulde man ogsaa være varsom med at frakjende andre Fædrelandskjærlighed, fordi der var et eller andet, de ikke kunde være med til. Var Fædrelandskjærligheden ægte, kunde den ikke skilles fra Kjærlighed til Friheden. Efter Sangen! »Jeg vil værge mit Land«, talte Folkethingsmand S. Sørensen, Nebel. Han fremdrog de tre Ord: Mandstugt, Kvindetroskab og Barnefryd. Ligesom det skulde findes i et Hjem for at Forholdet skulde være godt og Tilliden bevares, saaledes skulde det ogsaa være i det hele Folk. Ingen Striden over Grænserne, Lovens Grænser, og Troskab i Kampen mod dem, der ikke vil holde sig inden for disse Grænser. Rigsdagsmændene skal i denne Kamp støttes af en kraftig Folkevilje. Der var sagt om det rene Venstre, at det manglede en Fører, og ganske vist, Bergs sikre Førerhaand savnedes og savnedes haardt; men fordi han var borte, var ikke alt tabt. Partiets Fører skulde være en kraftig og stærk Folkevilje, der staar paa Vagt mod alt, hvad der vil gaa udenfor Grænselinjen. Taleren sluttede med et Leve for, at en saadan Folkevilje maatte blive levende i det danske Folk.

Man sang: »Helt tungt han efter sig Foden drog«, og fhv. Folkethingsmand Bønlykke fik Ordet. Han mindede om Grundlovsprotestanterne fra 1849 og om, at Ætlinge af disse nu sad ved Roret i Danmark. Det var tvivlsomt, om Kjærligheden til Friheden og Menigmands Ret var større hos de sidste, end hos de første. I alvorlige Ord lagde han Forsamlingen paa Sinde, at Frihedskampen gjennemføres kun ved Udholdenhed. Der naas ikke frem, hverken ved at slaa af paa Kravene eller ved at løbe over i Modstandernes Rækker. Han sluttede med et Leve for, at Udholdenheden maa voxe, og at Folket maa vide at ryste Afhængigheden af sig.

Gaardejer Frantz Laursen, Rugsted, udbragte et Leve for Bergs Minde, idet han fremdrog hans sidste Tale paa Rigsdagen, hvori han udtalte sit stærke Haab til, at Retten en Gang trods alt vilde naa frem til Sejr. Den bedste Maade, Bergs Minde kunde hædres paa, var ved at bevare hans Haab og fortsætte paa den Vej, han havde vist.

Efter at S. Sørensen endnu en Gang havde haft Ordet, sluttedes denne Del af Festen, og Deltagerne spredte sig ud over Pladsen. En Del samledes til en Fællesspisning, hvor der herskede en frejdig og munter Stemning, og hvor der blev holdt flere Taler. En Skaal for Bønlykke gav denne Anledning til at lægge de unge Rigsdagsmænd paa Sinde ikke at søge for vidt ud, ikke at gribe efter for meget. Han havde en lang Erfaring at tale af og kunde forsikre, at der vilde blive friet stærkt. Men han vilde raade dem til ikke at sige Ja til Frieriet, men stille sig afventende og sætte de friende paa Prøve; thi der var intet vundet ved at vinde Venner, som benyttede den første Lejlighed til at løbe bort igjen.

Lidt efter lidt gik de ældre – der var stærkt repræsenterede – hjem, medens Ungdommen fortsatte i det opreiste Dansetelt”.

05.06.1893 500 deltog i grundlovsfesten i Fuglsang Skov trods regnvejret. Mads Ditlevsen var formand for festudvalget. Folketingsmand Henriksen, folketingsmand L. Rasmussen og gdr. Aug. Sørensen, Dons, talte, mens der var afbud fra H. Buch, Seest. Kolding Folkeblad (06.06.1893) bragte et to spalter langt referat.

05.06.1896 ”I Fuglsang Skov ved Egtved holdtes i Følge Kold. Fbl. en Grundlovsfest med Taler af Augustinus Sørensen, Hans Buch, Folkethingsmand Henrik Henriksen, Christensen, Vorkgaard, Lærer Knudsen, Vork, m.fl. Folkethingsmand Henriksen, der som bekjendt i Virkeligheden er en til det yderste moderat Mand, kunde ikke tænke sig Samarbejde mellem de moderate og Reformpartiet”. VAF (08.06.1896) & KF (04.06.1896).

”Danske Forsvarsbrødre i Egtved. Forsvarsbroder Hans Poulsen Vork død d. 19. Juli og begraves d. 26. Juli. Forsvarsbrødrene bedes møde hos Formanden Kl. 11½. Fuglsang, d. 20. Juli 1895. K. Jensen”. KF (22.07.1895). Boelsmand Hans Poulsen Vork, Fuglsang Mark, blev kun 31 år gammel. Han var søn af husmand Poul Hansen og hustru Mette Kirstine Nielsen, Fuglsang Mark, og gift med Maren Marie Holm.

”Vor hjærteligste Tak bringer vi til alle dem, som var med til at hædre vor Sølvbryllupsdag, og en hjærrtelig Tak til Læge Nielsen og de danske Forsvarsbrødre i Egtved. Thomas Madsen og Hustru”. KF (16.11.1896).

”Forsvarsbroder Peter Almind død. Begraves d. 29. Juli 1897. Forsvarsbrødrene møde i Egtved Kl. 11 præcis hos Postbud Holm. K. Jensen, Formand”. KF (27.07.1897).

”Grundlovsfest i Fuglsang Skov ved Egtved d. 5. Juni, Kl. 4 pr. Som Talere ventes H. Buch, Kolding; H. Henriksen, Bøgeskov og Boghandler Larsen, Kolding. Beværtning, smukt Fyrværkeri og Dans (Brødr. Skov). Extratog fra Kolding Kl. 2, i Egtved Kl. 3½, hvorefter afmarscheres med Musik og Faner til Festpladsen. Adgang til denne 25 Øre. Extratog fra Egtved Kl. ca. 10. Komiteen”. KF (02.06.1898). Ca. 600 deltog. Arrangørerne var fredsforeningen, forsvarsbrødrene, Egtved og Bølling Skytteforeninger samt Egtved Sogns demokratiske Forening. Lærer Hovgaard bød velkommen. Gårdejer Ditlevsen, Svanbjerggård, var dirigent. Proprietær Henriksen, Bøgeskov, ville tale om Rigsdagens virksomhed men blev bedt om i stedet at tale om grundloven. Gårdejer Frands Laursen, Rugsted, mindedes 1. Slesvigske Krig og udbragte et leve for Kong Frederik den Syvende. Boghandler Larsens foredrag var det mest interessante, da han gav sin personlige mening om tidens politiske partier, arbejderklassen m.v. KF (06.06.1898).

”D.F.B. Egtved Sogn. J.N. Madsen K. død. Begraves d. 19. April. Forsvarsbrødrene bedes møde hos Peder Sørensen i Egtved Kl. 10½ pr. K. Jensen, Formand”. KF (17.04.1899).

På grundlovens 50 års dag i 1899 var Mads Ditlevsen og Therkild Poulsen fra Egtved med til at promovere en storslået grundlovsfest på traktørstedet Alhambra i parkanlægget Stejlbjerg ved Kolding. Festen inkluderede fyrværkeri, koncerter, fællesspisning, taler m.v.

”Grundlovs- og Folkefest i Fuglsang Skov ved Egtved d. 5. Juni 1900. Kl. 4 Taler og Sang af indbudne Talere (bl.a. af Kredsens Folkethingsmand, Hr. Enevold Sørensen). Derefter Fællesspisning af medbragte Madkurve eller Spisebilletter a 1 Kr. pr. Kuvert. Musik af Brødrene Skov. Festudvalget”. KF (29.05.1900). Gdr. Knud Jensen var ordstyrer. Ca. 6-700 mænd og kvinder deltog, ”saa hele den smukke Festplads under to Rækker store Bøge var fuldt besat. Sogneraadsformand Mads Ditlefsen bød velkommen. Derefter talte Folkethingsmand Enevold Sørensen om Frihedens Gang gennem det nu snart forløbne Aarhundrede og sluttede med Ønsket om, at Frihedsfølelsen stadig her i Landet maatte gaa Haand i Haand med Fædrelandsfølelsen, saaledes som det skete i 48. Boghandler Larsen, Kolding, omtalte Venstrereformpartiets Politik og sluttede med et Leve for Partiet og for Kredsens Folketingsmand. Gaardejer Frands Laursen, Rugsted, fremdrog Frederik d. Syvendes Svar til deputationen paa Kasinomødet, Kongens Tale til Prins Vilhelm, da denne skulde modtage den græske Trone, og flere andre Minder fra den Tid; han sluttede med et Leve Danmark! Hr. Ditlefsen sluttede derefter Festen med et Leve for Talerne”. VAF (07.06.1900) efter KF.

”Grundlovsfest afholdes i H. Andersens Enkes Skov i Fuglsang Onsd. d. 5. Juni, Efterm. Kl. 4, hvor d’Hrr. Folkethingsmand E. Sørensen, Pastor Brücker m.fl. har lovet at tale. Derefter Fællesspisning og Dans i Brd. Skovs Telt. Festudvalget”. KF (01.06.1900). ”I den smukke Fuglsang Skov ved Egtved holdtes – ligesom i Fjor – en talrig besøgt Grundlovsfest. Ca. 600 Mænd og Kvinder var samlede paa Festpladsen. Gaardejer Mads Ditlefsen, Egtved, bød Velkommen, hvorefter Taler holdtes af Valgmenighedspræst V. Brücker og Folkethingsmand Enevold Sørensen. Derefter lejrede man sig rundt om i Skoven ved Madkurvene, medens Musiken spillede, og Aftensolen skinnede ind gjennem Bøgene. Den aarlige Grundlovsfest i Fuglsang er bleven en almindelig Samlingsdag for Egnens Beboere, særlig Egtved og Ødsted Sogne, og havde i Aar endnu større Tilslutning end før”. KF (06.06.1901). Georg Valdemar Brücker (10.12.1852-14.1.1929) blev teologisk kandidat fra Københavns Universitet i 1880. Samme år blev han kapellan hos sognepræsten i Starup og Nebel. Han var populær blandt de lokale grundtvigianere men ikke-vellidt blandt de øvrige. Efter en offentlig debat i 1885 blev han afskediget. Hans grundtvigske tilhængere vendte ham ikke ryggen men lod opføre en kirke til ham i 1887 i Ågård. Først i 1896 fik de kongelig anerkendelse som valgmenighed. Brücker holdt gennem årene flere taler/foredrag i Egtved. I 1914 forespurgte Egtved Sogns Ungdomsforening ham, om han ville holde en foredragsrække om Søren Kirkegaard.

”De danske Forsvarsbrødre for Egtved og Omegn afholdt Søndag d. 12. Oktober halvaarlig Generalforsamling. Regnskabet fremlagdes og godkendtes. Til Bestyrelsen genvalgtes Smed N.P. Sørensen og Portør Karl Schmidt, og nyvalgtes Boghandler Chr. Gundesen. Til Revisor valgtes Gaardejer Peter Østergaard. Ved et Bestyrelsesmøde straks derefter blev Boghandler Chr. Gundesen valgt som Formand, til Næstformand Portør Karl Schmidt og til Kasserer Smed N.P. Sørensen”. KF (14.10.1902).

14.11.1902 Smed N.P. Sørensen og hustrus sølvbryllup. Sørensen havde bl.a. siddet i Egtved Sogneråd og været taksationsmand for Husmands-Kreditforeningen. Forsvarsbrødrene skænkede deres kasserer et kaffestel og et kagefad i anledning af sølvbrylluppet (KF 18.11.1902).

”Grundlovsfest afholdes i Fuglsang Skov ved Egtved Fredag d. 5. Juni, Eftermiddag Kl. 4½. Som Talere kommer Hs. Eksell. Indenrigsminister E. Sørensen og Folketingsmand L. Rasmussen. Tillige er indbudt Amtsraadsmedlem Skjøde, Veerst. Afholdsbeværtning. Spisebilletter a 1 Kr. maa forudbestilles hos Hr. Mathiesen, Egtved Kro. Dans i Brødrene Skovs Telt. Der vil afgaa Ekstratog fra Egtved Kl. 10 Aften. Udvalget”. KF (02.06.1903). Venstre i Kolding havde i 1902 holdt en mislykket grundlovsfest i fjordbyen. I 1903 besluttede man derfor at bakke fuldt op om festen i Fuglsang Skov (KSD 22.05.1903). ”En saa talrig Forsamling har den smukke Fuglsang Skov aldrig før set til Fest, som den, der var samlet i Gaar. Festkomiteen havde ment at være flot, da den bestilte 1,000 Adgangskort. Men de blev revne bort. Da Talerne begyndte, var der gaaet 1,200 Mennesker gennem Indgangsporten. Saa lod Festkomiteen Resten gaa frit ind, og det var ikke faa. Det er sikkert ikke overdrevet, naar vi siger, at der var 1,500 Mennesker til Stede. Den store Forsamling havde i særlig Grad et politisk interesseret Præg. Der var meget lidt danselysten Ungdom, men en Mængde Vælgere. At Talerne særlig kom ind paa det forestaaende Valg, var jo rimeligt. Der herskede en udmærket Stemning i Forsamlingen. Tilslutningen til Venstres Politik var aldeles enstemmig, og Indenrigsministeren blev Gang paa Gang hilst med stærke Hurraraab. Her et kort Referat. Festkomiteens Formand, Gaardejer Mads Ditlevsen, Egtved, bød Velkommen. I mange Aar havde der været holdt Grundlovsfester her, men det var første Gang, at der holdtes Fest under et frisindet Ministerium. Det var derfor en særlig Glædesfest i Aar, og Glæden var saa meget større, som et Medlem af dette Ministerium var til Stede, nemlig Kredsens Folketingsmand, Indenrigsminister Enevold Sørensen. [Fortsætter med langt referat af talerne]”. KF (06.06.1903). Med det frisindede ministerium mentes systemskiftet d. 24. juli 1901, hvor Kong Christian 9. udnævnte landets første Venstre-regering. Kongen tillod dog ikke, at valgets store sejrherre, Venstrereformpartiets leder J.C. Christensen, blev konseilspræsident. I stedet udnævnte kongen juraprofessor J.H. Deuntzer (1845-1918), der ikke sad i Folketinget, til regeringsleder.

”Grundlovsfest afholdes i Fuglsang Skov ved Egtved Søndag d. 5. Juni Eftermiddag Kl. 4½. Som Talere kommer Hs. Excellence Indenrigsminister Enevold Sørensen m.fl. Efter Mødet Fællesspisning i Spisetelt a 1 Kr. pr. Kuvert; men maa forudbestilles hos Værten Hr. Kroejer Mathiesen Egtved, senest Fredag d. 3. Juni. Afholdsbeværtning. Dans i Brødrene Skovs Telt. Udvalget”. VAF (03.06.1904). Ritzaus Bureau udsendte efter grundlovsfesten en meddelelse om, at musiker Skov, Brannerup (skulle have stået Vranderup!), havde kritiseret Skattelovene og Enevold Sørensen. Laurits Th. Skov, Vranderup, fik Ritzaus Bureau til at berigtige dette. Det var ikke ham, men hans broder og forretningspartner, musiker J. P. Skov, Bramdrupdam, der ”holdt kgl. Hof-Forsøgsminister Enevold Sørensen til Ilden”. KF (03.06.1904) & Kolding Social-Demokrat (09.06.1904). Mange andre af landets aviser gav lange referater fra Venstres grundlovsfest i Fuglsang Skov bl.a. københavner-avisen Samfundet (06.06.1904).

”Selskabet De danske Forsvarsbrødre for Egtved og Omegn havde den 7. September 25 Aars Jubilæumsfest og havde i den Anledning indbudt Brødrene til en selskabelig Sammenkomst i Egtved Forsamlingshus. Ved Fællesspisningen om Aftenen var 70 Deltagere til Stede, og Taler fulgte Slag i Slag. Man blev der enig om at afsende et Telegram som Hilsen til Hs. Majestæt Kongen og har modtaget et Svar Telegram med følgende Ordlyd: »Hr. Gundesen, Egtved. Hs. Majestæt Kongen lykønsker Forsvarsbrødrene til Jubilæet og takker hjerteligt, fordi de saa smukt mindes Hds. Majestæt Dronningens Fødselsdag. Efter allerhøjeste Befaling, Wedell Wedellsborg. Adjudant du jour«. Selskabet blev stiftet paa Hds. Majestæt Dronningens Fødselsdag den 7. September l879. Dets daværende Formand var Smed H. Jensen, Kolding, den Gang boende i Bølling. Foreningen kan glæde sig ved et stadigt stigende Medlemsantal og gode Tone, der altid er et Særkende for dens Møder. Der blev modtaget Lykønskning fra Egtved Skytteforening, Egtved Ungdomsforening, Egtved Bølling Afholdsforening, og Foreningen fik af Formanden for Egtved Haandværkerforening, Bager Lyng, overrakt et særdeles smukt Faneskjold med følgende Inskription: »1879-1904, fra Egtved Haandværkerforening«. Alt i alt en Fest, som aldrig gaar Medlemmerne af Minde”. VAF (10.09.1904)

”D.F.B. Forsvarsbrødrene i Egtved Sogn afholder Generalforsamling Søndag d. 17. Jan., Kl. 2 pr., i Egtved. Flere Ting paa Dagsordenen. Ny Medlemmer optages. Bestyrelsen”. KF (14.01.1909).

Den 5. septbr. 1913 blev liget af gårdejer Christen Petersen, Vork, bragt fra Vejle Amt og Byes Sygehus til Egtved. På den sidste del af rejsen til Egtved Kirke blev liget af den gamle forsvarsbroder fulgt af kammeraterne fra forsvarsbrødrene med fanen i spidsen (VAF 08.09.1913).

I 1914 markerede man 50-året for 2. Slesvigske Krig overalt i Danmark. Forsvarsbrødrene i Egtved besluttede at indbyde sognets ca. 30 veteraner til en fest på højskolehjemmet d. 25. marts. Foreningen håbede iflg. Vejle Amts Folkeblad (12.03.1914), at hospitalsforstander Jens Jensen, Kolding, og en anden udefrakommende ville holde taler. Hospitalsforstanden kom ikke, men det gjorde en gammel kending fra flere folkefester m.v. i Egtved, Augustinus Sørensen, Dons:

”Veteranfesten i Egtved i Onsdags havde trods det daarlige Vejr samlet saa mange Mennesker, at Højskolehjemmets Sal ikke kunde rumme alle Gæster, og man maatte derfor tage de tilstødende Værelser i Brug. Salen, der var pyntet med smaa Dannebrogsflag, tog sig særdeles festlig ud. Af Egnens 32 Veteraner var 26 kommen til Stede. Efter Sangen »Der er et yndigt Land« bød Formanden for Forsvarsbrødreselskabet, Købm. Lund, velkommen, særlig til de gamle Veteraner. Han sluttede med at udbringe et Leve for Kongen, hvorefter Forsamlingen staaende afsang »Kong Christian«. Derpaa besteg Augustinus Sørensen, Dons, Talerstolen og skildrede i jævne Ord sine Oplevelser under Krigen i 1864, Dannevirkes Rømning og Tilbagetoget op gennem Jylland. Den Stilhed, der var i Salen under Foredraget, vidnede om, med hvilken Interesse man fulgte det interessante Foredrag. Det var en af de gamle Kærnekarle og en sand Fædrelandsven, der førte Ordet. Taleren hilstes med stærke Haandklap. Der sluttedes af med »Slumrer sødt i Slesvigs Jord«. Ved Kaffebordet talte Pastor Madsen for Veteranerne og Købmand Lund for de fraværende. Frands Laursen talte for Sønderjyderne, og til Slut takkede Hasselriis paa Hædersgæsternes Vegne. Egtved Sangforening sang nationale Sange mellem de forskellige Taler”. KF (27.03.1914).

”Til Ryttermonumentet i Thorsted er endvidere indkommen: A. Kraul 1 Kr., [...] De danske Forsvarsbrødre i Egtved 10 Kr. [...]”. Horsens Avis (27.03.1914). Våbenbrødrene og forsvarsbrødrene i hele landet var med til at oprette flere monumenter bl.a. på Kolding Kirkegård (de faldne danskere i de slesvigske krige) og Give Kirkegård (for den enormt populære krigshelt Niels Kjeldsen). 5-6.000 deltog i afsløringen af monumentet ved Thorsted Landevej udenfor Horsens d. 22. april 1914. Monumentet var til minde om en rytterfægtning her d. 22. april 1864 (Jyllandsposten 23.04.1914).

Våbenbrødrene gik efterhånden til ”Ryes brigade”, som man sagde for at hylde dem og den afdøde general Olaf Rye (1791-1849) fra Slaget ved Fredericia 6. juli 1849. I 1905 blev De samvirkende danske Forsvarsbroderselskaber udpeget til soldaterforening. I 1930 blev De danske Våbenbrødre lagt ind under De samvirkende danske Forsvarsbroderselskaber. Det er ikke undersøgt, hvornår Selskabet De danske Forsvarsbrødre for Egtved Sogn ophørte. Forsvarsbrødrene holdt fortsat generalforsamlinger og fester under Besættelsen (E&OF 04.12.1941). De samvirkende danske Forsvarsbroderselskaber eksisterer fortsat som soldaterforening.

Forsvarssagen

To gange er Egtved Forsvarsforening fundet nævnt. Første gang var i KF (21.07.1880) vedr. en fest i Fuglsang Skov til minde om Istedslaget. Anden gang var også i KF (29.06.1881): ”Skytte- og Gymnastikfesten i Jordrup ved Kolding sidste Søndag havde samlet godt 200 Deltagere. Øvelserne udførstes af Egholt-Jordrup og Veerst Skyttekredse med henholdsvis 32 og 50 Skytter, samt Veerst Drengeafdeling; tillige deltog Egtved Sogns Forsvarsforening i Festen. Efter at Gymnastikøvelserne vare tilendebragte, samledes Tilhørerne i Brødrene Skovs Telt, hvor Skytteforeningens Formand, Gaardejer H. Roed, Egholt, efter at Sangen »I alle de Riger og Lande« var afsungen, bød Forsamlingen velkommen. Efter Sangen »Høje Nord, Friheds Hjem«, talte derefter Lærer Kring fra Jordrup for Skyttesagen og udbragte et Leve for denne; Lærer Svennesen fra Egholt talte for Frihed og Oplysning, og Kjøbmand P. Roed fra Bølling for Danmark. [...]”. Formanden for Egholt-Jordrup Skytteforening, Hans Henrik Hansen Roed (1834-95), var storebroder til købmand Peder Hansen Roed, Bølling. Peder Hansen Roed var formand for De Danske Forsvarsbrødre i Egtved Sogn. Men var han også formand for Egtved Sogns Forsvarsforening?

Johannes Carl Emil Clausen (1832-1908) havde sammen med vennen Vilhelm Beck kapret ledelsen af Indre Mission, været feltpræst under 2. Slesvigske Krig, oprettet Ryslinge Højskole (1866), stiftet Kirkelig Forening for Fyns Stift (1869) m.v. I 1879 besluttede denne betydningsfulde præstemand sammen med svogeren, generalmajor og senere forsvarsminister V.H.O. Madsen, at engagere sig i forsvarssagen. Militærvæsenet inkl. forsvaret, flåden og Københavns befæstning havde stået højt på den politiske dagsorden lige siden den danske stat i 1864 blev forvandlet til en miniput. Med utrættelig iver rejste Clausen Danmark rundt for at promovere sagen. Det var en sag der i høj grad delte landet. Clausen var på Højres side i forsvarsspørgsmålet, hvor det gjaldt om primært at befæste København, mens Venstre-tilhængere gik ind for en forsvarsplan, der omfattede hele landet. Landets Venstre-aviser så derfor med stor skepsis på Clausens store agitationsvirksomhed og hans forsikring om, at forsvarsforeningerne var upolitiske. Den 4. februar 1880 var han med til at danne en forsvarsforening i Odense, og i slutningen af året var turen kommet til Østjylland. 17. oktober var han taler på Horsens Rådhus, hvorefter horsensianerne stiftede en forsvarsforening. 19. oktober holdt han tale i Fredericia. Efter talen besluttede man at oprette en forsvarsforening for Vejle Amt. Der var massiv kritik af de Højre-orienterede forsvarsforeninger i Horsens og Vejle Amt i Venstre-bladene (se f.eks.: Horsens Folkeblad 20.10.1880, KF 20.11.1880 og Silkeborg Avis 25.11.1880).

Premierløjtnant Poulsen, Fredericia, talte 23. marts 1881 om forsvarssagen ved et møde i Kolding på Svenssons Hotel. Han var overbevist om, at stormagterne ville inddrage Danmark i krig, hvis ikke vi styrkede forsvaret. Det kunne kun ske på tre måder: 1. en stærk udvikling af flåden og Københavns søbefæstning; 2. holde en stærk hær på Sjælland og Københavns søbefæstning; 3. befæste København fra land- og søsiden. Han var overbevist om, at den tredje løsning var den eneste rigtige, da København var ”Danmarks Hoved og Hjærte”. Faldt hovedstaden, faldt hele Danmark. Befæstningen ville koste 42 millioner kr. Poulsen var ikke ophavsmand til de tre forslag. Den 27. november 1881 indbød Forsvarsbrødrene i Egtved Sogn premierløjtnant Poulsen, Fredericia, samt folketingsmand Poul Roed, Kolding, til et møde i Egtved om forsvarssagen. Flere af landets aviser (KF, Holstebro Dagblad, Lemvig Folkeblad m.fl.) bragte et flere spalter langt referat fra mødet. 150-200 deltog i mødet, der indledtes med afsyngelse af »Der er et yndigt land«. Premierløjtnant Poulsen gentog dernæst sine synspunkter fra mødet i Kolding d. 25. marts. De faldt utvivlsomt ikke i god jord hos medlemmerne af den lokale forsvarsbrødreforening samt veteranerne fra de slesvigske krige. Sikkert takket være hans militære rang og hans ærlighed – han indrømmede, at han ikke engang kunne overbevise sin egen far – så lyttede man til premierløjtnant Poulsen uden at buhe. Poul Roeds efterfølgende tale stemte meget bedre overens med forsvarsbrødrene og veteranernes synspunkter.

Poul Roed (1845-1928) var storebror til forsvarsbrødrenes formand, Peder Hansen Roed. Han var den af Roed-erne fra Bølling, der fik den flotteste karriere. Han blev i første omgang købmand i Kolding, hvor han bl.a. sammen med lillebroderen Peder Hansen Roed handlede med fedesvin. I 1881 og 1884 blev han valgt til Folketinget i Vonsild-kredsen. Han var glødende Venstre-mand og tilhænger af Chresten Berg. Gårdejer Hans Buch, Seest, var i 1881 blandt hans støtter i valgkampen. Folketingsarbejdet fik ham til at flytte til København. I december 1886 holdt Venstre et møde i Kolding, hvor de besluttede at vælge en lokal mand i kredsen som kandidat til Folketingsvalget. Der var stor tilfredshed med Poul Roeds arbejde for Venstre i Folketinget, men man ønskede en kandidat, der kunne ”staa i stadig Forbindelse med sine Vælgere, og derved mere levende deltage i et stadigt Oplysningsarbejde i denne Kreds” (VAF 31.12.1886). Derfor blev han afløst af Enevold Sørensen. Poul Roed blev i stedet bl.a. formand for Frederiksberg Venstreforening og kollektør for klasselotteriet. Han nød stor respekt indenfor Venstre og tidl. konseilpræsident J.C. Christensen, redaktør Marie Lassen og mange flere deltog i hans 70 års fødselsdag.

Poul Roed var ikke overraskende skeptisk overfor premierløjtnantens ønske om et stærkt befæstet København fra sø- og landsiden. Befæstningen ville efter hans mening nemt løbe op i svimlende 100 millioner kr. Hans – meget ukonkrete – modforslag lød: ”[…] at vi paa en finansiel overkommelig Maade søge at faa forhindret et virksomt Bombardement af Kjøbenhavn fra Søsiden, styrke Forbindelsen mellem Landsdelene og udvikle vort levende Værns Ordning saaledes, at vi med størst mulig Kraft kunne møde Fjenden i første Linje, og er der Udsigt til Hjælp fra anden Side, faar vi den nok, hvad enten Kjøbenhavn er befæstet eller ej”. Hæren skulle ikke placeres alene på Sjælland, så fjenden kunne vade frit ind og besætte Jylland og Fyn. Poul Roed fik opbakning fra bankdirektør Busse, Kolding, der rasede over, at vi nu i 17 år havde haft krigsskat på basale livsfornødenheder såsom kaffe og sukker. Forsvarsbrødrenes formand, Peder Hansen Roed, sluttede mødet med et leve for talerne.

Hvis sogneforstanderformand Hans Jensen Roeds sønner var vokset op i et sogn med en stærk Højre-fløj såsom Skibet Sogn i stedet for at være opvokset i Bølling i Egtved Sogn, så kunne de godt have valgt at holde med Højre i stedet for Venstre. I Egtved Sogn var der ingen godsejer, som Højre kunne samles om. Venstre sad solidt på magten – også blandt købmændene og andre fra det højere borgerskab. Det virker umiddelbart ikke sandsynligt, at der blev oprettet en Højre-orienteret forsvarsforening i Egtved Sogn, og det virker helt usandsynligt, at en trofast Venstre-mand som Peder Hansen Roed skulle have været dens formand. Derfor må man formode, at man under tiden i daglig tale har omtalt forsvarsbrødrene i Egtved Sogn for forsvarsforeningen.

Forsvarsspørgsmålet inkl. Københavns befæstning blev ved med at være et varmt politisk emne i mange årtier. I 1907 førte det endog til, at det højere borgerskabs stærke kvinder dannede Danske Kvinders Forsvarsforening.

Egtved Sogns demokratiske Forening

Julirevolutionen 1830 i Frankrig satte gang i en bølge af revolutioner, der rystede Europas kongehuse. Det kom ikke til revolution herhjemme. Den 28. maj 1831 blev de rådgivende provinsialstænderforsamlinger oprettet i Danmark og hertugdømmerne. Flere steder i kongeriget inkl. i Vejle Købstad afholdt man herefter hvert år en nationalpatriotisk fest på denne dato. Formålet med den årlige markering var at hylde det demokratiske tiltag og samtidig udtrykke et brændende ønske om, at den enevældige monark ville opløse den strenge censur af pressen og give borgerne endnu større politisk medbestemmelse. I 1846 blev den liberale politiske forening, Bondevennernes Selskab, stiftet. Junigrundloven af 1849 og ophævelsen af censuren sikrede Kong Frederik den Syvende (r. 1848-63) tilnavnet Frederik Folkekær. Grundlovsdag blev nu den årlige festdag over hele landet. Den efter tidens forhold meget liberale grundlov kom dog snart under pres. Valgrettens indskrænkelse/udvidelse samt hertugdømmernes skæbne var tidens store politiske debatemner. Der blev stiftet flere politiske foreninger bl.a. Jydsk Folkeforening (1862) og Østifternes Folkeforening (1863). Overklassen sikrede sig med grundlovsrevisionen i 1866 privilegeret valgret til Landstinget. Det andet kammer i Rigsdagen, Folketinget, bevarede almindelig valgret. Resultatet blev at Højre – godsejere, embedsmænd og andre fra overklassen – tog magten i Landstinget, mens Venstre – de liberale bondevenner – i 1872 fik flertallet i Folketinget.

Venstre stod stærkt i store dele af Vejle Amt. Grundlæggelsen af Venstre-aviserne, VAF (1865) og KF (1871), betød alverden. I Kolding Folkeblads grundlægger, Chresten Poulsen Berg (f. 1829 i Fjaltring Sogn – d. 1891), fik Kolding-kredsen en af landets stærkeste liberale røster og folketingspolitikere. Indenfor Venstre var der imidlertid en masse ballade, som gang på gang svækkede partiet.

Efter en debat i Folketinget 31. marts 1877, hvor konseilspræsident J.B.S. Estrup (1825-1913) ikke fik lov at få ordet, opløste den af Kongen og ikke folket udpegede regering Rigsdagen. Den 12. april udstedte regeringen den første provisoriske – d.v.s. foreløbige – finanslov imod Folketingets flertals ønske. Ni dage senere mødtes Venstremænd fra hele landet til et møde i Middelfart, hvor de dannede Grundlovsværneforeningen af 1877 i et forsøg på at styrke Venstre organisatorisk. Der blev oprettet sogneafdelinger over hele landet inkl. i Egtved. Det er desværre kun lykkedes at finde en kilde til foreningens virke: ”Grundlovsværneforeningens Sogneafdeling i Egtved holder Møde hos Postbærer Holm i Egtved d. 29. Juni, Efterm. Kl. 4. Ny Bestyrelse vælges og eventuel Diskussion om vore kommunale Anliggender. Sognebestyrelsen” (KF 26.06.1879).

En stemning af noget nær revolution brød ud i 1885 under det store Provisorium. Nu eksploderede antallet af demokratiske foreninger og skytteforeninger oprettet af Venstre for at forsvare demokratiet. Grundlovsværneforeningens Sogneafdeling i Egtved synes på dette tidspunkt at være ophørt. I stedet dannede sognets Venstremænd Egtved Sogns demokratiske Forening.

”Paa et Møde i Søndags i Egtved Forsamlingshus besluttedes det at foranstalte en nærmere Sammenslutning af Demokratiet for Egtved Sogns Vedkommende i Lighed med den Organisation, som i næsten alle Landets Egne enten er fuldført eller paabegyndt. Forsamlingen var enig, i at en saadan Sammenslutning under Venstres Fællesbestyrelses Ledelse var en nødvendig Betingelse for en energisk Kamp mod Provisorieuvæsnet. Stemningen under Mødet viste med stor Tydelighed den dybe Harme, der et til Stede blandt Vælgerne over den uberettigede Tilsidesættelse af deres grundlovhjemlede Borgerrettigheder, som Ministeriet lægger for Dagen i den Provisoriepolitik, det fører, og alle de, der under Mødet havde Ordet aflagde da ogsaa et Vidnesbyrd om den almindelige Offervillighed til at støtte Folkethinget i dets Kamp mod Reaktionen, der til Stede. Forsamlingen var paa en eneste Undtagelse nær enig i, at man som Forholdene nu ere, med rette kunde betragte enhver, der ikke vilde gaa med til Sammenslutningen, for en Modstander af Demokratiets Sag. Undtagelsen dannedes af Sognefogden i Fuglsang, der vel erklærede sig for lige saa god Venstremand som alle de andre, men det forekom ham at være vel haardt at betragte de Folk, der ikke kunde gaa med ind i Organisationen, som Modstandere. Han kunde af den Grund mærkelig nok ikke gaa med, skjønt det selvfølgelig kunde have staaet ham ganske frit at stille sig paa det Punkt, som han selv vilde. De Undskyldninger, de Undskyldninger, de ere altid ved Haanden, men den Lykke, de gjør, er langtfra altid lige stor”. VAF (05.06.1885).

En måned senere var der atter Venstremøde i Egtved Forsamlingshus. Indkalderen var sandsynligvis medstifteren af Egtved Sogns demokratiske Forening, gårdejer Jens Peter Christensen, Vork:

”Venstremænd, unge som gamle, af Egtved Sogn, som er indtraadt eller agter at indtræde i Venstres Vælger- og Folkeforening, indbydes herved til en privat Generalforsamling, som agtes afholdt i Egtved Forsamlingshus Søndag d. 5te Juli, Efterm. Kl. 5. Foreningens Interesse vil komme under Forhandling, og tillige et længe dybtfølt Savn: »Om Landboernes Sammenslutning om deres Økonomi«. En talrig Forsamling forventes. Vork, d. 29de Juni 1885. Bestyrelsen”. VAF (30.06.1885).

Aviserne nævnte desværre ikke navnene på stifterne af Egtved Sogns demokratiske Forening. Landpost Holm, forpagter Frands Laursen, J.P. Christensen, Vork, samt med stor sandsynlighed pastor Brummer var blandt grundlæggerne.

Jens Peter Christensen (f. 1836 i Tolstrup, Herslev Sogn) voksede op i en stor søskendeflok på en gård med tjenestefolk i Tolstrup. Forældrene var Christen Hansen og Ane f. Jørgensdatter. I 1866 blev J.P. Christensen gift med den 10 år yngre Karen Nielsdatter Brems (f. 1846 i Brøndsted). Ægteparret overtog i 1869 en af Egtved Sogn helt gamle gårde, Vorkgård (Vorkvej 87). To tjenestekarle og to tjenestepiger gik i Folketællingen 1880 ægteparret til hånde på den store gård. Familien talte da syv børn. 1. august 1882 mistede børnene deres moder. J.P. Christensen giftede sig først igen i 1893, efter alle hans børn var blevet konfirmeret. Den nye kvinde på gården, Ane Elise (f. 1869 i Ribe Amt), var 32 år yngre end J.P. Christensen. Ane Elise var vist en modig og handlekraftig kvinde. I hvert fald kunne alle landets aviser i juli 1904 berette: ”Hos Gaardejer Jens Peter Kristensen i Vork ved Vejle blev en Tyr i Fredags pludselig ustyrlig inde i Stalden og rev sig løs. Den kastede Røgteren, en gammel Mand ved Navn Niels, omkuld og tilredte ham meget slemt. Konen i Gaarden, der sammen med Røgteren var alene hjemme, kom til, drev med en Greb Tyren bort og fik den Tilskadekomne ud. Blodet løb stærkt af nogle slemme Saar i Hovedet. Lægen fra Egtved blev hentet. Han mener, ikke den gamle Mand kan leve, da han foruden Saarene i Hovedet har faaet 4 Ribben brækket” (Horsens Avis 18.07.1904). Ane Elise fødte sin gamle mand mindst fire børn.

J.P. Christensen var en meget virksom landmand, der gerne deltog på dyrskuer, skrev landbrugsartikler med vundne erfaringer fra sit landbrug med opdræt af tyre, svin og heste. Den sorte hingst, ”Valdemar Atterdag”, lejede han ud til avl. Landbruget gik godt, og i flere år var han blandt de største skatteydere i Egtved Sogn. Han var ikke bange for at kritisere andre landmænd. Da han i 1897 skrev, at en hest tilhørende Niels Hauge, Ildved, havde rasp og galde, måtte han igennem en længere retssag.

Politik fyldte rigtig meget i J.P. Christensens tilværelse. Som talløse demokratitilhængere før ham yndede han under grundlovsfester at holde grundlovsgiveren Frederik den Syvendes eksempel op som et spejl for kongen. Der var ikke mange – hvis over hovedet nogen? – grundlovsfester før 1900, hvor Frederik Folkekær ikke blev hyldet. En anden af J.P. Christensens helte var Chresten Berg.

I foråret 1878 var J.P. Christensen sammen med bl.a. Jørgen Ladegaard, Vork, Augustinus Sørensen, Dons, Petersen fra Ballesgaard m.fl. med til stemme for lukningen af Vejle Amts Venstrevælgerforening (oprettet i 1876 efter møde i Vejle – se: KF 15.02.1876) på en ekstraordinær generalforsamling. Lukningen skyldtes uenighed om kursen. Det var uundgåeligt, at J.P. Christensen blev blandt stifterne og de mest aktive medlemmer af Egtved Sogns demokratiske Forening. Han var ikke bleg for at sige andre Venstremænd i Vejle Amt imod. Det kostede ham flere hånlige kommentarer (se f.eks. KF 14.03.1895 og 08.04.1895). Som et eksempel på hans bramfrie politiske retorik, kan gives følgende citat fra et politisk møde på Mølkjær Kro med Augustinus Sørensen, Dons, og Enevold Sørensen: ”Gaardejer J.P. Christensen, Vork: Enevold Sørensen er proklameret som Kandidat, men det er en Vildmand. I Egtved har 6-7 Mand lavet den hele Historie og valgt sig selv; en af dem, en pæn Gaardmand, solgte derefter sit Mandat til en Skræder. Det er min Mening, at de Folk, som har lavet det hele, er de yderste radikale. Det er Radikalismen, Socialismen, Kapitalismen og Storindustrien. Kapitalen er i Stand til at tilkjøbe sig Socialisterne. Vi kan blot se de store Vinduer i Vejle, som en Landmand kan spejle sig i, naar han kjører forbi, men skulde han komme til at kjøre igjennem et af dem, saa gaar hans Formue i Løbet. Jeg er en Hader af Reformpartiet; det er et forblændet Parti. Vi har ikke til Dato havt en Mand af Betydning, der har talt Landbrugets Sag i Rigsdagen, og hvem skaffede os af med [Konseilspræsident fra 1894-97 Tage] Reedtz-Thott? Jeg kan ikke bruge nogen af de to Kandidater. Dog er Augustinus Sørensen min Mand, men før han lover at gaa ind i Agrarpartiet, faar han ikke min Stemme” (KF 29.03.1898).

Den 27. marts 1906 holdt J.P. Christensen løsøreauktion i anledning af, at han havde solgt Vorkgård til Rasmus Frandsen Rasmussen. Han og Ane Elise flyttede dernæst til Saxogade 111, 1. sal, i København. Syv år senere flyttede de til Søndergade 31 på Vesterbro i hovedstaden. Den 7. april 1918 gjorde bronkitis det af med J.P. Christensen. Han blev begravet på Vestre Kirkegård.

Sophus Scheel Brummer blev født i 1820 i Sønderhå Sogn som søn af sognepræst Nicolai Brummer og hustru Sophie Cathrine f. Hansen. Efter endt uddannelse blev han personel kapellan hos sin fader. Dernæst var han konstitueret kateket i Hjørring og fra 1864-75 præst for Marie Magdalene og Kod på Djursland. I 1875 blev han udpeget til sognepræst i Egtved, Efter ankomsten blev Sophus Brummer og hans tredje hustru, Ane Kathrine Caroline f. Larsen (1837-1912) – kaldet Caroline – hurtigt sognebørnenes hyrder i åndelige, religiøse og politiske anliggender. Pastor Brummer havde to børn fra sine tidligere ægteskaber: Aage Gumme Nicolai Brummer (1861-1909) og Simonia Kristine Caroline Brummer (1867-1920), og med Caroline fik han sønnen Ole Larsen Brummer (1870-1921). Caroline Brummer tog Aage og Simonia til sig, som var det hendes egne. De blev undervist af hende og en huslærer, nemlig den unge lærling fra Askov Højskole, Niels Jensen Tang (f. i Viborg Amt). Det var i forældrenes ånd, at Aage som voksen blev stifter af Haandværkerskolen i Vinding og formand for Vinding Sogneråd, Simonia blev gift med en højskoleforstander, mens Ole først blev lærer på Djurslands Højskole og dernæst forstander på storebroderens håndværkerskole i Vinding.

Caroline Brummer havde som ung været i tjeneste hos ægteparret Grundtvig. Pladsen blev siden overtaget af hendes søster. Caroline Brummer blev mærket for livet af opholdet hos Grundtvig. ”Hun bevarede Ordet, som hun fik fra ham, i et godt Hjærte og levede i det til hun døde. Hun hørte til det ældste Kuld af Grundtvigs Venner og havde deres Mærke: De byggede paa Klippen og levede midt i Folket – virksomt og deltagende. Derfor havde de flittige Hænder og varme Hjærter og delte troligt ud af Aandens rige Gaver. Det kendtes paa hende. […] Det grundtvigske Kirke- og Skoleliv laa hende mest paa Sinde, hun var dernæst stærkt historisk interesseret, fulgte godt med i Politik og var igennem alle Aarene en frisindet Natur i alle Forhold. […] Kom man til Egtved Præstegaard og traf Præsten i hans eget Værelse, blev man kun et Øjeblik der. Han førte straks den fremmede ned i Dagligstuen, hvor Fruen hurtig blev Midtpunktet og førte Samtalen” (VAF 18.03.1912). Caroline Brummer spadserede sognet tyndt på sygebesøg, og om vinteren holdt hun håndarbejdsskole for piger i præstegården samt sang- og oplæsningsaftener for karle og piger. Præstegårdshaven stillede ægteparret til rådighed for gymnastiske øvelser. Grundtvigs enke gæstede flere gange Egtved Præstegård, for pastor Brummer var ligesom sin tredje hustru grundtvigianer. Han var derfor medunderskriver af Askovadresserne i 1881 om større frihed i folkekirken. Politik optog ham i høj grad. I hans hjerte brændte en uslukkelig ild for Venstres sag. Tre eksempler herpå kan kort præsenteres:

På et velbesøgt politisk møde på Mølkjær Kro med folketingsmand Chresten Berg deltog pastor Brummer i debatten og udbragte et leve for Berg. Morgenbladet (03.10.1876).

Ved Landstingsvalget i oktober 1880 blev pastor Brummer valgt til valgmand for Egtved. På et valgmandsmøde i Arbejderforeningen Sal i Kolding 12. oktober blev pastor Brummer valgt til ordstyrer. Han lagde ud med at udtale: ”[…] at Venstre ved dette Valg maatte se bort fra Radikal og Moderat og kun lade sig det være magtpaaliggende at faa en Venstremand valgt, saavidt muligt. Partiet vinder i Styrke ved Sammenhold, og skjøndt Venstre ved dette Valg ikke kan gjøre sig Haab om at faa sin Kandidat valgt, bør det dog enes om at opstille en Venstremand og hverken stemme paa Greven eller Løjtnant Eckardt [den i Vejle Amts historie meget betydningsfulde Johan Christian Frederik Eckardt (1823-99)]” (Horsens Folkeblad 13.10.1880).

”Sogneraadsvalget i Egtved fandt Sted i Gaar under stor Deltagelse fra Befolkningens Side. Det var den almindelige Vælgerklasse, som skulde vælge, og efter en forudgaaende meget livlig Agitation valgtes Gaardejer P. Christensen, Vollund med 164 Stemmer, Gaardejer Anton Christensen, Hjelmdrup, Teglværksejer Christen Nissen, Bølling, og Hans Nielsen, Ballesgaard, med hver lidt over 100 Stemmer. Uagtet Pastor Brummer var saa betænksom at indlede dette upolitiske Valg med et politisk Foredrag, der var skikket til at sætte Lidenskaberne i Bevægelse, gjorde Partihensyn sig dog ikke stærkt gjældende under Valghandlingen. Ingen af de Valgte ere udprægede Partimænd og de modtog Stemmer saavel fra Højre som fra Venstre”. Fredericia Dagblad (28.11.1882).

Sophus Scheel Brummer sad bl.a. også i bestyrelsen for Egtved Foredragsforening og var en meget aktiv taler i og udenfor sognegrænsen. Han nåede at fejre 50 års præstejubilæum d. 31. august 1896, inden han to måneder senere for til himmels. Over 1.200 borgere fra nær og fjern – inkl. Egtved Sogns demokratiske Forening, Egtved Forsvarsbrødreforening, Egtved Skyttekreds, Ammitsbøls Skyttekreds m.fl. – tog del i begravelsen. Der var langt fra plads i Egtved Kirke til alle deltagerne. Skønt Caroline Brummer flyttede fra sognet efter mandens død, så fulgte en talløs skare af mænd og kvinder en kold martsdag i 1912 hendes kiste fra sognegrænsen til Egtved Kirke. Mindet om ægteparret Brummer levede længe i sognet efter deres himmelfart.

Muligvis var det familien Brummer, som sørgede for, at Frands Laursen kom til Egtved? Han var født i 1853 i Marie Magdalene Sogn som søn af gårdejer Laurs Christensen og hustru. Fem år efter familien Brummer flyttede til Egtved, fulgte Frands Laursen efter sin gamle pastor. Han blev forpagter af gården Godthåb (opført 1852, Egtvedvej 2), som ifølge Houbak (1979) siden 1883 havde været ejet af pastor Brummer. Frands Laursen stod på ingen måde tilbage for pastor Brummer når det gjaldt udviklingen af Egtved Sogn og dets ånds-, forenings- og forlystelsesliv.

Egtved Sogn havde ved Frands Laursens ankomst i 1880 kun ganske få foreninger. Kolding og Omegns Landboforening holdt den 27. marts 1878 et møde i Egtved (Aarhus Amtstidende 25.03.1878). Det er ikke undersøgt, om Egtved dengang hørte ind under denne forening, eller om den allerede havde sin egen. Frands Laursen blev senest i 1886 kasserer for Egtved Landboforening. I et landbrugssogn som Egtved kunne det naturligvis ikke undgås at en forening, der havde som mål at fremme landbruget via fællesindkøb, foredrag m.v., fik stor betydning. Sammen med formanden T. Secher var Frands Laursen i en årrække foreningens primus motor.

Forpagter Laursen valgte også at indtræde i Egtved Skyttekreds’ bestyrelse. På bestyrelsens vegne indkaldte han til generalforsamlinger m.v. Sammen med gårdejer Th. Jung, Egtvedgaard, var Frands Laursen drivkraften i andelstankens udbredelse i sognet og anlæggelsen af Egtved Mejeri (grundlagt 1888). På et møde 30. december 1887 på højskolehjemmet i Kolding blev Frands Laursen udpeget til at sidde i det forberedende udvalg til anlæggelse af Andels-Svineslagteriet i Kolding. Det åbnede samme år som mejeriet i Egtved.

Sammen med bl.a. pastor Brummer udøvede Frands Laursen godgørende virksomhed. Skomager Jakob Nielsen takkede de to samt Anders Nissen, Svanbjerg, for at have indsamlet penge til ham og for pleje på præstegården under hans sygdom (KF 29.03.1887).

Ligesom pastor Brummer var Frands Laursen glødende Venstre-tilhænger. Det ville føre for vidt her at redegøre for hele hans lange virke for Venstre. Han var sandsynligvis Egtved Sogns demokratiske Forenings første formand. I hvert fald var han formand i 1886. Ved valgmandsvalget i Egtved Sogn i september 1886. Fik Frands Laursen 104 ud af 110 stemmer (kun fire gik til en Højre-tilhænger). ”Valghandlingen sluttede med et af Pastor Brummer udbragt Leve for Valgbestyrelsen”. To år senere blev han igen valgt til valgmand – denne gang uden at der blev afgivet en eneste stemme på Højre (Viborg Stifts Folkeblad 12.09.1886 & KF 10.09.1888 og 14.09.1888).

Frands Laursen var bestemt ikke bleg for at ytre sin mening til store møder i og udenfor sognet. På et politisk møde i sep. 1889 med Chresten Berg på et fuldstændig proppet Vejle Rådhus tog Frands Laursens ordet: ”Ogsaa fra Koldingkredsen bør der i Dag lyde en Røst. Las os staa faste, udholdende og trofaste om den Politik, der har været Venstres Politik helt igjennem. Lad os til Valgene sige til enhver Kandidat: Rend ikke efter Forlig, I kunde dog kun faa et saadant, som giver vore Rettigheder bort. Og en oprigtig Tak til Berg for hans Stilling; lad alle os, der ere enige med Berg, give ham et kraftigt Leve (9 Hurraer fra alle i Forsamlingen med Undtagelse af de i Udkanten staaende Højremænd)” (KF 23.09.1889).

Fire måneder inden mødet på Vejle Rådhus var Frands Laursen blevet gift med den 14 år yngre Ane Johanne Hansen i Egtved Kirke. I november 1889 blev de forældre og købte Ane Johannes forældres gård på Rugsted Mark i nabosognet Ødsted for 8.000 kr. samt aftægt til forældrene. Svigerfaderen Hans Hansen døde måneden efter. Den følgende april satte Frands Laursen ”4 Køer, 2 Kvier, 1 god Arbejdsfjedervogn, 1 Arbejdsvogn, 1 Plov, 3 Harver, Rensemaskine, Seletøjer, Borde, Stole, Kjøkkentøj m.m.” (KF 14.04.1890) på auktion i anledning af, at ægteparret nu flyttede sammen med enken på Rugsted Mark. På otte år bragte Ane Johanne yderligere fem børn til verden. Frands Laursen vedblev med at have tætte forbindelser til Egtved Sogn og virke for udviklingen og Venstre. Den for sognet og nabosognene så betydningsfulde Kolding-Egtved Bane var han også stor fortaler for, og han sad i mange år i banens bestyrelse som Statens repræsentant.

På et valgmøde i Koldingkredsen på Hotel Fremad i Kolding gav Frands Laursen og Jørgen Ladegaard, Vork, deres opbakning til lærer Mouritsen, efter denne havde holdt en ikke mindre end to timer lang tale (VAF 02.04.1895). 2. pinsedag 1897 til en grundlovsfest i Vork var han uenig med sin gamle kollega fra Egtved Sogns demokratiske Forening, J.P. Christensen: ”Frands Laursen, Rugsted, fandt i Modsætning til J. P. Christensen, at Venstrereformpartiet havde gjort et Arbejde, som var al Ære værd; at der ikke var kommen mere ud af det, var Landsthingets Skyld” (KF 11.06.1897). En ting der ikke kunne skille J.P. Christensen og Frands Laursen var deres store beundring for Frederik Folkekær.

Kolding-kredsens Venstremand, Enevold Frederik Adolf Sørensen (f. 1850 i Karrebæksminde- d. 1920 i København), fik en trofast støtte i Frands Laursen. Enevold Sørensen var i 1872 blevet redaktør af Kolding Folkeblad. Han blev i 1882 valgt ind i Kolding Byråd, og i 1887 i Folketinget. Han røg ud af Folketinget i 1892, men kom ind igen i 1898. 1901-05 var han Indenrigsminister i landets første Venstre-regering og i 1905-09 Kultusminister. Frands Laursen deltog ved rigtig mange af Enevold Sørensens møder i valgkredsen. På et vælgermøde i Egtved i august 1902 med deltagelse af Enevold Sørensen kunne de 300 fremmødte forståeligt nok dårligt tøjle deres begejstring over endelig at have fået en Venstre-regering. ”Frands Laursen, Rugsted, mindede om den store Valgsejr i Fjor, der gav det sidste Stød til Systemskiftet den 23. Juli. Taleren manede til kraftig Deltagelse i Valgmandsvalgene og sluttede med et kraftigt Leve for Ministeriet Deuntzer” (KF 25.08.1902).

Venstres overtagelse af regeringsmagten havde på ingen måde forenet landet. Socialdemokratiet, Det radikale Venstre (stiftet i 1905), højres utilfredshed, husmændenes modstridende interesser med gårdmændene, religiøse bevægelse og afholdsbevægelsen fremmarch m.v. betød at befolkningen var dybt splittet. Det kom bl.a. til udtryk på et vælgermøder i 1905 i Egtved:

”Sørensen vakler. Som telegrafisk meddelt, led Kultusminister Enev. Sørensen et stort Nederlag paa sit Vælgermøde Kolding i Lørdags. Venstre har hidtil altid kunnet beherske saadanne Møder i Bergs gamle By. Men i Lørdags besatte Socialdemokratiet Dirigentposten og fik sin Resolution vedtaget med Glans. I Søndags var der Møde i Egtved. Hvilken umaadelig Interesse, der for Tiden er oppe for Politik, viste sig derved, at 600 Mennesker, næsten udelukkende Landarbejdere, Hus- og Gaardmænd, stod tætstuvede i Forsamlingshuset, uden at tyndes det mindste under den halvsjette Time lange Debat! Minister Sørensen talte under isnende Kulde. Han fik Støtte af Anders Nielsen, der imidlertid var vag og vigende i Militærspørgsmaalet. En Række stedlige Talere angreb Regeringen skarpt, og Folkelhingsmand Borgbjerg, der ligeledes angreb Regeringen og opfordrede Landarbejdere og Husmænd til at blive Socialdemokrater, vandt Tilslutning fra mindst Halvdelen af Forsamlingen. Ogsaa vor Partifælle Redaktør Andreasen, Kolding, talte under levende Bifald. Mødet var ualmindelig livligt. Til sidst forlangte Forsamlingens Flertal, at Borgbjerg skulde have Ret til en Slutningsreplik – og derpaa forlangte Forsamlingen Afslutning. Saaledes fik Enev. Sørensens og Anders Nielsens Møde en socialdemokratisk Udgang! Efter Mødet kom to Gaardmænd hen til vort Partis Ordførere. – Jeg er, sagde den ene, – Sognets største Gaardmand. Men alligevel føler jeg, at der nu forberedes et nyt skammeligt Forlig ligesom i 1894 [d.v.s. enden på de provisoriske finanslove tilgengæld for at Højre efter manges mening fik nogle utilgivelige indrømmelser]. Men jeg kender Befolkningens Stemning, og vær forvisset om, at der ogsaa forberedes et nyt l895. Forligsmændene vil falde, og Faldet vil komme hurtigere end de aner”. Socialdemokraten (23.05.1905). Frands Laursen var formentlig en aktiv deltagere i dette møde, ligesom han var det i det næste møde i Egtved med deltagelse af kandidater fra Venstre, Socialdemokratiet og Det radikale Venstre (Aarhus Amtstidende 14.05.1906).

Omkring 1906 flyttede Frands Laursen familien inkl. svigermoderen til Akselhus på Egtved Mark (i dag Æblehaven 1B) for at drive husmandsbrug. I det splittede Egtved tog Frands Laursen husmændenes parti. Egtved Sogns Husmandsforening var blevet stiftet 15. maj 1905. Fra 1908-09 var Frands Laursen foreningens formand. Flere gange forsøgte han og husmandsforeningen forgæves at få ham og Thule Jørgensen valgt ind i Egtved Sogneråd. Venstre var stadig hans parti, og han blev derfor stiller for Kolding-kredsens folketingsmand Niels Johan Laursen (f. 1855 i Tønning-d. 1930).

Det skal også nævnes, at Frands Laursen var medlem af Egtved Menighedsråd, sad i bestyrelsen fra dec. 1907 for Egtved Forsamlingshus, fra jan. 1911 i Egtved-Bølling Afholdsforenings bestyrelse, Vejle Amts Udstykningsforenings bestyrelse, Egtved Brugsforening, skrev læserbreve om høsten på Egtved-kanten (se f.eks. KF 29.09.1909), sad i udvalget for en ny tilbygning til Egtved Skole m.v. Den 1. juni 1935 tog en talrig forsamling afsked med Frands Laursen i Egtved Kirke. I en nekrolog i VAF (29.05.1935) blev han betegnet som ”en Hædersmand, aaben og redelig af Sind, en Mand, man kunde stole paa. I en sjælden Grad har han gennem Aarene fulgt med i tidens politiske, folkelige og religiøse Spørgsmaal [...]”. Selvom hans store virke i folkets sag tog meget af hans tid, så sørgede han og hustruen for at deres børn fik en god opdragelse. En af sønnerne, Jens Laursen, blev f.eks. mejerist i Ølgod som voksen.

Egtved Sogns demokratiske Forenings senere formand, Mads Ditlefsen, der mange gange lagde skov til foreningens populære grundlovsfester, kan også have været blandt grundlæggerne. Han blev født på Bølling Mark 22. juli 1856 som søn af gårdmand og hjulmand Ditleff Mortensen (f. 1823 i Vinding - d. 1900) og hustru Maren f. Madsen (død 1874). Tre af Mads Ditlefsens søskende døde som små og moderen fulgte dem ind i evigheden i 1874. Faderen Ditleff Mortensen var en af de første aktionærer i Kolding Folkeblad. I sommeren 1889 blev han gennemtæsket af en boelsmand, som siden blev idømt en måneds fængsel.

Mads Ditlefsen blev gift i 1887 med Else f. Kristensen (f. 1857 i Darum, Ribe Amt). Ægteparret købte Svanbjerggård ved Fuglsang Skov, hvor de boede sammen med plejedatteren Karoline Lindorff (f. 1887 i Bredsten Sogn) og deres tjenestefolk. Mads Ditlefsen var gennem mange år en af Egtved Sogns absolut mest magtfulde mænd. Senest i 1891 blev han valgt som formand for Egtved Sogns demokratiske Forening. Denne forenings medlemmer kunne glæde sig over, at han i 1895 blev valgt ind i Egtved Sogneråd. Her sad han helt frem til 1921. I perioden 1898-1910 var han formand for sognerådet – og desuden igennem flere år kasserer for samme. Blandt hans øvrige tillidshverv kan nævnes: tiendekommissær, stiller for Enevold Sørensen, direktør for Egtved Spare- og Laanekasse, samt bestyrelsesmedlem og medgrundlægger af Egtved Brugsforening (stiftet 1893 som afløser for en ”vareuddelerforening”). Mon ikke hans fritidsbeskæftigelse som vært ved store folkefester var med til at øge hans popularitet? Den 22. juli 1905 blev følgende notits indrykket i Kolding Folkeblad: ”Hr. Sogneraadsformand M. Ditlevsen, Svanbjerggaard i Egtved, lykønskes i Anledning af hans Fødselsdag den 22. Juli med et 3 Gange dansk Hurra, saa hele Egtved Skov skal ryste”.

Ægteparret Ditlefsen var begge meget politisk engagerede – han som Venstremand og hun som medstifter og bestyrelsesmedlem af Egtved Kvindevalgretsforening. Den 1. oktober 1911 solgte de Svanbjerggård til ungkarl Niels Vinkel (f. 1880 i Amhede) for 28.000 kr. Der hørte da 30 tdr. land ager og fem tdr. land skov til ejendommen. Mads Ditlefsen blev rentier i Egtved. Han blev begravet på Egtved Kirkegård d. 12. februar 1934. Ca. 300 tog afsked med ham i kirken. Svanbjerggård, Baskærvej 7 (tidl. Egtvedvej 14), blev nyopført ca. 1981.

Egtved Sogns demokratiske Foreningens fane er bevaret men desværre ikke dens forhandlingsprotokoller. Derfor er samtidens aviser vores bedste kilder til foreningens virke. Det er ikke lykkedes at finde ud af, præcis hvornår foreningen ophørte. Sidste gang, den er fundet nævnt, var i forbindelse med en grundlovsfest i 1898. På et tidspunkt herefter blev den afløst af Egtved Venstrevælgerforening. Den demokratiske forenings grundlovsfester i Fuglsang Skov og Vork er beskrevet i andre kapitler. I det følgende skal nogle af foreningens øvrige arrangementer m.v. præsenteres.

”Egtved demokratiske Forening ved Kolding bevidner ved Hr. J.P. Christensen i Vork Folketingets Formand sin Højagtelse og Tillid”. Morgenbladet (23.01.1886). Adskillige demokratiske foreninger sendte støtteerklæringer til Chresten Berg, som Højesteret den 11. januar havde idømt seks måneders fængsel på sædvanlig fangekost, fordi en politimester i sommeren 1885 med magt var blevet fjernet fra et politisk møde, fordi Berg ikke ville tale så længe politimesteren opholdt sig på talertribunen. Fængslingen var i strid med grundloven.

”Demokratisk Forening for Egtved Sogn holdt i Følge Kold. Flbl. Søndag et talrigt besøgt Møde, ved hvilket Bankdirektør Busse holdt et Foredrag om den nuværende politiske Situation, hvorefter der udspandt sig et livligt Ordskifte”. VAF (26.01.1886). Bankdirektør Busse var en af de ledende Venstremænd i Kolding Købstad og tilknyttet Kolding Demokratiske Forening.

20.03.1886 J.P. Christensen repræsenterede Egtved Sogns demokratiske Forening på et møde i Vejle for Vejle Amts demokratiske foreninger. De ca. 200 fremmødte repræsenterede næsten alle amtets sogne. Holstebro Dagblad (22.03.1886).

”Egtved Sogns demokratiske Forening afholder Generalforsamling Søndag d. 4. April, Efterm. Kl. 4, i Foredragshuset i Egtved. Forhandlingsgjenstandene ere: 1. Valg af ny Bestyrelsesmedlemmer; 2. Om Afslutningen med Pengeindsamlingen til Sølvbryllupsgaven til Folkethingsformand Berg og Hustru m.m. Vork, d. 30. Marts 1886. Bestyrelsen”. KF (02.04.1886).

”Egtved Sogns demokratiske Forening holder Fest Lørdag d. 22. Maj Kl. 5½ i Egtved Forsamlingshus i Anledning af Folkethingets Formand, Hr. Berg og Hustrus Sølvbryllupsdag. Madkurve medbringes. Medlemmer med Husstand indbydes. Bestyrelsen”. VAF (20.05.1886). Et hav af demokratiske foreninger i hele landet fejrede sølvbrylluppet. ”Festlighederne paa Landet ere i Reglen ordnede saaledes, at Deltagerne medbringe Madkurve, saa at der, efter at der er holdt et Foredrag, dækkes Fællesbord. Fra Kolding afrejser en større Deputation til Kjøbenhavn, til hvilken ogsaa Medlemmer fra Omegnen slutte sig”. Holstebro Dagblad (20.05.1886) og Morgenbladet (23.05.1886).

”Egtved Sogns demokratiske Forening holder Møde Søndag d. 18. Juli, Efterm. Kl. 5, i Egtved Forsamlingshus, hvortil Medlemmer med Husstand indbydes. Højskoleforstander Maltesen, Vrigsted, taler. Adgangskort forevises. Ny Medlemmer optages. Bestyrelsen”. KF 14.07.1886. Det var ikke en givet sag dengang, at hustruer blev inviteret med til møder, når der ikke var bal på programmet. Det er meget tvivlsomt, om kvinder kunne vælges ind i foreningens bestyrelse, men de fik lov til at deltage i flere af møderne og de sociale begivenheder.

”Bestyrelsen for Demokratisk Forening i Egtved Sogn anmoder ærede Meningsfæller, der agter at lade deres Kjøretøjer afgaa til Mødet i Kolding d. 1. August, at mødes i Bølling pr. Kl. 12 Middag for i en samlet Række at fortsætte til Kolding”. KF (29.07.1886). KF (02.08.1886) kaldte i al ubeskedenhed det politiske møde med Chresten Berg i Kolding for fuldbyrdelsen af St. St. Blichers drøm om et folkemøde med deltagelse af ”Fynbo og Jyde og Sjællandsfar”, og skildrede det som om det var det var det største folkemøde i Danmarkshistorien. Det var da også virkelig et kæmpe møde med deltagelse af bl.a. 40-50 reportere fra hele landet.

”Søndag Eftermiddag holdt i Følge Kold. Flkbl. Egtved Sogns demokratiske Forening Møde med Indvielse af sin ny Fane. Foreningens Formand, Forpagter Fr. Laursen bød Velkommen. Derefter sloges det første Søm i af Sagfører Hansen for Fædrelandet, det andet af Bankdirektør Busse for Friheden og det tredje af Fr. Laursen for Foreningen. Derefter holdtes Taler af Sagfører Hansen, Bankdirektør Busse og Pastor Brummer. Man samledes nu om Madkurvene, og derpaa holdtes en lang Række Taler ved Punsjen”. KF (06.12.1886). Sagfører og formand for Kolding Demokratiske Forening, J.L. Hansen, var ligesom bankdirektør Busse en ledende Venstremand i Kolding Købstad.

”Egtved Sogns demokratiske Forening indbyder sine Medlemmer og alle, der ere Modstandere af Ministeriet Estrup, til et Møde i Egtved Forsamlingshus Søndag d. 23. Jan., Efterm. Kl. 4, i Anledning af Folkethingsvalget. Særlig anmodes Hr. Bergs Stillere i Sognet at møde. Bestyrelsen”. KF (20.01.1887).

”Egtved Sogns demokratiske Forening holder Møde Søndag d. 13. Februar, Eftermiddag Kl. 4, i Egtved Forsamlingshus. Journalist Sievle fra Norge taler om den norske Forfatningskamp. Bestyrelsesmedlemmerne bedes at møde ½ Time før. Paa Bestyrelsens Vegne: Frands Laursen”. KF (10.02.1887). Sievle havde d. 6. og 11. febr. holdt foredrag for henholdsvis Kolding Demokratiske Forening samt den demokratiske forening i Dons. Han fortsatte sin Danmarks-turné med bl.a. besøg hos Demokratisk Forening for Starup-Nebel (KF 09.02-25.02.1887).

”Egtved Sogns demokratiske Forening. Bestyrelsesmøde Søndag d. 6. Marts, Eftermiddag Kl. 3, hos Postbud Holm i Egtved. Frands Laursen”. KF (04.03.1887).

”Egtved Sogns demokratiske Forening indbyder sine Medlemmer til et Møde i Egtved Forsamlingshus Søndag d. 11. Novbr., Efterm. Kl. 4. Bl.a. Beretning af Augustinus Sørensen om Delegeretmødet i Kjøbenhavn. Om Aftenen er paatænkt en lille Festlighed, i hvilken Anledning Madkurve bedes medbragt. Styrelsen”. KF (02.11.1888).

”(Indsendt.) Efter Indbydelse af Egtved Sogns demokratiske Forening afholdtes i Egtved sidste Søndag et talrig besøgt Prøvevalgmøde for at udse 4 Mand som Venstres Repræsentanter til det forestaaende Sogneraadsvalg. Valgte bleve: Niels Jørgensen, Vollund, Hans Peter Hansen, Egtved Skov, Kristen Pedersen, Vork, og Knud Jensen, Fuglsang. Alle fire ere faste Venstremænd og Mænd, som ere værdige til at repræsentere den almindelige Vælgerklasse, hvorfor enhver frisindet Vælger anmodes om at møde paa Valgdagen og give de fire Mænd sin Stemme. Valget er Torsdag, den 29. November, begynder Kl. 10 Formiddag og foregaar hos Postbud Holm ved Kirken. L.”. KF (22.11.1888).

”Egtved Sogns demokratiske Forening holder Generalforsamling i Egtved Forsamlingshus Søndag d. 19. Maj, Efterm. Kl. 5, hvortil Medlemmerne indbydes. Efter endt Generalforsamling afholdes Prøvevalg i Anledning af et Udfyldningsvalg til Sogneraadet. Bestyrelsen”. KF (16.05.1889).

”Høstfest. Medlemmerne af Egtved Sogns demokratiske Forening indbydes til en festlig Sammenkomst i Egtved Forsamlingshus Søndag d. 29. Septbr. Eftermiddag Kl. 4. Først Sang og Taler, derefter Fællesspisning ved Madkurve og til Slut Dans. Ikke-Medlemmer betale 25 Øre ved Indgangen. Bestyrelsen”. KF (23.09-27.09.1889).

”Egtved Sogns demokratiske Forening. I Anledning af Folkethingsvalget indbydes Venstrevælgerne i Egtved Sogn til et Møde i Egtved Forsamlingshus Søndag d. 12. Januar Eftermiddag Kl. 4. Bestyrelsen”. KF (07.01.1890).

”Egtved Sogns demokratiske Forening afholder sin aarlige Generalforsamling i Egtved Forsamlingshus 2. Paaskedag Efterm. Kl. 5. Efter endt Generalforsamling er paatænkt et lille Fællesmaaltid ved Medbragt Madkurv, hvortil Mænd og Kvinder indbydes. Bestyrelsen”. KF (02.04.1890).

”Folkefest i Brakker Skov Søndag d. 20. Juli Eftm. Kl. 4 i Gaardejer Jensens Skov. Højskolelærer Johansen, Ollerup, Kandidat Begtrup, Askov, og Folkethingsmand Geltzer har lovet at tale. Madkurve medbringes. Der er sørget for god Beværtning til moderat Pris. Musik af Brødrene Skov. Dans i Teltet »Ferup«. Bestyrelsen for Alminde, Egtved, Starup, Nebel demokratiske Foreninger”. VAF (17.07.1890).

”Møde i Egtved Forsamlingshus Søndag d. 25. Januar Eftermiddag Kl. 4 om Øl- og Sukkertolden m.m. Lærer Mouritsen fra Mørrup og mulig Peter Henneberg vil komme til Stede. Sidstnævnte vil tillige give Oplysning om Vistofts Brandkasse. Adgang for alle. Bestyrelsen for Egtved Sogns demokratiske Forening”. KF (21.01.1891). De Wistoftske Brandkasser for landbefolkningen var opkaldt efter assurandør og politiker J.N.C. Wistoft (1831-1910).

Efter nedlæggelsen af Egtved Sogns demokratiske Forening blev Egtved Sogns Venstrevælgerforening oprettet. Den løb ind i en medlemsmæssig krise i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor uenighederne internt ikke automatisk forduftede efter de mest utilfredse gik over til at stemme på Det radikale Venstre og Socialdemokratiet. I stationsforstander Nissens formandstid øgedes medlemsantallet betydeligt fra 74 medlemmer i marts 1911 til 205 medlemmer i april 1917 – hvilket tal dog ikke var specielt imponerende i betragtning af, at sognet få årtier forinden var blevet regnet for et af amtets mest Venstre-stemte sogne (se bl.a.: KSD 18.05.1910 & KF 30.03.1911, 01.05.1917). I Egtved Sogn bd. 2 er kort skildret Egtved Venstrevælgerforenings historie fra 1909 og frem. Ligesom forgængeren, Egtved Sogns Demokratiske Forening, arrangerede venstrevælgerforeningen mange politiske foredrag, vælgermøder og sociale arrangementer. Nogle få eksempler herpå kan nævnes:

”Paa Venstres gamle Festplads i Fuglsang Skov afholdes Grundlovsfest d. 5. Juni, Eftermiddag Kl. 4. Som Talere kommer Folketingsmand N. Joh. Laursen og Redaktør L. Thastum til Stede. Madkurve medbringes. Kaffe og Øl kan faas. I Tilfælde af daarligt Vejr afholdes Festen paa Egtved Højskolehjem. Adgang til Festpladsen: 20 Øre. Alle indbydes venligst. Egtved Venstrevælgerforening”. KF (02.06.1910).

”Grundlovsfest afholdes i Fuglsang Skov den 5. Juni, Kl. 4 Eftermiddag. Talere: Hr. Folketingsmand, Pastor Laursen, og Hr. Overlærer Bro, Kolding, (for Fædrelandet). Koncert af Egtved Musikforening. Adgang til Festpladsen 25 Øre. Børn under 7 Aar fri Adgang. Egtved Venstrevælgerforening. NB. i Tilfælde af daarligt Vejr i Forsamlingshuset. Kaffe og Øl kan faas paa Festpladsen”. KF (31.05.1911). ”Egtved Musikforening lader 2. Pinsedags Aften, efter Grundlovsfesten i Fuglsang Skov, afholde Bal, hvortil Højskoleforeningens Medlemmer indbydes. Medlemskort forevises”. KF (01.06.1911). Egtved Musikforenings historie er ikke undersøgt. Den er første gang fundet nævnt i KF (21.06.1910), hvor den arrangerede et bal for Egtved Højskolehjems medlemmer. Den eksisterede i.h.f. nogle år sideløbende med Egtved Sangforening, så der var tale om to forskellige foreninger.

”Stor, politisk Sommerfest i Egtved afholdes i Kirkedalen Mandag d. 26. Juli, Kl. 4 Efterm. Talerne: Folketingsmændene Klavs Berntsen og N. Joh. Laursen. Adgangstegn til Festpladsen faas ved Indgangen (ved Billund-Grindsted Landevej) a 35 Øre. Efter Talerne Fællesspisning a 1 Kr. 75 Øre pr. Kuvert. Billetter til Fællesspisningen maa bestilles senest Fredag Aften hos Værten, M. Mathiesen, Egtved Kro. Egtved, Starup-Nebel og Ødsted Venstrevælgerforeninger. Bække og Veerst demokratiske Foreninger”. KF (23.07.1915). Venstre-festen tiltrak godt 600 deltagere. Stationsforstander Nissen bød velkommen, hvorefter man sang en sang. Dernæst holdt Klavs Berntsen et længere foredrag, hvor han bl.a. talte om krigen, og gav ”nogle Hip til socialdemokraterne og de radikale, fordi de havde troet, at vi var kommen saa vidt i kulturel Udvikling, at en Krig mellem de civiliserede Nationer maatte anses som en Umulighed”. Efter sangen »Det haver saa nyligen regnet« (der kom en byge) talte pastor Laursen fra Aarhus, ”men hans Tale var slet”. Flere venstremænd tog ikke del i leveråbet for Laursen. Kolding Social-Demokrat (27.07.1915).

”Ved Grundlovsfesten i Egtved i Aar taler Fru Marie Lassen”. KF (19.01.1918). Af ikke undersøgte årsager endte det med at Alexandra Karen Marie Lassen (1864-1921) i stedet talte ved en stor grundlovsfest i Assens (se bl.a. Ringsted Folketidende 07.06.1918). Hun var opvokset i et venstrehjem. Hun overtog i 1908 avisen Aalborg Amtstidende efter sin afdøde mand. I sine sidste leveår gik hun aktivt ind i politik og rejste i denne anledning rundt og gav foredrag, hvad hun ellers tidligere havde erklæret, at hun ikke brød sig om: “Jeg holder mest af, at mit Liv leves, saadan at jeg passer mit Blad, mit Hjem og mine Børn”. Ved det første folketingsvalg med kvindelig deltagelse i 1918 opstillede hun som den radikale politiker Peter Rochegune Munchs (1870-1948) modkandidat for Venstre i Rudkøbingkredsen, men blev ikke valgt. Ved valgene i 1920 stillede hun op i Aalborgkredsene og kom nu i Landstinget.

”Politisk Sommermøde. I Kirkedalen ved Egtved afholdes Søndag d. 28. Juli, Kl. 4 Eftermiddag, stort politisk Møde. Talerne: Fru Marie Lassen. Kredsens Folketingsmand N. Joh. Laursen. Og desuden ventes, at Direktør Jensen-Sønderup kommer som Taler. Da der ikke bliver Fællesspisning, bedes Madkurve medbragt. Øl og Sodavand kan faas paa Pladsen. Kl. 7 fælles Kaffebord i Forsamlingshuset, hvor Højskolesangbogen afbenyttes. Adgang til Pladsen 50 Øre. I Tilfælde af ugunstigt Vejr holdes Mødet i Forsamlingshuset. Egtved Venstrevælgerforening”. KF (26.07.1918). Avisen bragte d. 29. juli et meget langt referat på forsiden. Ca. 600 deltog i mødet i Kirkedalen. Venstreforeningens formand, stationsforstander Nissen, Egtved, var forhindret i at deltage ved begyndelsen, derfor åbnede N. Joh. Laursen mødet. Han talte bl.a. om Danmarks manglende deltagelse i 1. Verdenskrig og det danske profitmageri på krigen. Jensen-Sønderup kom ikke. Stationsforstander Nissen og Marie Lassen talte også. Hun talte bl.a. om den store forskel på rig og fattig herhjemme. Der blev sunget sange og spist fra medbragte madkurve eller i hjemmene. Derefter fortsatte mødet i det propfyldte forsamlingshus. Her talte bl.a. flere lokale inkl. Frands Laursen, Egtved, og Christensen, St. Roed, samt folk fra Kolding, nemlig redaktør Chr. Nielsen og brygger Møller Nielsen.

03.07.1921 ”Vi minder om det politiske Møde i Kirkedalen i Egtved førstk. Søndag Efterm. Talerne bliver Folketingsmand, Pastor N. Joh. Laursen og Landstingsmand, Landbrugsskoleforstander Hauch”. KF (29.06.1921). KF (04.07.1921) Flere spalter langt referat fra Venstremødet i Kirkedalen arrangeret af Koldingkredsens Venstreforeninger. Ca. 250 deltog. Formanden for Egtved Venstreforening, gdr. Jens Sørensen, Østergaard i Vork, bød velkommen. Hauch talte om, at Danmark stod foran en økonomisk krise. Dernæst taltes om landbruget, og om at arbejderne måtte sætte deres fordringer ned. N. Johan Laursen talte bl.a. om genforeningen. Mødet sluttede med sangen ”I Danmark er jeg født”. Om aftenen kaffebord og diskussion i forsamlingshuset, hvor Jens Sørensen, Østergaard, gdr. Aksel Madsen (radikal), redaktør Chr. Nielsen, Frands Laursen, stationsforstander Nissen og lærer Andersen, Tågelund, deltog.

01.07.1965 Egtved og V. Nebel Venstre Foreningers sommermøde i Bølling Forsamlingshus. Venstres nye leder, folketingsmand og seminarierektor Poul Hartling (1914-2000), holdt tale. VAF (02.07.1965). Proprietær Tage Kristiansen, St. Roed i Bølling, var formand for venstrevælgerforeningen 1947-66, derfor foregik mange af foreningens møder i Bølling Forsamlingshus eller på St. Roed. Tage Kristiansen blev gift anden gang med ”Bohemen blandt bønder” Nora Kristiansen (f. på Brændkjærgård ved Kolding – d. 1997). Denne fantastiske kvinde var en meget farverig og favnende værtinde.

20.07.1976 Egtved Venstrevælgerforenings sommermøde i haven på proprietærgården St. Roed, Bølling. Fhv. statsminister Poul Hartling talte. VAF (21.07.1976).

Indre Mission

Under Englandskrigene 1801-14 indsamlede Pastor Johan P. Købke 61 rigsdaler, en mark og 15 skilling samt fem tdr. rug blandt sine sognebørn i Egtved og Ødsted Sogne til Committeen for frivillige Bidrag til Opmuntring for de norske Krigere og til Understøttelse for disses Enker og Børn (Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende, 14.11.1808). Det var et af flere beviser på, at Egtved Kirke og sognepræsten spillede en stor rolle i andet end rent religiøse anliggender. Det var f.eks. også i Egtved Kirke, at nyheder blev delt inkl. om kommende fester/forlystelser, og kirken lagde selv rum til koncerter - se f.eks.: KF (24.12.1904) Frk. Fischer, Frk. Christensen og Hr. Sandby koncert til fordel for kirkens orgel; VAF (30.07.1913) Kirkekoncert med Mimi Klein, Ragnhild Bro og Dagmar Hansen; KF (28.07.1915) Frk. Storch (violin), Frk. Ragnhild Bro (Sang) og Frk. Hansen (Orgel).

Under en hovedreparation af Egtved Kirke i 1862-63 blev skibet forlænget, og et nyt tårn af røde mursten med spir erstattede det gamle tårn. I Krigsåret 1864 blev Johan Georg Tilemann (f. 1806 i Viborg) udnævnt til præst for Egtved-Ødsted Pastorat. Han døde i februar 1875 på Ødsted Kirkegård umiddelbart efter jordpåkastelsen over et lig. Tilemann var blandt talerne til den første missionsgudstjeneste i Egtved Kirke:

”Tirsdagen den 15de Oktober afholdtes der iflg. Kold. Av. En Missionsgudstjeneste i Egtved. Den anseelige og smukt restaurerede Kirke var fuld af Tilhørere fra Sognet og Nabosognene. Stedets Præst Hr. Tielemann intimerede for Alteret, hvorefter Pastor Mørk-Hansen prædikere over Matth. 18 1-11 (Evangeliet til Mikkelsdag) og viste, at Missionssagen ogsaa i vore Dage maa være en Hjertesag for den christne Menighed. Pastor Sveistrup fra Højen meddeelte en Missionsberetning, som indeholdt en Oversigt over, hvad der ogsaa fra vort Fædreland er udrettet for Missionen. Pastor Fritz fra Alminde sluttede Høitidelighden med en Opfordring til at lade den indre Missionsgjerning gaae Haand i Haand med den ydre. Endelig gik hele den talrige Forsamling op til Alteret med frivillige Gaver til Missionen, hvorved der indkom et Beløb af 65 Rdl.”. Dagbladet (23.10.1867). Et længere referat af talerne findes i Dansk Mission-Blad. 34. Aargang, Ny Række, Anden Aargang, Græbes Bogtrykkeri, 1867.

Peter Svejstrup, sognepræst i Højen og Jerlev Sogne siden 1852, sørgede for, at de indkomne 65 rigsdaler blev overdraget til Det danske Missionsselskabs (stiftet 1821) missionskassen. Der var i disse år gang i en større indsamling til hedningemissionen, og nogle missionærer, såsom provst Victor Bloch fra Kerteminde, lovede offentligt at vie resten af deres liv til kristendommens udbredelse blandt muhamedanerne. Ved missionsgudstjeneste i Egtved Kirke kom pastor for Alminde-Viuf, Adolph Emil Fritz (f. 1816 i Roskilde), ind på den indre mission. Foreningen for Indre Mission var blevet stiftet i 1853 på Sjælland. Den var inspireret af herrnhuternes pietistiske kristendomssyn, og havde som formål at omvende de af den danske folkekirkes medlemmer, der ikke var vakte til personlig tro og hengivenhed til Gud. Snart var foreningens rejseprædikanter aktive i hele landet med at missionere og indsamle penge til Indre Mission.

Indre Mission var den af tidens mange nye religiøse bevægelser som fik bedst og varigst fodfæste i Egtved Sogn. Indre Mission i Egtved og Egtved Missionshus’ historie er skildret i Egtved Sogn bd. 2 (1979). I det følgende skal derfor kun gives enkelte supplerende oplysninger samt præsenteres nogle samtidige kilder.

”Missionsmøde afholdes, om Gud vil, Tirsdag d. 8. Oktober Eftermiddag Kl. 6 i Egtved Forsamlingshus. Pastor Fram fra Gjesten taler. Adgang fri”. KF (04.10.1889).

De indre missionske boede rundt omkring i hele Egtved Sogn. Bevægelsen begyndte i slutningen af 1880'erne at holde søndagsskole i private hjem for at sikre børnene en kristelig opdragelse. Den senere præst i USA, Stinus Loft (1881-1964), deltog i søndagsskoleundervisningen. Det var dog ikke ideelt med møder og søndagsskole i private hjem, derfor besluttede man at opføre et missionshus.

”Torsdag den 11te Dec. indviedes det nye Missjonshus i Egtved. Højtideligheden begyndte med Gudstjeneste i Kirken Kl. 16. Den store Landsbykirke, der kan rumme 6 a 700 Mennesker, var fyldt til sidste Plads, da Pastor Aschenfeldt-Hansen fra Sæby besteg Prædikestolen. Han valgte til Text Herrens Ord til Abraham, da han bad ham at forlade Fædrehjemmet og drage til det fremmede Land, hvor han vilde velsigne ham. Taleren betonede stærkt, at Abraham maatte drage ud fra Hjemmet, for at Herren kunde velsigne ham, og dernæst, at som Herrens Ord lød til Abraham, saaledes lyder det endnu til os: Drag ud, og jeg vil velsigne dig. Men det er ogsaa en Betingelse, Herren stiller til os, at for at han kan komme til at velsigne os, maa vi drage ud fra Synden eller Vantroens Land med de mange Provinser, og nu skildrede Taleren disse, som f. Ex. Drukkenskabens, Uterlighedens, Bandernes Provins, ja selv Kvinderne med deres »Gud bevar os« og »Vorherre fri os« hørte til Sværgernes Provins, og betonede med stærke Ord, at kunne vi ikke forlade dette Vantroens Land, maa Herren forbande os. Det kan heller ikke nytte at bosætte sig i Grænselandet, som saa mange gjerne vil, vi maa helt over Grænsen, om Herren skal kunne velsigne os. Efter at have talt herover i ca. l Time, og der var sunget en Salme, traadte Stedets Præst, Brummer, efter Opfordring fra A. Hansen, frem for at slutte. Uden Forberedelse men i sjældent hjærtevarme Ord aflagde den gamle Præst et kort Vidnesbyrd for sin Menighed og de mange fremmede, et Vidnesbyrd, som Indre Missjonens Venner maaske toge imod med blandede Følelser, men som i høj Grad var til Glæde og Vederkvægelse for de mange, der ikke udelukkende betragte Jorden som en Jammerdal. Om Eftermiddagen foregik den egentlige Indvielse i selve Missjonshuset, der bærer Navnet Bethesda. For saa mange, som Huset kunde rumme, talte atter Asch.-Hansen i Stedet for Pastor Petersen fra Bredstrup, der havde faaet Forfald. Derefter havde Cand. Moe fra Vejle Ordet; han efterfulgtes af Pastor Gøtsche fra Ødsted, og ved Aftensmødet talte Missjonær Petersen fra Christiansfeldt”. VAF (13.12.1890).

Rigtig mange i samtiden delte venstreavisens skeptiske syn på Indre Missions strenge syn på jordelivet, moralprædikener og dets endeløse pengeindsamlinger. Tiden var tilmed præget af, at mange – blandt andet socialister – helt meldte sig ud af folkekirken. Tro var sammen med politik blevet et hedt stridsspørgsmål. Fra omkring århundredeskiftet og nogle årtier frem havde Indre Mission i Egtved en af samtidens mest aktive rejseprædikanter i missionær Sørensen. Han var konstant på farten i store dele af landet. Samtidens aviser indeholder hundredvis af annoncer fra hans mange missionsmøder. Talrige udensogns missionærer og præster gæstede også Egtved for at missionere. Det gjaldt bl.a. til indsamlinger til hedningemissionen og til Egtved Missionsuge:

”Det danske Hedningemissionsselskabs Sekretær og Rejsepræst, Pastor Løgstrup, holder Gudstjeneste for Hedningemissionen i Egtved Kirke Tors. d. 23. Febr. [...]”. VAF (21.02.1893).

Missionsuge i Egtved 15-22. november. Hver dag prædikener i Egtved Kirke eller Egtved Missionshus af højskoleforstander Thomsen, Børkop; missionær Johansen; Pastor Pedersen fra Brædstrup; indremissionærerne Bøy Bøysen, Hans Jensen, Skydsgaard, Ole Hansen og Niels Nielsen; Pastor Liisbjerg fra Skibet; Pastor Jensen, Vorbasse; Pastor Skydsgaard, Paaby (KF 10.12.1896).

Missionsuge i Egtved 15-22.01. med flere talere (KF 09.01.1899).

Missionsuge i Egtved 14-21.01. med flere talere (KF 03.01.1900).

Missionsuge i Egtved 24.11.01.12.1901 med flere talere bl.a. missionær Sørensen. Måske var der tale om missionær Sørensen i Egtved? (KF 21.11.1901).

Missionsmøde Egtved Kirke med Pastor Tiemroth, Hjarup (KF 11.10.1905).

Missionsuge i Egtved med flere talere inkl. pastor Madsen, Egtved (KF 30.11.1905).

Missionsuge i Egtved 25.11-02.12. med flere talere (KF 23.11.1906). Tiden efter 1906 er ikke undersøgt.

”Udsalg i Egtved til Fordel for den danske Hedningemissions Kvindehospital i Sydindien afholdes – vil Gud – med Øvrighedens Tilladelse i Missionshuset Onds. d. 25. Septbr. Gudstjeneste i Kirken Kl. 10. Pastor Madsen indleder og Missionspræst Joh. Andersen fra Indien prædiker. Derefter aabnes Udsalget. Kl. 3 Missionsforedrag i Missionshuset af Joh. Andersen og Slutningsmøde om Aftenen af cand.theol. E. Marthensen. Gaver af enhver Art modtages med Tak af undertegnede. Marie Kruse, Egtved. Kirstine Alminde, Refsgaard. Kirstine Jensen, Egtved Skov. Inger Marie Larsen, Hjelmdrup. Line Sørensen, Egtved. Kristine Damgaard, Bølling. Maren Skovsgaard, Vork. Anine Breingaard, Egtved. Mette Vinkel, Amhedegaard. Thomine Sørensen, Egtved”. VAF (19.09.1907).

Foruden religiøse møder spillede sociale arrangementer såsom sommerfester, juletræsfester for børnene, foredrag m.m. en stor rolle for medlemmerne. Private mærkedage blev også højtideligholdt af de missionske. I f.eks. sommeren 1917 deltog ca. 200 i ægteparret Mathies Bertramsen og hustrus guldbryllupsfest i Egtved Missionshus. De sociale arrangementer indeholdt formentlig altid religiøse prædikener og formaninger, hvorfor sognets øvrige beboere næppe ville have haft lyst til at tage del heri, hvis de havde været inviteret. På den anden side fortælles, at sognets vakte ikke prøvede at pådutte andre deres overbevisning. Derfor kunne sognets indremissionærer godt deltage i sognets åbne folkefester. Kvist (1979) berettede: ”[…] fordrageligheden [var] så stor, at [de vakte] med glæde kunne være til et høstgilde i Vork sammen med grundtvigianerne”. Venskabeligheden havde dog en grænse, for til disse åbne folkefester sad man i grupper alt efter ens overbevisning og sang fra forskellige sang- og salmebøger.

Indre Mission i Egtved begyndte på et tidspunkt at afholde årlige, udendørs sommerfester. De foregik gennem årene forskellige steder i sognet såsom:

”I Egtved Præstegaards Skov ved Hejlsø holdes Møde den 5. Juni, Kl. 4, af Missionærerne Sørensen, Egtved, og Mørk fra Slesvig. Alle Indbyrdes”. KF (03.06.1902).

28.06.1908 Missionsmøde i Hejlskov, Egtved, kl. 5 med missionær Bøjsen (KF 25.06.1908).

”I Graahøjgaards Skov i Vork taler – vil Gud – Pastor Johs. Olsen fra Fredericia og Indremissionær Sørensen fra Egtved Fredag d. 6. August Kl. 5. I Tilfælde af ugunstigt Vejr holdes Mødet Kl. 6 i Vork Skoles Gymnastiksal”. VAF (30.07.1909).

”Det aarlige Sommermøde bliver – Om Gud vil – Sønd. d. 15. Juli paa Chr. Johansens Mark ved Egtvedgaard. Talere: [indremissionær] N. Thuesen Nielsen, Vejen, Pastor Berg, Randbøl. Madkurve medbringes. Øl og Sodavand kan købes. I Tilfælde af daarligt Vejr Højskolehjemmet”. Egtved-Posten (12.07.1917).

”Det aarlige Sommermøde afholdes Sønd. d. 20. Juli. Gudstjeneste i Kirken ved Landssekretær Otto Behrendt, København. Kl. 14.30 Møde hos J. Kruse ved samme, derefter kan der faas kogt Vand til Kaffe. Muligvis vil Sangforeningen synge nogle Sange, derefter Afslutning. Alle indbydes venligst”. E&OF (17.07.1941). Jeppe Kruse, Doritshave, var vært for Egtved Missionshus 1926-27 og formand for Indre Mission i Egtved 1938-43.

I efterkrigstiden afholdt Søndagsskolen ved Indre Mission i Egtved i en årrække en årlig sommerfest på Svend Buschs ejendom ved Egtved Skov. Svend Busch havde overtaget gården efter faderen i 1946. Festen blev afholdt en søndag eftermiddag og startede med taler og sang. Til taleren var der opsat en talerstol, som var pyntet med bøgegrene og blomster. Efter den lødige del af festen blev der drukket kaffe. Senere på eftermiddagen gik alle ud på engen, hvor der blev leget sanglege, hvori både børn og voksne deltog.

I slutningen af det 20. århundrede gik det slemt tilbage for Indre Mission. Missionshusene i Gravens og Frederikshåb lukkede, og i starten af 2013 valgte Indre Mission at lukke Egtved Missionshus. Sognets få indremissionærer måtte nu køre til enten Vandel, Vejle eller Grindsted for at mødes med trosfæller. I julimåned satte Indre Mission Egtved Missionshus til salg for 450.000 kr.

Pigeforeningen i Egtved

St. Stefansforeningen i Vejle kunne i 1877 prale af at deres søndagsskole samlede 3-400 børn i kirken. Foreningen ville nu søge at danne en ynglinge- og pigeforening (Silkeborg Avis 03.02.1877, Nationaltidende 21.02.1877 m.fl.). Indre Mission havde i høj grad også fokus på at indoktrinere børnene til et gudfrygtigt liv. Kristelig Forening for Unge Mænd blev stiftet i København i 1878.

Kirkelig Forening for den Indre Mission fik for alvor fodfæste i Vejle Købstad i 1880, da indremissionær Jens Ludvig Georg Mønster (f. 1854 i Kbh.– d. 1940) blev ordineret medhjælper hos Sct. Nicolai Kirkes sognepræst. Mønster var i 1883 med til at stifte K.F.U.M. i Vejle, og sammen med indremissionær, cand.pharm. Frederik Emilius Gustavus Moe (1851-1927), stiftede han Ynglingeforeningen og Kristelig Broderforening. Den 1. september 1898 var borgmester Madsen og fjordbyens andre pinger med til at indvie Ynglingeforeningens nyopførte bygning i Nutzhornsgade. Indremissionær Moe holdt som formand for Ynglingeforeningen en højtidelig tale, hvor han kom ind på foreningen og den nye bygnings missionske formål: ”[…] Grunden til Ulykker i vore Dage er, at Folkene er bleven utro imod Herren og dyrker andre Guder. Vi ser ud over en ulykkelig Ungdom, som trues af mangehaande Ulykker, bl.a. den gudsfornægtende Socialisme. Men naar Folket begynder at raabe til Herren, saa sker der ogsaa noget. Ynglingeforeningerne staar som de yngste i Menigheden; men Herren vil være med os og give os Kraft til at rive Ungdommen ud af Fjendens Haand. Maatte dette Hus da blive som et Alter for Herren, et Hus, hvori vi kan erfare, at Herren er med os” (VAF 02.09.1898).

Inspireret af K.F.U.M. i Vejle besluttede sygeplejer i fjordbyen Karen Petersen i 1883 at danne en pendant til denne for unge kvinder. Den blev i første omgang døbt Pigeforeningen i Vejle. I maj 1891 samledes indremissionær Moe med andre mandlige ledere fra Indre Mission i Kolding over flere dage for at diskuttere ynglinge- og pigeforeningerne. Spidserne i Indre Mission var ikke tilfredse med ungdomsforeningerne. De høje herrer kunne dog ikke enes om, hvorvidt ungdomsforeningerne skulle søge at redde så mange som muligt fra syndes vej eller kun satse på de allerede dydige unge, samt om foreningernes arbejde/aktiviteter udadtil såsom søndagsskole, børnegudstjeneste, sygebesøg, fattigbesøg, hospitalsbesøg, skovture, juletræ etc. (KF 22.05.1891).

Den 17. april 1892 – godt 11 måneder efter mødet i Kolding – blev Egtved Pigeforening stiftet. Foreningen anvendte de standard love, som Indre Missions leder Vilhelm Bech, indremissionær Moe m.fl. havde udarbejdet. Lovene fastslog bl.a.: ”Pigerforeningernes Formaal er Guds Riges Fremme blandt den kvindelige Ungdom, og deres Opgave er derfor en dobbelt, baade at drage de Unge til Herren og befæste Troslivet, hvor saadant alt findes”; […] ”ved hvert møde skal Guds Ord tages frem”; pigerne skal ”være konfirmerede medlemmer af Folkekirken og føre en sædelig Vandel” etc. Egtved Pigeforenings første bestyrelse bestod af Niels Andersen (formand), den 17-årige hjemmeboende Kirstine Vinkel (kasserer) og den 28-årige tjenestepige Jørgine Kristensen. Udover de to kvindelige bestyrelsesmedlemmer indmeldte 24 piger og kvinder sig i foreningen det første år. De var alle ugifte og mellem 14 og 31 år gamle (dog muligvis var Kirstine Nielsen 42 år).

Egtved Pigeforenings første protokol er bevaret. Den dækker årene 1892-99, og indeholder korte årsreferater 1892-96, medlemsoversigter 1892-99, samt referater fra møderne i 1895. Det var nogle meget gudfrygtige medlemmer, som på deres møder diskuterede bibelsteder samt emner såsom ”at komme ind paa Vejen til Himmerrigesrige”. Medlemmerne deltog hvert år i ungdomsmøder med andre pigeforeninger og inviterede indremissionærer m.v. til at holde taler i foreningen. I sæsonen 24.03.1894-24.02.1895 deltog medlemmerne f.eks. i ungdomsmøder i Vraaskov, Langeskov og Rygbjerg, mens de selv afholdt et ungetræf i Egtved med pastor Otto Gerhard Tram (f. 1857), Gesten, som taler.

Indre Missions pigeforeninger ændrede navn til Kristelig Forening for Unge Piger og i 1902 til Kristelig Forening for Unge Kvinder (K.F.U.K.).

Mange nulevende, livserfarne Egtved-borgere tænker med glæde tilbage på de passionerede lokalopgør i bl.a. håndbold mellem K.F.U.M. & K. og Egtved Idrætsforenings Håndboldafdeling. Det var altid en stor begivenhed i sognet, som trak mange tilskuere. Den omfangsrige fortælling om sportens historie samt K.F.U.M & K.’s historie i det 20. århundrede skal ikke fortælles i denne bog med undtagelse af et kort kapitel om Egtved Boldklub og følgende korte beretning om et ungdomsmøde:

”Indre-Missions Ungdomsforeninger (K.F.U.M. og K.F.U.K.) i Koldingegnen (18. Kreds) holder – om Gud vil – Møde i Egtved Søndag d. 19. juni, Kl. 10¼: Gudstjeneste i Kirken, Pastor Kampmann indleder og Generalsekretær Olf. Ricard prædiker. Kl. 2: Forhandlingsmøde i Præstens Skov. Sekretær Nørgaard Thisted, indleder om »vor Gæld til Hedningerne« (Rom. 1, 14). Kl. 4½: Slutningsmøde samme Sted: Indre-Missionær P. Frandsen-Jørgensen, Vamdrup, og Kredsformanden taler. Mad maa medbringes. Kaffe, The og Øl kan faas i Missionshuset, Øl ogsaa i Skoven. Der gaar Ekstratog paa Kolding-Egtved-Banen. [...] De unges Sangbog benyttes og faas ved Møderne. Vi venter de unge i 18. Kreds i stort Tal. Ogsaa en Flok bedende unge. NB. Kredsbestyrelsen bedes møde fuldtallig i Præstegaarden Kl. 1¼. P. Lauridsen, Kredsformand”. KF (14.06.1904).

Man havde som regel ingen bare tilnærmelsesvis sikker måde at opgøre besøgstallene på dengang til udendørsarrangementer. Tallene fra et sådant arrangement kunne svinge med flere hundrede fra avis til avis. Mange af samtidens aviser gad ikke sende reportere til Indre Missions talrige udendørs møder i Vejle Amt. Derfor var det op til Indre Mission selv at skrive referater til aviserne. Her angav de ofte tårnhøje besøgstal. Der lå en propagandamæssig værdi i de høje besøgstal, men de var ikke nødvendigvis altid overdrevne. Der var rigtig mange missionske borgere i amtet, og til de store sommermøder i f.eks. Grejsdalen eller ungdomsmødet i Egtved i 1904, så var der stor interesse fra nær og fjern i at deltage – jf. at man på forhånd havde sikret sig ekstratog. Ungdomsmødet i 1904 kan derfor godt have været et af de mest velbesøgte møder overhovedet i sognets historie: ”Indremissions Ungdomsmøde i Egtved i Søndags havde fundet meget stærk Tilslutning. Allerede om Formiddagen var der mødt saa mange Mennesker, at Gudstjenesten ikke kunde holdes i Kirken, men maatte henlægges til det fri. Her prædikede Pastor Kampmann og Generalsekretæren i K.F.U.M., cand. teol. Ricard. Ved Eftermiddagsmøderne, der holdtes i Præsteskoven, var der ca. 3,500 Mennesker til Stede. Her taltes bl.a. af Sekretær Nørgaard, Thisted, Missionær Frandsen-Jørgensen, Vamdrup, og Pastor Lauridsen, Vorbasse” (KF 21.06.1904).

Egtved Sangforening og Bølling Sangforening

Håndværkerlaug, borgerskabet, studenter m.fl. dannede op gennem hele det 19. århundrede sangforeninger i de danske købstæder og i København. Sangforeningerne arrangerede store sangfester rundt omkring i landet bl.a. flere gange i Vejle. Sangfesterne trak mange tilskuere til. Egtved og Bølling Sangforeninger har ikke efterladt sig arkivalier. Det er kun lykkedes at opspore ganske få kilder til de to foreningers virke:

I 1885 udkom det 24 sider lange hæfte ”Sange til Brug for Egtved Sangforening” på Konrad Jørgensens Bogtrykkeri i Kolding. Det var ifølge Dansk Bogfortegnelse for Aarerne 1881-1892 (1894) ikke til salg i boghandlerne. Sanghæftet indeholdt 28 sange bl.a. ”Det haver saa nyligen regnet” og St. St. Blichers ”Jyden han æ stærk aa sej”.

05.06.1886 Egtved Sangforening optrådte ved grundlovsfesten i Fuglsang Skov.

”Egtved Forsamlingshus. Søndag d. 6. Februar, Aften Kl. 6½, holder Lærer Madsen fra Egtved Skov bibelhistorisk Foredrag og Sangforeningen synger. Adgang 15 Øre”. KF (02.02.1887).

”Gymnastikfest afholdes i Egtved Forsamlingshus Søndag d. 30. Marts Efterm. Kl. 3. Opvisning i svensk Gymnastik af den kvindelige og mandlige Afdeling af Bølling Gymnastikforening. Derefter Opførelse af en Skjolddans. Flerstemmig Sang af Bølling Sangforening. Madkurv medbringes”. KF (24.03.1890).

”Bølling Forsamlingshus. Mand. d. 6. April Kl. 7 Foredrag af Pastor Brummer, Egtved, og Lærer Kjerulff, Testrup. Flerstemmig Sang af Bølling Sangforening. Bestyrelsen”. KF (03.04.1891).

”Husflidsudstilling afholdes i Egtved Forsamlingshus af Egtved Sogns Husflidsforening Lørdag d. 15. April Efterm. Kl. 6 og Søndag d. 16. April Efterm. Kl. 4 med flg. Program: Lørdag: Foredrag af Konsulent Eriksen, Kolding. Præmieuddeling. Flerstemmig Sang af Egtved Sangforening. Tombola forefindes. Dans. Søndag: Flerstemmig Sang af Egtved Sangforening. Tombola. Dans. Musik af Brødrene Skov, 4 Stemmer. NB. begge Dage vil en Husflidsvæv være at se i Arbejde”. KF (10.04.1893).

05.06.1893 ”Saavel før Talerne som under Fællesspisningen [ved grundlovsfesten i Fuglsang Skov] sang Egtved Sangforening”. KF (06.06.1893).

”Egtved Sangforening giver Søndag d. 26. April Kl. 7½ paa Egtved Højskolehjem en Aftenunderholdning med Assistance af Oplæser J. Hansen, N. Bjært. Efter Underholdningen et Par Timers Dans. Billetter a 50 Øre for Voksne og 25 Øre for Børs faas ved Indgangen”. VAF (22.04.1908). På dette tidspunkt havde både Egtved Haandværkerforening og Egtved Borgerforening luftet tanken om at danne egne sangkor, derfor kan der i teorien have været tale om en af disse foreningers sangkor.

08.08.1909 Egtved Sangforening var indbudt til Veerst, Bække og Egtved Ungdomsforeningers sommermøde i Hejlskov.

20.07.1912 Egtved Sangforening på udflugt til Randbøldal. VAF (26.07.1912).

07.19.1913 Skomager Jacob Nielsen og hustrus sølvbryllup i Egtved. Han var medlem af Egtved Sangforening, og derfor gav foreningen i dagens anledning nogle flerstemmige sange. KF (08.10.1913).

25.03.1914 Egtved Sangforening optrådte med fædrelandssange ved forsvarsbrødrenes store fest for veteranerne i 50-året for 2. Slesvigske Krig.

Egtved Sogns Fredsforening

Den 6. januar 1877 afholdtes et offentlig møde i København vedr. ”Det danske Arbejderpartis Tilslutning til Arbejdernes Fredsforening i England” (Social-Demokraten 06.01.1977). Forening for Danmarks Neutralisering blev stiftet i 1882 i Rigsdagen efter en henvendelse fra den i London stiftede Internationale Forening for Voldgift og Fred. Den skiftede i 1885 navn til Dansk Fredsforening. Medstifter og formand for den danske fredsforening, folketingsmand for Venstre, officer, lærer, forfatter, kvindesagsforkæmper m.v., Fredrik Bajer (1837-1922), afholdt anden påskedag 1890 en tale om fredssagen på Kolding Højskolehjem. Herefter blev der stiftet en kreds for Kolding og Omegn.

På Fredsforeningen for Kolding og Omegns generalforsamling i maj 1893 kunne formanden, gårdejer Hans Buch, Seest, i sin årsberetning meddele, at der nu var 306 medlemmer, hvoriblandt medlemmerne fra St. Andst og Egtved havde valgt at stifte egne kredse.

Desværre er det kun lykkedes at opspore bedrøveligt få kilder til Egtved Sogns Fredsforenings historie. Det må have været en spændende historie, for i et Venstre-sogn som Egtved kan der ikke have undgået at være mange tilhængere af et stærkt dansk militær. På landsbasis var der naturligvis også heftig debat om fredssagen, og såvel modstandere som fortalere brugte 1800-tallets mange forfærdelige krige som argumenter for deres vidt forskellige standpunkter. For sit arbejde indenfor det fredspolitiske område modtog Fredrik Bajer i 1908 Nobels Fredspris sammen med svenskeren Klas Pontus Arnoldson. Fredsforeningen for Kolding og Omegn eksisterede lige indtil 1970, hvor Dansk Fredsforening blev en del af FN-forbundet.

”I Egtved holder Fredsforeningen Møde paa Søndag Eftermiddag Kl. 4”. KF (07.03.1894).

”Egtved Sogns Fredsforening afholder Fest i Fuglsang Skov ved Egtved Søndag d. 12. August Kl. 4 Eftermiddag. Folkethingsmand L. Rasmussen og Gaardejer H. Buch har lovet at tale. Madkurve medbringes. Bestyrelsen”. KF (08.08-10.08.1894). Desværre bragte avisen ikke et referat fra festen.

Stiftelsen af Egtved Sogns Fredsforening skyldtes helt sikkert ikke utilfredshed med Fredsforeningen for Kolding og Omegns formand, gårdejer Hans Buch, Seest. Han var ikke en ukendt skikkelse i Egtved Sogn. Den 25. juli 1885 havde han f.eks. været blandt talerne ved forsvarsbrødrenes, skytteforeningens og demokratisk samfunds fest i Fuglsang Skov til markering af Istedslagets årsdag. Han blev desuden i 1888 valgt til formand for Kolding Andels-Svineslagteri, som mange bønder i Egtved Sogn havde interesse i.

Hans Buch deltog også i det sidste arrangement for Egtved Sogns Fredsforening, som det er lykkedes at opspore:

”Grundlovsfest i Fuglsang Skov ved Egtved d. 5. Juni, Kl. 4 pr. Som Talere ventes H. Buch, Kolding; H. Henriksen, Bøgeskov og Boghandler Larsen, Kolding. Beværtning, smukt Fyrværkeri og Dans (Brødr. Skov). Extratog fra Kolding Kl. 2, i Egtved Kl. 3½, hvorefter afmarscheres med Musik og Faner til Festpladsen. Adgang til denne 25 Øre. Extratog fra Egtved Kl. ca. 10. Komiteen”. KF (02.06.1898). Ca. 600 deltog. Arrangørerne var fredsforeningen, forsvarsbrødrene, Egtved og Bølling Skytteforeninger samt Egtved Sogns Demokratiske Forening. KF (06.06.1898).

Den nordvestlige del af Egtved Sogn

Det er ikke lykkedes at finde kilder fra 1800-tallet til offentlige, sociale begivenheder i Refsgårde, Spjarup, Nybjerg Mølle, Vollund, Liegård og Tågelund. Heller ikke i årtierne efter århundredeskiftet tyder det på, at der blev holdt folkefester her med åbne invitationer til fremmede.

Med dampskibene og særlig med 1860'ernes jernbaneindvielser blomstrede turismen i Vejle og Kolding samt på forlystelsesstederne i købstædernes nærmeste opland. Dette smittede ikke af på et fjerntliggende landsogn som Egtved. Først i tiden lige op til og særlig efter Vandelbanen og Kolding-Egtved Banens indvielser er det lykkedes at finde turistbesøg til Egtved Sogn. Mange af disse turistbesøg skete i foreningsregi og med medvirken samt modtagelse af de tilsvarende foreninger i Egtved Sogn, men folk begyndte også at komme til særlig den nordvestlige del af sognet for naturens skyld. Det vidunderlige Runkenbjerg i nabosognet nord for Egtved Å’s udløb i Vejle Å trak mange lystrejsende til området. Geologernes interesse for Runkenbjerg, Sønderkær, Ballehule m.fl. gjorde sikkert også sit til at vække menigmands interesse. Statsgeolog Poul Christian Vilhelm Madsen Milthers (1865-1962) m.fl. foretog gennem flere år undersøgelser i området, og Milthers holdt 23. august 1908 et foredrag om jordens dannelse for ca. 80 interesserede i Egtved Højskolehjem.

Skoleudflugt med orkester til Runkenbjerg i starten af det 20. århundrede. Desværre er det umuligt at læse hele skolenavnet på fanen. I sommeren 1916 gæstede Ikast Husmandskreds ”det skønne Runkebjerg med dets storslaaede Udsigt” (Herning Folkeblad 04.07.1916). Der boede en familie i det beskedne husmandssted halvvejs oppe på Runkenbjerg, så de lystrejsendes aktiviteter begrænsede sig formentlig til at nyde udsigten og evt. spise medbragte madpakker og synge sange. Foto: Vejle Stadsarkiv.

Nybjerg Mølle blev ligesom Runkenbjerg lidt af en turistmagnet. Den ældst kendte kilde vedr. vandmøllen er fra 1548. I maj 1848 lå tysken i bivuak ved Nybjerg Mølle. Christen Pedersen Thulstrup og hustru Agathe Marie f. Schaffhardt var i fuld gang med at omdanne den til en tidssvarende vandmølle. De havde bl.a. udgravet en to tdr. land stor mølledam, opført et brændevinsbrænderi (gav i 1847 ca. 13.631 liter brændevin), og de havde eller var ved at ombygge møllehuset. En af slesvigerne blev så bjergtagen af møllen og den skønne dal, at han kvad et digt, der blev bragt i »Fliegende Blätter, München, Bd. IX«: ”Lied der Schleswiger im dänischen Heer” (”Als Gott das erfte Menschenpaar/Stieß aus dem Paradiese/Da baten Sie um Brod und Wein [...]”). Efter tyskens forsvinden opførte ægteparret Thulstrup en prægtig møllebygning med to store vandhjul. Ægteparrets store drømme blev knust i 1852. Næringsloven forbød brændevinsbrændingen på møllen, mens loven om fri møllenæring betød at 2/3-dele af kunderne fandt andre steder at få malet deres korn. Ægteparret overvandt aldrig disse nederlag. C.P. Thulstrup døde i 1867, og i 1877 blev enken Agathe Marie erklæret konkurs.

Mens Enkefru Agathe Marie forgæves stredes for at få møllens økonomi på rette spor, skete der to tragedier. Ungkarl Hans Knudsen blev d. 9. febr. 1870 klemt ihjel af møllehjulet, da han var ved at befri det for is uden først at stoppe værket. Den 13. febr. 1874 styrtede den 17-årige Laura Petersen Falther i vandet, da hun og en ældre dame ville passere dæmningen, der førte over tilløbet til møllen. Strømmen førte hende ind i det brusende, menneskeskabte uhyre. Møllehjulene ”maatte saves itu for at faa det skrækkelig lemlæstede Lig ud” (Socialisten 19.02.1874).

Ved auktionen efter Agathe Maries fallit blev møllen vurderet til 63.000 kr. Den blev solgt på fjerde auktion for bare 36.500 kr. til Mathias Johansen. Han bortforpagtede møllen og dens 118 tdr. land jord til den erfarne mølleforpagter Hans Hallum (f. 1838 i Varde) og hustru Ane f. Kjeldsen (d. 1887).

I 1880 afsatte Vejle Amt 17.500 kr. til en ny bro ved Nybjerg Mølle. Samme år købte højesteretssagfører Frederik Vilhelm Grüner (1844-1930) møllen. Han lod Hallum fortsætte som forpagter for en betydelig årlig afgift på 2.300 kr.

Ingeniør Ohrts udarbejdede i 1884 et projekt til en jernbane fra Laasbygade i Kolding til ”syd om Hesselballe og Borlev, syd om Egtved og Bøgvad, op mellem Taagelund og Nyberg Mølle, vest om Vollund og Randbøl og endelig til den skærer Vejen mellem Varde og Vejle, der bliver Endepunktet” (KF 17.04.1884). Det ville sikkert have haft stor betydning i en årrække for Nybjerg Mølle, hvis Kolding-Egtved Banen var blevet realiseret i denne udvidede version.

På Egtved Landboforenings møde i Egtved Forsamlingshus i ultimo marts 1889 meddelte formanden, at Det Kongelige danske Landhusholdningsselskab havde tilsendt ham ”Selskabets 5. Sølvbæger som Præmie til Forpagter Hallum, Nyberg Mølle, for udvist Landboflid. Selskabet havde taget særligt Hensyn til, at Hallum, skjøndt ikke Ejer af Møllen, Aar for Aar har forstaaet at benytte de stærke Kildevæld ved Møllen saaledes, at de tidligere værdiløse Skrænter ved Møllen nu er omdannede til frodige Engstrækninger, der fra det tidlige Foraar til langt ud paa Efteraaret afgiver en stor Del fortrinligt Græs” (Fredericia Dagblad 27.03.1889 & Silkeborg Avis 12.02.1890). Ved overrækkelsen af sølvbægeret modtog Hallum også et større pengebeløb af ejeren af Nybjerg Mølle, højesteretssagfører Frederik Vilhelm Grüner (1844-1930). Hallum forpagtede møllen i.h.f. frem til 1898. Han havde også et savværk ved møllen, hvilket vidnede om, at der var kommet fremdrift i skovtilplantningen i den nordlige del af Egtved Sogn.

Den næste forpagter og de efterfølgende ejere af Nybjerg Mølle havde sværere ved at få forretningen til at løbe rundt, fordi søgningen til møllen var aftagende. Møllens store jordtilliggende blev nu udstykket. I 1930'erne ebbede søgningen helt ud, og møllen var i forfald.

Ægteparrene Thulstrup og Hallum bar en stor del af æren for at turister i slutningen af århundredet begyndte at gæste dalen ved Nybjerg Mølle og tage ophold på de græs, lyng, gyvel og enebær m.v. bevoksede, stejle dalsider. I det følgende skal de første samt et udvalg af senere udflugter til den nordlige del af Egtved Sogn oplistes:

”I Kolding Cykleklubs Frokosttur til Egtved i Gaar deltog 20. Efter Frokosten foretoges Udflugt til Nyberg Mølle og til den smukke Randbøldal. Turen var meget vellykket”. KF (03.08.1896). Sommeren før havde Kolding Cykleklub spist på Egtved Kro – det vides dog ikke hvilke steder i Egtved, de gæstede på denne tur. KF (12.07.1895). Cykelklubben ”The Old Boys” fra Kolding gæstede ligeledes ukendte områder af Egtved Sogn d. 18. aug. 1898. Den var stiftet i 1896 af købstadens ældre cyklister, med det formål ”at føre Cyklesporten ind i et forholdsvis roligt Tempo” (KF 19.08.1898 & Næstved Tidende 05.08.1896).

”Kolding Turistforening foretog i Gaar sin aarlige Udflugt. Turen gik denne Gang ikke til Fænø eller Løverodde, men til de for mange af Medlemmerne helt ny Egne, som Egtvedbanen nu har aabnet Adgang til. I et Antal af ca. 50 Damer og Herrer tog man med Toget 2,45 til Egtved. Ankommen hertil drak man Kaffe i Kroen og efter at have set Udsigten fra Møllebakken, kjørte Kjøretøjerne frem. Under Munterhed – og vel lidt Ængstelse hos nogle – kom man til Sæde paa disse, indtil 18 paa hver Vogn, og rystede og skumplede saa paa de stive Vogne med Agebrædter afsted til Nyberg Mølle. Allerede paa Vejen hertil havde man, kort før man kom til Møllen, set de første smukke og ejendommelige Partier med høje, mørke Bakker omkring friske, grønne Enge; ved selve Møllen og dens Omgivelser saae man en af de saa ofte beskrevne og besungne jyske Idyller, en Mølle med sit brusende Vandhjul gjemt dybt nede mellem stejle Bakker, og da man saa vandrede videre ud og kom op paa lyngklædte Højder, havde man et ægte jysk, storslaaet og stemningsfuldt Landskab for sig. Et Landskab, der strakte sig milevidt med brede, mørke Bakkedrag, lyse, smilende Engstrækninger, gule Kornmarker og med de store Hedeplantager langt ude i Horisonten. I timevis opholdt Selskabet sig herude, og spredtes vidt omkring, indtil det efterhaanden ad de forskjellige Veje, ned ad Lyngbakke eller langs med Aaen, vendte tilbage til Udgangspunktet, belæssede med Lyng og Bregner. Saa gik Turen tilbage til Egtved, hvor der i Kroen var dækket til et fortrinligt Bord – i en Skaaltale blev det da ogsaa erklæret, at Egtved Kro absolut burde hedde »Hotel«; Foreningens Formand, Apoteker Müller, bød Velkommen og Borgmester Schjørring talte for Foreningen og dens Bestyrelse, endnu holdtes der en Række Taler, og en til Festen skreven megen morsom Sang blev sungen. Kl. 10 fløjtede Extratoget utaalmodigt, man maatte afsted, og paa 50 Minutter dampede Toget til Nordbanegaarden. Alle var særdeles fornøjede med denne Tur, og efterhaanden vil sikkert flere og flere finde Vej herud ad som en smuk og interessant Afvexling paa Udflugterne til Fjordens Bøgeskove”. KF (11.08.1898). VAF og Ribe Stiftstidene bragte også Egtved-egnen reklame ved at skrive om denne udflugt.

03.07.1905 Vejle Amtsråds udflugt pr. vogn fra Vejle over Jerlev, Ødsted, Vingsted Mølle, Bredsten, Gødding Mølle, Vandel, Frederikshåb, Nybjerg Mølle, Egtved og til Kolding. Efter overnatning på Hotel ”Kolding” fortsatte udflugten. Amtsrådsmedlemmerne foretog i en årrække udflugter i amtet. Det sociale aspekt spillede en stor rolle, omend amtet selv kaldte det for inspektionsrejser. Nybjerg Mølle var bl.a. også med på amtets inspektionsrejse i 1915. Efter frokosten i Egtved Kro beså amtsrådsmedlemmerne byen inkl. den nye distriktsjordemoderbolig. ”Fra Egtved kørte man ad den meget smukke og af Turister yndede Vej over Nybjergmølle-Dalen til Store Rygbjerg Runesten, hvor der i Anledning af Amtsraadets Besøg var festligt pyntet med Flag”. VAF (01.07.1905) & Fredericia Social-Demokrat (12.07.1915) & Kolding Social-Demokrat (20.07.1915).

August 1936 Vejle Amts Historiske Samfunds sommerudflugt i vesteregnen. ”[…] Derfra gaar Turen videre ind i Jerlev Herred gennem Bølling og Fuglsang til Egtved. Efter et fælles Kaffebord i Forsamlingshuset besøges den anselige Kirke, hvor Lærer Marius Hansen vil fortælle om Kirkens Bygning og dens skønne Inventardele. Herfra gaar Turen til Storehøj, hvor Kammerherre Valløe vil fortælle om Egtvedfundet. Storehøj er vel fjernet, saa Højen ikke ses mere; en Sten beretter om Stedet og Fundet; men her er en herlig Udsigt over Vejledalen m.m. Fra Storehøj køres over Nybjerg Mølle gennem Taagelund ud til Thorsted, hvor Kirkepladsen ved Kirkehøj forevises Medlemmerne, og hvor Lærer R. Mortensen vil fortælle om denne Kirkeplads og om en anden i Sognet nedlagt Kirke i Karbjerg. Turen afsluttes i Bække, hvor Medlemmerne vil se Runestenen, der er rejst over de tre Mænd, der ledede Arbejdet ved Bygningen af Thyras Høj i Jelling. Egtved Sogn er rigt paa historiske Minder; her laa før 262 Gravhøje, og Egtved Sogn har en rig og afvekslende Natur med højtliggende bakkede Jorder, med kønne Smaaskove; Egtved Skov, Bølling Skov, Fuglsang Skov, Ligaards, Spjarupgaards og Taagelundgaards Plantager. I Vollund ved Tørrild herredsskel har Sognet sin Pinsebakke. Igennem Sognet løber Egtved Aa til Vejleaaen. Omkring disse Aaer og Aadale findes ejendommelige naturskønne Partier med høje, stejle Skrænter og med lynggroede Bakker. [...]”. Horsens Avis (19.08.1936). Man skulle dæleme kigge langt for at øjne Vejle Ådal fra Egtvedpigens sløjfede gravhøj. Lærer i Bredballe, Marius Hansen (1875-1950), samt lærer og senere inspektør for Vejle Museum, Rasmus Mortensen (1884-1965), var to af Vejle Amts mest betydningsfulde lokalhistorikere. Knud Valløe (1867-1937) var amtmand og formand for Vejle Amts Historiske Samfund. Egtvedpigen skaffede – og skaffer fortsat – Egtved Sogn international opmærksomhed. Hendes sløjfede gravhøj blev tilmed et turistmål. I 1965 i forbindelse med åbning af en ny sti, ny beplantning samt rejsning af et stengærde om den rejste mindesten ved den sløjfede gravhøj anslog Erik Platz, at der ”hver dag kommer mange turister og i turistsæsonen kan der om søndagen undertiden komme op mod tusind mennesker for at se den 3000 årige piges grav” (Jysk Aktuelt 30.03.1965). Interessant ved artiklen er også omtalen af en pinsebakke i Vollund. Kunne man her i gamle dage have afholdt pinsefester i stil med dem St. St. Blicher beskrev i novellen Røverstuen (1827)?

De samvirkende jydske Turistforeninger sendte i 1946 et udvalg på en rundrejse i det jyske for at lede efter et sted at indrette foreningens ”jydske Ønskekro”. Udvalget pegede på Nybjerg Mølle. Man regnede med at kunne købe møllen med dens 30 tdr. land for 70.000 kr. Dertil skulle lægges 150.000 kr. til indretning af kroen. Møllen var på dette tidspunkt ejet af en koldingensisk vognmand, der blev beskyldt for at have været storværnemager på Vandel Flyveplads (Fredericia Social-Demokrat 06.07.1946). Ønskekroen blev ikke realiseret. I stedet overtog direktør Karl E. Jacobsen, København, Nybjerg Mølle i 1957 og engagerede Nationalmuseets mølleudvalg til at restaurere den historiske mølle. Han lod også billedhugger Johan Galster udføre en legemesstor bronzeskulptur af Egtvedpigen, der blev opstillet på dæningen i den store mølledam. Den 17. maj 1960 deltog 400 i indvielsesfesten. Til turisternes store skuffelse blev der ikke efterfølgende offentlig adgang til Nybjerg Mølle og skulpturen. Familien Jacobsen tillod dog særlige selskaber adgang til møllen. Det gjaldt f.eks. 40 medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening i 1962, som også besøgte Egtvedpigens grav (»Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskift«, bd. 56, 1962) samt Dansk Røde Kors, Kolding Afdeling, i 1967 (Jysk Aktuelt 09.09.1967).

Den engelske gentleman, Izaak Walton (ca. 1594-1683), regnes for det moderne lystfiskeris fader. Først fra anden halvdel af 1800-tallet kan man følge lystfiskeriets historie i Vejle Amt. Det bedre borgerskab kappedes hårdt om at forpagte det attraktive ørredfiskeri i åerne. Land- og byalmuen måtte ofte nøjes med at fiske i havet, mergelgrave, moser og søer – eller praktisere ulovligt åfiskeri. Fra århundredeskiftet kendes enkelte lystfiskerberetninger fra Egtved Sogn. I sommeren 1904 blev den 13-årige Thorvald Jørgensen anbragt på Egtved Fattiggård. Han druknede i en nærtliggende mergelgrav. Kolding Avis udelukkede selvmord, fordi ”han druknede med al tøjet paa”, og tilskrev i stedet dødsulykken et uheld under lystfiskeri. Året efter fangede købmand Lund og sognefoged P. Poulsen en gedde på 17 pund i Hejlskov Sø (VAF 03.04.1905). To lystfiskere fra Egtved var i 1909 ude med snøren i Egtved Å. ”Medens den ene af Fiskerne var stærkt optaget af at mede en Bækørred, kom han i sin Iver til at træde paa en Odderunge, som derved, til Fiskerens store Forskrækkelse, fløjtede og peb af fuld Hals. Ved at se nærmere efter, laa der imidlertid to smaa blinde Odderunger i Græsset”. Fiskerne tog begge odderunger med hjem og lærte dem at patte på en sutteflaske. Zoologisk Have i København købte odderungerne for 15 kr. (KF 20.09.1909).

Egtved Å og dens tilstødende vande måtte fra 1904 lægge vand til flere dambrug og den i 1916 anlagte 600 meter lange turbinesø til Egtved Elektricitetsværk nordøst for Nybjerg Mølle. Turbinen var i brug indtil starten af 1960'erne. I stedet for trofæhavørreder kunne Egtved Å og turbinesøen byde på bækørreder, gedder og udsatte eller undslupne regnbueørreder i en helt utrolig mængde. Drengeromansforfatter og apoteker i Egtved, Axel Valdemar Holm (1872-1960), beskrev i sin fremragende bog Fra Ege Tved til Egtved (1931) samt i artikler i de første årgange af »Sportsfiskeren« de nærmest lovløse tilstande, der herskede her. Ejeren af Spjarupgård, Svend Lund, var i november 1927 den første lokale lodsejer, som begyndte at indrykke annoncer for lystfiskeriet i »Sportsfiskeren«. Spjarupgårds jorder grænsede op til den nyanlagte turbinesø, og Lund ejede desuden fiskeretten i to km af Egtved Å. Ifølge Lars Peter Lund var det Svend Lunds hustru, der i virkeligheden stod bag nebengeschæften med lystfiskeri.

Rent besøgsmæssigt kunne Egtved Ådal slet ikke måle sig med landets store sportsfiskermekkaer såsom Skjern Å. Til gengæld fik Egtved Ådal uforholdsmæssigt meget omtale i »Sportsfiskeren« takket være redaktør Axel Holms indlæg med gamle minder fra tiden i Egtved, samt flere lovprisende artikler indsendt af yderst tilfredse lystfiskerturister.

Selv berømtheder lod sig lokke til Egtved Å. »Sportsfiskeren« bragte den 1. september 1943 en kort notits om et celebert besøg ved Nybjerg Mølle:

”Endelig har Skuespiller John Price efter 3 Dages Anstrengelser taget en Gedde ved Nybjerg Mølle, Egtved Aa, i Bagvandet fra Faldet. Hr. Price havde opdaget den kedelige Røver [af ørreder], og fik den omsider narret med en lille Ørred som Madding. 7½ kg – 98 cm. Desuden tog John Price flere Bækørred paa ca. 1 kg.”. Den folkekære skuespiller og instruktør, John Price (1913-96), vendte i 1966 tilbage til Egtved-egnen for at filme en dansescene blandt enebuskene på Spjarupgård til hans filmatisering af Holger Drachmanns: Der var engang. Birgitte Price, Dirch Passer og Ove Sprogøe var blandt de medvirkende i filmen.

Egtved Ådal var ikke kun for lystfiskere, som ville være forvisset om at fange mange fisk. Gunnar Nielsen, Aagaard, fik i juli 1952 bragt en lovprisende artikel i »Sportsfiskeren« om Nybjerg Mølles velegnethed som udflugtsmål for alle sportsfiskerfamilier med kærlighed til dansk natur og historie (Egtvedpigen etc.). Hr. og fru Jespersen forpagtede i disse år Nybjerg Mølle inkl. fiskeretten i to km ørredvand i Egtved Å. Fru Jespersen stillede glædeligt Madam Blå-kaffekanden til lystfiskerfamiliernes rådighed, når blot de selv medbragte kaffen.

Selvom der havde boet lystfiskere i Egtved Sogn i hvert fald siden starten af århundredet, så blev Egtved & Omegns Sportsfiskerforening først stiftet den den 12. marts 1954 af 16 borgere. De mange dambrug, lodsejernes indtægter på lystfiskerturister og lukkede lystfiskerforeninger gjorde det vanskeligt eller ligefrem umuligt for Egtved & Omegns Sportsfiskerforening at sikre sig fiskepladser i Egtved Ådal. I stedet lejede foreningen fiskevand i Vejle Å.

Bølling Skole foretog i sommeren 1945 en udflugt til Tågelund Bakker og Tågelundgårds Fiskeri (VAF 12.07.1945). Fotoet forestiller en ukendt gruppes sommerudflugt i bakkerne ovenfor Turbinesøen, ca. 1960. I 1975 rejste Fredningsplanudvalget for Vejle Amt en sag om fredning af 1.248 hektar i området omkring Nybjerg Mølle. Fredningen tilsigtede at bevare de landskabelige værdier i området og beskytte de til området knyttede naturvidenskabelige interesser i navnlig geologisk, botanisk og zoologisk henseende. Fredningen tilsigtede endvidere at give offentligheden øget adgang til området. Efter et længere forløb blev 1.025 hektar fredet i 1980. Områdets popularitet løb helt af sporet med Naturstyrelsens åbning af stien ”Egtvedpigens Fodspor” i februar 2021 under Covid-19. Fotograf: Ukendt. Foto: Egtved Lokalhistoriske Arkiv.

Dilettant og teater i Egtved Sogn

Dagbladet København bragte d. 3. august 1900 en lang beskrivelse af Egtved og dens opblomstring, hvor man bl.a. kunne læse: ”Naar hertil føjes, at de aandelige Interesser bl.a. plejes gennem et Teaterselskab, vil man have et nogenlunde fyldigt Billede af Egtved By, saaledes som den blev, da Jærnbanen kom!”. Fremstillingen var ikke korrekt. Lokale dilettantforestillinger kan spores tilbage til 1884, og nogle år før jernbanens åbning begyndte udenbys teatre via Kolding at gæste Egtved. Det kan muligvis have været det store fremmøde ved grundlovsfesterne i Fuglsang Skov, som overbeviste udensogns teaterselskaber om, at det kunne svare sig at gæste Egtved.

Indtil anden halvdel af 1800-tallet var teatrene i Kolding og Vejle Købstæder forbeholdt det finere borgerskab. Det var her finkulturen udfoldede sig. Med dilettantforestillinger af amatører inkl. de populære sommerrevyer blev scenekunsten folkelig. I Egtved Sogn var der helt sikkert også klasseforskel på fattiglemmer, husmænd, gårdejere, håndværkere, mølleejere, fabriksbestyrere o.s.v, men den sociale omgang mellem klasserne var mere flydende – ikke mindst fordi høj som lav i mange år støttede op om Venstre. De gæstende teaterforestillinger samt de lokale dilettantforestillinger af bl.a. Egtved Haandværkerforening var fra start af for alle. De foregik først i Egtved Foredragsforenings lokale og senere i Egtved og Bølling Forsamlingshuse, Egtved Højskolehjem m.fl. En meget stor del af sognets beboere fra alle samfundslag var med til at stifte og drive disse forsamlingshuse.

Egtved Forsamlingshus havde to sale. I den ene må man have opført en scene til afholdelse af teaterforestillinger og koncerter. Måske fordi det lød mere fornemt, så begyndte man at reklamere for Egtved Teater. Det var dog fortsat blot scenen i forsamlingshuset.

Her er på ingen måde plads til at præsentere de mange hundrede dilettant- og teaterforestillinger samt friluftsspil, der siden slutningen af 1800-tallet har fundet sted i Egtved Sogn. Spotligth Festivalen, Egtved Bibliotek m.fl. byder fortsat i dag på omrejsende teatre. I stedet skal et udvalg af de ældst kendte dilettant- og teaterforestillinger præsenteres med vægt på dem, der fandt sted i Egtved Forsamlingshus (dog fraset Egtved Haandværkerforenings årlige dilettantforestillinger).

”I Egtved Forsamlingssal blev der til Fordel for et Øvelses- og Forsamlingshus i Egtved givet en Dilettantforestilling d. 7., 8. og 9. Marts. Der opførtes »Store Bededagsaften« og »Fastelavnsgildet«. Efter Forestillingens Slutning beværtedes med Kaffe, Brød, Øl m.m., som Kvinder og Mænd i Sognet dels havde skjænket, dels havde overladt Komiteen til en billig Pris, ligesom der ogsaa den sidste Aften i nogle Timer var Dans for de unge. Musiken hertil saa vel som til Stykkerne, der opførtes, udførtes af stedlige Kræfter og gaves omtrent frit. Indtægten af Forestillingen, Beværtningen og Dansen var i alt 270 Kr.”. KF (14.03.1884).

”Theater i Egtved. Personalet fra »Sommerlyst« [i Kolding] spiller 2 Dage i denne Uge i Egtved Forsamlingshus”. KF (15.10.1895).

”Theatret i Egtved. (Forsamlingshuset). Lørd. d. 26., Sønd. d. 27. Oktbr.: 2 dramatiske Forestillinger. Nærmere ved Plakater”. KF (24.10.1895). Plakater spillede sammen med avisannoncer en hovedrolle i markedsføringen af de omrejsende teatre, udstillinger, cirkusser etc.

”Theater i Egtved. Fred. d. 28. oktbr. Kl. 7½: Den ny Magdalene, Skuespil i 4 Akter. Et enfoldigt Pigebarn, Sangspil i 2 Akter. Lørd. d. 29. Oktbr. Kl. 7½: Tordenskjold i Dynekilen, Skuespil i 3 Akter. Sønd. d. 30. Oktbr. Kl. 7½: Den lille Hornblæser, fædrelandskhistorisk Skuespil i 5 Akter. Nærmere af Program. Bernh. Lehmann”. KF (25.10.1898). Lehmanns teater turnerede i disse år land og rige rundt.

Der blev d. 11. dec. 1898 indsat ”Theater-Extratog” på Kolding-Egtved Banen ”i Anledning af Theaterforestillingen i Kolding”. Der var denne dag fuldt program på både Kolding Theater og Theatret paa Fremad i Kolding. Det var sidstnævntes program, der var skyld i ekstratoget. Det lød nemlig: ”Sønd. d. 11., Aften Kl. 8, stor Dilletantforestilling til Fordel for de udviste Sønderjyder. Der opføres: Hr. Fiks’ Gardinprædikener, Lystspil i 1 Akt. Derefter: Stor musikalsk-deklamatorisk Mellemakt. Til Slut: En forfulgt Uskyldighed. Sønd. Efterm. Kl. 4 Generalprøve hvortil Børn har Adgang for 10 Øre”. KF (10.12.1898). Det vides ikke, hvor mange Egtved-borgere der tog turen til købstaden. Hjemkomsten var først kl. 00.35 om natten. Ved andre store begivenheder i Kolding blev der også indsat ekstratog på jernbanen til Egtved.

”Egtved. Dilettantforestilling i Egtved Forsamlingshus Fastelavnssøndag og Mandag Aften Kl. 7 pr. Der opføres: Intrigerne, Kjærlighed og Vanvid & Skifteretten gjør Udslaget. Billetpriserne 1ste Plads 1 Kr., 2den Plads 75 Øre, de øvrige Pladser 50 Øre. Begge Aftener Dans til Kl. 2. Lørd. Aften Generalprøve for Børn: 20 Øre. Dilettanterne”. KF (15.02.1900).

”Dilettantforestilling i Bølling Forsamlingshus Lørd. d. 7. og Sønd. d. 8. Febr., hver Aften Kl. 6. Der opføres: Store Bededagsaften, Sagt op og Fastelavnsgildet. Efter Forestillingen Dans begge Aftener. Musik af Br. Skov (4 Stemmer). NB. Generalprøve for Børn Fredag d. 6. Febr., Kl. 6. Adgang 20 Øre. Billetter til nummererede Pladser kan forudbestilles hos Forpagter Varming, Roedsminde”. KF (29.01.1903).

”Teatret i Egtved. (Forsamlingshuset). Kolding Sommerteater giver Sønd. d. 11. Septbr., Kl. 8: Jeppe paa Bjærget, Komedie i 5 Akter, og Kolding Sommerrevy 1904. Billetter: 1,00, 0,75. Børn 0,50 faas hos Boghandler Gundersen”. VAF (06.09.1904). I Vejle handlede sommerrevyerne om årets gang i købstaden inkl. om faktiske eller opdigtede episoder på omegnens populære forlystelsessteder såsom Skrædderbakken og Apotekerstedet i Grejsdalen.

”Dilettantforestilling i Egtved Forsamlingshus Sønd. d. 19. Marts, Kl. 7, til Fordel for Sognets Sygekasse. Efter endt Forestilling Dans. Musik 3 Stemmer. Dilettanterne”. KF (17.03.1905).

”Teater i Egtved (Forsamlingshuset). Sønd. d. 29. Oktbr., Kl. 7½, giver Känitz og Emilie Simonsen, Frk. Sitta Krarup samt en Strygeterzet musikalsk, dramatisk Aftenunderholdning”. KF (26.10.1905). Den populære sjællandske skuespiller, Känitz Simonsen (1866-1938), spillede senere med i en håndfuld spillefilm.

”Dilettantforestilling i Egtved Forsamlingshus. Efter Opfordring gives en ekstra Diletantforestilling Fred. d. 22. Marts, Aften Kl. 8. Der opføres Otto Benzon: En Skandale. Entre: Nr. Pladser 50 Øre, de øvrige 35 Øre. Børn 25 Øre”. KF (20.03.1907).

”Teater i Egtved (Forsamlingshuset). Fred. d. 6. Septbr., Kl. 8, giver Skuespiller Känitz Simonsen med Selskab dramatisk Aftenunderholdning. Se Plakaterne”. KF (02.09.1907). Dagen efter optrådte de i Vorbasse Kro.

”Egtved Teater, Eneste Forestilling i Aar. Fritz Boesens Teaterselskab opfører Lørd. D. 26. Oktbr. Kl. 8 pr.: Min egen Dreng. Billetter kan forudbestilles hos Hr. Bager J.P. Lyng. Nærmere af Plakaterne”. VAF (21.10.1907). Jørgen Frederik ”Fritz” Boesens (f. 1877 i Aarestrup – d. 1931 i Vejle) teaterselskab var blandt de mest aktive i disse år. Fritz Boesen spillede i 1017 Kong Christian IV i Sigurd Lomholt og Aage Brandts stumfilm ”Elverhøj”.

”Teatret i Egtved (Egtved Forsamlingshus). Tirsd. d. 10. Decbr., Kl. 8. Den norske Ibsentourné. Henrik Ibsen: Et Dukkehjem, Skuespil i 3 Akter”. KF (10.12.1907).

”Teatret i Egtved. Den norske Ibsen-Turne, Jak. v. d. Lippe. Torsdag d. 13. Febr., Kl. 8, Hedda Gabler, Skuespil i 4 Akter af Henrik Ibsen. Billetter faas hos Bager Lyng”. KF (10.02.1908).

”Teatret i Egtved. Lørd. d. 17. Juli, Kl. 8¼, Forestilling af Kolding Sommerteaters Personale. Plader, Lystspil i 3 Akter af Molt Wengel. Alle Sangene af For fulde Sejl eller Sommerrejsen 1909. Peter Nielsen”. KF (13.07.1909). Kort inden forestillingen i Egtved udbrød der konflikt på Kolding Sommerteater. Personalet var rasende over, at teaterdirektør Peter Nielsens hustru, der var teaterets billetkassererske, skulle have ytret, at ”det er simple folk vi arbejder med over hele Linien”. Peter Nielsen forsøgte at vinde befolkningens sympati ved et langt læserbrev i Kolding Social-Demokrat (26.07.1909), men arbejderavisen var naturligvis på personalets side.

”Teatret i Egtved. Lørd. d. 14. Aug., Kl. 8¼, Forestilling af Kolding Sommerteaters Personale. Charles Tante og Charlottes Onkel. Humoristisk Mellemakt. Høkeren og Blikkenslageren, 2 Akter”. KF (13.08.1909). Der var ikke tale om englænderen Walter Brandon Thomsens (1848-1914) berømte farce ”Charles Tante”, der i 1959 dannede forlæg til det herhjemme så vellidte lystspil med Dirch Passer. Derimod var der tale om en farce fra 1897 af teaterdirektør og forfatter Wilhelm Theodor Rechendorff (1863-1952).

”Dilettant-Forestilling afh. i Bølling Forsamlingshus Lørd. d. 9. og Sønd. d. 10. Marts, Aften Kl. 7½. Der opføres: Dalby Præstegaard og Det høje C. Fred. d. 8. Marts, Aften Kl. 6½ Generalprøve for Børn. Med forventet Tilladelse afholdes efter Søndags-Forestillingen Bal. Bestyrelsen”. KF (02.03.1912). Sophus Neumanns (1846-1912) ”Det høje C” havde siden udgivelsen i 1893 været en ofte opført farce herhjemme.

”Teatret i Egtved. Sønd. d. 16. Novbr., Aften Kl. 8 Forestilling i Egtved Forsamlingshus af P. Bangs Teaterpersonale. Der opføres: Luftens Dronning. Billetter a 1 Kr. + Skat faas i Egtved Boghandel, hvor ogsaa numererede Pladser uden Forhøjelse kan faas, samt ved Indgangen. Efter Forestillingen et Par Timers Gratis Svingom for Deltagerne”. KF (11.11.1913). Tre dage senere bragte avisen en kort artikel af denne ”Potpourrikomedie [...] hvis muntre Scener og fikse Udstyr allerede har gjort stor Lykke i Kolding ved forskellige Lejligheder. Philip Bang og hans »muntre Firkant« er jo godt kendt i Egtved fra tidligere Lejligheder, saa der er ingen Tvivl om, at Forestillingen vil faa den Tilslutning, som den fortjener, tilmed da Personalet er blevet betydelig forøget, for at Stykket kan komme til at gaa med den rette Festlighed over Scenen”.

”Egtved Teater (Forsamlingshuset). Onsd. d. 11. Febr., Kl. 8¼, opføres: Genboerne. Sangspil i 4 Akter af C. Hostrup. Nye Kostumer. Nye Dekorationer. Genboerne spilles i korrekte Dragter fra 1840. […] Nærmere ved Plakater. Ove Knudsen”. KF (06.02.1914). ”Vi henleder Opmærksomheden paa omstaaende Annonce, i Følge hvilken Teaterdirektør Ove Knudsen Onsdag d. 11. Febr. opfører Hostrups prægtige Sangspil »Genboerne« paa Teatret i Egtved Forsamlingshus. Der bør være fuldt Hus til denne Forestilling, idet vi fra Kritiken i andre Byer ved, at Stykket faar en fortrinlig Udførelse, ligesom Udstyrelsen, saa vel hvad Dragter som Dekorationer angaar, er korrekt. Vi anbefaler Forestillingen paa det bedste. Publikum vil sikkert her faa en virkelig fornøjelig Teateraften”. KF (06.02.1914).

”En Kvinde af Folket. Folkekomedie med Sange og Kor i 5 Akter (6 Afd.). Direktion: Carla Müller. Egtved Teater (Forsamlingsbygningen) Lørd. d. 18. Septbr. Kl 8¼”. KF (11.09.1915). Carla Constance Müller (f. 1886 i Kbh. - d. 1954) var født udenfor ægteskab og blev adopteret af slagtermester Müller og hustru. Hun debterede på Køge Teater i 1907, hvorefter hun turnerede med Fritz Boesens og August Rasmussens teaterselskaber. I 1912 blev hun optaget på Det kgl. Teaters elevskole og debuterede samme år på Det Kongelige Teater. Dernæst turnerede hun bl.a. med Fritz Boesen på Island, inden hun i september 1014 fik turnebevilling som teaterdirektør. Hun havde selv hovedrollen som Marie Jeanne i ”En Kvinde af Folket”. Skive Folkeblad (29.09.1915) bragte en meget rosende omtale af de optrædende efter deres optræden på Vinderup Theater.

”Egtved Teater (Direktion: Carla Müller). Mand. d. 7. Febr., Kl. 8¼ pr.: Nej & De danske i Paris, Vaudeviller (med Sange) i 3 Akter af Johan Ludvig Heiberg”. KF (03.02.1916).

”Teatret i Egtved. Afholds- og Højskolehjemmet Sønd. d. 15. Septbr. Kl. 7½ opfører Kolding Sommerteaters Personale: Frits og Lise. Operette i 1 Akt. Derefter: Sommerrevyen 1918. Lokale Viser og Vitser. Billetter kan forudbestilles paa Højskolehjemmet. Sigrid Creutz”. KSD (12.09.1918).

”Egtved Teater. Sønd. d. 6. Novbr., Kl. 7½ pr. Viuf Teater. Mand. d. 7. novbr., Kl. 7½ pr. Ridderen af Randers Bro. Folkekomedie m. Sange i 9 Afd. Stor Sukces! Flot Udstyr! Det tilraades at sikre sig Billet i Tide. Helga Huld og Carl Langballe”. KF (02.11.1921).

”Kirsten Kjær Tournéen. Teatret i Egtved (Højskolehjemmet) Sønd. d. 5 Febr. Kl. 8 pr. Stor, elegant Forestilling”. KF (01.02.1922).

Afholdsbevægelsen

Overdreven druk var et udbredt samfundsproblem, der i værste fald førte til vold i hjemmet, slagsmål, fængslinger, arbejdsløshed, fallitter m.v. I talløse publikationer, avisartikler, hjemmesider m.m. kan man læse, at den danske afholdsbevægelse blev grundlagt i 1879 i Vejle. Det er noget værre sludder. I 1843 blev Totalafholdenheds-Selskabet dannet i København. Kongen gav i december samme år tilladelse til, at selskabet blev landsdækkende. Det fik filialer i bl.a. Viborg (senest 1847) og Aarhus (1848). I 1878 blev der arrangeret afholdsmøder flere steder i Danmark. I Vejle var metodistpræst Carl Eltzholtz (1840-1929), guldsmed Guldbrand Guldbrandsen (1829-1916) og klodsmager M. Ravn blandt afholdsapostlene. Der blev nu dannet flere afholdsforeningen rundt omkring i landet. Tidens mange trosretningen bakkede op om sagen, og herefter fik afholdsbevægelsen ikke vind men storm i sejlene. Alene i Vejle Købstad blev der snart dannet adskillige afholdsselskaber for såvel børn som voksne. Forlystelsesbranchen måtte herefter kæmpe en hård kamp mod de talløse afholdsmøder, kirkelige møder og politiske møder om at tiltrække publikum. Afholdsbevægelsen klarede sig så godt, at den efter århundredeskiftet kunne true forlystelsesbranchens vigtige indtægtskilde ved udskænkning af alkoholiske drikke.

Omkring 1840 blev N.C. Barsøe kaldet til lærer i Bølling og Tågelund. Han er Egtved Sogns ældst kendte afholdsmand. Afholdsbevægelsen i sognet fik først for alvor vind i sejlene i slutningen af århundredet. Den 10. januar 1897 afholdt Kolding Afholdsforening et offentligt foredrag i Bølling Forsamlingshus. Efter foredraget blev Bølling Afholdsforening stiftet. Foreningens faneindvielsen fandt også sted i forsamlingshuset:

”Bølling Afholdsforening afholder Fest (Faneindvielse) i Bølling Forsamlingshus Søndag d. 26. Septbr. Eftermiddag Kl. 3½. Som Talere ventes d’Hrr. Forstander Martin Nielsen, Vinding, og Lærer Nissen, Kolding. Derefter Dans (2 St.). Bestyrelsen”. KF (24.09.1897).

Kolding Folkeblad bragte den 16. november 1897 et referat fra Danmarks Afholdsforenings årsberetning. Heri kunne man læse, at Vejle-Fredericia-Kolding Kredsen bestod af 28 foreninger. Kolding Afholdsforening var den klart største med 203 medlemmer. Bølling-Egtved Afholdsforening havde 50 medlemmer. Husmand Karl Schmidt, Bølling, var formand. Han blev i april 1897 også valgt ind i bestyrelsen for Vejle-Fredericia-Kolding Kredsen. Året efter bragte VAF d. 18. oktober et referat fra Danmarks Afholdsforenings årsberetning, hvor der stod skrevet, at der var henholdsvis 38 og 19 medlemmer i Bølling og Egtved Afholdsforeninger. Det er svært at blive klog på ud fra samtidens aviser, om der oprindelig blev stiftet en eller to afholdsforeninger i Egtved Sogn. Noget kunne tyde på, at der blev stiftet to foreninger som senest 1899 slog sig sammen til Egtved-Bølling Afholdsforening (også kaldet Bølling-Egtved Afholdsforening og Egtved Sogns Afholdsforening).

En del afholdsfolk var tilsyneladende også medlem af Egtved Foredragsforening. På foredragsforeningens årlige generalforsamling d. 1. april 1899 blev der i hvert fald fremlagt forslag til opførelse af et højskole- og afholdshjem. Der fandtes højskole- og afholdshjem i mange andre byer, men tiden var endnu ikke inde i Egtved.

Egtved-Bølling Afholdsforening afholdt ikke kun møder og sociale aktiviteter i Egtved Sogn, og foreningen var sikkert også vært, når andre afholdsforeninger gæstede sognet. I det følgende skal et udvalg af foreningens sociale aktiviteter frem til 1906 præsenteres:

”Afholds- og Folkefest i Fuglsang Skov (Egtved) 2. Pinsedag Eftermiddag Kl. 4 pr. Gymnastikopvisning af et Karle- og et Drengehold. Derefter Taler af d’Hrr. Sløjdskoleforstander Jørgen Rasmussen, Askov, Lærer Thygesen Schmidt, Fredericia, Lærer Thomsen, Klattrup, m.fl. hvortil alle venligst indbydes. Beværtning med Øl og Kaffe paa Festpladsen. Dansetelt med Musik af Brødrene Skov. Udvalget”. KF (02.06.1897). Samme dag holdt Egtved Sogns demokratiske Forening grundlovsfest i Vork.

”Skibet Afholdsforening havde [i Søndags] Udflugt til Egtved”. Østjyllands Social-Demokrat (07.07.1897). VAF (05.07.1897) kaldte foreningen for ”Skibet gamle Totalafholdsforening”.

”Egtved Sogns Afholdsforening afholder offentligt Foredrag og Bal i Forsamlingshuset Sønd. d. 13. Febr., Kl. 6 Aften. Brødrene Skovs Musik. Alle indbydes venligst. Bestyrelsen”. KF (07.02.1898).

”Egtved Sogns Afholdsforening afholder offentligt Møde Fred. d. 1. April Kl. 7 Aften i Egtved Skole. Hr. P. Hansen fra Horsens holder Foredrag. Bestyrelsen”. KF (26.03.1898).

”Offentlig Foredrag i Bølling Forsamlingshus Lørdag d. 2. April Aften Kl. 8 pr. Hr. P. Hansen fra Horsens taler. Bølling Afholdsforening”. KF (02.04.1898).

”Afholds- og Folkefest afholder Egtved og Bølling Afholdsforeninger i Heilskov ved Egtved Søndag den 26. Juni. Kl. 4 Procession fra Egtved Jærnbanestation gjennem Byen til Festpladsen ved den smukke Sø, hvor de Herrer Overpolitibetjent Pedersen, Vejle, og Skræder Bernth, Kolding, taler. Konsert med Sang af Sangforeningen »Stjernen«, Kolding. Derefter Dans. Musik af Kolding Musikkorps. NB. Beværtning med Øl og Kaffe. Adgang 25 Øre. Festkomiteen”. KF (24.06.1898). ”En Afholdsfest afholdtes i Gaar ved Egtved. Med Extratog befordredes 80 Deltagere fra Kolding, derimellem Sangforeningen Stjærnen, til Egtved. I Skoven holdt Redaktøren af »Dansk Afholdstidende«, Schrøder, Foredrag, og efter en meget fornøjelig og smuk Tur vendte man hjem med Extratog Kl. 11”. KF (28.06.1898).

”Egtved Sogns Afholdsforening afholder d. 4. Febr. Kl. 6 Aften i Egtved Forsamlingshus kulturhistorisk og Afholdsforedrag, illustreret ved Lysbilleder af P. Hansen fra Horsens. Derefter Bal, hvortil alle venligst indbydes. Bestyrelsen”. KF (25.01.1899).

”Egtved og Bølling Afholdsforeninger holder offentligt Møde i Holms Skov Mandag den 5. Juni Eftermiddag Kl. 4”. KF (02.06.1899).

”Bølling og Egtved Afholdsforening afholder Fællesmøde i Hejlskov førstk. Søndag Kl. 5. Bestyrelsen”. KF (21.07.1899).

”Egtved-Bølling Afholdsforening afholder Møde Lørd. d. 16. Septbr., Eftermiddag Kl. 6”. KF (13.09.1899).

”Offentligt Foredrag i Bølling Forsamlingshus Fredag d. 1. Decbr., Kl. 7, af Redaktør Dam fra Horsens. Egtved-Bølling Afholdsforening”. KF (30.11.1899).

”Egtved-Bølling Afholdsforening afholder Møde i Hejls Kro Søndag d. 19. Avgust, Efterm. Kl. 4. Foredrag og Oplæsning af Hr. Jens Lauridsen. Bestyrelsen.”. KF (17.08.1900). I annoncen den følgende dag i KF var Hejls Kro ændret til Holm Skov.

”Foredrag i Egtved Forsamlingshus Fredag d. 8. Febr., Aften Kl. 8, af Hr. Vill. Petersen, Kjøbenhavn. Fri Adgang. Egtved-Bølling Afholdsforening”. KF (02.02.1901).

”Skibet-Bredsten Afholdsforeninger og mulig Ødsted samt Bramminge Afholdsforeninger har den 30. Juni Udflugt til Egtved”. KSD (25.06.1901). Det endte med at afholdsforeningerne fra Skibet, Bredsten, Ammitsbøl og Bramdrup Sogne deltog i udflugten (VAF 03.07.1901).

”Kolding Afholdsforening foretager Søndag den 21. ds. Udflugt til Egtved og Fuglsang Skov med Afgang fra Nordbanegaarden Kl. 1.15 og fra Egtved Kl. 11 Eftm. pr. Ekstratog. [...].” KF (11.06.1903).

Aktionærerne i Egtved Forsamlingshus vedtog på generalforsamlingen i dec. 1904, ”at spirituøse Drikke ikke maa indføres i Huset, og at berusede Folk skal udvises”. Samtidig vedtog aktionærerne, at Egtved-Bølling Afholdsforening skulle slippe med 20 kr. årligt for at leje forsamlingshuset (KF 21.12.1904).

”Egtved-Bølling Afholdsforening har iflg. Kolding Av. til Danmarks Afholdsforenings Redningsarbejde indsamlet 210 Kr. 40 Øre i Egtved Sogn, hvoraf omtrent Halvdelen i Egtved By”. VAF (09.12.1905).

”Brakker Skole. Foredrag af Fru Marie Søgaard Fredag d. 15. December, Aften Kl. 7. Egtved-Bølling Afholdsforening”. KF (12.12.1905).

I foråret 1905 ansøgte Anders Simonsen Egtved Sogneråd om tilladelse til at oprette og drive en afholdsbeværtning i sin ejendom (Dalgade 16, opført 1898) ved siden af jernbanestationen. ”Andrageren oplyser, at han og Familie har været Afholdsfolk i de sidste 10 Aar, samt at han har modtaget Opfordring af forskjellige til at oprette et Afholdshjem. Sogneraadet kunde anbefale Andragendet” (KF 10.04.1905). Det var en kompliceret sag at opnå en beværterbevilling dengang. Herredsfogeden, Vejle Amtsråd og Indenrigsministeriet skulle også tage stilling til ansøgningen. KF bragte den 26. maj et referat fra Vejle Amtsråds behandling af Simonsens anmodning om at drive afholdsbeværtning: ”Sogneraadet anbefaler Sagen. Herredsfogden mener derimod ikke, en saadan Restauration tiltrænges. Formanden: Hvad skal vi gøre ved denne Sag? Jens Olesen: Han vil saa gærne have Lov til det. Formanden: Ja vel, men kan det ikke skade Kroen? Jens Olesen: Den klarer sig nok endda. Formanden: Vi synes jo i Dag at være i Stemning til at give den Slags Bevillinger; skal vi sige ja? Flere Medlemmer: Lad os sige ja! Anbefaledes”. Indenrigsministeriet gav også tilladelse, men da Simonsen senere samme år søgte om at drive afholdsgæstgiveri – d.v.s. afholdshotel med herbergering af rejsende – sagde kun Egtved Sogneråd ja, mens såvel herredsfogden, amtsrådet og indenrigsministeriet sagde nej. Han måtte derfor i begyndelsen nøjes med at drive afholdsbeværtning. 1. salen udlejede han til bl.a. en Ole Andersen, der handlede med store mængder tørv.

Anders Simonsen var født 1850 i Bølling som søn af gårdmand Simon Nissen og hustru. Som 23-årig blev han viet med Karen Pedersen (f. 1859 i Starup Sogn). Ægteparret havde i Folketællingen 1901 fem hjemmeboende børn. De havde tidligere måttet begrave et af deres børn. Anders Simonsen forsørgede familien som grisehandler, indtil han fik tilladelse til at åbne Egtved Afholdshjem. Det blev øjeblikkelig en konkurrent til Egtved Forsamlingshus, Egtved Kro, Egtved Landbohjem og det stort set samtidig åbnede Egtved Højskolehjem, for det var langt fra kun Egtved-Bølling Afholdsforening som benyttede afholdshjemmet.

I slutningen af 1912 lykkedes det Anders Simonsen at få tilladelse til herbergering af rejsende. Vejle Amtsråds debat herom lød:

”Anders Simonsen, der iflg. Bevilling af 20. November 1905 driver Afholdsbeværtning i den ham tilhørende Ejendom i Egtved, anholder om Bevilling til at drive Gæstgiveri. Egtved Sogneraad anbefaler det ansøgte, medens dets Bevilgelse henstilles af Jerlev Herredsfogderi. Et tidligere Andragende fra den paagældende om Meddelelse af Bevilling paa Afholdsgæstgiveri er afslaaet af Indenrigsministeriet. Christensen, Barrit, mente, der kunde være adskillige Rejsende, som hellere vilde bo paa et Afholdsgæstgiveri end i en Kro. Han vilde derfor anbefale at give Bevillingen. Krag ligeledes. Thygesen: Det har vist ikke meget at sige. Manden faar jo ikke noget at bestille. Quist mente ikke, det var rigtigt at bevilge Andragenet. Det tog blot Næringen fra Kroen. Formanden gjorde opmærksom paa, at Højskolehjemmet vist vilde falde bort. Der vilde senere komme Andragende derfra; men hvordan Amtsraadet vilde stille sig til dette var vist tvivlsomt. Den ansøgte Bevilling vil kunne meddeles samtidig med Beværterlovens Ikrafttræden for et Tidsrum af 5 Aar”. KF & KSD (28.11.1912).

Afholdshjemmet blev nu også kendt under navnet Egtved Afholdshotel. Anders Simonsen blev begravet på Egtved Kirkegård d. 4. september 1922. Familien drev afholdshjemmet/-hotellet videre. De daglige gæster svandt ind efter jernbanens lukning i 1930, og i efterkrigstiden mistede afholdsbevægelsen sin store opbakning og magt. I 1967 solgte familien Simonsen ejendommen i Dalgade 16 til Vagn Larsen. Han moderniserede ejendommen, byggede til og fik bevilliget en hotel- og alkoholbevilling til det, der nu blev kendt som Egtved Hotel.

Der er ikke plads til her at fortælle hele afholdsbevægelsens historie efter åbningen af Egtved Afholdshjem. Derfor skal kun enkelte kilder fra Anders Simonsens tid præsenteres i det følgende.

Ædruelighedskommissions betænkning af juli 1907 lå til grund for Danmarks første selvstændige beværterlov af 10. maj 1908. Det blev nu endnu sværere end før at opnå alkoholbevilling i Vejle Amt. Egtved-Bølling Afholdsforening gjorde sit til at lægge pres på sognerådet i bevillingsspørgsmål.

”En socialdemokratisk Vælgerforening i Egtved. Alle, Mænd og Kvinder, der anerkender Socialdemokratiet og dets Politik og vil medvirke ved Dannelsen af en socialdemokratisk Vælgerforening, indbydes til Møde herom i Egtved Afholdshjem Lørdag d. 29. Septbr., Aften Kl. 8”. KSD (25.09.1907). Der blev oprettet en Socialdemokratisk Forening i Egtved. Den afholdt flere af dens møder og sociale arrangementer på afholdshjemmet (se f.eks. 27.11.1909). Det samme gjorde Egtved Sogns Husmandsforening (se f.eks. KSD (21.11.1907 og 30.11.1909), der længe havde samarbejdet med afholdsbevægelsen.

”Paa Egtved Afholdshjem afholdes Møde d. 2. Februar for at søge oprettet en Hesteforsikringsforening for indførte Heste i Egtved Sogn. Talrig Tilslutning forventes. Mange Hesteejere”. KF (25.01.1909). Heste spillede en væsentlig rolle i datidens samfund, derfor havde der længe fandtes en hesteforsikring i sognet kaldet Egtved Sogns Hesteforsikring. Den nye forening i 1909 blev navngivet Egtved og Omegns Hesteforsikring. Den holdt bl.a. også en auktion på afholdshjemmet over en af foreningen overtaget hest. KSD (24.01.1913).

”Egtved-Bølling Afholdsforening afholdt i Aftes sin aarlige Generalforsamling paa Afholdshjemmet i Egtved. […] Til Formand genvalgtes Malermester Berthelsen. Til Bestyrelsen genvalgtes Jens Mortensen og nyvalgtes Dagvognfører John Simonsen og til Revisor valgtes Jens Hansen. Til Repræsentant paa Kredsmødet, der afholdes i Egtved henad Foraaret, valgtes Frands Laursen. Efter Generalforsamlingen fejredes Foreningens 13-aarge Stiftelsesdag med fælles Kaffebord og forskellig Underholdning”. KSD (10.01.1910). John Simonsen var muligvis identisk med afholdsvært Anders Simonsens søn John Peter Simonsen (f. 15.02.1886 i Egtved).

”Egtved Afholdsforening arbejder for Tiden paa at faa oprettet en offentlig Læsestue paa Afholdshjemmet. Der søges tilvejebragt en Bogsamling af god, sund og oplysende Litteratur, der skal være for enhver uden noget som helst Vederlag, saaledes at alle, som har en Smule Tid tilovers, kan gaa ind og udsøge sig en Bog og læse den paa Stedet. Bøger vil desuden ogsaa derfra kunne faas til Laans fra andre Bogsamlinger. Søndag Eftermiddag afholdtes et offentlig Møde om Sagen, ved hvilket Hr. Bibliothekar Erling Stensgaard fra Statsbibliotheket i Aarhus var saa velvillig at komme til Stede og give alle ønskelige Oplysninger om Udlaan af Bøger fra Statsbibliotheket. […] Hr. Stensgaard var meget begejstret for Planen om Oprettelsen af en saadan offentlig Læsestue i Egtved, ligesom han var meget tilfreds med det Lokale, som tænkes anvendt til Læsestue. Muligvis vil den paatænkte nye Bogsamling blive slaaet sammen med den allerede eksisterende Sognebogsamling. Bogsamlingen kan fra Statsbibliotheket laane 20 Bøger ad Gangen, og der kan saaledes stadig faas ny Lekture. […]”. KSD (21.02.1910).

”Sydøstjyllands Afholdskreds afholdt Søndag Delegeretmøde paa Egtved Afholdshotel. Til Stede var Repræsentanter for omtrent samtlige de under Kredsen sorterende Afholdsforeninger. Maler N. Berthelsen bød paa Egtved Afholdsforenings Vegne de fremmede Repræsentanter Velkommen. [...]”. Kredsen besluttede bl.a. at afholde et større friluftsmøde til sommer. Efter generalforsamlingen holdt socialisten Rasmus Peter Sabroe (f. 1867 i Gødvad) et offentligt agitationsmøde for 350 fremmødte. Desværre blev det ikke nævnt, hvilke emner han kom ind på. KF (18.04-25.04.1910). Sabroe var i 1908-10 medredaktør af Kolding Social-Demokrat. Som redaktør, folketingspolitiker og debattør talte han ikke mindst børnenes sag. Gang på gang kæmpede han mod de forfærdelige forhold for landets mange anbragte børn. Han døde i 1913 i den store togulykke ved Bramming.

Malermester Berthelsen var formand for Egtved-Bølling Afholdsforening frem til jan. 1911. Han havde i 1908 også været med til at danne Egtved Kvindevalgretsforening. I 1916 overtog han den gamle afholdsrestauration og tidl. biograf Hotel ”Fremad” i Kolding, som han og hustruen drev frem til 1921. Afholdsforeningen ”Skjold” havde Hotel ”Fremad” som fast mødested. (KF 06.08.1918 og 10.06.1921 & KSD 18.04.1921).

26.06.1910 Egtved Sogns Husmandsforening og Egtved Afholdsforenings skovfest i Fuglsang Skov. ”Som Talere var kommen til Stede Lærer Dige, Bække, og Faktor Rasmussen, Kolding. De to udmærkede Foredrag paahørtes med udelt Interesse. Desuden rettede Fru Skaastrup, Egtved, en Opfordring til Kvinderne om at tage større Del i Ædruelighedsarbejdet for at faa Rusdrikkerne ud af Hjemmene. Efter Foredragene serveredes Kaffe i Skoven af Afholdshjemmets Vært, hvorefter man fordrev en Times Tid med Leg. Det blev en i alle Maader vellykket Fest, som sikkert vil gentage sig ad Aare. Det er heller ikke første Gang, at Afholdsforeningen og Husmandsforeningen holder Fest i Fællesskab”. Kolding Social-Demokrat (27.06.1910).

Egtved-Bølling Afholdsforening, Indre Mission i Egtved og Egtved Menighedsråd protesterede i 1912 over A/S Egtved Højskolehjems ansøgning til sognerådet om tilladelse til at drive beværtning og gæstgiveri. Det stillede sognerådet i en svær position. Enden blev at højskolehjemmet ændrede sin ansøgning til at omfatte gæstgiveri og beværtning uden ret til udskænkning af stærke drikke. Nu godkendte såvel sogneråd, Jerlev Herredsfogederi og Vejle Amt andragenet. Vejle Amtsrådstidende (445/1912, 72/1913, 218/1913).

På Egtved Sogneråds møde 4. september 1913 diskuterede medlemmerne en anmodning fra Danmarks Afholdsforenings kontor i Aalborg til alle kommunalbestyrelser om at benytte sig af de i Beværterloven hjemlede rettigheder over for forbud mod spiritushandel og udskænkning. Enden blev, at sognerådet vedtog at forbyde udskænkning af alkohol på Egtved Marked. Nyheden vakte opsigt langt udenfor sognegrænsen.

”Kursus i Bagning og Desserter. Økonomisk Bagning, smuk Anretning og Fromager, Is og Dessertkager fra 80 Øre til 1 Kr., beregnet til 12 Personer. Økonomiske Husmødre og unge Piger indbydes. Alt serveres. Pris 1 Kr. 25 Øre pr. Deltager. I Egtved Afholdshotel Lørd. d. 10. April [Kl. 2-7 Eftermiddag.] Mange Anbefalinger. Fru K. Jensen, Nørager”. KF (06.04.1915). Et af de mere usædvanlige arrangementer på Egtved Afholdshotel. Fru. K. Jensen turnerede i flere år med sine bage- og syltekurser. Social-Demokraten for Randers og Omegn (06.11.1913) roste hendes billige småkager, wienerbrød, lagkager m.v. til skyerne.

”Offentligt Møde om Forbudsspørgsmaalet afholdes 17. Juni i Hejlskov. Højskoleforstander Kjems, Skamlingsbanke, og Lærer Bruhn, Stenderup, taler. Alle er velkommen! I Tilfælde af ugunstigt Vejr afholdes Mødet på Højskolehjemmet”. Egtved-Posten (07.06.1917). Den danske afholdsbevægelse forsøgte i 1917 ved en underskriftsindsamling at få Rigsdagen til at vedtage en folkeafstemning om et forbud mod tilvirkningen af stærke drikke. Ca. 300 mødte op i Hejlskov for at høre pastor Madsen, højskoleforstander Kjems og lærer Nielsen tale. 870 voksne og 171 unge i Egtved Sogn underskrev forbudsadressen (Egtved-Posten 28.06.1917 & 12.07.1917). I alt lykkedes det den danske afholdsbevægelse af indsamle 722.280 underskrifter for adressen. Det kom ikke til noget forbud, men først i slutningen af 1920'erne opgav afholdsbevægelsen forbudskravet og søgte nye veje.

”Søndag Middag tog Herren min kære, lille Hustru hjem til sig, hvilket herved bekendtgøres for Slægt og Venner. Bølling, d. 25. Novbr. 1917. Johan Holm. Begravelsen er bestemt, om Gud vil, til Lørd. d. 1. Decbr. pr. Kl. 1 ved Egtved Kirke. Følget bedes drikke Kaffe paa Afholdshotellet i Egtved efter Begravelsen”. KF (28.11.1917). Et af flere eksempler på at indre missionske familier holdt private arrangementer på Egtved Afholdshotel.

I 1918 var der folkeafstemning i Egtved Sogn om, hvorvidt Egtved Kros ejer Mathiesen skulle have fornyet sin beværterbevilling. 204 stemte for og 257 imod. Han fik derfor kun lov til at beværte for rejsende (KSD 22.07.1918).

Egtved Sogneråd benyttede også afholdshjemmet. F.eks. lagde sognerådet i 1919 tegning, beskrivelse m.m. over opførelse af en skolebygning i Tågelund til eftersyn på Egtved Afholdshjem. Vedtagelsen af entreprisen fandt også sted her (KF 11.07.1919).

Egtved Landbohjem

Ud fra navnet kunne man måske antage, at Egtved Landbohjem var forsamlingssted for Egtved Landboforening. Sådan hang det ikke sammen. Sidstnævnte var en forening til støtte for landbrugets udvikling, mens førstnævnte var en privat klub lidt i stil med de private selskabsklubber borgerskabet i købstæderne længe havde frekventeret. I slutningen af 1800-tallet blev der grundlagt en masse klubber kaldet landbohjem rundt omkring i landet. Murer Niels Kristian Jørgensen Leth (f. 1873 i Egtved) stod bag opførelsen af Egtved Landbohjem i 1898.

”Til Salg. En nyopført Ejendom i Egtved By, som er indrettet til Landbohjem og Foderstofforretning, sidstnævnte er udlejet til en aarlig Leje af 300 Kr. Handel kan ske ved Henvendelse til Murer Kr. Leth, Egtved”. KF (23.06.1898).

”Bekjendtgjørelse. Torsdag d. 4. August, Aften Kl. 7 afholdes et Møde i Chr. Leths Bygning om Oprettelse af et Landbohjem i Egtved. Bestyrelse vælges og Medlemmer optages. Chr. Leth”. KF (02.08.1898).

Kristian Leth var søn af møllebygger og gårdejer Joachim Diderik Leth (f. 1830) til Skovvang (matr.nr. 5A, Hejlskovbjerg 3) og hustru Christiane f. Jørgensen. Faderen døde i 1879, mens Kristian Leth var barn. Med hjælp fra to tjenestekarle, en tjenestepige og en aftægtsenke drev moderen gården videre og tog sig af opdragelsen af Kristian Leth og hans tre store søstre. I 1882 blev moderen gift med Hans Sørensen (f. 1851 i Starup).

Egtved Landbohjem og foderstofforretningen var beliggende matr.nr. 30P Egtved By (Dalgade 6). Det var en prægtig ejendom med restauration i stueetagen og balsal på 1. sal. Ifølge Egtved Sogn bd. 2 (1979) beholdt Kristian Leth i første omgang ejerskabet over bygningen. Han var nygift med Andersine Marie f. Andersen (f. 1875 i Egtved). Det er ikke lykkedes at finde ud af, om ægteparret også var værter på landbohjemmet.

Landbohjemmet var en klub ledet af en bestyrelse, hvor de kontingentbetalende medlemmer mødtes for at tage danseundervisning, danse, overvære foredrag og koncerter, deltage i klubbens generalforsamlinger, drikke m.v. Bestyrelsen arrangerede også udflugter for medlemmerne. Medlemstallet var tilstrækkelig stort til, at bestyreren af landbohjemmet holdt pige: ”En ung, pæn Pige kan 1. Novbr. Faa Plads paa Egtved Landbohjem” (KF 12.10.1899).

”Egtved Landbohjem. Søndag d. 11. Septbr. Kl. 4 Efterm. Fællestur for Foreningens Medlemmer til Hejlskov Sø. Efter Hjemkomsten Bal. Madkurve medbringes. NB. Indmeldelse i Foreningen sker ved Formanden. Bestyrelsen”. KF (07.09.1898).

”Danseundervisning i Egtved Landbohjem paabegyndes Fredag d. 14. Oktbr. For Børn Efterm. Kl. 5. Voxne Kl. 8. Ærbødigst H.C. Schlünsen, Danselærer”. KF (11.10.1898). Der var tale om den erfarne, omrejsende danselærer og musikdirektør Heinrich Christian Schlünsen (1859-1917) med bopæl i Vejen. Han var kendt for sin violin delvis bygget af en træsko.

”Paa Landbohjemmet i Egtved afholdes Møde Mandag d. 12. Decbr. Aften Kl. 6 om Oprettelsen af en Ægforening”. KF (09.12.1898).

”Paa Egtved Landbohjem afholdes Søndag d. 19. Marts Aften Kl. 7 Aftenunderholdning med Musik og Sang af H.C. Schlünsen. Derefter Dans. Bestyrelsen”. KF (16.03.1899).

”»Prins«, præmieret ved Statshingsteskuet 1898 og har Stamtavle fra 1803, staar til bedækning paa Jærnbanehotellet i Kolding; dog hver Onsdag i Egtved Landbohjem. Bedækningspengene er 8 + 8 Kr. P. Kjær, Seest. H. Juhl, Kolding”. KF (17.04.1899).

”Fest i Egtved. 2. Pinsedag Eftm. Kl. 6 festlig Sammenkomst ved Egtved Landbohjem med Oplæsning af H.C. Schlünsen. Opvisning i Dans af et Hold Børn. Til Slut Dans for alle i Teltet »Dannevang«”. KF (15.05.1899).

”Egtved Landbohjems Medlemmer foretager Sommerudflugt Sønd. d. 9. Juli til Vingsted og Mølkjær. Fællesspisning af medbragte Madkurve i Mølkjær Kro Kl. ca. 7. Om Aftenen Bal. Medlemmerne bedes tegne sig inden Fred. d. 7. Juli paa den fremlagte Liste i Foreningens Lokaler. Vogntoget afgaar med Musik og Fane i Spidsen fra Landbohjemmet præcis Kl. 2 Eftmd. Bestyrelsen”. KF (01.07.1899).

”Egtved Landbohjem. Søndag d. 30. Juli Efterm. Kl. 4 Gevinstkeglespil og Salonskydning om værdifulde Gjenstande. Bagefter Dans”. KF (26.07.1899).

”Foredrag i Egtved Landbohjem d. 21. Jan. Kl. 5 pr. af Pastor Brücker, Aagaard. Medlemskort forevises. Ny Medlemmer optages. Bestyrelsen”. VAF (10.01.1900).

”Socialdemokratiske Møder afholdes førstkommende Lørdag Kl. 6½ i Ammitsbøl Forsamlingshus og Søndag Eftermiddag Kl. 4 i Egtved Landbohjem. Redaktør J.P. Sundbo, Esbjerg, holder det indledende Foredrag. Derefter fri Diskussion. Der er gratis Adgang for alle, Kvinder og Mænd”. KSD (15.02.1900).

”I Egtved Landbohjem afholdes Foredrag Torsdag d. 1. Marts, Aften Kl. 7½ pr., af Pastor Kampmann, Egtved”. KF (26.03.1900).

”Foredrag i Egtved Landbohjem d. 20. April, Kl. 7, af Højskoleforstander P. Hansen. Bestyrelsen”. KF (17.04.1900).

”Medlemmerne af Egtved Landbohjem foretager Skovtur til Hejlskov d. 5. Avgust. Madkurve medbringes. Man møde ved Landbohjemmet Efterm. Kl. 4 pr. Om Aftenen Dans i Foreningens Lokaler”. KF (19.07.1900).

For kroværter og gæstgivere var landbohjemmene en ikke helt fair konkurrent, der kunne sælge spiritus til de priser medlemmerne fastsatte og holde åbent ligeså længe de ønskede. Kro- og gæstgivere skulle lukke kl. 23. Afholdsbevægelsen så sig også sur på landbohjemmene, som de betegnede som fribeværtninger eller for sutter (d.v.s. drikkeforeninger). VAF bragte den 21. marts 1900 et langt læserbrev forfattet af K.H. Olsen, Aadal Mejeri, hvor landbohjemmene blev hudflettet. Han var bestemt ikke ene om at bekæmpe landbohjemmene. Sognepræst P. Dahl, Brande Præstegård, skrev et andet læserbrev til VAF (04.12.1901), som han afsluttede med: ”Jeg er ikke blind for, at Landbohjemmene kan have sine gode og tiltrækkende Sider for Landboerne; men som de faktisk altid udvikler sig, bliver Skyggesiderne langt større, og de Fristelser, de lægger for Ungdommen, opvejer langt de Behageligheder, de yder. Derfor er det mit indstændige Raad: Giv Afkald paa de faa og smaa Behageligheder, som Dannelsen af Landbohjem kan yde Jer, for at undgaa de store Farer, som uundgaaelig følger med, og lad endelig det nu afdøde Landbohjem [i Brande] hvile i Fred”. Medlemmerne af Egtved Landbohjem var bestemt ikke klar til at lukke klubben, men i ly af afholdsbevægelsen buldrende fremgang stod de splittede m.h.t. fortsat spiritusudskænkning.

”Egtved Landbohjem. Tirsdag d. 30. Oktober, Aften Kl. 7, indbydes til extraordinær Generalforsamling med Dagsorden: Bestemmelse om Spiritusudskjænkningen skal indskrænkes til Bajerskøl, hvilket blev vedtaget ved sidste Generalforsamling. Alle bedes indtrængende møde. Flere Medlemmer”. KF (27.10.1900).

”Egtved Landbohjem har paa sin sidste Generalforsamling vedtaget, at der kun maa beværtes med Øl, Kaffe og Spisevarer. Samtidig er der som ny Bestyrelsesmedlemmer valgt Gaardejerne M. Ditlefsen og Rasmus Hartvigsen samt Boghandler Gundesen i Stedet for Andersen, Thorsted, der er bortrejst, Knud Jensen, Fuglsang, og Tømrermester Ravn, Egtved”. KF (29.10.1900).

Midt i medlemmernes uenighed om spiritusudskænkning blev der stadig fundet tid til at afholde arrangementer på landbohjemmet:

”Egtved Landbohjem. Onsdag d. 31. Oktober afholdes Bal på Landbohjemmet for Foreningens Medlemmer. Bestyrelsen”. KF (27.10.1900).

”Egtved Landbohjem. Lørdag d. 3. November Oplæsning af Skuespiller Herbert og Frue. Derefter Opvisning af Lysbilleder fra Kina- og Boer-Krigen. Entre: 35 og 15 Øre”. KF (31.10.1900).

”Konsert. Søndag d. 2. Descember, Aften Kl. 6, afholder Sangforeningen Stjærnen fra Kolding med Assistance af Hr. Musikdirektør Julius Christensens Orkester offentlig Konsert med efterf. Bal i Landbohjemmet i Egtved”. KF (28.11.1900).

Ifølge Egtved Sogn bd. 2 (1979) overtog en Hans Sørensen Egtved Landbohjem og foderstofforretningen engang i år 1900. Ægteparret Leth havde år 1900 midlertidig ophold i Mølholm ved Vejle. I Folketællingen 1901 havde ægteparret stadig midlertidig ophold i Mølholm, men officielt havde de folkeregisteradresse på Kristian Leths barndomsgård, Skovvang, hos stedfaderen Hans Sørensen. Hans Sørensen var lidt af en ejendomsspekulant (se f.eks. Jyllands-Posten 06.07.1899), så måske var det ham, som havde overtaget landbohjemmet og foderstofforretningen? Uanset hvem af Kristian Leth og Hans Sørensen, der ejede ejendommen i 1900, så var de utilfredse med medlemmernes forbud mod alkoholudskænkning.

”Beboerne i Egtved og Omegn indbydes herved til et Møde i Egtved Forsamlingshus Fredag den 28. Desember, Eftermiddag Kl. 2, for at forhandle om Lokaler til Egtved Landbohjem m.m.”. KF (21.12.1900).

”Egtved Landbohjem. Der har i lang Tid staaet en Kamp i Landbohjemmet om Spiritusudskænkning. Nu har de, der holde paa, at Spiritus ikke maa skænkes Overtaget, men saa vil Ejeren af Bygningen ikke have mere med Foreningen at gjøre og der vil derfor Fredag d. 28. Decbr. Blive afholdt et Møde i Egtved Forsamlingshus for at forhandle om nyt Lokale”. KF (21.12.1900).

Kolding Folkeblad bragte desværre ikke et referat fra mødet. Det er ikke lykkedes at finde ud af, om foreningen fik lov til at blive i den nuværende ejendom, eller de fandt et nyt lokale. Ifølge Egtved Sogn bd. 2 (1979) overtog Gunnar Madsen i 1901 ejendommen. Han var gift med Kristian Leths halvsøster Kirsten Sørensen. Han drev en større kolonial- og foderstofforretning i ejendommen. I det hele taget er det kun lykkedes at opspore følgende kilder vedr. landbohjemmets videre skæbne:

”Bramminge, 22. Januar. Mageskifte. H. Jensen, Landbohjemmet, har i Lørdags bortbyttet Landbohjemmet med en Greis Veirup tilhørende Ejendom i Aastofte. […] Den nye Ejer har allerede bortlejet Landbohjemmet for de første 3 Aar til den nuværende Indehaver af Landbohjemmet i Egtved. Lejen andrager henholdsvis 800, 900 og 1000 Kr. for 1., 2. og 3. Aar”. Ribe Stifts-Tidende (22.01.1901). Varde Folkeblad (23.01.1901) skrev noget tilsvarende, men kaldte den nye forpagter for ”den nuværende Lejer af Landbohjemmet i Egtved”.

”Egtved Landbohjem afholder aarlig Generalforsamling Lørdag d. 22. November, Aften Kl. 7. Bestyrelsen”. KF (19.11.1902).

”Byttet Ejendomme. Fhv. Restavratør Tønder har i Lørdags bortbyttet sin i Hospitalsgade beliggende Ejendom med en Murer Leth, Nørregade, tilhørende Ejendom i Egtved. Tønder faar 1,200 Kr. i Byttesum, og Ombytningen finder Sted til Oktober Flyttedag”. KF (20.07.1903). Der var ikke tale om landbohjemmet. Kristian Leth døde på De gamles Hjem i Kolding i 1959.

23.06.1907 Politisk turne med bl.a. møde i Egtved Landbohjem. ”Ved alle Møderne holder Redaktør Knud Hansen det indledende Foredrag, hvorefter Ordet bliver frit. Agitationsudvalget for 14. Agitationsdistrikt”. KF (18.06.1907).

Egtved Boldklub

I 1876 stiftedes de første to fodboldklubber herhjemme i København. Vejle Boldklub blev grundlagt i 1891. Foreningen havde langbold og fodbold på træningsprogrammet, men den spillede i starten kun cricketkampe. Den 19. marts 1899 inviterede Vejle Fodsportsforening (stiftet 1896) Fredericia Fodsportsforening »Frem« til den første officielle fodboldkamp i Vejle Bys historie. Det er ikke lykkedes at finde ud af, hvornår Egtved Boldklub (også kaldet Egtved Fodboldforening) blev oprettet. Dagbladet København bragte 03. august 1900 en lang artikel om udviklingen i Egtved, hvor det postuleredes, at ”en Cykleklub dannedes i Fjor, og en Fodboldklub, hvis Formand er Dyrlæge Flindt-Larsen, har allerede virket et Par Aar”. Den ældst fundne artikel er fra året før:

”Kapgang og Kapløb afholdes af Egtved Fodboldforening Søndag Eftermiddag d. 24. Septbr. Kapgang over en Mil finder Sted Kl. 4 og Kapløb over ½ Mil Kl. 5”. KSD (20.09.1899).

Kapgang og kapløb var ligesom fodbold populære idrætsgrene i de talrige nystiftede fodsportsforeninger. Et bud kunne lyde, at boghandler Christian Gundesen (f. 1874 i Gumstrup) var med til at stifte Egtved Boldklub. Han havde i 1895 været med til at grundlægge Kolding Fodsports Forening (den senere Kolding Boldklub). I 1898 flyttede han til Egtved, hvor han blev bestyrelsesmedlem og kort efter formand for De danske Forsvarsbrødre for Egtved og Omegn og siden også medstifter af Egtved Sogns Ungdomsforening.

Den 24. juni 1900 arrangerede Kolding Idrætsforening en stor sportsfest på Kolding Cyklebane, som udover fodboldkampe mellem fire af Ribe og Vejle Amters dygtigste boldklubber bød på gymnastikopvisning af 60 mand af Vejle Amts Skytteforenings sydlige kredse, ”Kapgang, Fodløb, Athletikøvelse m.m.” samt stor koncert fra kl. 16-19. Der gik ekstratog på Kolding-Egtved Banen i dagens anledning (KSD 21.06.1900). Egtved Boldklub var ikke blandt de inviterede klubber, men dens medlemmer kan have deltaget i stævnet som tilskuere.

Egtved Boldklub løb ind i mange store nederlag i begyndelsen af århundredet. Der blev oftest spillet mod naboklubberne, og her var især Kolding Idrætsforening (stiftet 1895) mange gange hård ved Egtved Boldklub f.eks.: 0-4 (KSD 20.08.1901), 1-5 (KSD 14.07.1902) og 0-7 til Kolding Idrætsforening (23.05.1910). Kampdagene var ofte store festdage med mange hundrede tilskuere. Det var ikke unormalt med koncert under kampen, og efterfølgende var der ofte fællesspisning og dans. Man kan finde flere eksempler i samtidens aviser. Foreningen afholdt også udenfor sæsonen rene sociale begivenheder i form af baller. Nedenfor præsenteres nogle af foreningens sociale begivenheder:

”Egtved Fodboldforening afholder Bal Lørdag d. 14”. KF (12.11.1903).

”Egtved Fodboldforening afholder Bal Søndag d. 30. Oktbr. for Foreningens Medlemmer. Musik 4 Stemmer. Ny Medlemmer optages. Bestyrelsen”. KF (25.10.1904).

”Fodboldkamp i Egtved Søndag d. 18. Juni, Kl. 3½, mellem Nebel og Egtved Boldklubber, begge med 2 Hold. Koncert paa Pladsen af Brdr. Andersen. Bagefter Dans for Foreningens Medlemmer. Ny Medlemmer optages. Bestyrelsen”. KF (13.06.1905). Lidt over to uger senere deltog Egtved Boldklub i Kolding Idrætsforenings 10 års jubilæumsstævne, hvor det blev til et syngende 0-5 nederlag til Vamdrup foran en del af stævnets 1.500-2.000 fremmødte tilskuere (KF 03.07.1905).

”Fodboldkamp i Egtved. Søndag d. 27. Avgust, Kl. 3, mellem 4 Klubber. Under Kampen holdes Koncert paa Pladsen. Derefter Bal. Bestyrelsen”. KF (22.08.1905).

”Egtved Fodboldforening afholder Bal for Foreningens Medlemmer Søndag d. 19. Novbr., Aften Kl. 8. Ny Medlemmer optages. Bestyrelsen”. KF (14.11.1905).

”Fodboldkamp i Egtved. Søndag d. 12. juli Kl. 2½, mellem følgende Klubber: Alminde, Bramdrup, Bredsten og Egtved Boldklubber. Koncert paa Pladsen. Derefter Bal for foreningens Medlemmer. Ny Medlemmer optages. Bestyrelsen”. KF (08.07.1908).

På et tidspunkt fik Bølling også sin egen fodboldklub. Det er dog kun lykkedes at finde en omtale af den:

”Fodboldkampen mellem Boldklubberne Egtved, Jordrup, Nebel og Bølling, som afholdtes i Gaar i Bølling, fik følgende Resultat: I første Omgang kæmpede Egtved og Jordrup mod hinanden med det Udfald, at Egtved fik 7 Maal mod 1. Derefter kæmpede Nebel og Bølling. Nebel sejrede med 2 Maal mod 1. I Slutkampen, der stod mellem Egtved og Nebel, fik Egtved 6 Maal mod 1. Den sejrende Klub fik en Sølv-Faneplade”. KF (07.06.1909).

Muligvis fandt det sidste stævne sted i Egtved d. 21. maj 1916. Her havde Egtved Boldklub inviteret Bredsten, Gravens, V. Nebel og Jordrup Idrætsforeninger. Bredsten løb med den udsatte faneplade, som Egtved Boldklub som regel udlovede ved deres stævner (VAF 22.05.1916). Fem år senere blev Egtved Idrætsforening af 1921 dannet. Den havde fra start af fodbold på programmet og siden kom andre sportsgrene såsom håndbold med. Sportens historie i Egtved Sogn har fortjent engang at få sin egen bog.

Levende billeder

De levende billeders historie rækker tilbage til Antikken. Den kinesiske filosof Mozi (ca. 470-391) og Aristoteles (384-322) – eller en af hans elever - beskrev begge principperne bag det, der siden blev kendt som Camera obscura (”et indelukket mørkt rum”). Titlen dækker over et naturligt optisk fænomen, hvor et billede projiceres over på en væg/skærm i et mørkt rum. Det projicerede billede bevarer farver og perspektiv, men det vender spejlvendt og på hovedet. Giambattista della Porta (ca. 1535-1615) var den første til at beskrive det, der blev kendt som Laterna magica (”magisk lygte”), hvor billeder malet på glasplader ved hjælp af en lyskilde og et objektiv (linse) projiceres på en skærm. Camera obscura og Laterna magica blev i 1800-tallet en populær del af den omrejsende forlystelsesbranche herhjemme. Med særlig mekanik kunne Laterna magica vise flere billeder i hurtig rækkefølge, så det så ud som om, at billederne bevægede sig. Vejle og Kolding Købstæder fik op gennem 1800-tallet besøg af flere omrejsende Camera obscura- og Laterna magica-udstillinger. Det er ikke sikkert, at det fjerntliggende Egtved Sogn fik sådanne besøg.

Camera obscura blev anvendt i 1810'erne og 1820'erne af den franske opfinder J.N. Niépce til at skabe de første fotografier. Det tog i begyndelsen frygtelig lang tid at få skudt et sort/hvid fotografi for en professionel fotograf. Fremskridtet buldrede imidlertid derudad. Kolorerede fotografier, øjebliksbilleder og kameraer til amatørfotografer fulgte.

I 1892 blev de første rigtig levende billeder forevist herhjemme i Cirkushaven i København. Den tyske opfinder og fotograf Ottomar Anschütz (1846-1907) stod bag. Det var lykkedes ham at fange billeder på 1/1000 sekund af bl.a. heste i bevægelse og opfinde et apparat („elektrischen Schnellseher“), der kunne vise 24 glasdiapositiver i hurtig rækkefølge. Den berømte amerikanske opfinder Thomas Edison (1847-1931) og to af hans ansatte havde udviklet en grammofon (fonograf), en filmforeviser (kinotoskop) og et filmkamera (kinetograf). De blev forevist fra dec. 1894 i København og fra 1896 i købstæderne i provinsen. Det følgende år optog fotografen Peter Elfelt den første danske film med et filmkamera bygget af Jens Poul Andersen.

Omkring århundredeskiftet kom omrejsende lysbilledforedrag til Egtved. Lysbilledforedragene kunne forevises for en sal fuld af tilskuere på én gang, og de gik først af mode i slutningen af det 20. århundrede.

”Egtved Sogns Afholdsforening afholder d. 4. Februar Kl. 6 Aften i Egtved Forsamlingshus kulturhistorisk og Afholdsforedrag, illustreret ved Lysbilleder af P. Hansen fra Horsens. Derefter Bal, hvortil alle venligst indbydes. Bestyrelsen”. KF (25.01.1899).

”Egtved Landbohjem. Lørdag d. 3. November Oplæsning af Skuespiller Herbert og Frue. Derefter Opvisning af Lysbilleder fra Kina- og Boer-Krigen. Entre: 35 og 15 Øre”. KF (31.10.1900).

Ovennævnte skuespiller Poul Herbert med frue havde tidligere på turneen i år 1900 reklameret for levende billeder. Det var gået galt i Tudse Forsamlingshus, hvor billederne ikke havde bevæget sig (Sorø Amtstidende 09.05.1900). Annoncen lovede ikke levende billeder ved forevisningen i Egtved Landbohjem. Senere samme år turnerede ægteparret Herbert i bl.a. Bredsten, Randbøldal, Jerlev og Vandel. I Vandel vakte deres levende billeder begejstring, om end fremmødet var beskedent. Året efter bragte ”Edisons Fortolker i de danske Provinser”, Mr. James Hansen, de levende billeder til Egtved. Filmforevisningen fandt sted 1. september i Egtved Forsamlingshus. Desværre afslørede annoncerne ikke hvilke film, der var på programmet til børneforestillingen (kl. 17-18) og voksenforestillingen (fra kl. 20.15). Programmet betød nok heller ikke det store, for det var sensation nok for folk at se levende billeder.

Bag navnet Mr. James Hansen gemte sig den pæredanske smedesøn Jens Hansen (f. 1864 i Byskov nord for Nykøbing F.). Han blev som voksen mejerist og udvandrede i 1887 til Amerika. Da han vendte hjem igen, begyndte han senest i 1897 på en utrættelig turne rundt til provinsens små og større byer. I starten havde han kun Edisons fonograf på programmet samt et foredrag med ”Forklaring om Edison samt hans nyeste Opfindelse: De levende Fotografier” (Sorø Amts-Tidende 08.04.1897). Han kunne dog snart efter også forevise levende billeder på Edisons utrolige apparat. Sangene og de sort/hvide kortfilm vakte for det meste stor begejstring ude i provinsen. Men nogle af filmene vakte forargelse: ”Saa fremviste Hr. Hansen først nogle alm. Lysbilleder, som udmærkede sig ved deres Størrelse og Tydelighed, dernæst nogle levende Billeder, som kunde have været tydeligere og valgt med større Smag. Varietesangerinder fortjener virkelig ikke at fotograferes i deres vovede Stillinger for siden at forevises til Sansepirring og Forargelse. Bifaldet [i Lou Foredragsforening] var noget reserveret” (Næstved Tidende 29.03.1899).

James Hansen gæstede Egtved Forsamlingshus igen d. 12. oktober 1902. Annoncen lovede et ”Nyt og kostbart Program”, men der var igen ingen beskrivelse af filmene. Fra andre aviser fra efteråret 1902 kan man se, at nogle af kortfilmene var benævnt ”Araberen”, ”Væddeløb” og ”Brandvæsenet rykker ud”, samt at han fortsat havde fonografen med på turne. ”Brandvæsenet rykker ud” var formentlig identisk med Peter Elfelts ca. et minut lange stumfilm fra 1897, der var en af Danmarks første film.

James Hansen kom vistnok ikke tilbage til Egtved efter 1902, selvom han fortsatte sin uendelige provinsturne. I ultimo oktober 1905 gik det galt på det propfyldte Fjerritslev Afholdshjem. Der gik ild i de yderst brandfarlige billeder. En vældig ildsøjle slog mod salens loft, og der ”opstod en ubeskrivelig Panik […] Folk sprang ud gennem de store Ruder til begge Sider eller styrtede mod Udgangen. De, der ikke kunde klare sig, trampedes hensynsløst ned”. Heldigvis døde ingen, men mange fik skader, mens en pige og James Hansen blev slemt forbrændte (Skive Folkeblad 01.11.1905). Det var hverken første eller sidste gang, at der gik ild i levende billeder herhjemme. Efter hans forbrændte hænder var helet, kunne James Hansen derfor genoptage sin turne. Selvom mange byer fik egne biografer i disse år, så kunne han fortsat tjene fedt. Nogle af pengene brugte han i 1906 på at opføre en pragtejendom, Bellevue, i Nykøbing F. Tre år senere styrtede han på motorcykel og fik kraniebrud. Det endte med at koste ham livet.

James Hansen var bestemt ikke den eneste utrætteligt omrejsende showmand, der havde optaget musik og levende billeder på programmet. Det var en blomstrende industri. I 1903 og 1905 var der atter levende billeder i Egtved:

”Opvisning af levende Billeder og Kæmpe-Fonografen i Viuf Gæstgivergaard Torsdag d. 5. Marts, i Egtved Gæstgivergaard Fredag d. 6. Marts. The Cinematograff Compagnie”. KF (03.03.1903).

”Levende Billeder (af Programmet fremhæves: Den russisk-japanske Krig osv.) forevises i […] Egtved Forsamlingshus Lørd. Aften Kl. 6½. Nærmere af Plakater. Brødrene Pasgaard”. KF (12.12.1905). Brødrene gæstede rigtig mange små/middelstore landsbyer på deres biografturné, der varede i.h.f. fra 1904 til 1919.

Det vil kræve en systematisk gennemgang af politiets arkiv og/eller samtidens aviser for at se, hvor ofte Egtved Sogn fik besøg af omrejsende filmforevisere. Det synes i starten af århundredet umiddelbart ikke at have været hvert år. Vejle fik sin første biograf i 1906. Året efter havde købstaden hele fire biografer. Flere af landsbyerne i Vejle Amt fik også snart egne biografer. Det gjaldt ikke i Egtved. Elektriker H. Mjølstrup ansøgte i 1912 Egtved Sogneråd om tilladelse til at fremvise levende billeder en gang ugentlig. Det kunne sognerådet ikke anbefale. Han var formentlig identisk med elektrotekniker Hans Mjølstrup, der i mange år eksperimenterede med opfindelser indenfor talefilm. Tre danske forretningsfolk bakkede op om den unge videnskabsmand og dannede i 1916 Electrical Fono Film Company.

Under 1. Verdenskrig fik Egtved Forsamlingshus besøg af den danske ingeniør Willy Torp og hans levende billeder fra Vestfronten. Ved besøget i Vejle nogle måneder før blev det nævnt, at ”Ingeniør Willy Torp, er dansk af Fødsel, men har deltaget som frivillig i Krigen og var med i de haarde Kampe ved Somme og Yser. Sidste Efteraar blev han saaret ved en Granatsprængning og efter et langt Sygeleje maatte han opgive al yderligere Deltagelse i Krigen. De Film, der illustrerer Foredraget, er autentiske Optagelser, som den franske Hær har udlaant til Hr. Torp" (VAA 18.04.1917).

”Den danske Ingeniør Willy Torp, som i 18 Maaneder har været Førstetelegrafist i den fransk-engelske Hær paa Vestfronten, taler i Egtved Forsamlingshus Søndag d. 10. Juni, Kl. 8 Aften, og fremviser medbragte levende Billeder, optagne ved Somme, Ypress, Maurapaux og Peronne. Aldrig er Krigen set paa saa nært Hold som her. Aftenunderholdningen varer i 2 Timer. 1. Plads 1 Kr. 2. Plads 75 Øre”. KF (08.06.1917).

Krigsoptagelser havde lige fra begyndelsen været populære, men ligefrem at kalde film og foredrag fra den forfærdelige skyttegravskrig for aftenunderholdning var nok lige at stramme den.

Egtved By havde ikke eneret på at få vist levende billeder i sognet. I november 1937 foreviste konservator, lærer, forfatter m.v. Leo Novrup (1907-2000) f.eks. en fuglefilm på Bølling Skytte- og Gymnastikforenings generalforsamling.

Senest under Besættelsen var antallet af besøg af omrejsende rejsefilms-forevisere blevet så stort, at det var fjollet, at Egtved-borgerne ikke måtte opleve filmene i deres egen biograf.

”Rejsefilmen. Søndag 27. April Kl. 19 og 21 forevises det danske Lystspil »Komtessen paa Steenholt« med Marguetie Viby”. Egtved og Omegns Folkeblad (19.06.1941). Emanuel Gregers komedie var udkommet to år før. Annoncen afslørede desværre ikke, i hvilken bygning filmen blev forevist, men det var nok i Egtved Forsamlingshus.

10.06.1941 Egtved Missionshus. Børnegudstjeneste ved sekretær Andersen, Fredericia. ”Der vises levende Lysbilleder fra Kongens Fødselsdag m.m.”. E&OF (05.06.1941).

28.06.1941 Egtved Forsamlingshus ”I Kongens Klæ’r” (Sverige) og ”Anders Ands Nevøer”. E&OF (26.06.1941).

27.07.1941 ”Skanör-Falsterbo” (Sverige). E&OF (24.07.1941).

24.08.1941 ”Pas paa Svinget i Solby”. E&OF (21.08.1941).

09.09.1941 Egtved Missionshus. Møde for Blaa Kors med forevisning af filmen ”Nyt Haab”. E&OF (04.09.1941).

Selvom Verdenskrigen rasede, Danmark var besat og pengene for mange var små, så var der efterspørgsel efter forlystelser under Besættelsen. Egtved Sogneråd var nu indstillet på, at Egtved By skulle have egen biograf. Det var dog op til Vejle Amt at godkende nye biografer, derfor skulle der gå flere år endnu, inden det omsider lykkedes:

”I Anledning af at der tidligere er indsendt Ansøgninger til Sogneraadet med dettes Anbefaling til at drive Biografteater i Egtved meddelte Formanden, at der endnu er kommet en Ansøger, samt at Sogneraadet har indsendt Sagen til Amtsraadets Afgørelse. Endvidere henstilles det til Amtsraadet, at der, naar Forholdene tillader, saa kan oprettes Biografteater i Egtved, maa blive taget Hensyn til Ansøgere fra Sognet”. VAF (08.10.1943).

”Amtet fremsendte til Sogneraadets Erklæring en Ansøgning fra Anne og Laurits Hansen, Egtved Højskolehjem, angaaende Tilladelse til at drive biografteater i Egtved”. VAF (09.05.1944). Efter at have indhentet nærmere oplysninger valgte sognerådet d. 19 maj at anbefalde ansøgningen. Det blev dog alligevel ikke til noget.

Egtved Haandværker- og Borgerforening havde på deres medlemsmøde d. 17. november 1947 diskuteret oprettelsen af et biografteater i Egtved. Foreningen arrangerede selv filmaftener f.eks. i jan. 1948 i Egtved Forsamlingshus, hvor kaptajn Harry Petersen kom forbi for at vise farvefilmen: ”40.000 km paa Nimbus gennem Canada, U.S.A. og Mexico”. På foreningens generalforsamling på afholdshotellet i juni 1948 tog de sagen op igen. ”Nu er Sagen aktuel, idet der fra Amtet er udsendt Bekendtgørelse om, at der inden 1. Juli maa indsendes Ansøgning om Bevilling til at drive Biografteater i Egtved”. VAF (17.06.1948).

”Egtved Sogneråd har holdt ordinært Møde. Vejle Amt meddelte, at p.G.a. de vanskelige og dyre Byggeforhold henlægges Sagen indtil videre angaaende Oprettelsen af et Biografteater i Egtved”. VAF (09.02.1949).

Først den 6. november 1953 bevilligede Vejle Amt Josef Henrik Bruun, Gl. Landevej 222, Herning, bevilling til at drive biografteater i Egtved ”paa Vilkaar at han inden 2 Aar fra denne Skrivelses Dato overfor Amtet godtgør, at han i Egtved har Raadighed over Biografteaterlokaler paa Vilkaar, som Amtet kan godkende” (Egtved Sogneråds møde 19.11.1953). Egtved Sogneråd havde ingen protester, selvom de tidligere havde ønsket sig en lokal biografdirektør. Ved årsskiftet gav Vejle Amt tilladelse til Egtved Sogneråd om at afhænde en grund til J.H. Bruun ”til opførelse af et Biografteater paa den tidligere Stationsplads ved Dalgade mod, at Købesummen betales kontant ved Overtagelsen, og at Beløbet anvendes til Udbygning af Kommunens Skolevæsen” (VAF 12.01.1954).

Med bevillingen blev J.H. Bruun Danmarks yngste biografejer. Han var dog ikke en Hr.-hvem-som-helst. Faderen Herman Ferdinand Alexander Gotfred Ditlev Bruun (f. 1899 i Vester Skerninge Sogn), onklen Kampmann Vilhelm Ratza Bruun (1916-71) og bedstefaren Ditlev Henrik Bruun (1873-1932) var alle erfarne rejsebiografdirektører. VAF (09.08.1955) bragte en længere artikel fra Egtved Biografs premiere:

”Den ny Biograf i Egtved indviedes i Lørdags ved en Festlighed, hvortil Biografejer Bruun, Egtved, havde indbudt Egtved Sogneraad, Haandværkerne, Arkitekt Lilballe, Herning, og mange af Byens Borgere. 170 Mennesker besaa med stor Interesse det smukke og udmærket indrettede Biografteater, og alle de indbudte var enige om, at det fuldtud opfyldte de Krav, der maa stilles til en mere moderne, smuk og velindrettet Bio.

Ved 16-Tiden havde de indbudte taget Plads i de magelige Stole i Biografen, hvor der foran Tæppet var anbragt en Række pragtfulde Blomsterkurve, bl.a. fra Egtved Sogneraad, Haandværkerne, Arkitekt Lilballe, Foreningen af Biografejere samt fra Firmaer og Venner.

Biografejer I.H. Bruun, bød velkommen og takkede Egtved Sogneraad, baade det nuværende samt det foregaaende Sogneraad, der havde medvirket til, at han havde faaet Bevillingen. Han rettede endvidere en Tak til Ingeniør Lilballe og til Haandværkerne for udmærket udført Arbejde. Derefter forevistes den gribende Film fra Besættelsestiden »Der kom en Dag«, og samtidig blev alle klar over, at saavel Billedfremstillingen som Lydforholdene var ideelle.

Efter Filmen havde flere Ordet, dels for at takke, dels for at fremhæve det for Byen og Egnen betydningsfulde at have et godt Biografteater. Paa Sogneraadets Vegne talte Næstformanden, Gdr. Søren Sørensen, Bølling, da Formanden, Uddeler Knudsen, var udrejst. Endvidere talte Tømrermester Bendix Pedersen, Egtved, paa Haandværkernes Vegne, og Arkitekt Lilballe m.fl.”.

Egtved Biograf i Dalgade 23 har desværre ikke efterladt sig arkivalier. Nogle korte træk af Egtved Biografs historie hentet fra samtidens aviser lyder:

I august 1956 solgte J.H. Bruun Egtved Bio til medejer af Hotel Varde, Anders Peter Sørensen (f. 1918 i Varde), og hustru. Familien Sørensen mødte hård konkurrence fra fjernsynet – DR åbnede 1951 – og foreninger m.fl.’s filmforevisninger. I f.eks. 1958 kunne man bl.a. se følgende film i Egtved Forsamlingshus: Jørgen Bitch-filmen ”Amazonas” (Frit Folk 18.01.1958); den svenske tonetalefilm ”Når engene blomstrer” ved Socialdemokratisk Forenings filmaften (Frit Folk 05.02.1958); den belærende ”Et sogn søger sammen” forevist af sognerådsmedlem og førstelærer Johan Nielsen ved Egtved Ungdomsforenings filmaften (Frit Folk 22.02.1958); samt propagandafilmen om bl.a. problemer på arbejdspladserne ved A.O.F.’s filmaften (Frit Folk 26.11.1958). Alligevel oplevede familien Sørensen med egne ord konstant fremgang i deres år i Egtved. I efteråret 1962 overgik Egtved Bio til vekselstrøm og fik installeret et tunghøreanlæg.

Ved indgangen til 1963 sluttede A.P. Sørensen kontrakt om overtagelse af biografen i sin fødeby. Varde Kino var hidtil blevet drevet af byens borgmester. Manufakturhandler Lorenz Chr. Bertelsen og hustru, Lemvig, overtog Egtved Bio.

Lorenz Christian Bertelsen var så uheldig at være født 15. december 1899 i Smøl syd for Kongeåen. Var han i stedet født i begyndelsen af det nye århundrede, havde han undgået at blive tvunget med i 1. Verdenskrig på tysk side. Han talte sidenhen nødigt om sine oplevede rædsler under den forfærdelige skyttegravskrig, hvor han bl.a. blev såret af en granat, men han gav dog i anledning af 60-året for krigens begyndelse et detaljeret indblik i sine oplevelser (Folkebladet Sydjylland 27.07.1974). Efter freden ønskede han sig så langt væk fra Tyskland som muligt. Han rejste til Lemvig, hvor han sammen med en kompagnon drev manufakturforretning. Her mødte han Gerda Elisabeth Byskov (f. 26.11.1910 i Lemvig), som han blev gift med. Hun afløste nu kompagnonen, og ægteparret drev manufakturforretning i Lemvig i de næste godt 30 år. Hjemmet blev velsignet med fem børn med stor aldersforskel på den ældste og yngste.

Efter at have rundet de 64 år ville Lorenz Bertelsen gerne have et mindre anstrengende arbejde, og ægteparret besluttede derfor at gå ind i biografbranchen. Ægteparret gik ellers aldrig i biografen, men de kendte fru Nielsen, der drev biografen i Lemvig. De fravalgte den første biograf, de blev tilbudt, fordi der hørte en tipskiosk med og derfor udvidede arbejdstider. I stedet slog de til, da biografen i Egtved kom til salg. Ægteparret og deres to yngste børn, Hans Christian og Anne Marie, flyttede nu – efter et lynkursus i biografdrift hos fru Nielsen – til Egtved. De købte og boede i naboejendommen til biografen (Dalgade 25).

Alle fire hjalp til med at passe forretningen. Lorenz Bertelsen sad i billetkontoret og røg store cigarer, Gerda passede kiosken – der dengang kun solgte slik, chokolade og is og altså ikke popcorn og drikkevarer –, Hans Christian var operatør, mens Anne Marie var piccoline. I weekenderne skulle børnene også hjælpe med at rydde op i biografsalen, hvor det altid flød med ispinde, slik og tomme slikposer. Til hverdag slap Hans Christian og Anne Marie for at hjælpe med oprydningen, for her skulle de passe deres skolegang.

Biografen havde åbnet alle ugens aftener med undtagelse af mandage. Om fredagen var der desuden midnatsforestilling. Fjernsynet var blevet en alvorlig konkurrent til biograferne. Til Vejle Amts Folkeblad (04.01.1965) forklarede Lorenz Bertelsen: ”Det er selvfølgelig ingen guldgrube, men jeg synes ikke, der er grund til at klage, og i forvejen vidste jeg jo, hvad jeg gik ind til. [Dernæst om forlystelsesskattens erstatning af en 15%-skat til produktionen af nye danske film] … [De unge er ubetinget de bedste kunder]. Det er faktisk kun de danske film og enkelte udenlandske lystspil, som andre møder op til”. Særlig Morten Korch-filmene kunne trække de voksne til Egtved Bio. Selvom brandmyndighederne nok ikke ville have været begejstrede, blev der opsat ekstra stole i gangarealerne, når der spillede en Morten Korch-film. Ægteparret Bertelsen fulgte også med strømmen og indførte ”kulørte film”. Gerda var ikke meget for at ophænge de frække plakater for disse film ude på facaden af biografen, men Lorenz Bertelsen insisterede, da der var godt salg i filmene. Man mente, at det var folk fra Kolding, der drog til Egtved for at se disse film, mens folk fra Egtved drog til Kolding for at se de samme film – man ville jo nødig genkendes! Ægteparret Bertelsens største succes blev dog en kvalitetsfilm, nemlig ”Dr. Zivago”, der blev set af 999 mennesker på seks forestillinger.

I familien Bertelsens tid var der 13 stolerækker. Cowboyrækken (1. række) var blot en bænk. Række 2-8 var upolstrede sæder. Række 9-13 var de fine pladser med polstrede sæder. 13. række var naturligvis som i andre biografer den eftertragtede kæresterække. Der var altid en pause under filmene, hvor man kunne købe slik og is, mens Hans Christian skiftede filmspolen. Det hændte, at filmen sprang under forestillingen. Så måtte Lorenz Bertelsen ned i salen og forklare, at der nu kom en mindre reparationspause. Hans Christian fik også nogle gange besøg af kammerater i operatørrummet. Der var en del støj fra filmmaskinen, derfor kom de let til at tale for højt sammen, så det kunne høres nede i salen.

Der kom aldrig skuespillere eller filmreklamevogne til Egtved, når en ny film kom på plakaten. Det skyldtes, at filmene først fik premiere i Egtved noget tid efter, at de var blevet vist i de større byer. Den 10. oktober 1974 havde Egtved Bio sin så vidt vides eneste verdenspremiere. Der var tale om instruktør Hans-Henrik Jørgensens 24 minutter lange portrætfilm om kunstneren Robert Jacobsen (1912-93), der i 1969 var flyttet til Skovgården i Tågelund. ”En verdenspremiere i Egtved Bio. Det er da noget af en begivenhed. En sådan fandt sted i går, da filmen om Egtved-borgeren Robert Jacobsen, vor verdensberømte kunstner, under megen festivitas for første gang gik over det hvide lærred i den lille og hyggelige landsbybiograf. Ved premieren sås Robert Jacobsen med familie og nære venner, og begivenheden havde også trukket hovedstadens kendte anmeldere og kunstkritikere til Egtved. Bagefter bød kommunalbestyrelsen på et traktement på Egtved Hotel. Senere var der modtagelse i kunstnerens skønne hjem mellem Tågelunds granklædte bakkedrag. [...]” (Hejmdal 11.10.1974).

I de sidste år måtte familien Bertelsen nogle gange aflyse forestillinger, fordi der var solgt for få billetter. Deres sidste film i Egtved Bio blev "Olsen Banden på Sporet". De solgte i okt. 1976 biografen til den 25-årige Anders Holm Knudsen fra Bramminge. Ægteparret Bertelsen blev boende i Dalgade 25. Lorenz Bertelsen døde i 1985 og Gerda i 1996.

Til trods for sin unge alder havde Knudsen masser af biograferfaring. Han var startet som 15-årig som piccolo og stik-i-rend-dreng i biografen i hjembyen. Efter at have gået på handelsskole kom han på operatørskole. De sidste fem-seks år havde han været filmoperatør i Ribe Bio, og med i bestyrelsen i byens filmklub.

Knudsen fortsatte med at vise kulørte ”natbiofilm” og indførte matiné samt kunstfilm, hvis eventuelle underskud blev dækket af Filminstituttet. De uartige film trak væsentligt flere i biografen end kunstfilmene. Det skuffende besøg til kunstfilmene fik Knudsen til offentligt at kritisere de Egtved-borgere, der havde kritiseret biografens hidtidige filmudvalg, fordi de ikke selv gad se kunstfilmene.

Knudsen fordoblede omsætningen og investerede i nye stole og en Philips-Kinton-filmfremviser med tallerkensystem – efter sigende den første af sin art i Danmark – der erstattede den gamle Kalee kulbuelys-filmfremviser fra 1930'erne. Med indførslen af de nye biografstole faldt antallet af siddepladser fra 193 til 112 – til gengæld blev udsynet til lærredet, benpladsen og komforten væsentligt forbedret.

Ved årsskiftet 1978 solgte Knudsen Egtved Bio til rørlægger Morten Brigsted fra Vejle. Knudsen overtog i stedet biografen i Rødding. Brigsted havde været med til at bygge biografer i Aalborg og Odense, men han havde ingen biograferfaring. Han ville kun drive biograf som bijob. Forretningen gik imidlertid skidt. I vinteren 1980-81 måtte han lukke biografen. Udstyret tog Brigsted med til Vejle, hvor han forsøgte sig med at drive cafébiograf ovenover værtshuset og spillestedet Vadestedet, Søndergade 6. Der var kun plads til 30 mennesker. Egtved Bio og udstyret kom nu på tvangsauktion. Hans Christian Bertelsen og dennes broder valgte at købe biografen og udstyret på tvangsauktionen, da deres forældre, Lorenz og Gerda Bertelsen, fortsat havde pant i ejendommen. Udstyret solgte de videre til Ølgod Bio, og biografbygningen solgte de til den lokale murermester Jens Jørgen Hansen (”sølvmureren”). Der har ikke været biograf i Egtved siden tvangsauktionen.

Egtved Marked

I et landbrugssamfund som Danmark havde det stor økonomisk betydning for de byer, der blev tildelt tilladelser til at afholde markeder. For byernes oplandes landbobefolkning havde markederne også stor betydning, da landbrugerne så ikke skulle rejse så langt med deres varer, og de kendte flere af de lokale opkøbere. Hvis de ikke opnåede tilfredsstillende priser var det lettere at vende hjem med varerne og kreaturerne, hvis markedet lå i kort afstand fra hjemmet. Når bønderne for Egtved gennede deres kreaturer til markederne i Kolding og Vejle, så var det nok fristende at sælge dem selv til underpriser frem for at skulle drive dem den lange vej hjem igen. Et marked betød også, at en by og et sogn kunne vinde sig ry langt udenfor lokalområdet. Der var op gennem 1800-tallet til stadighed forhandlinger om bevillinger af tilladelser til at afholde markeder. Markedsbyerne kæmpede en hård kamp for at bevare deres privilegier, mens andre byer forsøgte sig med at afholde ulovlige markeder.

Julirevolutionen 1830 i Frankrig satte gang i en bølge af revolutioner, der rystede Europas kongehuse. Det kom ikke til revolution herhjemme. Den 28. maj 1831 blev de rådgivende provinsialstænderforsamlinger oprettet i Danmark og hertugdømmerne. Flere steder i kongeriget inkl. i Vejle Købstad fejrede man herefter denne dato, mens man samtidig brændende ønskede, at kongen ville opløse den strenge censur af pressen og give borgerne endnu større politisk medbestemmelse.

De fire rådgivende stænderforsamlinger havde hjemme i Roskilde, Viborg, Slesvig og Itzehoe. Den viborgske stænderforsamling bestod af 55 deputerede fra Nørrejylland (Jylland nord for Kongeåen). Egtved var ikke blandt de heldige markedsbyer. Derfor klagede man sin nød til den nørrejyske stænderforsamling. Anmodningen blev behandlet på mødet i Viborg den 11. juni 1838 ”Landvæsenscommissair Wulff oplæste et Forslag om Afholdelsen af et Marked i Egtved By. Da det sattes under Afstemning, om der i Anledning af Forslaget skulde nedsættes nogen Committee [til viderebehandling af forslaget] blev dette Spørgsmaal med 32 Stemmer mod 18 besvaret benægtende” (Jyllandsposten m.fl. 09.07.1838). Det svar var borgerne i Egtved Sogn ikke tilfredse med. De begyndte nu at afholde ulovlige markeder:

”Da de Markeder, som hidtil have været holdte i Egtved, flere Gange om Aaret og i Almindelighed Dagen efter at der har været Marked i Veile, ikke ere hjemlede ved noget Lovbud, og derhos have givet Anledning til mange Uordener, hvorover der er ført Klage, bliver bemeldte Markeders Afholdelse for Fremtiden aldeles forbudt, hvilket herved bekjendtgjøres til Efterretning for alle Vedkommende, med Tilføiende, at der fra Politiets Side vil blive truffet den fornødne Foranstaltning til Overholdelsen af dette Forbud. Herredscontoiret i Kolding, d. 14de Marts 1844. C. W. Qvistgaard”. Vejle Amts Avis (19.03.1844).

”At det Kongelige danske Cancellie ikke har fundet Anledning til at bevilge Afholdelse af de Markeder i Egtved Bye, hvorom nogle Sogneforstanderskaber have ansøgt, og at det er paalagt mig som Politimester at forebygge, at der holdes Marked i bemeldte Bye, Dagen efterat der om Foraaret og Efteraaret er afholdt Marked i Veile, bekjendtgjøres herved med Tilføiende, at der fra Politiets Side vil blive truffet fornøden Foranstaltning til at forhindre saadanne Markeder. Herredscontoiret i Kolding, d. 9de Sept. 1846. C. W. Qvistgaard”. Vejle Amts Avis (10.09.1846).

Herredsfoged fra 1843 i Anst, Slavs og Jerlev Herreder, Carl Vilhelm Qvistgaards (1799-1876), gentagne indgriben fik til sidst bugt med de ulovlige markeder i Egtved By. At det vitterlig gik lystigt til på disse ulovlige Egtved Markeder, findes der en erindring om:

”Omkring 1840 blev [N.C. Barsøe] kaldet til Lærer i Bølling og Taagelund i Egtved Sogn. Han skulde have Bolig i Taagelund; men de tre første Dage i Ugen skulde han undervise i Bølling. Da han aflagde sit første Besøg i Egtved Præstegaard hos Pastor Storm, blev han opvartet med Smørrebrød. Da Præsten vilde skænke en Snaps til Maden, sagde Barsøe, at han aldrig nød Spiritus. »Saa kan De ikke klare Dem her i Sognet«, sagde Præsten. Barsøe bemærkede hertil, at hidtil havde hans Afholdenhed dog ikke været ham til Hindring. Da Pastor Storm engang var til Eksamen i Taagelund Skole, forlangte Barsøs at faa en Laas for Yderdøren, saa han kunde lukke sig selv ind, naar han om Aftenen kom hjem. Præsten svarede straks, at det havde Egtved Sogn ikke Raad til; Barsøe maa huske paa, at Egtved Sogn vel er stort, men tillige fattigt. Hertil svarede Barsøe, at hvis han maatte faa de Penge, som Fo1k fra Egtved Sogn ved sidste Egtved Marked havde betalt for Kaffepunch, saa vilde han sætte en svær Sølvlaas paa Døren. Da Præsten havde hørt denne Udtalelse, vendte han sig til de omstaaende og sagde: »Han skal have Laasen«” (Barsøe, 1929).

Når Egtved-borgerne ikke kunne få lov til at holde deres eget marked, måtte de tage deres kreaturer til andre markeder. Der var kreaturmarkeder i Vorbasse, Vejle, Kolding, Give (tilladt fra 1843), Bække (tilladt fra 1847), Brande Marked m.fl. På nogle af markederne måtte man også handle andre varer end kreaturer. Rescripten af 11.03.1843 gav f.eks. Give Marked lov ”til Forhandling af Kreaturer, Trævarer, Uld, uldne Varer, Korn og deslige” (Aarhus Stiftstidende 24.05.1845). Landmænd og opkøbere kom langvejs fra for at handle på disse markeder. En stor del af kreaturerne blev efterfølgende sendt syd for grænsen. 1. sep. 1873 og 6. sep. 1875 vedtog Egtved Sogneråd, at køer og korn fra/til den nyopførte Egtved Fattiggård skulle handles på Bække Marked.

Med Næringsfrihedsloven af 1857 lempedes handelsbetingelserne. Sognekommunerne måtte fortsat ikke selv bestemme, om de ville afholde markeder. Tilgengæld fik Egtved Kro tilladelse til at afholde endog pænt store auktioner med kreaturer og øvrige varer. Omrejsende kreaturopkøbere indlogerede sig også gerne på Egtved Kro, når de var ude på opkøb (se f.eks.: KF 24.03.1872 Auktion over kælvekøer m.v.; KF 15.04.1875 Auktion i Egtved Kro; KF 03.07.1882 Fede lam opkøbes Chr. Ørum, junior – denne driftige kreaturhandler fra Kolding døde i øvrigt på Egtved Kro i maj 1889). Nogle private landbrugere valgte selv at holde auktionerne – ofte men ikke altid i forbindelse med bortflytning. Auktionerne på kroen, de omrejsende opkøbere samt private auktioner kunne dog ikke erstatte et marked.

Ved bekendtgørelse af 30. juni 1871 blev der foretaget nok en omordning af markederne, nemlig hestemarkederne, i Jylland. Det havde nær ført til noget nær revolution i Kolding i starten af 1874 (se f.eks. Aalborg Stiftstidende 14.02.1874).

På Vejle Amtsrådsmøde 18. maj 1874 behandlede amtsrådsmedlemmerne en anmodning fra Bredsten Sogneråd om tilladelse til at afholde et forårs- og efterårsmarked med kreaturer. ”Raadet fandt ingen Grund til at anbefale Andragenet, og vilde saafremt et saadant Marked skulde afholdes der paa Egnen, finde det langt hensigtsmæssigere at dette da blev i Egtved” (KF 21.05.1874). Samme år ansøgte Egtved Sogns beboere Egtved Sogneraad om afholdelse af netop sådan et forårs- og efterårsmarked i Egtved By. Sognerådet anbefalede andragendet, selvom nogle beboere i Egtved By protesterede. På mødet 7. december vedtog sognerådet snarest at indsende en anmodning til Indenrigsministeriet. Det kom der ikke noget ud af.

Egtved-borgerne havde bestemt ikke opgivet kampen for at få eget marked. På sognerådsmødet 6. september 1875 var der atter indgivet en ansøgning fra flere beboere om, at sognerådet ansøgte ministeriet om afholdelse af markeder i Egtved. Sognerådet underskrev den 4. oktober samme år en ansøgning til ministeriet om afholdelse af markeder i Egtved d. 28. august og 28. september.

Den udbredte misfornøjelse over hele landet med ordningen af markederne førte til, at regeringen i 1875 atter engang nedsatte en ny markedskommission. Heller ikke denne kommission kunne tilnærmelsesvis tilfredsstille alle.

Kampen for et markeder i Egtved fortsatte: ”Herved indbydes til et offentligt Møde i Egtved Foredrags Sal Fredag d. 3. Oktbr., Efterm. Kl. 4, for at forhandle om Markeder i Egtved By” (KF 30.09.1879). Vejle Amtsråd diskuterede det året efter, uden at der kom noget ud af det (KF 07.05.1880).

Den 21. juni 1894 offentliggjordes endnu en ny omordning af markederne i Jylland og på Fyn. VAF (22.06.1894) skrev i denne anledning: ”[…] at der ikke er taget fjærneste Hensyn til de fra Vejle fremsatte Ønsker”.

I 1888 blev Kolding Andels-Svineslagteri grundlagt, og i 1896 åbnede Vejle Amts Svineslagteri i Vejle. Dette betød på ingen måde, at bønderne i Egtved så et mindre behov for et kreaturmarked i Egtved. Åbningen af Vejle-Vandel Banen i 1897 og Kolding-Egtved Banen i 1898 havde pludselig forbundet Egtved Sogn endnu tættere med de to østjyske købstæder – og via disse fjordbyers jernbanestationer og havne med det øvrige Danmark og udlandet. Drømmen var dog fortsat at handle de lokale varer på et lokalt marked, inden de blev eksporteret til ind- og udland. Derfor skrev man til Indenrigsministeriet, som på deres side udbad sig Vejle Amtsråds erklæring. Vejle Amtsråd behandlede i 1899 denne og andre ønsker om markeder i amtet:

”Formanden henstillede, hvorvidt Amtsraadet maatte ønske at udtale sig om et Amtet fra Indenrigsministeriet til Erklæring tilstillet Andragende, hvori Beboerne af Egtved Sogn anholde om, at der maa blive oprettet tvende aarlige Markeder i Egtved By. Et lignende Andragende er afslaaet af Indenrigsministeriet under 16de Oktober 1896. Det nu foreliggende Andragende anbefales af Egtved Sogneraad og Herredsfoged Borup. Amtsraadet vedtog at anbefale Andragendet”. Vejle Amtsråds Forhandlinger jrn. 202/1899.

”I anledning af de i A.R.R. 1899 Nr. 51, 202 og 203 omhandlede Andragender om Oprettelse af Markeder henholdsvis i Vandel, Randbøl, Egtved og N. Kollemorten har Indenrigsministeriet i Skrivelse af 21. Juli dette Aar udtalt, at det er sindet i en nærmere Fremtid at foretage Skridt til en Revision af den i 1894 trufne alm. Ordning af Markederne i Jylland og Fyen, ved hvilken de nævnte Andragender ville komme under Overvejelse, og at der derfor ikke for Tiden vil kunne foretages videre i disse Sager. Til Efterretning”. Vejle Amtsråds Forhandlinger jrn. 330/1899:

Året efter nedsatte Indenrigsministeriet nok en markedskommission, og omsider lykkedes det at få Staten til at godkende afholdelsen af markeder i Egtved. De to årlige Egtved Markeder blev fastsat til at finde sted omkring primo maj og primo oktober. Det første marked blev afholdt d. 28. april 1902:

”Egtved Marked, der afholdtes for nogle Dage siden var meget godt besøgt, og tegnede i det hele godt, efter som det var det første Marked, der afholdtes i Egtved. Den ny Markedsplads var i Lavningen syd for Landevejen, lige vest for Stationen. Dagen før opstilledes flere Beværtningstelte baade fra Vejle og Kolding samt en Karrusel og Gynger, Kraftprøver og meget andet Gøgl. Der dannedes en hel lille Gade af Telte langs med Landevejen af Bagere og Rebslagere og andet. Markedsdagen var tillige begunstiget med Tørvejr og Solskin, hvilket ogsaa bidrog til, at der kom mange Folk til Byen, og Tilførelsen var god, baade af Heste og Kreaturer og Handelen ret livlig, især med Køer og Kvier som snart skulde kælve. Maanedsgrise solgtes til 24 og 26 Kr. Parret. Omsætningen var i det hele god i Egtved den Dag, og Købmændene i Byen havde ogsaa meget at bestille. Om Eftermiddagen befordredes med Banen fra Egtved Station 63 Kreaturer og over 200 Personer”. KF (06.05.1902). VAF nøjedes med at gengive KF’s reportage.

Gøgl og druk var en uundgåelig del af markederne. De omrejsende gøglere og showmænd var i høj grad med til at skabe interesse for og liv på markederne i Vejle og Kolding, og de rejste også gerne dybt ind i Jylland for at deltage i f.eks. Vorbasse eller Bække Marked. På det næste Egtved Marked d. 2. oktober 1902 blev der indsat ekstratog på Kolding-Egtved Banen, og også her var der godt med gøgler- og beværtningstelte. Både ekstratogene og forlystelserne varede ved i de kommende år. Ekstratogene fragtede ved slutningen af hver marked ofte flere hundrede heste, grise, køer, får m.v. til Kolding. I det følgende skal gives nogle få avisreferater fra de følgende års Egtved Markeder, hvor forlystelser er omtalt. De fleste avisartikler om Egtved Markederne fortiede desværre helt markedsgøglet.

”[Egtved] Markedet i Mandags var ikke saa stort som Majmarkedet i Fjord, derimod var Kvaliteten af de tilførte Kreaturer betydelig bedre; […] Og alt, hvad der duede paa Markedet, blev solgt til gode Priser. Derimod var der ingen Efterspørgsel efter ringere Varer. Hestemarkedet var uden Betydning. Af Gøgl var der ikke mødt ret meget; derimod var der rigelig Lejlighed for Folk til at faa »Forfriskninger«”. VAF (06.05.1903).

Aktionærerne i Egtved Forsamlingshus vedtog i dec. 1904, at ”Forsamlingshuset for Fremtiden ikke maatte udlejes til Markedsdans”. Desværre nævnte avisen ikke årsagen, men måske skyldtes det, at der blev drukket en del på markedsdagene. I hvert fald vedtog aktionærerne samtidig, at forbyde spiritus og bortvise berusede folk (KF 21.12.1904).

”Egtved Marked – En Karrusel styrter sammen. Der var tilført Markedet godt 200 Kreaturer. Handelen var meget livlig og Priserne gode. For gode Kælvekøer betaltes fra 200 til 220 Kr. Gode Kælvekvier kostede fra 160 til 180 Kr. For Kvier uden Kalv betaltes mellem 100 og 130 Kr. Maanedsgrise kostede pr. Par 25 Kr. Faar med Lam betaltes med 35 til 45 Kr. Desuden var der tilført Markedet en Del Heste, hvormed Handelen ligeledes gik livlig til gode Priser. Markedet var ikke begunstiget af godt Vejr; især faldt der mange Byger om Formiddagen. Under en saadan Byge rejste Vinden sig saa meget, at en Karrusel sank sammen med et stort Brag. Denne Skade var imidlertid forvindelig for Publikum, da der endnu fandtes en Karrusel paa Pladsen. Gøglet var særdeles rigeligt repræsenteret. Ud paa Eftermiddagen blev Vejret fint. Der kom mange Folk, og Indehaverne af de forskellige Seværdigheder gjorde Forretning”. KF (03.05.1905).

”Egtved Marked. Vejret var skikkeligt, naar undtages, at der faldt nogle Smaabyger, og Folk strømmede til Marked i store Skarer, nogle for at handle, nogle for at more sig; thi Egtved Marked er en Begivenhed for Egnen. Det var tilført henved 200 Kreaturer, og Handelen var meget livlig med gode Priser. [...]Til Adspredelse for Folk fandtes en Del Gøgl. Danselystne Mennesker kunde more sig i Brdr. Skous Dansetelt. Kageteltene og Beværtningsteltene dannede hele Gader”. KF (09.10.1905).

Brødrene Skov spillede op til dans på det første Egtved Marked i maj 1902 og i hvert fald frem til 1917. Det ustadige danske vejr og de svingende temperaturer i markedsmånederne maj og oktober betød, at det varierede, om de havde deres dansetelt ”Ferup” med på markedet, eller om de i stedet optrådte i Egtved Forsamlingshus (med telt: KF 18.04.1902, 27.04.1905, 29.09.1917; i forsamlingshuset: KF/KSD 02.10.1903, 25.04.1906, 23.04.1907, 01.05.1908, 04.10.1909, 28.04.1910 m.fl.).

På Egtved Sogneråds møde 4. september 1913 diskuterede medlemmerne en anmodning fra Danmarks Afholdsforenings kontor i Aalborg til alle kommunalbestyrelser om at benytte sig af de i Beværterloven hjemlede rettigheder over for forbud mod spiritushandel og udskænkning. Enden blev, at sognerådet vedtog at forbyde udskænkning af alkohol på Egtved Marked. Nyheden vakte opsigt langt udenfor sognegrænsen.

Tilførelsen af kreaturer og heste til Egtved Marked i torsdags var betydelig, men ”Handelen var slæbende og Priserne nedadgaaende” […] ”Der var mange Folk, og der var meget Gøgl”. VAF (08.10.1921).

Egtved Kro fortsatte med at afholde kreatur- og øvrige auktioner. Der fandt jævnligt pænt store auktioner sted på kroen, f.eks. lod slagter Vilhelm Rasmussen af Gravens i marts 1913 hele 22 grisesøer, 10 kælvekvier, fem kælvekøer, fire arbejdsheste og to plage bortsælge ved auktion på kroen (KF 06.03.1913). Private landbrugere afholdt også fortsat kreaturauktioner. Endelige forsøgte Esbjerg Svineslagteri at konkurrere med de to østjyske fjordbyer om opkøb af Egtved Sogns svin. Egtved Marked overlevede lukningen i 1930 af Kolding-Egtved Banen. 1. marts 1935 blev Egtved Grisemarked stiftet. På markedet i maj 1940 var der dog fortsat både heste, køer, kvier og grise til salg. I efterkrigstiden blev Egtved Marked et rent grisemarked, og det flyttede nu eller på et senere tidspunkt op til Egtved Kro. Gøgl og forlystelser var der sat en stopper for, og derfor var der heller ikke folkevandring til markedet. På grisemarkedet d. 26. april 1973 var der tilført 88 grise, hvad der var meget langt fra storhedstiden med 300 grise. Handelen var jævn. Dette var et af de absolut sidste grisemarkeder i Egtved By.

Egtved Haandværkerforening

Siden Middelalderen havde håndværkere organiseret sig i laug. Med Næringsfrihedsloven af 1857 blev laugsvæsenet og dets monopoler ophævet. I stedet begyndte håndværkere at organisere sig i håndværkerforeninger. 1. januar 1862 blev Veile Haandværkerforening stiftet. Fem måneder senere blev Foreningen af Haandværkere og Industridrivende i Kolding stiftet. Bredsten og Omegns Haandværkerforening blev stiftet 28. februar 1893, og den 19. juni 1901 var tiden kommet til stiftelsen af Egtved Haandværkerforening. Den konstituerende generalforsamling fandt sted hjemme hos Anders Simonsen – den senere grundlægger af Egtved Afholdshjem. Foreningens formål var at virke for håndværkets tarv og fremme, at følge med udviklingen på håndværkerområdet samt at understøtte trængende medlemmer. Initiativtagerne til foreningen var en kreds af yngre håndværkere. Den første bestyrelse bestod af P. Zacho Sørensen (formand), bagermester Johan Poul Lyng, skræddermester Jens Mikael Jensen Markmann (sekretær), karetmager S. Sørensen, skrædder A.J. Andersen. Til revisorer valgtes blikkenslager P. Rasmussen og den erfarne og for Egtveds forlystelse- og foreningsliv så betydningsfulde landpost Holm.

Formanden Peter Zacho Sørensen var født 1874 i Aarhus. Han var i begyndelsen af 1901 flyttet fra Hamming i Skanderborg Amt til Egtved for at overtage Egtved Uldspinderi og Væveri. Før håndværkerforeningen for alvor var trådt i virksomhed, begik Zacho Sørensen ”en mindre ærefuld Handling, der bragte ham i et daarligt Rygte, hvilket naturligvis havde til Følge, at han sank betydelig saavel i Haandværkernes som det almene Folks Omdømme” (Egtved Haandværkerforenings forhandlingsprotokol). På et bestyrelsesmøde hos bagermester Lyng besluttede man derfor at ekskludere ham.

Bagermester Johan Poul Lyng (f. 1874 i Fredericia) blev valgt til ny formand. Lyng var søn af skomager Vilhelm J. Lyng. I Folketællingen 1880 havde faderen ophold på Fredericia Fattiggård, mens J.P. Lyng var plejebarn hos garverenken Susanne Dupont, Jyllandsgade 71, Fredericia. Skomager Lyng døde i 1895. Tre år senere blev J.P. Lyng gift med Olga Henriette Andresen (f. 1876 i Aarhus). Ægteparret flyttede i 1900 fra Kolding til Egtved, hvilket hurtigt skulle vise sig at blive en stor gevinst for sognet. J.P. Lyng var formand for håndværkerforeningen frem til 1913, formand for Egtved Forsamlingshus fra dec. 1907, stiftende medlem af kvindevalgretsforeningen og formand for Egtved Vandværk. Ægteparret var desuden med til at stifte Egtved Sogns Ungdomsforening.

Skrædder Jens Mikael Jensen Markmann var født 1876 i Tvilum Sogn som søn af dræningsmester Jens Pedersen Markmann og hustru. Han flyttede i 1900 til Egtved fra Vestbirk. I begyndelsen boede han sammen med en ligeledes tilflyttet slægtning, Marie Kirstine Jensen. Ligesom J.P. Lyng blev han stiftende medlem af Egtved Sogns Ungdomsforening og kvindevalgretsforeningen. Han gik forrest i kampen for Socialdemokratiet i Egtved indtil hans alt for tidlige død af tuberkulose d. 31. december 1910, hvor han efterlod sig sine forældre, søskende og forlovede, Thyra Dagmar Nørup. Kort inden sin himmelfart nåede han at udsende digtsamlingen: I ensomme Stunder (KF 02.01.1911, KSD 03.01.1911, VAF 05.01.1911).

Egtved By var metropolen blandt ejerlavene i sognet, når det gjaldt antallet af håndværkere. Derfor var mange af foreningens medlemmer fra stationsbyen. Alle håndværkere i sognet kunne dog optages i håndværkerforeningen, hvis de blev godkendt på et møde. Selvstændige fra andre erhverv kunne også optages i foreningen. F.eks. blev fotograf J. Jacobsen, købmand L.P. Lund og dyrlæge Flindt Larsen i april 1902 optaget i foreningen.

Snedker Bendixen, Bredsten, holdt d. 6. juni 1903 et foredrag for medlemmerne af Egtved Haandværkerforening om sammenslutningen af håndværkerforeninger i Fællesrepræsentationen for Dansk Industri og Haandværk. Medlemmerne besluttede efter foredraget at indmelde foreningen i fællesrepræsentationen, da denne havde som formål at fremme dansk industri og håndværk. Generelt bakkede Egtved Haandværkerforening op om fællesrepræsentationens forslag, men medlemmerne kunne i februar ikke gå med til forslaget om at yde økonomisk støtte til en guldkrans til kongens båre.

Fra start af besluttede foreningen at arrangere en årlig tombola, hvor foreningens medlemmer kunne udlove et udvalg af deres håndværksprodukter. Egtved Sogns Husflidsforening var i slutningen af 1800-tallet begyndt at arrangere tombolaer, og det kendtes også fra andre håndværksforeninger m.fl. Hvert år besluttede Egtved Haandværkerforening reglerne for årets tombola, inkl. hvor stor en værdi medlemmernes produkter måtte have samt hvor stor en procentdel af salget, der skulle gå til foreningen. For at lokke folk fra nær og fjern til tombolaen arrangerede foreningen fra start af også dilettantforestillinger. Ligesom markedsdagene var håndværkerforeningens tombola og diletantforestillinger i mange år en stor folkebegivenhed. Annoncerne fra de fire første tombolaer lød:

”Egtved Haandværkerforening afholder en Tombola paa 3,000 Kr. samt Dilettantforestilling og andre Forlystelser Fastelavns Lørdag, Søndag og Mandag i Egtved Forsamlingshus. […] Entré for Voksne 35 Øre, Børn 20 Øre. Kort til alle tre Aftener 75 Øre. Generalprøve Fredag Aften Kl. 6, hvortil Børn har Adgang for 10 Øre. Bestyrelsen”. KF (29.01.1902).

”Stor Dilettantforestilling i Egtved Forsamlingshus. Med forventet Tilladelse afholder Egtved Haandværkerforening Fastelavns Lørdag, Søndag og Mandag stor Tombola med mange værdifulde Gevinster. Der opføres af Dilettanter: »Soldaterløjer« og »Den Tredie«. Sangspil af C. Hostrup. Entre 35 Øre for Voksne og 20 Øre for Børn. […] Generalprøve Fredag d. 20. Kl. 6 Efterm. Entre 10 Øre for Børn, 25 Øre for Voksne. Bestyrelsen”. VAF (14.02.1903). På de forudgående generalforsamlinger havde medlemmerne besluttet: at håndværkerlærlinge skulle have gratis adgang; hvert nr. til tombolaen skulle koste 35 øre; og hvert medlem måtte udlodde produkter for 150 kr. (nedsat fra 300 kr. året før); foreningen skulle have 2% af beløbet af det bortspillede fra hver udstiller.

”Stor Tombola og Dilettantforestilling i Egtved Forsamlingshus. Egtved Haandværkerforening afholder Fastelavns Lørdag, Søndag og Mandag Tombola med mange værdifulde Gevinster. Kl. 7½ opføres af Dilettanter »Kusine Lotte« og »Ægtemandens Repræsentant«. Indgangen er aaben Lørd. og Sønd. fra Kl. 4 Efterm., Mandag fra Kl. 10 Formiddag. Entre: Voksne 35 Øre, Børn 20 Øre. Generalprøve Fredag. d. 12. Kl. 6 Efterm. Entre: Voksne 25 Øre, Børn 10 Øre. Bestyrelsen”. VAF (05.02.1904). På medlemsmødet 6. november 1903 var et forslag om at afholde maskerade i stedet for tombola blevet afvist.

”Egtved Haandværkerforening afholder Fastelavns Lørdag, Søndag og Mandag stor Haandværkerudstilling i Forbindelse med en Tombola. Der bortspilles Gevinster til et Beløb af ca. 3,300 Kr. til Publikums Underholdning opføres af Delettanter: »Fejl Hat« og »København-Aarhus Tur og Retur«. […] Entré for Voksne 35 Øre, Børn 20 Øre. Der afgaar Ekstratog fra Egtved Kl. 10 Aften, holdende ved alle Mellemstationer, for saa vidt der er Passagerer med fra Egtved. Generalprøve Lørdag Efterm. Kl. 11½. Udvalget”. KF (27.02.1905).

Fra start af afholdt foreningen også sommerudflugter til bl.a. Vingsted samt juletræ/julebal. I 1903 erstattede en præmieskydning undtagelsesvis udflugten. Samme år blev juletræsfesten afholdt sammen med afholdsforeningen og forsvarsbrødrene. I sommeren 1906 vedtog medlemmerne at starte et sangkor. Foreningen arrangerede også foredrag med relevante emner for håndværkere og erhvervsdrivende (f.eks. sekretær i Fællesrepræsentationen Jul. Wulff: Den Chamberlainske Toldbevægelse i England, VAF 29.11.1904) og mere underholdende foredrag (f.eks. marineløjtnant W. Coucheron Aamot: Rejseberetning fra Japan og Manshuriet med lysbilleder fra krigen mellem Rusland og Japan, VAF 23.11.1905). Foreningen søgte om statsstøtte til foredragene.

På bestyrelsesmødet 21. september 1902 diskuterede man indførelsen af en aftenskole for vistnok primært håndværkermestrenes lærlinge. Det blev vedtaget, og foreningen lejede en tegnelærer. På et medlemsmøde d. 24. august 1905 diskuterede man at tage det næste skridt og oprette en teknisk skole i Egtved. Det blev afvist på den efterfølgende generalforsamling. Ideen var dog ikke død. Nogle år efter blev Egtved Tekniske Skole oprettet. To af håndværkerforeningens store ildsjæle, malermester Berthelsen og fabrikant R. Skaastrup, blev formænd for teknisk skole (lukket 1959).

I 1903 vedtog medlemmerne at indføre en begravelseskasse, derimod var der tilsyneladende ikke opbakning til bestyrelsens forslag om opførelsen af en håndværkerbygning (”Forsamlingsbygning”). I juni samme år vedtog medlemmerne at udgive en adresseavis trykt af Kolding Folkeblads trykkeri. Formålet med adresseavisen var at give medlemmerne mulighed for at annoncere lokalt for deres firmaer og produkter. Mindste taksten for en annonce blev sat til 75 øre. Udgivelsen af adresseavisen var en kæmpe opgave, som kom til at fylde rigtig meget for håndværkerforeningen. Adresseavisen voksede sig til en rigtig lokalavis med lokale nyheder – den skiftede i 1957 navn til Egtved Posten.

Egtved Haandværkerforening var en partipolitisk uafhængig forening men i høj grad en forening, der blandede sig i politik for at fremme håndværkernes interesser. Et af de første eksempler herpå fandt sted i sensommeren 1903, hvor foreningen for første men ikke sidste gang diskuterede indførslen af lukketid for butikker. Et andet tidligt eksempel fandt sted i december 1905, hvor foreningen indkaldte til et offentlig møde i Egtved Forsamlingshus om den projekterede Kolding-Grindsted Bane. Man frygtede, at denne bane ville skade de næringsdrivende i Egtved. Vejle Amts Folkeblad (23.12.1905) bragte et langt referat fra mødet, som endte med, at der blev nedsat et udvalg med bl.a. malermester Berthelsen og fabrikant R. Skaastrup til at agitere for at Kolding-Egtved Banen blev forlænget i stedet for at der blev oprettet en ny jernbane til skade for Egtved. Den følgende maj besluttede foreningen, ”at der tages Stilling til det forestaaende Sogneraadsvalg”, og i 1912 opstilledes slagtermester Bruhn som håndværkerforeningens repræsentant til sognerådsvalget.

Håndværkerforeningens medlemmer var en broget flok, når det gjaldt partipolitisk overbevisning, og der var også interessekonflikter mellem håndværkerne og de handlende i foreningen. Derfor kan man godt undre sig over, at medlemmerne kunne komme overens. Den 9. november 1906 holdt foreningen dens første møde på Egtved Højskolehjem. Hidtil havde foreningen anvendt Egtved Forsamlingshus, Egtved Kro og private hjem til deres møder. Medlemmernes koner deltog i mødet, hvor man diskuterede konkurrencen mellem handel og håndværk. Det kunne have været interessant at læse et referat fra dette møde.

Ovennævnte er kun en kort introduktion til Egtved Haandværkerforenings rige historie, som en dag har fortjent sin egen udgivelse. Foreningens forhandlingsprotokoller er bevaret, og dens offentlige begivenheder er beskrevet i samtidens aviser. I 1936 blev håndværkerforeningen lagt sammen med Egtved Borgerforening.

Egtved Sogns Ungdomsforening

Kolding Ungdomssamfund blev stiftet i 1896 af unge medlemmer af Kolding Højskolehjem (KF 09.11.1896). De danske Ungdomsforeningers sydøstjydske Hovedkreds talte i maj 1902 ca. 300 medlemmer. Udover Kolding Ungdomssamfund var der ungdomsforeninger i Vonsild, Hejls, Andst, Lunderskov, Erritsø og Gaarslev (KF 15.05.1902). I slutningen af året besluttede de jyske og fynske ungdomsforeninger at danne et landsforbund. Det blev stiftet 5. januar 1903 på Fredericia Højskolehjem under navnet De danske Ungdomsforeninger (DdU). Formålet med ungdomsforeningerne var at ”fremme Sammenholdet og Fællesskabsfølelsen mellem de Unge, der paa kristelig Grund ville arbejde for god, sund folkelig og kristelig Oplysning” (Fyens Stiftstidende 06.01.1903).

33 unge mænd og kvinder stiftede den 6. maj 1904 Egtved Sogns Ungdomsforening under DdU. Foreningens første vedtægter fastslog bl.a.: at foreningens formål var ”at samle de unge til Foredrag og Oplæsning i folkelig og kristelig Aand”; ”Medlem kan enhver Mand eller Kvinde blive efter Konfirmationen”, men man skulle indstilles af et medlem og godkendes på et møde; kontingentet var på 20 øre pr. måned, som primært skulle gå til leje af forsamlingshuset; oplæsning mindst en gang ugentlig i vinterhalvåret og så vidt muligt af et bestyrelsesmedlem; så vidt muligt et foredrag hver måned i vinterhalvåret; en selskabelig sammenkomst i vinterhalvåret; i sommerhalvåret et møde månedligt og en selskabelig sammenkomst gerne i form af en udflugt; ”Spiritus maa ikke nydes ved nogen som helst af Foreningens Sammenkomster”; af de fem bestyrelsesmedlemmer skulle mindst to være bosiddende i Egtved Sogn, og de skulle alle fem være fyldt 18 år.

Egtved Sogns Ungdomsforening første bestyrelse bestod af bager Johan Poul Lyng (formand), Egtved, boghandler Christian Gundesen (sekretær), mejerist Ancker Holm (kasserer), murersvend Laurits Jensen Lindrum (f. 1876), Ballesgaard, og Jens H. Sørensen, mens J.P. Lyngs hustru, Olga, og Terkel Poulsen blev valgt som suppleanter.

Ligesom ægteparret Lyng var boghandler Christian Gundesen tilflytter fra Kolding. Han var muligvis en af dem, der havde størst andel i ungdomsforeningens tilblivelse. I 1895 havde han været med til at stifte Kolding Fodsports Forening og året efter med til at stifte Kolding Ungdomssamfund. Efter ankomsten til Egtved i 1898 blev han bestyrelsesmedlem og kort efter formand for De danske Forsvarsbrødre for Egtved og Omegn. Da han i begyndelsen af 1906 atter flyttede fra Egtved, blev han valgt til det første æresmedlem af Egtved Sogns Ungdomsforening. Derefter blev han atter medlem og senere formand for Kolding Ungdomssamfund (læs mere: KF 08.10.1921).

Kolding Ungdomssamfund var blevet mødt med stor skepsis af de ældre inkl. pastor Johannes Clausen, Vonsild. Indre Mission var særligt rystede over det formastelige i at samle unge mennesker af begge køn i samme forening – den være sig nok så spiritusfri. Indre Mission i Egtved kan have haft samme syn på Egtved Sogns Ungdomsforening, men generelt var der stor tiltro fra de ældre til ungdomsforeningen. Således vedtog aktionærerne i Egtved Forsamlingshus, at Egtved Sogns Ungdomsforening kun skulle betale 10 kr. om året for at leje forsamlingshuset (KF 21.12.1904). Det må også have beroliget evt. bekymrede forældre, at sognepræsten blev foreningens mest trofaste støtte.

Stiftende medlem, Laurits Jensen Lindrum, har i en senere beretning om oprettelsen af Egtved Sogns Ungdomsforening skrevet: ”Der var ganske vist på den tid oprettet en fodboldforening, og med den begyndte ballerne rigtig at florere. Men under en fodboldkamp blev man ofte uenige om spillet og om aftenen under dansen, når der var drukket en del, for spiritus var jo billig dengang, udartede denne uenighed sig ofte i slagsmål”. Bestyrelsen for Egtved Foredragsforening satte sig derfor i forbindelse med den unge pastor Mads Ring (d. 1938), Taps Sogn. Han havde tidl. været pastor i Vonsild, og været med til at stifte bl.a. Vonsild og Taps Ungdomsforeninger, og nu var han sekretær i De danske Ungdomsforeninger. I Egtved var han bl.a. kendt for at have holdt foredrag i 1899 i forbindelse med den to dage lange gymnastikopvisning i Egtved Forsamlingshus (KF 06.04.1899). Nu hjalp han med at stifte den alkoholfrie Egtved Sogns Ungdomsforening. Pastor Ring holdt også senere foredrag for ungdomsforeningen i Egtved bl.a i 1905 og 1916 (KF 13.11.1905 & VAF 16.10.1916), og han blev efter mange år som sekretær også formand for De danske Ungdomsforeninger.

Der hørte en masse jord og skov til Egtved Præstegård, så præsterne kunne have et godt udkomne ved at drive skovbrug og landbrug ved siden af præstegerningen. Da Pastor Storms enke i 1843 skulle bortflytte Egtved Præstegård holdt hun auktion på præstegården over ”sit betydelige Ind- og Udbo samt Besætning, saasom Borde, Stole, Chatoller, Skabe, Kister, Sengesteder, Linned, Sengeklæder, Kakkelovne, Grubekjelder, Kjøkken- og Meieri-Redskaber, Heste, Køer, Stude, Faar, en Wienervogn, Reise- og Arbeidsvogne, Plouge, Harver og andre Avlsredskaber, saaog en Deel Rug, Byg, Boghvede og Kartofler, samt noget Gavningstræe” (Aarhus Stiftstidende 02.03.1843). Præstegårdens skiftende præster holdt naturligvis karle til at hjælpe med skov- og landbruget, ligesom de bortforpagtede en del af jorden.

Til mange præstegårde hørte også en stor have. Præstegårdshaver begyndte senest i 1870'erne at blive benyttet til religiøse møder, velgørenhedsarrangementer og folkefester. Præsterne var obligatoriske talere ved disse begivenheder, og da mange landsbyer først fik byparker et stykke op i det 20. århundrede, var det kun naturligt, at de store, velholdte, blomsterudsmykkede præstegårdshaver blev åbnet for sognets beboere. Om Egtved Præstegaardshaves udseende og anvendelse før 1900 vides kun lidt. Den store have strakte sig vest og syd for præstegården ned til Vejlevejen. I den sydligste del af haven lå en altid rindende kilde med en mindre dam, hvorfra det overflødige vand løb ned til by- og branddammen i vinklen mellem landevejen og vejen til præstegården. På den modsatte side af Vejlevejen lå en stor mergelgrav.

Præstefruen Caroline Brummer holdt om vinteren sang- og højtlæsningsaftener for karle og piger i Egtved Præstegård. ”Ogsaa Gymnastikken blev dreven med stor Iver, og mangen Søndag Eftermiddag var der fornøjelige gymnastiske Øvelser i den store, kønne Have, som derved tit blev en yndet Samlingsplads for Gamle og Unge" (Georgia Pedersen, 1913).

Ved Pastor Brummers 50 års præstejubilæum i 1896 var Egtved Kirke stuvende fuld. Udenfor var opstillet en æresport og flagalle. ”Om Eftermiddagen samledes godt 300 Mænd og Kvinder i Præstegaardshaven, og efter at denne Forsamling var bleven forsynet med Kaffe og Kage i et for Anledningen rejst Telt, havde flere af de tilstedeværende Præster Ordet, og Tale og Sang vexlede til Mørket faldt paa”. VAF (02.09.1896). Dette er den ældst fundne kilde til en folkefest i præstegårdshaven, men der kan sagtens have fundet andre sted før denne (jf. postulatet i Egtved Sogn bd. 1 side 332 og Georgia Pedersen, 1913).

Efter Pastor Brummers død kort flyttede Pastor Schmidt Kampmann ind i præstegården. Han lod afholde kirkelige møder med deltagelse af udensogns præster i præsteembedet skov ved Hejlskov Sø (KF 20.07.1900). Der blev i 1903 vedtaget en lov om oprettelse af menighedsråd. I januar 1904 blev pastor Kampmann den første formand for Egtved Menighedsråd. Året efter vakte det vrede på Kristelig Dagblad, da Pastor Kampmann blev valgt til ny præst i Taulov i stedet for en af Indre Missions præster. Pastor Kampmann var dog ingen bekæmper af Indre Mission. Den foregående sommer havde han f.eks. deltaget i gudstjenesten samt lagt skov og præstegård til Indre Missions K.F.U.M. og K.F.U.K. i Kolding-egnens (18. Kreds) store sommermøde i Egtved (KF 14.06.1904). Jørgen Madsen – for en præst så usædvanlige – livshistorie blev landskendt nogle måneder efter hans tiltrædelse i Egtved i 1905:

”Kapellan Jørgen Madsen, Langeland, er bleven kaldet til Sognepræst i Egtved. Kold. Fbl. meddeler i den Anledning følgende: Pastor Madsen er en Søn af en Boelsmand i Vestsjælland. Efter sin Konfirmation blev han Tjenestedreng, men 13 Aar gammel gik han i Tømrerlære, var nu Tømrer i 9 Aar og var i denne Tid to Vintre paa Askov Højskole. Da han var 27 Aar begyndte han at læse til Artium. Da denne Eksamen var taget, og han kom paa Universitetet, gik de første af hans Studenteraar saaledes, at han hørte Forelæsninger om Formiddagen og mødte paa Tømrerværkstedet om Eftermiddagen, ligesom han i Ferierne hele Dagen var Tømrer. 1895, 40 Aar gammel, blev Madsen theologisk Kandidat. Straks efter modtog han Pladsen som Husfader ved »Herberg for hjemløse« i København, og han giftede sig nu efter 17 Aars Forlovelse. Men en Maaned efter kom hans Hustru paa Hospitalet, og da Lægerne tilraadede Landophold, greb den teologiske Kandidat atter sin Økse og arbejdede i to Aar som Tømrersvend. Saa naaede han sit første Embede som Kaldskapellan i Humble paa Langeland. Under Opholdet her døde hans Hustru. Fra et lille Kapellani er han nu forflyttet til Egtved som Sognepræst. Vel er han kun 10 Aars Kandidat, men Kultusministeren har fundet, at den Maade, hvorpaa han har arbejdet sig frem, nok kunde [hamle] op imod nogle Aars større Anciennitet som Kandidat hos Mænd, der er bleven Kandidater ad den sædvanlige Vej”. Varde Folkeblad m.fl. (30.08.1905).

For præster, der brændte for deres kald og som forstod både at omgås de missionske og de ikke missionske, så var årtierne før og efter 1900 en storhedstid, hvor de virkelig havde rig mulighed for at holde taler og prædikener for alle aldersgrupper. At nogle socialister m.fl. blev ateister, og at flere andre trossamfund huserede, styrkede blot præsternes sag blandt folkekirkens trofaste medlemmer. Jørgen Madsen var i høj grad en af de præster, som til fulde forstod at få mest muligt ud af sit kald og ikke mindst påvirke ungdommen. Han blev sågar også sognerådsformand 1910-13. Blandt hans inspirationskilder var svogeren, folketingsmand, friskolelærer og en overgang forsøgsleder ved Askov Højskole, Kristjan Rasmussen Stenbæk (1839-1908), samt Grundtvig.

Jørgen Madsen så et enormt potentiale i præstegården, præstegårdshaven, præstegårdsskoven og Kirkedalen som forsamlingssteder. En af hans primære målgrupper var Egtved Sogns Ungdomsforening. De fik lov til at holde store sommerfester ved Hejlskov Sø, vintermøder i præstegården og fra 1907 sommermøder i præstegårdshaven. Den barnløse pastor Madsen lod endog indrette et større lysthus oppe i et stort træ i præstegårdshaven (KF 25.06.1911).

Den 21. januar 1907 blev der afholdt auktion over nedbrydningen og bortsalget af den østre længe af Egtved Præstegård bestående af 21 fag grundmur og egebindingsværk. Ved udgangen af samme år blev 15 af præstegårdshavens popler fældet og solgt (KF 11.01.1907 & 24.12.1907). Meget var altså forandret, da folkefesterne i Egtved Præstegårdshave for alvor tog fart. Pastor Madsen indførte desuden en tradition med et årligt kirkeligt møde i præstegårdshaven og et årligt møde i Kirkedalen med taler af inviterede præster og højskolemænd, hvor det bestemt er muligt, at ungdomsforeningens medlemmer deltog (se f.eks.: KF 06.08.1908 & 29.06.1911, VAF 29.06.1911, KF 05.07.1912, 25.07.1917, 06.08.1919 inkl. koncert af Frk. Bro & VAF 22.07.1909, 18.08.1916, 02.07.1918, 08.07.1921 & Egtved-Posten 19.07.1912, 26.07.1917). Pastor Madsen drog også selv mange gange udensogns for at tale ved sådanne kirkelige møder (se f.eks. Demokraten 21.07.1922 & Aarhus Amtstidende 15.07.1929). Disse kirkelige møder må ikke forveksles med hans foredragsvirksomhed for Kirkeligt Samfund af 1898, som han i 1918 var med til at danne en kredsforening for på et møde i Kolding Højskolehjem og Ammitsbøl Forsamlingshus (KF 13.09.1918 & VAF 27.09.1918).

Ungdomsforeningen afholdt også en årlig ungdomsgudstjeneste, hvor pastor Madsen og/eller gæstende præster prædikede. Gennem årene takkede Egtved Sogns Ungdomsforening flere gange pastor Madsen, for den enorme indsats han ydede for foreningen. Det gjaldt også ved hans afskedsgudstjeneste i maj 1926 med efterfølgende fest i Egtved Forsamlingshus (VAF 31.05.1926). Endelig bør det nævnes, at pastor Madsen var skyld i, at ungdomsforeningen og Egtved Kirke i en årrække fik besøg af nogle af Danmarks mest talentfulde unge, kvindelige musikere ført an af Frk. Ragnhild Bro.

Ragnhild Bro var født 1888 i Tisvilde som datter af lærer Helle Pedersen Bro og hustru Olivia. Da faderen døde i 1904 måtte hun ud at tjene. Hun blev tjenestepige hos kapellan Jørgen Madsen, Humble. Siden kom hun til England som tjenestepige og fik sangundervisning. Hjemvendt til Danmark kom hun på Musikkonservatoriet. Dernæst fik hun plads i Det Kongelige Teaters kor. Den 7. april 1915 debuterede hun i Casinos Koncertsal i hovedstaden. Dagbladet København (08.04.1915) kaldte koncerten for ”en sjældent lovende Debut”. Hun havde beholdt kontakten med pastor Madsen, efter han flyttede fra Humble til Egtved. Pastor Madsen sørgede for, at hun optrådte flere gange i Egtved Kirke og for Egtved Sogns Ungdomsforening i forsamlingshuset sammen med forskellige kvindelige musikere: Frk. Storch, Frk. Bro og Frk. Prahl (klaver) VAF (12.01.1915); Frk. Bro og Frk. Dagmar Hansen fra København sammen med Nebel Sangforening. Kunstnerinderne fik 25 kr. hver, mens sangforeningens medlemmer fik fri fortæring A55 (2) & KF (12.07.1916); Frk. Bro og Frk. Eva Lorentzen for ca. 300 fremmødte, hvor bl.a. kunstnernes udførelse af Carl Nielsens ”Nu er dagen fuld af sang” og Lumbyes ”Champagnegaloppen” gjorde stor lykke KF (04.04.1918). Det hændte også, at pastor Madsen skaffede Frk. Bro andre optrædener såsom ved sommermødet i Ørre Præstegårdshave, hvor han selv skulle holde tale (Herning Folkeblad 28.06.1915).

Ragnhild Bros helt store gennembrud kom, da hun i 1921 fik rollen som heksen Tulovatta i den grønlandske opera ”Kaddara” på Det Kgl. Teater (Ringsted Folketidende 08.04.1921). I denne anledning fortalte hun dagbladene sin spændende livshistorie:

”Jeg er født oppe i Tisvilde, fortæller Frk. Bro. Min Fader var Landsbyskolelærer, men han døde, da jeg var 15 Aar gammel. Og saa gik det mig, som det gaar næsten alle faderløse Pigebørn af Middelstanden; jeg maatte ud at tjene! Men jeg elskede Sang og Musik. Jeg sang altid. Det eneste i Verden, jeg havde Lyst til, var at synge. Frem og op, det vilde jeg i hvert Fald; det var jeg ganske paa det rene med. Saa tog jeg til England – stadig som Tjenestepige! Derovre var der nogen, som hørte mig synge; nogen, som havde Forstand paa det og derfor fik Interesse for mig. Jeg blev anbefalet til en meget anerkendt og dygtig Lærerinde i Manchester – hun underviste mig gratis. Siden kom jeg til London og fik Undervisning der. Men Penge ejede jeg jo ikke, og det kneb slemt for mig. Saa mødte jeg paa min Vej en Dame, som kendte Enkedronning Alexandra. Hun lovede at anbefale mig til Dronningens Bevaagenhed. Imidlertid fik jeg Lyst til at komme hjem til Danmark igen. Jeg vilde saa forfærdelig gerne ind paa det danske Musikkonservatorium; derfor skrev jeg til Kapelmester Rung, om jeg ved min Hjemkomst maatte komme op og synge for ham. Og jeg fik Svar tilbage, at jeg maatte. Saa fik jeg Friplads paa Konservatoriet. Desuden fik jeg et Finanslovstilskud og et Par Gange nogle andre Legater [nemlig Ida Schreibers og Ellen Schmidts legatter]. Ved siden af sang jeg i et Par Kirkekor; paa den Maade løb det hele rundt. Indtil Krigen kom! For saa standsede paa een Gang det hele for mig. Jeg saa ingen anden Udvej end at opgive det hele, som jeg nu havde kæmpet for gennem næsten 10 Aar. Jeg tog Plads paa Landet i en Præstegaard som Tjenestepige! Men lidt efter lidt kom der Gang i det igen. Jeg fik Plads i Koret paa Det kgl. Teater. Og saa en Gang for nu godt ½ Aar siden kom man til mig paa Teatret og sagde, at jeg skulde faa Lov at debutere som Heksen i »Kaddara«. Saa kom Premieren og Sukcessen, alle de gode Anmeldelser! Nej, hvor har jeg været lykkelig i disse sidste Uger! Og nu skal vi til London!”. Roskilde Avis (08.04.1921).

Egtved Sogns Ungdomsforenings forhandlingsprotokoller er bevaret, og skønt mødereferaterne ofte er bedrøveligt kortfattede, så kan man ud fra protokollerne, samtidens aviser m.v. let skrive en hel bog om foreningens begivenhedsrige historie med talløse oplæsninger, foredrag, juletræsfester, sommerfester, ungdomsgudstjenester, delegeretmøder samt DdU’s foreningssammenkomster, udflugter m.v. Nedenfor skal kun gengives enkelte træk af foreningens historie frem til 1922 ud fra forhandlingsprotokollen.

I april 1905 blev Karen Nørrelund den første kvinde i bestyrelsen. Skrædder Jens Mikael Jensen Markmann beklædte formandsposten fra 1906. Året efter var han med til at stifte og blev første formand for Egtved Socialdemokratiske Vælgerforening. Hans medlemskab af den meget kristne ungdomsforening viste, at socialisme og ateisme ikke gik hånd i hånd – som mange modstandere af socialismen ellers frygtede. Selvom Egtved Sogns Ungdomsforening holdt grundlovsfester og en overgang havde en socialist som formand, så var det en upolitisk forening. Kristendommen og grundtvigianisme var foreningens mærkesager. Hvilket bl.a. kom til udtryk gennem en foredragsrække over Grundtvigs salmedigtning holdt af pastor Madsen samt ungdomsforeningens økonomiske støtte til missionær Anne Marie Petersens (1878-1951) rejseomkostninger og hedningemission i Indien. Det sønderjyske spørgsmål var uundgåeligt også oppe at vende i foreningen.

Efter et kriseår i 1910 med meget lav medlemstilslutning blev kommis, senere købmand, kirkeværge og formand for Egtved Forsamlingshus, Jens Christen Jensen (f. 1885 i Egtved – d. 1940), i 1911 formand for ungdomsforeningen. Han sad for bordenden helt frem til 1938, og han sad også i bestyrelsen for De danske Ungdomsforeningers sydøstjydske Hovedkreds. I maj 1915 blev Oline Poulsen dog kortvarigt den første fungerende kvindelige formand, da Jens Jensen skulle ind til sikringsstyrken. Med hjælp af stærke kvindelige og mandlige bestyrelseskollegaer fik Jens Jensen vendt udviklingen og igangsat en masse nye initiativer såsom: 1912 krocket, langbold og fodbold; 1914 Jens Jensen og bestyrelsesmedlem og husbestyrer for pastor Madsen, Anna Eriksen, blev valgt til at forhandle med Egtved Foredragsforening om fælles foredrag; 1914 forslag om dilettantforestilling i forsamlingshuset; 1915 højskolesangbogen skulle supplere sangene fra sangbogen Syng dig glad; 1916 ville man udgive eget foreningsblad; 1917 til at forhandle om sammenslutningen med foredragsforeningen valgtes Jens Jensen og tre andre bestyrelsesmedlemmer; 1917 folkedans indført; 1921 en anonym politianmeldte foreningen ”for offentlig Dans og unddragelse af at betale Forlystelsesskat af Folkedanseopvisningen”. Bestyrelsen var klar til at gå rettens vej for at få navnet frem på angiveren, og de var villige til at hæfte solidarisk, hvis de blev idømt en bøde. Desværre blev sagen ikke omtalt igen i forhandlingsprotokollen; 1921 vedtog man at give lærer Christensen og lærer Andersen gaver. Begge de lokale lærere var oplæsere ved foreningens højtlæsninger; 1922 toppede medlemstallet med hele 314, herefter gik det ned ad bakke.

Bestyrelsen tolererede ikke slinger i valsen. Aksel Lauridsen var den eneste som blev smidt ud af foreningen i de første 18 år, men tre gange måtte bestyrelsen gå i rette med dele af den hastigt voksende medlemsskare:

Bestyrelsesmøde 17.11.1914 ”Bestyrelsen mente at det bør paatales over for de hel[t] unge at naar vi synges saa synger vi og ikke føre højrøstet Tale, og naar der læses saa lytter vi efter Oplæsningen og ikke sidder og hvisker, og naar der leges saa leger vi med Liv og Lyst”.

Bestyrelsesmøde 02.12.1919 ”I Henhold til det der Aften efter Aften under Oplæsning er forefalden her i Forsamlingen afholdt Bestyrelsen et Møde i sidste Uge udelukkende for at drøfte disse Forhold. Bestyrelsen er enige om, at som forholdene er for Tiden er det ganske umuligt at arbejde videre. Det er mærkværdigt at voksne Mennesker vil være bekendt over for sig selv og overfor den øvrige Forsamling at optræde paa saa uforskammet en Maade. Det er Gang efter Gang bleven sagt – og det fordres – ikke alene af os, men ogsaa af Oplæserne og Foredragsholderne, der kommer her – at ryge Tobak, Snakken og laven Optøjer under Møderne er ganske utilladelig, hidtil har dette ikke frugtet, - men nu er det sagt for sidste Gang. Fra i Dag er det paa Urostifternes eget Ansvar hvorledes de opføre sig. Midlerne der herefter bliver anvendt imod dem, vil blive af den Art, at det nok skal virke. For I maa endelig ikke tro, at Foreningens Velfærd er afhængig af eders uhøviske Optræden. Den Dag da vi finder at det er nok med den Slags, da er eders Tid i Ungdomsforeningen forbi, og Dagen kan være meget nær. [Bestyrelsen] Jens Jensen, Anna Mikkelsen, Niels Roed, p.t. Formand Jens P. Johansen, Kr. Kristiansen, Jacob Jacobsen”.

Bestyrelsesmøde 07.04.1921 ”Renhedens Flag” skal være rejst over omgangstonen i foreningen. Urostiftere udelukkes.

Til slut skal gives eksempler på Egtved Sogns Ungdomsforenings udendørsarrangementer (de hyppige sommermøder i Egtved Præstegård/præstegårdshaven dog undtagen) samt fortælles historien om foreningens anlæg.

”De danske Ungdomsforeningers sydøstjydske Hovedkreds afholder sit aarlige Sommermøde i Egtved Søndag den 2. Juli. Pastor Johannes Clausen, Vonsild, og Kand. Harald Axelsen-Drejer, Askov, holder Foredrag; desuden vil Nordmanden Haakon Skattebo, som for Tiden opholder sig i Askov, komme til Stede og tale”. KF (23.06.1905). En Haakon Skattebo var formand for Valdres Ungdomslag, 1909-11. Mødet fandt sted i Egtved Skov ved Hejlskov Sø (KF 27.06.1905).

”Egtved Ungdomsforening (DdU) afholder offentligt Møde i Hejlskov ved Søen Tirsdag d. 5te Juni, Efterm. Kl. 4. Pastor Madsen, Egtved, og Højskolelærer Alkærsig, Vinding, taler. Kaffe og Øl kan faas paa Pladsen. Ikke-Medlemmer 25 Øre. I Tilfælde af ugunstigt Vejr i Egtved Forsamlingshus”. VAF (30.05.1906). Det blev ikke annonceret som et grundlovsmøde, men det var det. Øl blev ikke altid medregnet som spiritus. Der kan dog have været tale om hvidtøl.

”Egtved Ungdomsforening afholder Sommermøde i Egtved Skov (Hejlskov) Grundlovsdagen, Efterm. Kl. 4. Højskoleforstander M. Møller, Dalbyneder, og Højskolelærer Marius Kristensen, Askov, taler. Entre 35 Øre. Afholdsbeværtning”. KF (28.05.1907). På bestyrelsesmødet 22. april havde man besluttet at spørge Egtved Afholdshjems vært, A. Simonsen, om at stå for beværtningen.

”Veerst, Bække og Egtved Ungdomsforeninger afholder fælles Sommermøde i Hejlskov ved Egtved Søndag d. 8. August, Eftm. Kl. 4. Højskoleforstander Andresen, Vinding, og Pastor Birck, Paaby, taler. Adgangstegn og Sanghefte 35 Øre. Egtved Sangforening er indbudt. I Tilfælde af ugunstigt Vejr afholdes Mødet i Forsamlingshuset. Alle er velkommen”. KSD (03.08.1909).

På bestyrelsesmødet 24. april 1912 besluttede man at afholde leg 2. søndag i maj ved Hejlskov.

”De danske Ungdomsforeningers sydøstjydske Hovedkreds afholder Sommermøde i Egtved Skov (ved Søen) Sønd. d. 11. Aug. Kl. 4 Efterm. Pastor Madsen, Egtved, indleder, hvorefter Provst Hjortkjær, Malt, og Forstander Brande, Bramminge, taler. Adgang 35 Øre. NB. Der gaar Ekstratog fra Egtved Kl. 8 Aften. I Tilfælde af ugunstigt Vejr holdes Mødet i Egtved Forsamlingshus”. KF (07.08.1912). ”Egtved Skov er en idyllisk Plet, som fortjener at være kendt ud over den nærmeste Omegn, midt i den findes en henrivende lille Sø, der glimter og glitrer i Eftermiddagens blege Høstsol. Paa Skrænten ned mod denne plejer Skovmøderne at afholdes. Men nu er der paa den tidligere Tilhørerplads plantet unge Bøge, hvorfor man i Gaar havde rejst den løvklædte Talerstol med de smaa Dannebrogsflag længere oppe. Det var køligt i Gaar Eftermiddags, og det var ikke ublandet behageligt at ligge paa den klamme Skovbund under Træernes ikke just nødvendige Skygge. Men de dygtige Talere fængslede de ca. tre Hundrede Kvinder og Mænd, som var kommen til Stede – og man frøs ikke førend bagefter”. Dernæst lange referater af Brandes tale om samfundsfølelse og dens afhængighed af frihed, Hjortkjærs tale om rejsetrang og pastor Madsens forkortede afslutningstale p.g.a. ekstratogets afgang. Blandt dagens mange sange var ”Det, som lysner over Vangen”, ”Altid frejdig, naar du gaar” og Undrer mig paa, hvad jeg faar at se”. KF (12.08.1912).

”Ungdomsdagen. Verst, Bække, Sdr. Vilstrup, Nebel og Egtved Ungdomsforeninger lader afholde et Møde i Hejlskov ved Egtved Ungdomsdagen Søndag d. 9de Aug., Eftm. Kl. 4. Præsterne Thomsen, Sdr. Vilstrup, Madsen, Egtved, samt Højskoleforstander Andreasen, Vinding, har lovet at tale. Kl. 8 Koncert (Sang, Klaver, Violin). Alle er velkommen. Se program”. VAF (04.08.1914). Ungdomsdagen blev af ikke angivne oplysninger aflyst. VAF (07.08.1914). Kan det have skyldtes udbruddet af 1. Verdenskrig?

”Søndag d. 1. Aug. Kl. 4 afholdes Kirkekoncert i Egtved Kirke af Frk. Storch (violin), Frk. Bro (Sang) og Frk. Hansen (Orgel). Adgang 50 Øre + Skat. Ungdomsforeningen”. KF (28.07.1915).

”Grundlovsfest. Egtved Ungdomsforening lader afholde Møde i Hejlskov (ved Søen) Grundlovsdagen 5. Juni, Efterm. Kl. 3½. I Tilfælde af daarligt Vejr i Forsamlingshuset. Magister Rosenkjær, Askov, og Højskoleforstander Andresen, Vinding, har lovet at tale. Alle er velkomne!”. VAF (02.06.1916). Regnvejr betød, at festen blev flyttet indendørs i Egtved Forsamlingshus.

03.06.1917 ”Ungdomsforeningen er inviteret til Præstegaarden til Møde paa Søndag Kl. 3 pr., hvor Frode Aagaard, Askov, vil tale”. Egtved-Posten (31.05.1917). Frode Aagaard (1896-1967) fra Sall havde været formand for Venstres Ungdom for Hammel og Omegn, inden han i 1916 kom til Askov Højskole. Han kæmpede bl.a. for at få valgretsalderen nedsat til 25 år (Randers Dagblad 23.04.1915 & Aarhus Amtstidende 02.11.1915, 19.08.1916).

”Grundlovsfest afholdes i Hejlskov ved Egtved Grundlovsdagen 5. Juni Kl. 4 med Foredrag af Folketingsmand, Pastor Laursen, Aarhus, og Højskoleforstander Kjems, Skamlingshuset. I Tilfælde af ugunstigt Vejr i Forsamlingshuset. Om Aftenen Kl. 8 Foredrag i Forsamlingshuset af Pastor Laursen. Egtved Ungdomsforening. Egtved Foredragsforening”. Egtved-Posten (24.05.1917) & VAF (02.06.1917). Kjems talte senere samme måned i Hejlskov vedr. alkoholforbudsspørgsmålet.

”Sommermøde afholdes i Hejlskov (i Tilfælde af daarligt Vejr i Forsamlingshuset) Søndag den 10. Juni, Eftermiddag Kl. 4. Forstander Kirk, Skanderup Efterskole, og Højskolelærer Hans Lund, Askov, har lovet at tale. Kl. 8 fælles Oplæsning. Ikke Medlemmer 50 Øre. Alle er velkommen. Ungdoms- og Foredragsforeningen”. VAF (13.06.1918).

”Sydøstjydsk Hovedkreds. (De danske Ungdomsforeninger) afholder Aarsmøde Søndag d. 15. Aug. i Egtved, Kl. 9 Formiddag, Ungdomsgudstjeneste. Kl. 3 Eftermiddag offentligt Møde i Præstegaardshaven. Frk. Særing, Indien, og redaktør Thorvald Sørensen har lovet at tale. Kl. 8 Fællesspisning (Adgang 1 Kr.). Alle er velkommen. Forretningsudvalget”. KF (11.08.1920).

05.06.1921 ”Grundlovsfesten i Egtved i Præstegaardshaven havde samlet 3-400 Deltagere. Pastor Brücker, Aagaard, talte om Grundloven, og Landstingsmedlem Frk. Olga Knudsen, Vejle, talte om Ret og Pligt. I Aftes var der Fællessang i Forsamlingshuset, hvor nogle af Ungdomsforeningens Medlemmer læste Hostrups »Intrigerne«. Besøget var stort og Bifaldet hjerteligt”. KF (06.06.1921).

Egtved Sogns Ungdomsforening bestyrelsesmøde 07.07.1922: Sommermøde holdes i præstegårdshaven med taler om aftenen og oplæsning i forsamlingshuset.

Egtved Sogns Ungdomsforening bestyrelsesmøde 27.06.1924: Sommermøde holdes i præstegårdshaven. Egtved ungdomsforenings beslutningsprotokol

Under en efterårsstorm i 1920 blev taget på den gamle, faldefærdige lade i Egtved Præstegård ødelagt. Menighedsrådet søgte og fik tilladelse til at nedrive den. I maj 1926 gik pastor Madsen på pension som 70-årig og flyttede ind i naboejendommen til præstegården. I forbindelse med pastor Madsens flytning fra præstegården blev det debatteret, om præstegården skulle restaureres eller nedrives. Foreningen til gamle Bygningers Bevarelse ønskede at Egtved Præstegård skulle restaureres (KSD 08.03.1926). I stedet blev den revet ned kort efter. Da man brød grunden op, fandt man nogle ”store Kampesten, der var tilhuggede og bar Ornamenter af samme Farve og Art som dem, der findes i Korbuen i Egtved Kirke. Det ser ud, som om Stenene har havt Plads i en Korbue, men eftersom deres Benyttelse til Grundstene ligger mange Hundrede Aar tilbage i Tiden, stammer de muligens fra den for længst nedrevne ældgamle Karbjerg Kirke, der har ligget i den vestlige Del af Egtved Sogn” (Skandinavien 22.08.1926). Hvis denne teori om at stenene var fra en korbue, så kunne de ligeså godt have tilhørt Ø. Thorsted og Yding ødekirker. De efterfølgende præster i den nyopførte Egtved Præstegård – 1926-30 Sigurd Laursen Vig & 1930-60 Anker Jensen (f. 1892 i Faarup-Krogsbæk) – blev ved at benytte præstegårdshaven til sociale arrangementer. Egtved Sogns Ungdomsforening holdt grundlovsmøder i præstegårdshaven frem til i hvert fald 1928 – herefter er det ikke nævnt i ungdomsforeningens forhandlingsprotokol, hvor grundlovsmøderne fandt sted.

På Egtved Sparekasses generalforsamling i juli 1931 blev det meddelt, at man havde givet 100 kr. til vedligeholdelse af Egtved Sogns Ungdomsforenings anlæg (KF 08.07.1931). Ungdomsforeningens køb af grusbankerne nord for byen og syd for kirken samt omdannelsen af dem til et parkanlæg er utroligt nok ikke omtalt i foreningens forhandlingsprotokoller. Først i årsberetningen på generalforsamlingen d. 29. april 1932 er anlægget fundet nævnt: ”Grundlovsdag var der foredrag i Anlæget af landbrugslærer Nielson, Ladelund, derefter opvisning af folkedanse af et børnehold fra Bølling samt oplæsning af lærer Søgaard Andersen. Til slut et par timers dans. Sct. Hans Aften var der foredrag i Anlæget af [?], efterfulgt af sanglege, kaffebord og afbrænding af blus”.

Ungdomsforeningens anlæg blev i alle samtidige kilder benævnt som beliggende ved Frydsvej. Det er det samme anlæg, som mange nulevende borgere i Egtved kender som anlægget ved Parkvej. Omkring 1969/70 skiftede flere ejendomme på Frydsvej adresse til Parkvej.

Ungdomsforeningens anlæg ved Frydsvej var Egtved Bys første bypark, og noget hele byen var stolte af. Derfor lånte andre foreninger gerne anlægget eller viste det frem for gæster. Ungdomsforeningen måtte betale af på anlægget i mange år. Dertil kom at vedligeholdelsen heller ikke var gratis. ”Anlægget har i foråret fået en hovedistandsættelse, der har kostet 800 kr. Der er skiftet en del træer og buske ud, da de enten var gået ud eller ødelagt. Man har nu en fast mand til at se efter anlægget, og Ungdomsforeningen håber nu, at alle borgere vil være med til at passe på anlægget” (E&OF 03.06.1943). Fhv. gdr. og sognerådsmedlem, Henrik Johansen, havde tjansen med at holde anlægget i smukt orden. Han var i 1937 som 73-årig flyttet til Egtved By fra Bølling (VAF 14.03.1944). I 1950'erne havde fhv. gårdejer i Hjelmdrup, Peder Nielsen, opgaven med at passe anlægget og rive fine mønstre i gangarealerne. Peder Nielsens barnebarn, journalist Vibeke Kruse, dækkede i 1991 kongehusets indvielse af skulpturparken Tørskind Grusgrav, men det er en anden historie. Lige fra begyndelsen og i mange år frem bevilligede Egtved Sparekasse en del af sit overskud til anlæggets vedligeholdelse (A53 lbnr. 18).

Juli 1933 30 medlemmer fra Nørup Husmandsforening gæstede pr. cykel Egtved Sogns Husmandsforening. De blev vist rundt til alle byens seværdigheder inkl. ungdomsforeningens anlæg (VAF 18.07.1933).

”Ungdomsforeningen. Onsdag d. 11. Juni Kl. 20,15 Friluftsmøde ved Nybjerg Mølle sammen med Billund Ungdomsforening. Pastor Anker Jensen, Egtved, Taler. Der cykles fra Parkeringspladsen i Egtved Kl. 20 pr.”. E&OF (05.06.1941). Egtved Sogn var heldige med at få nogle yderst kompetente præster gennem årene. Anker Jensen var en af dem. Han tog gerne del i den offentlige debat. F.eks. var han involveret i en læserbrevskrig ved årsskiftet 1933/34 med sognepræst i Brøns, Anders Christopher Malling (1896-1981), vedr. nationalsocialismen. Malling var fremtrædende medlem af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti og Dansk Folkefællesskab. Han forsvarede derfor med næb og kløer nationalsocialismen, mens Anker Jensen angreb den og kaldte den for folkefremmed. Et af Mallings ubehagelige læserbreve kan læses i Hejmdal (02.01.1934). Malling blev i øvrigt i 1961 Ridder af Dannebrog for hans salmeforskning.

”Friluftsmøde afholdes i Ungdomsforeningens Anlæg i Egtved By Søndag d. 15. Juni Kl. 15. Talere: Valgmenighedspræst Brandt, Balle, og Konsulent Martin Nielsen, Vejle. Endvidere Fællessang. […] Egtved Ungdomsforening. Egtved Haandværker- og Borgerforening. Sønderjydsk Forening. Egtved Husmandsforening”. E&OF (12.06.1941). Annoncen nævnte det ikke, men redaktøren af E&OF omtalte, at der var tale om et flagdagsarrangement (Valdemarsdag), hvor flag ville vaje over hele byen, og der ville blive sunget mange sange. Begivenheden kan ses som et af de første alsangsarrangementer i Egtved under Besættelsen. Det var inspireret af alsangsarrangementer i det øvrige land.

”Ungdomsforeningens Sct. Hans-Fest i Ungdomsforeningens Anlæg 24. Juni. Kl. 20 opfører Dilettanter Friluftsspillet »Under Midsommertræet« af Svend Jørgensen. Kl. 21.15 fælles-Kaffebord i Forsamlingshuset. Derefter Legestue for ældre og unge under Ledelse af Svend Andersen, Grejsdalen. Kun for Medlemmer”. E&OF (19.06.1941). Lærer Svend Otto Christian Jørgensen (1893-1956) skrev flere skuespil. Han var meget aktiv medlem af Radikale Venstre og sad i Folketinget 1947-56.

Midsommerfest i anlægget med bål og fest i forsamlingshuset (E&OF 29.06.1944). Dette år blev anlægget gældfrit, men der var fortsat store udgifter forbundet med at vedligeholde det.

”Stor Grundlovsfest i Ungdomsforeningens Anlæg i Egtved”. E&OF (31.05.1945). Foreningens medlemstal var i 1945 faldet til 147. Det blev ikke lettere af, at de unge i Vork i efterkrigstiden dannede deres egen ungdomsforening.

Ungdomsforeningens Sct. Hansfest i foreningens Anlæg (E&OF 21.06.1945).

Annonce for Husmoderforeningens Sommermøde i Anlæget 18. juli. Fru Eskesen, Skanderup, fortæller om en rejse til Palæstina (E&OF 12.07.1945).

Henstilling om at forældre holder opsyn med deres børn ”i Ungdomsforeningens Anlæg [...] da deres Fodspor ofte findes i Rabatterne, hvor de absolut ikke bør komme. Ligeledes henstilles det til alle besøgende ikke at færdes ved de smaa Bøge i den østlige Del af Anlæget, i Foraaret var der saaledes nedtraadt og knækket ca. 100 af disse Træer, som maatte erstattes med nye. Henkastning af Papir og andet Affald pynter heller ikke paa Anlæget, som bør staa under Borgernes Beskyttelse”. E&OF (28.06.1945).

11.07.1947 Sønderjydsk Forening arrangerede møde i Egtved Ungdomsforenings anlæg i Egtved med taler af statsminister Knud Kristensen, og borgmester Bøgh Andersen, Sydslesvig. I referatet i VAF blev Bøgh Andersen imidlertid ikke nævnt blandt de mange talere: statsministeren, skoledirektør Bernhard Hansen, Flensborg, pastor Anker Jensen m.fl. (VAF 12.07.1947 med fotos & E&OF 10.07.1947, 18.07.1947 & Lars Peter Lund: Nyt fra lokalarkivet: Stort Friluftsmøde med Knud Kristensen i 1947 i Egtved Posten 02.04.2020). Sønderjydsk Foreningen for Egtved og Omegn var stiftet 28.01.1941.

Sommeren 1949 afholdt Egtved Haandværker- og Borgerforening sammen med Egtved Sogns Husmandsforening friluftsteaterforestilling i ungdomsforeningens anlæg. Stykket var betitlet ”Sparekassen” (Egtved Haandværker- og Borgerforenings medlemsmøde 07.06.1949).

"[...] afholdtes en Skt. Hansfest i.f.m. Ungdomsforeningen i dennes Anlæg i Egtved, hvor Dilettanter fra begge Foreninger opførte Hostrups Intrigerne som Friluftsspil, og man samledes om Baalet". Vejle Amts Folkeblad (15.11.1952). Udover at holde sankthans sammen holdt Egtved Gymnastikforening og Egtved Ungdomsforening også en fælles udflugt dette år til Himmelbjerget.

I 1954 godkendte generalforsamlingen at ungdomsforeningen solgte en parcel på 1.422 m2 af den sydvestligste del af anlægget, nemlig den tidligere bålplads, til fabrikant Hermann Locht for 3.000 kr. Locht opførte en ejendom på grunden.

”Egtved Ungdomsforening fejrede Sct. Hansfest med leg i anlæget og folkedans i forsamlingshuset under ledelse af DdU’s sekretær Kirsten Dalsgård, der ved det efterfølgende kaffebord også fortalte om sit ophold i Sydslesvig”. Frit Folk (26.06.1956).

”Egtved Ungdomsforening havde i det fine sommervejr søndag aften meget stor tilslutning til sin midsommerfest i anlæget ved Frydsvej. Der var fakkeltog og bål med tale af førstelærer Johan Nielsen, Egtved, og bagefter gik dansen lystig i forsamlingshuset til tonerne af Kalles Trio fra Grejsdalen”. Frit Folk (24.06.1958).

”Egtved Ungdomsforening havde i går i det fine sommervejr meget stor tilslutning til sin sommerfest i foreningens anlæg. Der var gymnastikopvisning af et hold damer fra gymnastikforeningen. Bagefter var der folkedans og sanglege, og da mørket brød frem, samledes man omkring kaffebordene i forsamlingshuset, hvor formanden takkede alle de medvirkende for festens vellykkede forløb”. Frit Folk (15.07.1958).

På generalforsamlingen i april 1962 kunne ungdomsforeningens formand, Ove Birk, berette om ”det betydelige arbejde, der er udført i foreningens store anlæg ved Frydsvej. Her var sidste efterår blevet fældet en del træer, som havde truet med at kvæle andre beplantninger. I stedet er blevet plantet nye træer og buske, og dette arbejde vil blive fortsat i det kommende år” (Frit Folk 17.04.1962). Foreningen kunne glæde sig over, at anlægget dette år blev optaget som et bevaringsværdigt grønt område i byplanen, fordi dette medførte, at kommunen herefter gav tilskud til vedligeholdelsen.

”Alminde og Bække Ungdomsforeninger har haft udflugt til Egtved, hvor man bl.a. besøgte Nybjerg gl. vandmølle [...]”. Jysk Aktuelt (29.05.1964).

I 1950'ere og 1960'erne blomstrede en ny ungdomskultur som til sidst førte til et ungdomsoprør mod de ældre generationer i hele den vestlige verden. Selv i den artige ungdomsforening blæste der nye vinde: Sognerådsformand, overbetjent J. Villadsen, holdt et formanende foredrag i ungdomsforeningen om farerne ved spiritus (Frit Folk 21.11.1959); Egtved Sogneråd gik med til at give ungdomsforeningen et indblik i sognerådsarbejdet på et møde i forsamlingshuset, men ”alle spørgsmål til sognerådet skal være skriftlige og afleveres til mødets dirigent” (Jysk Aktuelt 23.01.1965); da ungdommen ”hver aften var henvist til byens gader og på ingen måde havde noget at tage sig for” ønskede ungdomsforeningen, at der blev oprettet en fritidsklub (Jysk Aktuelt 16.11.1966).

”Egtved Ungdomsforening har solgt det store anlæg ved Frydsvej i Egtved By til kommunen for 15.000 kr. Vedtagelsen skete på en ekstraordinær generalforsamling med stor tilslutning. En del medlemmer var modstander af salget, men foreningens formand, Flemming Pedersen, gjorde opmærksom på, at bestyrelsen i nogen tid havde overvejet at sælge, fordi det kniber med at skaffe penge til den ret omfattende vedligeholdelse. Der opnåedes enighed om salget, men med den klausul, at anlægget skal benyttes til grønt område, og at alle foreninger skulle have lov til at benytte pladsen til friluftsskuespil og lignende arrangementer. Bestyrelsen har udarbejdet programmet for det kommende halvår, og der var enighed om, at der skal afvikles et arrangement mindst en gang om måneden”. Aktuelt (04.11.1970).

Tiden var ved at løbe fra ungdomsforeningerne i landsognene p.g.a. ungdomsflugten til storbyerne og ungdomsoprøret. Landsorganisationen DdU blev i 1965 lagt sammen med De danske Gymnastikforeninger til De Danske Gymnastik- og Ungdomsforeninger. I 1975 var der ikke nok, der ville stille op til Egtved Sogns Ungdomsforenings bestyrelsesvalg. Det vedtoges derfor at nedlægge foreningen. Formuen på 18.198 kr. blev fordelt mellem Egtved Forsamlingshus, ungdomsklubben og spejderne.

Egtved Sogns Husmandsforening

Egtved Sogns Husmandsforenings historie er fortalt i Egtved Sogn bd. 2. Derfor skal der her kun gives en ganske kort præsentation af foreningen.

En husmand var en beboer af et hus på landet med eller uden jordtilliggende. De rangerede over tyende og tjenestekarle. Gårdmændene overgik de i antal men bestemt ikke i politisk og økonomisk indflydelse. Den 14. oktober 1882 blev Jysk Husmandsforening stiftet med det formål at understøtte trængende husmænd. Husmænd fra Egtved bakkede op om foreningen. Væver Therkild Hansen, Egtved, blev f.eks. i 1888 blevet valgt til bestyrelsen. Et forsøg på at danne en hovedforening for alle Danmarks husmænd mislykkedes, i stedet stiftede man i 1902 De samvirkende jyske Husmandsforeninger og ditto for de andre landsdele. I 1905 stiftedes Egtved Sogns Husmandsforening under De samvirkende jyske Husmandsforeninger. Foreningens første formand, Niels Pedersen, Oustrup, deltog i flere delegeret møder (sendemandsmøder), hvor han ikke var bange for at tage ordet. På mødet i Aarhus 16-17. november 1906 talte han f.eks. for oprettelse af husholdningsskoler i de enkelte kredse (Aarhus Amtstidende 29.10.1906 & Holstebro Dagblad 18.11.1906).

Den allestedsnærværende Frants Laursen tog to år på formandsposten 1908-09, inden Peter Jepsen Hansen, Oustrup, tog over. Peter Jepsen Hansen var desuden mangeårig formand for Egtved Sogns Socialdemokratiske Forening og medlem af Egtved Sogneråd.

Egtved Sogns Husmandsforening havde som formål at fremme husmændenes sag ved at præmiere veldrevne husmandsbrug, besøge fremsynede husmandsbrug, afholde lærerige foredrag og møder med andre husmandsforeninger o.s.v. For at fremme husmændenes sag besluttede foreningen i 1909 at opstille deres egen liste til sognerådsvalget. Husmandsforeningen var en politisk blandet forening, hvis medlemmer både støttede Venstre, Socialdemokratiet og Det radikale Venstre.

Ved siden af det seriøse virke afholdt husmandsforeningen mange udflugter og folkefester. Som det så ofte var kutyme dengang, så var der dog ofte også et seriøst indhold i foreningens sociale arrangementer. Det fremgik bl.a. af foreningens to første udendørs folkefester:

”Folkefest afholdes i Egtved Præstegaards Skov (Hejlskov) Søndag d. 10. Juni, Efterm. Kl. 4. Hr. Pastor Madsen, Egtved, og Hr. Lærer Illeris, Højgaard, har lovet at tale. Egtved Husmandsforening”. KF (06.06.1906). Tidligere lærer ved Kærehave Husmandsskole, Niels Illeris, købte i 1905 Højgaard (171½ tdr. land) i Ågård sammen med 13 af sine tidligere elever og indrettede her Den sociale Forsøgsstation Højgaard. Det var fra starten tænkt som et landbrugskollektiv for unge mennesker (se f.eks.: Middelfart Venstreblad 30.09.1905). Niels Illeris rejste rundt i store dele af Fyn og Jylland for at promovere sine ideer. Han stillede i 1906 op for de radikale.

”Folkefest afholdes i Hejlskov ved Egtved Søndag d. 23. Juni, Eftermiddag Kl. 4½. D’hrr. Konsulent Stenbæk, Aarup, og Pastor Madsen, Egtved, taler. Afholdsbeværtning paa Pladsen. Madkurve medbringes. Adgang gratis. Husmandsforening og Afholdsforeningen, Egtved”. KF (17.06.1907).

Et andet eksempel på at Egtved Sogns Husmandsforenings sociale arrangementer havde et fagligt indhold var sommerudflugten i 1907, som gik til Askov Højskole og Ladelund Landbrugsskole (KF 29.06.1907). Men der kunne gives talrige andre eksempler. Der var tale om en meget driftig forening med virksomme medlemmer, som virkelig også havde meget at kæmpe for, for ikke at gårdmændene, håndværkerne, virksomhedsejerne og handelsmændene skulle bestemme det hele. Først så sent som i 1908 fik de fuld kommunal valgret.

Egtved Højskolehjem

I slutningen af 1870'erne begyndte tilhængere af højskolens værdier og tanker at danne foreninger, som grundlagde højskolehjem. Kolding Højskolehjem åbnede 3. november 1882. Nogle af Kolding og omegns mest magtfulde mænd såsom gdr. Hans Buch, Seest, bankdirektør Busse, Kolding, redaktør Konrad Jørgensen, Kolding, m.fl. stod bag. På højskolehjemmet havde medlemmerne adgang til bøger og blade; der kunne fås spise- og drikkevarer; og der blev afholdt aftenmøder med oplæsning, foredrag, åndelige foredrag, sang m.v. Den 1. oktober 1884 stiftedes Vejle Højskolehjem i Vejle Klubsal, hvor foreningen holdt til i de første år. Forstander Schrøder, Askov Højskole, var med til at stifte foreningen.

Ved Egtved Foredragsforenings generalforsamling 1. april 1899 diskuterede man opførelsen af et højskole- og afholdshjem. Der skulle imidlertid gå næsten seks år, før der var opbakning til dannelsen af foreningen og hjemmet Egtved Højskolehjem. ”Der arbejdes if. Kold. Av. for Tiden paa at faa tegnet Aktier i et Højskolehjem, som agtes opført i Egtved i Sommerens Løb. Efter sikkert Forlydende er Størstedelen af Aktierne allerede tegnet og Foretagendet dermed omtrent sikret” (VAF 17.03.1905). I Egtved Sogn bd. 1 blev Egtved Haandværker- og Borgerforening tildelt æren for Egtved Højskolehjems opførelse. Egtved Borgerforening blev først stiftet året efter, og Egtved Haandværkerforening var ikke involveret i grundlæggelsen. Aktionærerne bag højskolehjemmet efterlod desværre ingen forhandlingsprotokoller, derfor kendes ikke navnene på stifterne. Det var under alle omstændigheder en gruppe borgere, der ikke kunne nøjes med Egtved Forsamlingshus, Egtved Kro, Egtved Landbohjem og det stort set samtidig åbnede Egtved Afholdshjem.

”Højskolehjem i Egtved. En Kreds af Mænd fra Omegnen har af Købmand G. Madsen i Egtved købt en Byggegrund, beliggende umiddelbart ved Stationen, i den Hensigt i Sommerens Løb derpaa at lade opføre et Højskolehjem. Foreløbig skal det være Meningen, at Hjemmet kun skal være Samlingssted for Medlemmerne med Husstand og saaledes, at der, ligesom paa Landbohjemmene, kun maa serveres for Medlemmer, men maaske vil man senere ansøge om Bevilling til at drive Afholdsbeværtning. Foretagendet er iværksat ved Aktietegning”. KF (17.05.1905).

Kolonial- og foderstofforretningsejer Gunnar Madsen solgte matr.nr. 30K Egtved By i Dalgade tæt ved Egtved Station til aktionærerne til opførelse af højskolehjemmet. Det var nabogrunden til Egtved Landbohjem. ”Opførelsen af Egtved Højskolehjem udbydes herved i samlet Entreprice i Henhold til Tegning og Konditioner, der ligger til eftersyn hos Tømmerhandler Rau, Egtved. Tilbud maa indgives skriftlig inden Onsd. d. 7. Juni. Tilbuddene vil blive aabnede nævnte Dags Efterm. Kl. 2. Bestyrelsen” (KF & VAF 30.05.1905). Inden indvielsen blev den første annonce indrykket:

”Højskolehjemmet i Egtved – tæt ved Stationen – anbefaler sig til Rejsende. Hyggelige Værelser. Moderate Priser. Ny Medlemmer optages. Bestyrelsen” (KF 27.09.1905). Den flittige oplæser, gdr. Niels Hansen, Maltbæk – som bl.a. havde læst højt for Egtved Skytteforening fire år før – var blandt gæsterne ved indvielsen af den prægtige nye bygning:

”I Egtved Højskolehjem afholdes Indvielsesfest Torsdag d. 9de November. Kl. 6 taler Pastor Carlsen, Starup, og Kl. 8 holder Niels Hansen, Maltbæk, Oplæsning. Medlemmer fri Adgang. Ikke Medlemmer 25 Øre. Ny Medlemmer optages. Bestyrelsen”. VAF (02.11.1905).

I Folketællingen 1906 var den ugifte Anna Eriksen (f. 02.11.1865) bestyrerinde på Egtved Højskolehjem. Den ligeledes ugifte Laura Madsen (f. 01.10.1870) gik hende til hånde som tjenestepige. Anna Eriksen blev bestyrelsesmedlem i Egtved Sogns Ungdomsforening og husbestyrerinde for pastor Madsen.

Udover aktionærerne benyttede Egtved Foredragsforening, Egtved Skytteforening, Egtved Borgerforening, Indre Mission, Egtved Haandværkerforening m.fl. Egtved Højskolehjem til arrangementer. Det var også muligt for aktionærerne – og muligvis også andre – at leje højskolehjemmet til private fester. Ligesom forsamlingshuset fandt der hvert år mange begivenheder sted på højskolehjemmet. Ikke-medlemmer havde ofte adgang til aktionærernes sociale arrangementer mod betaling af forhøjet entre. Aktionærerne tog også på sommerudflugter. Et udvalg af begivenheder fra de første tre år lyder:

”Tirsd. d. 28., Aften Kl. 7, afholdes Møde paa Egtved Højskolehjem. Forfatteren Alfred Ipsen holder Foredrag og Operasanger Christoffersen vil synge. Medlemmer 20 Øre, Ikke-medlemmer 35 Øre; nye Medlemmer optages. Bestyrelsen”. VAF (24.11.1905).

”Egtved Højskolehjem. Tirsd. d. 12. Decbr., Kl. 7 Aften, Koncert af Regimentsmusiken fra Fredericia. Efter Koncerten Bal for Medlemmer til Kl. 2. I Jan. og Febr. afholdes atter Koncert og Bal. Abonnentkort, gældende til alle Koncerter, faas for 1 Kr. Entre pr. Aften 75 Øre. Ny Medlemmer optages. Bestyrelsen”. KF (30.11.1905). De to øvrige koncerter med regimentsmusikken fra Fredericia med efterfølgende bal fandt dog først sted 3. februar og 17. marts 1906 (KF 13.01.1906 & 24.02.1906).

”Egtved Højskolehjem. Torsd. d. 22. Febr., Eftermiddag Kl. 7, taler Hr. Pastor Madsen, Egtved. Adgang for Medlemmer 20 Øre, ikke Medlemmer 30 Øre. Bestyrelsen”. VAF (19.02.1906).

”Egtved Højskolehjem. Vækkelsesmøder fra d. 4-7. Marts. Sønd. d. 4. Marts Kl. 4½, de øvrige Dage Kl. 7 Aften. Forskellige Talere”. KF (01.03.1906). Selv for en hærdet kristen som Anna Eriksen må det have været en spøjs oplevelse at skulle være værtinde ved Indre Missions vækkelsesmøder.

”Egtved Højskolehjem. Fredag d. 30. Marts Kl. 7½, læser Skuespiller Känitz Simonsen P.A. Rosenbergs ny Skuespil »Byen ved Havet«”. KF (26.03.1906).

20.05.1906 Politisk møde på Egtved Højskolehjem arrangeret af Den radikale Venstreforening for Vejle Amts 2. Valgkreds og Socialdemokratiets Agitationsudvalg med deltagelse af Kultusminister Enevold Sørensen (VAF 17.05.1906).

”Søndag d. 24. Juni foretages en Udflugt af Medlemmerne i Egtved Højskolehjem. Medlemmerne tegner sig paa en Liste i Højskolehjemmet senest d. 18. Juni. Bestyrelsen”. KF (06.06.1906).

”Høstgilde afholdes i Egtved Højskolehjem Lørd. d. 22de Septbr. Kl. 7 for Foreningens Medlemmer med Husstand. Bestyrelsen ”. KF (14.09.1906).

”I Løbet af Vinteren afholdes 3 Koncerter i Egtved Højskolehjem med paafølgende Bal. 1Ste Koncert afholdes Sønd. d. 17de Novbr. Kl. 7. Billetter til alle Koncerter betales med 2 Kr., enkelt 1 Kr. For Dans betales 50 Øre for Herrer og 25 Øre for Damer. Bestyrelsen”. VAF (15.10.1906). Ligesom sidste vinter blev Fredericia Regimentsmusik hyret til at stå for musikken (KF 12.11.1907). Den anden og tredje abonnementskoncert fandt sted 26. januar og 22. februar 1907. Ikke-deltagere i koncerterne skulle betale dobbelt dansebillet. Kørende gæster havde ret til ”stadeplads” hos naboen, købmand Gunnar Madsen (KF 21.01.1907 & 15.02.1907).

”Egtved Højskolehjem. Sønd. d. 28. Oktbr., Kl. 4½, Efteraarsmøde med Taler af cand. Bårris og Lærer Clausen, Kolding. Om Aftenen Oplæsning. Bestyrelsen”. KF (25.10.1906).

”Egtved Højskolehjem. Lørd. d. 1. Decbr. Efterm. Kl. 5, afholdes Generalforsamling for Andelshaverne, hvor disse bedes give Møde, og samtidig optages ny Andelshavere. NB. Medlemmerne bedes møde samme Dag, Kl. 6, for om muligt at oprette en Foredragsforening i Forening md Andelshaverne. Bestyrelsen”. KF (27.11.1906).

”Egtved Højskolehjem. Vækkelsesmøder fra 4-9. Marts (incl.) hver Aften Kl. 7. Forskellige Talere”. KF (28.02.1907).

Enke Ane Kathrine Pedersen f. Poulsens begravelse ”foregaar fra Egtved Højskolehjem Fredag d. 22. Marts Kl. 10, og ved Egtved Kirke Kl. 1”. KF (18.03.1907).

”Egtved Højskolehjem. Søndag d. 24. Marts, Kl. 5, Foredrag af cand. Bårris, Kolding. Kl. 7½ Oplæsning af J. Hansen, N. Bjært. Udvalget”. KF (22.03.1907). Måske var der tale om det ovenfor nævnte påtænkte foredragsudvalg?

”Egtved Højskolehjem. Koncert af Regimentsmusiken fra Fredericia Lørd. d. 22. Juni, Kl. 7½. Efter Koncerten Bal for Medlemmer. […] Ikke Deltagere i Koncerten betaler dobbelt Dansebillet”. KF (13.06.1907).

02.07.1907 Socialdemokratisk vælgermøde med redaktør Knud Hansen (KSD 17.06.1907).

”Egtved Højskolehjem. Efteraarsmøde afholdes d. 10. Oktbr. Kl. 4 Foreddrag af Hr. Pastor Madsen, Egtved. Kl. 6 Foredrag og Kl. 8 Oplæsning af Hr. Pastor Richter, Vejen. Adgang 35 Øre”. KF (02.10.1907).

”Egtved Højskolehjem. Gaasegilde og Bal for Medlemmer d. 9. Novbr. [...]”. VAF (25.10.1907).

Slagter H. Bruhns 25 års borgerjubilæum havde samlet ”saa godt som alle Byens Borgere” på højskolehjemmet til kaffebord, taler og en svingom (KF 05.11.1907).

”Egtved Højskolehjem. I Løbet af Vinteren agtes afholdt 3 Koncerter af Lomholts Orkester i Kolding. Første Koncert afholdes Lørd. d. 14. Decbr., Aften Kl. 7. NB. Billetter til alle 3 Koncerter og Bal 3 Kr. pro Persona. Til en enkelt Aften 1 Kr. 50 Øre”. KF (10.12.1907). Ligesom sidste vinter blev Fredericia Regimentsmusik hyret til at stå for musikken (KF 12.11.1907). Den anden abonnementskoncert fandt sted 18. januar 1908 (VAF 13.01.1908). Lomholts Orkester skulle også siden give abonnementskoncerter på højskolehjemmet (se f.eks. anmeldelsen i KF 12.12.1912)

Foredragene og abonnementskoncerterne fortsatte i de næste par år. Af mere specielle begivenheder på højskolehjemmet kan nævnes Frelsens Hærs møde 23. januar 1911 (KF 18.01.1911) samt Egtved Musikforenings friluftskoncert med syv mands blæseorkester (Egtved-Posten 28.06.1917).

Egtved-Bølling Afholdsforening, Indre Mission i Egtved og Egtved Menighedsråd protesterede i 1912 over A/S Egtved Højskolehjems ansøgning til sognerådet om tilladelse til at drive beværtning og gæstgiveri. Det stillede sognerådet i en svær position. Enden blev, at højskolehjemmet ændrede sin ansøgning til at omfatte gæstgiveri og beværtning uden ret til udskænkning af stærke drikke. Nu godkendte såvel sogneråd, Jerlev Herredsfogederi og Vejle Amt andragendet (Vejle Amtsrådstidende 445/1912, 72/1913, 218/1913).

Aktionærerne solgte i starten af 1916 højskolehjemmet til Anna Pedersen for angiveligt 14.000 kr. med overtagelse 1. april (KSD 12.02.1916). Hun fik tilladelse til at drive gæstgiveri og beværtning uden udskænkning af stærke drikke ( Vejle Amtsraadstidende 141/1916).

Anna Pedersen var født d. 3. oktbr. 1888 på Gylling Mark syd for Odder som datter af mejerist Peder Pedersen og hustru. Nogle år efter overtagelsen afhøjskolehjemmet blev hun gift med tømrer Laurits Gravsen Hansen (f. 1891 i Hejls). Han havde som svend tjent under tømrermester Marius Sørensen i Egtved, inden han startede for sig selv og var med til at opføre mange nybygninger i sognet.

Anna Hansens kogekunst på højskolehjemmet blev viden berømt, og mange foreninger ville derfor gerne holde møder m.v. på hjemmet, ligesom der var travlt på markedsdagene. Hun lod også danselærer J. Poulsen, Vejle, holde danseskole på højskolehjemmet for børn og voksne (KF 23.08.1919 m.fl.). Ca. 1932 blev bygningen udvidet, og Egtved Sparekasse fik hjemme i bygningen. Laurits G. Hansen trak sig efterhånden tilbage fra tømrervirksomheden for at tage del i konens forretning. Under Besættelsen søgte ægteparret om at drive biografteater. Amtets svar er ikke gengivet i Vejle Amtsrådstidende. Den 28. november 1947 forlod Anna Hansen denne jord.

Laurits G. Hansen besluttede at føre højskolehjemmet videre. Egtved Sogneråd, politimesteren i Kolding og Vejle Amtsråd bevilligede ham i 1948 tilladelse til at drive gæstgiveri og beværtning uden ret til udskænkning af stærke drikke. Laurits G. Hansen var også aktiv i flere foreninger og formand for Egtved Vandværk (Jysk Aktuelt 03.01.1966).

I slutningen af 1976 gjorde Laurits G. Hansen hustruen selskab i det hinsides. Han tilbragte sin sidste tid på denne jord på De gamles Hjem i Egtved. Samme år lukkede Egtved Højskolehjem. Bygningen står den dag i dag, men store om- og tilbygninger har berøvet den al dens fordums pragt og ynde.

Egtved Borgerforening

Begrebet borgerforening vandt udbredelse i danske aviser i første halvdel af 1800-tallet. Det betegnede en ofte revolutionær udenlandsk folkebevægelse. Senere i århundredet oprettedes danske borgerforeninger af noget mere fredeligt væsen. Nogle af borgerforeningerne synes at have været rene sociale foreninger. Vejle Købstad fik to borgerforeninger i 1800-tallet – en ældre og Veile Borgerforening af 1875. Deres historie er aldrig tilbundsgående undersøgt, men det synes at have været rent sociale foreninger.

Egtved Borgerforenings ældste forhandlingsprotokol er gået tabt. Det svarer næsten til, at sognerådets forhandlingsprotokol var bortkommet, så magtfuld var borgerforeningen. Heldigvis bragte samtidens aviser referater fra borgerforeningens generalforsamlinger og større møder, så man kan rekonstruere en del af foreningens historie.

På et møde i Egtved Forsamlingshus d. 30. august 1906 besluttede 30 Egtved-borgere at oprette en borgerforening, da de var utilfredse med, at indbyggerne i sognets øvrige ejerlav havde for megen magt i Egtved Sogneråd. ”Foreningens Formaal skal jo nærmest være at arbejde for Byens Udvikling og Trivsel. Men ogsaa ved de kommunale Valg vil den søge at skaffe Byen en god Repræsentation i Sogneraadet, hvori Byen til Dato ikke har haft nogen Repræsentant, skønt dens stadig stigende Indbyggerantal berettiger den til mindst 2 Repræsentanter” (KF 31.08.1906 & KSD 01.09.1906).

Et udvalg bestående af stationsforstander Nissen, købmand Lorenzen, skræddermester Jens Mikael Jensen Markmann, urmager Mikael Ibsen Mikkelsen (1859-1941) og fabrikant Skaastrup blev nedsat til at udarbejde Egtved Borgerforenings love. De tre sidstnævnte var alle fremtrædende medlemmer af Egtved Haandværkerforening, som også søgte at influere den førte politik i sognet. Flere andre fremtrædende medlemmer af håndværkerforeningen, såsom formanden bagermester Lyng, var også fra start af medlemmer af Egtved Borgerforening.

Claus Nissen var født 1867 i Harte Sogn som søn af gæstgiver N. Nissen og hustru, Hviledal. Han blev i 1894 gift med Mary Worm (f. 1864 i Engum Sogn). I Folketællingen 1901 var ægteparret og deres to børn bosat i Kolding Landdistrikt. Claus Nissen var da portør ved Kolding-Egtved Banen. I 1903 flyttede familien til Egtved, hvor Claus Nissen var blevet forfremmet til stationsforstander. Claus Nissen blev valgt til borgerforeningens første formand. Han blev også formand for Egtved Sogns Venstrevælgerforening, revisor for Egtved Sognekommunes regnskab og fra 1915 postekspeditør. Senest 1910 blev han afløst som formand for Egtved Borgerforening af lærer Christensen, der ligeledes var aktiv i Egtved Sogns Venstrevælgerforening. Claus Nissen blev dog senere igen formand for Egtved Borgerforening og gik af for anden gang i januar 1923 (KSD 31.01.1923). Han døde i august 1950 i Odense.

Til trods for de to første formænds hovedrolle i venstrevælgerforeningen var Egtved Borgerforening ikke en partipolitisk forening. Medlemmerne havde vidt forskellige politiske tilhørsforhold. Medstifter Jens Mikael Jensen Markmann var jo f.eks. glødende socialdemokrat. Det, der bandt medlemmerne sammen, var: 1. ønsket om at skaffe Egtved By mere politisk magt i sognerådet på bekostning af landbefolkningen; 2. en stærk vilje til at fremme og bestemme udviklingen i Egtved By; 3. samt i begyndelsen mere underordnet foreningens sociale aktiviteter.

For at skaffe Egtved By mere magt i sognerådet valgte Egtved Borgerforening lige fra begyndelsen at opstille deres egne kandidater til sognerådsvalgene:

”Valgrøre i Egtved. I Egtved er Sindene i denne Tid stærkt optaget af det forestaaende Sogneraadsvalg. Det er jo den almindelige Vælgerklasse, der denne Gang har Ordet. Og Egtved vil derfor gøre et Forsøg paa at faa valgt en Repræsentant til Sogneraadet, hvor vi hidtil ikke har været repræsenteret. For imidlertid desto sikrere at kunne gennemføre Valget af en saadan, har Borgerforeningen og Husmandsforeningen allieret sig og tilsagt hinanden Støtte ved det kommende Valg. Der skal denne Gang vælges 4 Sogneraadsmedlemmer, af disse udpeger Husmandsforeningen 2 og Borgerforeningen 1. Den 4de udpeges af Borgerforeningen og Husmandsforeningen i Fællesskab. I denne Anledning havde Borgerforeningen Tirsdag Aften den 4. December indbudt til et Møde paa Egtved Højskolehjem for at udpege en Repræsentant for Byen. Hr. Uhrmager Mikkelsen opnaaede det største Antal Stemmer, og erklæredes derfor valgt som Borgerforeningens Kandidat. Senere havde Borgerforeningen og Husmandsforeningen et Fællesmøde for i Forening at udpege en Kandidat. Valgt blev Husmand Frantz Laursen, Egtved Mark. I Forvejen var af Husmandsforeningen udpeget Lærer Andersen, Taagelund, og Husmand Thomas Thomsen, Egtved Skov, der havde opnaaet det største Stemmeantal i deres respektive Kredse. Fællesmødet resulterede derfor i at erklære 4 fornævnte Kandidater, […] som Fælleskandidater for Husmandsforeningen og Borgerforeningen ved det forestaaende Valg.

Lørdag Aften havde Sogneraadet indbudt Vælgerne til Prøvevalg i Egtved Forsamlingshus. Efter en til Tider meget bevæget Diskussion skred man til Afstemning. Resultatet heraf var, at Uhrmager Mikkelsen valgtes med 103 Stemmer, Lærer Andersen med 92 St., Husmand Thomas Thomsen med 89 St. og nuværende Sogneraadsformand Mads Ditlevsen med 70 St., medens Husmand Frantz Laursen kun fik 43 St. Valgresultatet er altsaa paa Forhaand meget usikkert. Der synes dog at være stor Sandsynlighed for, at Egtved faar valgt en Repræsentant. Torsdag den 13. skal Slaget staa, saa vil det vise sig om Byen evner at holde sammen, eller om de, som ved tidligere Valg, spreder Stemmerne og derved lider et forsvarlig Nederlag. Og en Skam vil det være, at en By som Egtved staar uden Repræsentant i Sogneraadet. Men sker dette, bliver Skammen vor egen. Vi faar kun, hvad vi fortjener. J.”. KSD (11.12.1906). Frantz Laursen trak sit kandidatur, da han ikke kunne vente at opnå stemmer nok. Urmager Mikkelsen blev valgt ind i sognerådet.

Allerede på generalforsamlingen i 1907 følte Claus Nissen sig nødt til udtale: ”Der er ude fra Sognet rejst en Opposition mod Borgerforeningen, og da det særlig er imod mig personlig, mener jeg, det vilde være heldigst, om jeg trak mig tilbage. Herpaa svarede Generalforsamlingen med enstemmig at vælge ham paany” (KF 26.10.1907). Man kan forestille sig, hvad borgerne i Egtved Sogns øvrige ejerlav har tænkt, når de læste sådanne referater fra borgerforeningens generalforsamlinger. Claus Nissens manglende popularitet ude i sognet forhindrede ham ikke i at sidde en længere årrække som formand for Egtved Sogns Venstrevælgerforening.

Op til kommunalvalget i 1909 lød referatet fra Egtved Borgerforenings valgmøde således i Kolding Social-Demokrat (24.02.1909):

”Egtved Borgerforening indbød forleden til Møde paa Egtved Højskolehjem, for at tage Stilling til Sogneraadsvalget, og om mulig at faa udpeget de Kandidater, man ønskede at faa opstillet som Byens Kandiddater til Sogneraadsvalget. Der stemtes i 2 Omgange, uden at der i Forvejen var foreslaaet nogen og Stemmerne var derfor meget spredt. Derefter var der bunden Omvalg mellem de 5, der havde opnaaet det største Stemmetal. Resultatet blev, at Købmand G. Madsen fik 27 Stemmer, Stationsforstanden Nissen 22, Købmand Lorentzen 21, Tømmerhandler S. Ravn 21, Skrædermester Markmann 19”. Købmand Gunnar Madsen sad herefter i sognerådet 1909-13. Fra 1910-13 var pastor Madsen sognerådsformand. Han havde indtil da også været aktiv i borgerforeningen, men som sognepræst og sognerådsformand var det nok trods alt begrænset, hvor meget han kunne tillade sig at favorisere borgerforeningen.

En stor del af Egtved By bakkede snart op om borgerforeningen og dens initiativer for stationsbyen. Derfor fik den realiseret en del af dens visioner – men ikke dem alle. Et udvalg af borgerforeningens initiativer i de første år lyder:

1907 overtagelse af gadebelysningen. Projektet blev realiseret og kostede borgerforeningen mange penge (KF 13.04.1907, 03.11.1908 & KSD 23.04.1907).

1907 bank-filial i Egtved (KSD 23.04.1907). Spare- og Laanekassen for Starup, Nebel, Egtved og Viuf Sogne med sæde i Aagaard blev i sommeren 1885 erstattet af den lokale Spare- og Laanekassse for Egtved Sogn (se bl.a.: Berlingske Tidende 25.02.1881, 04.07.1885 og VAF 23.11.1887). Sparekassen eksisterede endnu d. 1. juli 1907, hvor Kolding Folkebank åbnede en filial i Egtved Kro (VAF 28.06.1907).

1907 sognerådet kunne p.g.a. landboernes modstand ikke gå med til ansættelse af en andenlærer på Egtved Skole. I stedet betalte borgerforeningen for ansættelse af en vinterlærer. Man ville også presse sognerådet til at overholde Skolelovens bestemmelser om gratis skolemateriel til elever (KSD 23.04.1907).

1907 Egtved Elektricitetsværk. I september 1908 blev elværket afleveret til den nyopførte murstensbygning (KF 26.10.1907, 22.02.1908, 03.09.1908 & VAF 14.12.1907).

1907 ansættelse af en portør på Egtved Station (KF 26.10.1907)

1907 hurtigere postlevering fra Kolding (KF 26.10.1907)

1908 opførelse af et ligkapel (KF 03.11.1908).

1910 ansættelse af et bypostbud (KSD 19.01.1910).

1917 Jernbanesagen fyldte gennem mange år rigtig meget i Egtved Sogn og i Egtved Borgerforening, som bl.a. holdt møder herom i 1917 (KF 02.02.1917) og 1928. Lærer Christensen, som igen var blevet formand, gav et passioneret forsvar for Kolding-Egtved Banen på mødet med bl.a. Koldings borgmester i 1928: ”Hvis Banen nedlægges, vil Byen stagnere og sygne hen. I de 20 Aar, jeg har været her, er Byens Indbyggerantal fordoblet. Kolding maa da virkelig have nogen Fordel af Banen. Den langt overvejende Del af handelen fra Egtved foregaar i Kolding. Vi betragter Kolding som vor Købstad, men nedlægges Banen, vil Forholdene forrykkes. Den overvejende Trafik herfra foregaar med Banen. I glat Føre er Bilerne intet værd. Ingen tør køre med dem [...]” (KSD 26.04.1928). Banen lukkede i 1930.

1919 Egtved Sogneråd, Egtved Borgerforening og Egtved Sogns Sygekasse ansøgte Vejle Amt om opførelse af et sygehus i Egtved. Amtsrådet kunne ikke bevillige anmodningen, da det fandt det tilstrækkeligt med sygehusudvidelserne i Vejle og Kolding (KSD 28.08.1919).

1922 andragende om at få hastigheden for bilkørsel gennem Egtved By nedsat (KSD 31.01.1923).

Allerede i 1907 havde Egtved Menighedsråd vedtaget at arbejde for at få opført et alderdomshjem. Men den næste snes år skete der intet. Først da den energiske læge Frode Wirring og Egtved Borgerforening trådte til, begyndte man i 1922 at virkeliggøre tanken om et alderdomshjem. En stor basar blev afholdt, og pengegaver på i alt 7.000 kroner blev skænket. Man henvendte sig til Egtved sogneråd, der var villig til at opføre hjemmet. Grunden med bygninger og inventar kostede ca. 50.000 kroner. De Gamles Hjem stod færdigt i 1928, og indvielsen fandt sted 1. december 1928 (KSD 31.01.1923 & Egtved Posten 27.11.2018).

Mange af Egtved Borgerforenings medlemmer var aktive i andre af byen og sognets foreninger, og selv hvis man ikke var, så var der rig mulighed for at betale for at deltage i disse foreningers sociale begivenheder. Borgerforeningens eget udbud af foredrag m.v. var ret begrænset i de første år. På generalforsamlingen 1. nov. 1908 besluttede medlemmerne f.eks., at der skulle være tre selskabelige sammenkomster i vinterens løb, mens man to år senere nøjedes med to selskabelige sammenkomster i vintersæsonen. Et uddrag af de første sociale begivenheder lyder:

På generalforsamlingen vedtog man at oprette en sangforening (KF 26.10.1907).

”Egtved Borgerforening afholdt i Aftes sin første selskabelige Sammenkomst for denne Vinter. Kl. 8½ samledes man til fælles Kaffebord paa Højskolehjemmet. Lærer Christensen bød Velkommen og man sang et Par Sange. Efter Kaffebordet læste Lærer Madsen fra Viuf »Skærsilden« af P.R. Møller”. KSD (02.12.1909).

”Jeppe Aakjær vil i Marts tale i Egtved om Øboer og Jyder” KF (20.02.1914). Forfatteren Jeppe Aakjær (1866-1930) var en kontroversiel skikkelse i samtiden bl.a. p.g.a. hans foredrag om Den franske Revolution 1789, hans angreb på Indre Mission og hans fokus på de elendige forhold man bød tyende. Ikke mindst med digtsamlingen Rugens Sange og andre Digte (1906) blev han folkeeje. ”I Egtved Forsamlingshus afholdtes forleden Foredrag ved Forfatteren Jeppe Aakjær, der paa en interessant Maade skildrede Livet i den danske Bondegaard, som det levedes i vore Bedsteforældres Tid og som det formede sig i vores Dage. Efter Foredraget læste Forfatteren nogle af sine egne Digte (hvoriblandt nogle humoristiske), der modtoges med meget stærkt Bifald”. VAF (23.03.1914).

07.04.1915 foredrag med højskoleforstander Bredsdorff i Egtved Forsamlingshus. Egtved Borgerforening (VAF 03.04.1915).

Egtved Haandværker- og Borgerforenings anlæg

Taxering offver Weylle Byes Grunde, Biugninger og Eyendomme Anno 1682 angav rigtig mange kålhaver og humlegårde, en enkelt ”Abildhauge ved Kirchen” (æblehave ved Vejle Kirke) samt en ”Lysthauge Urtegaard Fiskedamb med tilliggende Kaalhauge” tilhørende tolder Lorentz Stiilmacher. Det vides desværre intet om denne lysthaves udseende.

I hvert fald siden slutningen af 1700-tallet har man kunnet købe blomsterfrø i Vejle Købstad. Den 29. marts 1784 lod købmand og frøhandler C. Nissen i Odense indrykke en annonce i De til Forsendelse med Posten alene priv. Kiøbenhavnske Tidender, hvor han lovede efter sædvane at komme til Fredericia, Vejle og Viborg med ”alle Slags friske og gode Arter Hauge- og Blomster-Frøe”.

"Weile Amts kongeligt priviligerede Avis og Avertissementstidende (VAA, grundlagt 1828) indeholdt indimellem annoncer og artikler vedr. gartnere og haveanlæg. Det var ikke altid klart, om det drejede sig om blomster, frugttræer, grantræer, køkkenhaver m.v. Udenfor Vejle Købstads byporte ejede borgerne markjorder, hvorpå nogle af de velhavende spidsborgere anlagde private lystanlæg. På forlystelsesstedet Bellevue ovenfor Ribevej holdt blomstergartner Hansen til. Han lod i 1831 indrykke en annonce om, at han havde ”Blomster og Havefrø og ca. 200 blomstrende Stauden-Gevæxter med Navne” til salg (VAA 15.03.1831). I sep. 1830 stiftedes Selskabet til Blomsterdyrkningens Fremme (fra 1834 Selskabet til Havedyrkningens Fremme og fra 1880 Kgl. dansk Haveselskab) og senest i 1843 stiftedes Det for Jylland, Fyen og Slesvig forenede Haveselskab i Snoghøj, som hurtigt fik mange medlemmer blandt borgerskabet. Horsens Købstad var tidligt ude med at afholde blomsterudstillinger, og senere blev den årlige ”Georgin- og Blomsterfest” også en stor begivenhed i Kolding (se f.eks.: VAA 17.09.1841, 21.08.1886 & KF 09.10.1879, 07.09.1880). Købstæderne fik også i 1800-tallet kommunale anlæg (byparker). Treschows Minde var en populær udsigtspavillon i Vejle Købstads granplantage på den stejle bakke syd for Sønderport kaldet Storebjerg (i dag Koldingbakken). Redaktør Hertz roste i 1844 kommunalbestyrelsen for med smag og indsigt at have anlagt gange og anbragt udhugninger i granplantagen, hvorfra der var en henrivende udsigt over byen og fjorden.

Først fra slutningen af århundredet findes der kilder til haver i Egtved Sogn. Det var i starten primært køkkenhaver og frugtgårde, der blev omtalt, men der fandtes også prydhaver i sognet:

”Vejle Amts Vesteregns Landboforening afholder Diskussionsmøde i Brande Kro d. 4de Febr. Kl. 2. Havebrugskandidat Mortensen fra Egtved vil indlede Mødet med et Foredrag om Anlæg af Smaaplantager og Læplantninger. Engelsholm, Carl Bech”. VAF (27.01.1879).

”Beboere af Vejle og Ribe Amter kan af Undertegnede faa Vejledning og Hjælp ved Anlæg af Smaaplantager og Læplantninger, samt større og mindre Haveanlæg. Honoraret er billigst muligt […]. Egtved ved Kolding J.J. Mortensen, Havebrugskandidat”. VAF (12.02.1879).

Væver A. Laursen, Egtved, blev tildelt 25 kr. i præmie af Det kgl. danske Haveselskabs præmier for husmænds havedyrkning (KF 12.03.1889).

Egtved Handelsgartneri, Doritshave, solgte kranse, blomster, køkkenurter (Egtved Avertissementstidende nr. 2, septbr. 1904).

Haven til gården Solvang i Bølling ”indeholder smukke Blomstergrupper og c. 60 Frugttræer”, mens haven til Roedsminde ”indeholder c. 35 Frugttræer og mange kønne Anlæg og Blomstergrupper” (La Cour, 1906).

”Egtved Sogns Husmandsforening og Jerlev Herreds Biavlsforening havde sidste Lørdag og Søndag arrangeret en Udstilling i Forsamlingshuset i Egtved. Husmandsforeningen havde udstillet Samlinger af Haveprodukter, Roer og Kartofler [...]”. KF (10.10.1917).

Pastor Madsen så et stort potentiale i at anvende præstegårdshaven til mødested. Egtved Sogns Ungdomsforening var en flittig gæst her, indtil foreningen omkring 1931 anlagde Egtved Bys første anlæg. Skønt privat så var anlægget hele byens pryd. Mange landsbyer havde da for længst fået anlæg.

I 1936 blev borgerforeningen og håndværkerforeningen lagt sammen. Det betød ikke en ende på det anspændte forhold mellem land og by, hvilket man bl.a. kan læse om i Jysk Aktuelt (25.02.1966): ”Omkring 200 vælgere havde fulgt Egtved Sogneråds indbydelse til et opstillingsmøde på Egtved Højskolehjem, men mange byboere forlod mødet p.g.a. nogle tilstedeværende landboeres krav om opstilling af en ren landboliste. Anledningen var, at håndværker- og borgerforeningen havde opstillet en byliste, som landboerne ikke ville i listeforbund med”.

Egtved Haandværker- og Borgerforenings historie 1932 og frem skal ikke fortælles her. Det skal kun historien om foreningens to anlæg. Det var i 1944 under Besættelsen, at foreningen blev tilbudt jorden til begge anlæg. Selvom det bryder med kronologien, så skal der først redegøres for den trekantede bypark.

På Egtved Haandværker- og Borgerforenings møde d. 01. dec. 1944 meddelte formanden: ”at de formentlige Lodsejere af det trekantede Jordstykke, der er beliggende i Overbyen mellem Højvanggaard, Egtved Overgaard og Mejeribestyrerboligen tilbydes Egtved Haandværker- og Borgerforening gratis. Det vedtoges at overtage nævnte Jordstykke, som det er Meningen at omdanne til et Anlæg. Ligeledes vedtoges det at ansøge Sogneraadet om et Tilskud til Hjælp til Planering og Beplantning”. På Egtved Haandværker- og Borgerforenings møde 27. marts 1945 underskrev parterne kontrakten:

”Tilstede var Gaardejerne Rasmus Eriksen, Niels Jensen og Peter Johansen, Egtved, for at forhandle om Overdragelse af det lille trekantede Jordstykke, der er beliggende mellem de tre Gaarde ved Landevejen overfor Egtved Mejeribolig. Det vedtoges at Haandværker- og Borgerforeningen får overdraget nævnte Jordstykke vederlagsfri mod at Foreningen omdanner det til et Anlæg med Plæner, Roser og Gange, og i Fremtiden vedligeholder det. Der maa ikke paa Jorden plantes Træer eller lignende, der kan hindre Udsigten fra de nævnte Gaarde. Det er en Betingelse for at Arbejdet udføres, at den Grøft, der løber langs Gdr. Rasmus Eriksens Have bliver rørlagt og fyldt op. [Underskrevet af bestyrelsen og de tre gårdejere]”.

Dengang var der marker vest og nordvest for Højvanggård. Ved nutidens Aftensang 6 skar vejen sig gennem markerne sydøstpå og adskilte Højvanggård fra mosen, Casperdam, lige nord for gården. Det trekantede jordstykke var beliggende et stenkast øst for Højvanggård. Den nordlige side i trekanten førte videre til krydset mellem Hjelmdrupvej og Østergade, mens den vestlige side i trekanten førte sydpå ad Østergade. Endelig gik den sydlige side i trekanten parallelt med Østergade. Trekanten er medtaget på Egtved Museums bymodel. Trekanten blev ofret, da Aftensang i efterkrigstiden blev forlænget østpå fra Aftenvang 6, så vejen kom til at gå nord om mosen lige nord for Højvanggård. Det meste af Trekanten blev asfalteret som den sydligste del af Aftensang inden sammenløbet med Østergade, men den østligste spids af Trekanten blev en del af haven til Overgårdsvej 2.

Trekanten har kun sat sig få minder hos nulevende Egtved-borgere, og den blev så vidt vides aldrig genstand for postkort. Egtved Haandværker- og Borgerforenings andet anlæg blev der gjort mere stads ud af, og det blev et af byens vartegn.

Den 14. september 1909 stiftede 30 grundejere i Egtved By Egtved Vandværk. Den første bestyrelse bestod af købmændene Lorenzen og Lund, bagermester Lyng (formand), papirhandler Lauridsen og tømmerhandler Ravn (VAF 17.09.1909). De søgte og fik tilladelse af pastor Madsen, menighedsrådet og ministeriet til at anlægge et vandværk med et par brønde ved kilden og dammen i den sydligste del af præstegårdshaven. Menighedsrådet solgte ikke grunden til Egtved Vandværk, men forpligtede sig til at lade brøndene og vandbeholderen stå urørt derpå, så længe vandforsyningen benyttedes. Snart ville de andre grundejere i stationsbyen også have vand fra vandværket, hvorfor der måtte udgraves en ny brønd på præstegårdens jord 50 m fra Vejlevejen, men det er en anden historie.

På Egtved Haandværker- og Borgerforenings generalforsamling d. 7. juli 1944 kunne formanden under punktet eventuelt meddele, ”at Menighedsraadet havde tilbudt Haandværker- og Borgerforeningen det lille Jordstykke ved Brøndene til Vandværket af Tilliggendet til Egtved Præstegaard. Generalforsamlingen vedtog at modtage Tilbudet med Tak”. Der var tale om jordstykket i den sydligste del af præstegårdshaven, hvor Egtved Vandværk i 1909 havde anlagt sine første brønde. Menighedsrådet forbeholdt sig også denne gang ejerskabet over jorden. Haandværker- og Borgerforeningen anslog, at den skulle bruge 1.500 kr. til at anlægge den trekantede bypark øst for Højvanggaard og byparken ved brøndene i præstegårdshaven. Selvom beløbet ”blot” svarer til ca. 33.000 kr. i 2021, så var det mange penge for en forening her i det femte år af Besættelsen. Man søgte derfor sognerådet om et tilskud og modtog 200 kr. under forudsætning, at sognerådet ingen forpligtigelser fik overfor fremtidig vedligeholdelse m.v. Dernæst iværksatte foreningen i foråret 1945 en indsamlingskampagne. Der blev derfor indrykket en annonce i Egtved og Omegns Folkeblad (01.03.1945), hvor man spurgte sognebørnene om bidrag: ”Som bekendt har Egtved Haandværker- og borgerforening overtaget et Jordstykke ud mod Hovedgaden ved Egtved Præstegaard. Det er nu Meningen, at der skal dannes en lille Bypark til Pryd for By og Sogn. For at Tanken kan realiseres, skal der bruges en ret betydelig Sum af Penge [...]”.

Fjorten dage senere indrykkede Egtved Haandværker- og borgerforenings nedsatte byparkudvalg endnu en annonce: ”Til Anlæget i Egtved By mangler Udvalget en stor Sten ca. 1,5 M. Høj, en der egner sig til en Bautasten. Hvis der i Omegnen findes en saadan, bedes Ejeren venligst meddele det til Bestyrelsen for Egtved Haandværker- og Borgerforening” (E&OF 15.03.1945). På et bestyrelsesmøde dagen efter kom byparkudvalget til at bestå af Egtved Haandværker- og Borgerforenings formand, trælasthandler M. Pedersen, bestyrelsesmedlem, tømrer Marius Sørensen, og udenfor bestyrelsen valgtes købmand Chresten Madsen Kastbjerg (1895-1978). Kastbjerg sad i disse år også i Egtved Sogneråd. Han skulle spille en betydelig rolle i anlæggets historie, og derfor blev dette også fremhævet i en artikel i Vejle Amts Folkeblad (15.05.1974) i anledning af ægteparret Kastbjergs guldbryllup: ”Det smukke anlæg ved præstegården har han virksomt bidraget til oprettelsen af”. Desværre er byparkudvalgets mødereferater ikke bevaret. Derfor ved vi ikke, om udvalget her godt 1,5 måneder før Befrielsen allerede havde planer om at rejse en befrielsessten, eller om ”bautastenen” skulle have indeholdt et digt ligesom f.eks. Himmelpind-stenen, oplysninger om årstallet for byparkens anlæggelse og bygherren eller noget helt tredje. Lokalhistoriker Søren P. Sørensen skrev følgende om stenen, der endte i anlægget:

”I et saakaldt Høl laa en mægtig Granitblok, som vi kravlede omkring paa naar vi badede i Bækken, om denne Sten digtede vi en fantasifuld Historie: Lidt vest for Dalen laa der en Række Gravhøje fra Oldtiden, der desværre senere var blevet beboet af Bjergfolk og ondsindede Væsener til stor Plage for de omboende. En Dag i Aaret 1876 opdagede de, at man var i færd med at bygge en ny Gaard paa en af Oustrup Bymarker øst for Dalen, i sin Harme greb en af dem den store Overligger fra en af Højenes Gravkamre og kastede den efter Gaarden, men heldigvis faldt den ned i Bækken omtrent midtvejs. Efter denne mislykkede Bedrift forlod Bjergfolkene Egnen til almindelig Lettelse for Befolkningen. Højene blev kort efter jævnede og overpløjede. Men Stenens Historie er ikke endt med det. Ca. 70 Aar efter blev den, efter store Anstrengelser, gravet op, og ved Hjælp af en energisk Tanks ført til Egtved, hvor den blev rejst til Minde om Danmarks Befrielse og med Inskriptionen:

”Sten staa fast

mens Tiden rinder,

vidn om Frihed

værn om Minder”.

Historien er velsagtens bleven til under Paavirkning af Fortællinger i Skolen om Troldes Stenkast mod Kirker” (A239 lbnr. 3).

Egtved og Omegns Folkeblad (19.04.1945) skrev også om maset med at flytte stenen: ”Haandværker- og Borgerforeningen i Egtved har i den sidste Tid bakset med en stor Sten som var Meningen skulde sættes op i Anlæget i Egtved By. Stenen er gravet ud af Jorden paa Gdr. Jens Sørensens Mark i Oustrup og er anslaaet til at veje ca. 10,000 Kg. Eksperimentet er hidtil mislykkedes, den er løftet op af Jorden, hvor den laa helt dækket, med Talje, og har ogsaa været læsset paa en Blokvogn; men Vognen kan ikke bære den, og Jordbunden er heller ikke fast nok til, at den kan transporteres. Falck i Vejle har tilbudt sin Assistance, men der skal bruges 80 til 100 Liter Benzin, for at Arbejdet kan blive udført, og den kan vanskelig skaffes i Øjeblikket, derfor maa Planen formodentlig opgives foreløbig”.

Den 3. maj - dagen før engelsk radio kunne meddele at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark havde overgivet sig - kunne lokalavisen berette, at godt 200 af byens borgere havde givet ca. 2.500 kr. til anlæg af Egtved Haandværker- og Borgerforenings to anlæg. Det var 1.000 kr. mere, end man havde anslået, at anlæggelsen af de to byparker ville koste, men udgifterne viste sig større end selv de 2.500 kr. Oustrup-stenens flytning alene må have kostet en hel del. Det lykkedes først i efteråret at få den bragt til Egtved:

"Den meget omtalte Sten, der efter Bestemmelsen skulde rejses i det lille Anlæg i Egtved, blev sidste Mandag trods mange Genvordigheder flyttet fra Jens Sørensens Gaard i Oustrup og sat paa sin Plads. Der matte hentes Assistance ved Parkkommandoen i Kolding, og da de kom med en stor Tankkran og en Blokvogn, maatte Stenen følge med. Dens Vægt blev anslaaet til ca. 12 Tons, det er ogsaa en mægtig Kolos at se paa, nu efter at den er rejst op, men den egner sig godt til Formaalet, og Tilskuerne blev imponeret over saa majestætisk den saa ud paa Pladsen". Egtved og Omegns Folkeblad (04.10.1945)

Købmand Chr. Kastbjerg erindrede også affæren med flytningen af stenen: ”Efter den tyske kapitulation havde Egtved Håndværker- og Borgerforening et møde, hvor forskellige aktuelle ting blev drøftet, bl.a. oprettelsen af en lille mindelund. Vi havde opsporet, hvor vi kunne hente en temmelig stor sten, der lå gemt i en eng. Vi fik den ved frivillig hjælp gravet ud; men det viste sig, at den var betydelig større end først antaget. En gårdejer stillede beredvillig flere heste til rådighed for at fragte den til Egtved, men det mislykkedes, idet svære asketræsplanker knækkede af den flere tons stens vægt. Vi henvendte os så til Falck i Vejle, der prøvede, men måtte opgive. Tilsidst fik vi forbindelse med en fabrikant i Kolding, der påtog sig opgaven formedelst 1100,00 kr. Han kunne ved englændernes mellemkomst leje en kranvogn og blokvogn, som var tyske efterladenskaber, og denne gang lykkedes det at få stenen bragt på plads i Egtved i byen til minde om de fem sørgelige krigsår” (A160 lbnr. 17). Kastbjerg huskede forkert vedr. datoen for beslutningen om mindelunden og stenen til samme. Han afsluttede sin beretning med at beskrive konkurrencen om inskriptionen og gengive verset, men heller ikke han nævnte navnet på forfatteren.

Den 29. november 1945 indrykkedes en annonce i Egtved og Omegns Folkeblad om afsløringen af 5. maj-stenen: ”Afsløringsfest i Anlæget. Førstkommende Søndag Eftermiddag foretages Afsløringen af den rejste Sten. Højskolelærer Bo Rud, Askov, foretager Afsløringen og holder et nationalt Foredrag. Ved samme Lejlighed vil Bo Rud om Aftenen læse Kaj Munks Skuespil »Niels Ebbesen« Bo Rud er velkendt her i Egtved og behøver ingen særlig Omtale, og Emnet »Niels Ebbesen« er ogsaa en Borgen for, at det skal blive en Aften med rigt Udbytte”.

Vejle Amts Folkeblads omtale (04.12.1945) af afsløringen var mere fyldig end Egtved og Omegns Folkeblads (06.12.1945), hvorfor førstnævntes gengives: ”Frihedsstenen i Egtved afsløret. Under stor Tilslutning af Egtved Bys Borgere og Folk fra Skoledistriktet afsløredes Søndag Eftermiddag Mindestenen, der er rejst af Byens Borgere i Anledning af Frigørelsen 5. Maj. Den anselige og smukke Sten er rejst i et lille Anlæg ved Præstegaarden. Efter at Haandværker- og Borgerforeningens Formand, Trælasthandler M. Pedersen, havde budt velkommen, talte Højskolelærer Bo Rud, Askov: Vort Slægtled har oplevet Verdenshistorie som intet tidligere Slægtled. Vi har set den raa Magt og Vold vinde frem og triumfere som aldrig før, og vi har set Mennesker og Folk bøje sig i Uværdighed og sælge det rigeste Klenodie, Friheden, for at være Voldsmagten til Behag. Men vi har ogsaa set Folk efter Folk rejse sig imod denne Voldsmagt. Og vi forstod, at det Menneske eller Folk, der vil tjene Friheden, maa kæmpe og afse. Det har mange af vor Ungdom gjort, og den Sten, som her er rejst, skal ikke alene vidne om Frihed, den skal ogsaa værne om Minderne om alle Danske, som kæmpede for Friheden og ofrede deres Liv for den. Saa vil vi lade Stenen tale. Hermed afslørede han Stenen, der bærer følgende Indskrift: 5. Maj 1945 / Sten, staa fast / mens Tiden rinder, / vidn om Frihed, / værn om Minder.

Efter Afsløringen samledes man i Forsamlingshuset, hvor Bo Rud holdt et nationalt Foredrag. Endvidere gav Tømrermester M. Sørensen en Redegørelse for Hensigten med og Arbejdet med Mindestenens Anbringelse, samt rettede en Tak til Stenens Giver, Gaardejer Jens Sørensen, Oustrup. Den smukke Festlighed afsluttedes om Aftenen i Forsamlingshuset, hvor der var fælles Kaffebord, og hvor Bo Rud læste et af Kaj Munks Skuespil”.

Digtet på befrielsesstenen skal være forfattet af tømrermester og redaktør Marius Sørensen (1879-1967) og udvalgt blandt 30 indkomne forslag (E&OF 18.09.1945, VAF 04.05.1968 & Egtved Museumsforenings medlemsblad 2022).

Man ved kun meget lidt om Niels Ebbesen (ca. 1300-40). Han var en af hovedpersonerne i opstanden mod ”Den kullede greve”, Gerhard den Tredje af Holsten, i den kongeløse tid. I 1340 dræbte Ebbesen Gerhard den Tredje i Randers. Ebbesen faldt selv senere samme år, og hans lig blev lagt på hjul og stejle. I 1800-tallet under nationalpatriotismen blev Niels Ebbesen fremhævet som en dansk helt. Kaj Munk (f. 1898) skrev sit skuespil om nationalhelten og modstandsmanden Niels Ebbesen under Besættelsen, og han inkluderede ham i sine taler. Købmand Chr. Kastbjerg havde i 1942 og 1943 på vegne af Sønderjydsk Forening, ungdomsforeningen, husmandsforeningen, haandværker- og borgerforeningen inviteret Kaj Munk til at komme til Egtved og holde nationalprægede foredrag. Desværre havde Kaj Munk måttet melde afbud begge gange. Værnemagten beslaglagde straks skuespillet om Niels Ebbesen. Det var i øvrigt anden gang i 1945, at der blev læst højt af Kaj Munks skuespil om Niels Ebbesen i Egtved. Første gang var på Kongens fødselsdag 26. september, som blev fejret af ungdomsforeningen i forsamlingshuset. Oplæseren var Forstander Bøje Rasmussen, Landerupgaard (Egtved og Omegns Folkeblad 20.09.1945).

Foredragsholder og oplæser Bo Bojesen Rud (f. 01.03.1897 i Kauslunde – d. 26.03.1968 i Kerteminde) var søn af biskop Rud, Odense. Efter at have studeret på Polyteknisk Læreanstalt blev han lærer i fysik, kemi, matematik og litteratur på Askov Højskole. Han blev gift i 1926 med højskoleforstanden Jakob Appels datter, Charlotte Schrøder Appel (f. 1906 i Askov). I 1938 skrev han bogen Kaj Munk - Kritisk Studie over en heroisk dramatisk Digtning med Bemærkninger af Kaj Munk. De to var venner og jagtkammerater. Bo Rud holdt mange foredrag rundt om i landet også under Besættelsen, hvor hans ven Kaj Munk i 1944 blev likvideret. Fra 1952-62 var han forstander for Den Danske Husflidshøjskole i Kerteminde.

Egtved Anlæg stod langt fra færdigt, da 5. maj-stenen blev afsløret: ”Til Beboerne i Egtved By! Da Beplantningen i Anlæget nu bliver udført, beder vi Byens Beboere om at være behjælpelig med, at det ikke bliver ødelagt. Ligeledes henstiller vi til Forældrene, at de instruerer deres Børn om, at Anlæget ikke skal være Tumleplads for Børnene. Anlæget skal selvfølgelig være offentlig tilgængelig, men ikke for Børn undtagen de ledsages af Voksne. Udvalget” (Egtved og Omegns Folkeblad 06.12.1945).

På et tidspunkt besluttede man også at anlægge et grandestævne (d.v.s. bystævne) og springvand i Egtved Anlæg. Ud fra beskrivelsen i Egtved Sogn bd. 2 kunne man forledes til at tro, at de 12 grandesten allerede lå på deres oprindelige plads i præstegårdshaven, da Egtved Haandværker- og Borgerforening overtog jorden. Dette var ikke tilfældet – og John Kvist havde da også i Vejle Amts Folkeblad (04.05.1968) forklaret, at springvandet og grandestævnet blev anlagt samtidig med indretningen af Egtved Anlæg. På en slægtshistorisk hjemmeside kan man læse, at det var Jørgen Jørgensen Bargisen (f. 1891 i Vejstrup Sogn), der med hestevogn transporterede de store marksten fra sin gård, Ulvedal, i Refsgårde til Egtved Anlæg. Det er ikke lykkedes at finde ud af, hvem der fik ideen til at indrette et bystævne her. Begrebet grandestævne var igen blevet et gængs begreb på dette tidspunkt p.g.a. udbredelsen af interessen for lokalhistorie op gennem det 20. århundrede (jf. f.eks. bystævne-mindestenen i Viuf rejst i 1929 ikke langt fra Egtved). Ifølge John Kvist skulle Egtved Bys grandestævne netop have ligget på denne plads, hvor man genopførte det. Desværre nævnte John Kvist ikke sin kilde. Grandestævnet er ikke angivet på Orginal 1-kortet for Egtved Sogn fra 1821 fremstillet af landinspektør N.C. Rørbye. Det kan dog bestemt ikke udelukkes, at den grundige og ihærdige John Kvist havde kildemæssig belæg for sin påstand.

De to anlæg blev en stor økonomisk byrde for Egtved Haandværker- og Borgerforening. I foreningens arkiv kan man bl.a. læse:

”Til borgerne i Egtved By. Da der paa Anlæget i Egtved By endnu findes en Gæld paa ca. 800 Kr., der skal afvikles, og der tilligemed er en stor aarlig Udgift til Vedligeholdelse, henvender vi os endnu en Gang til Borgerne om at støtte denne Indsamling, saa Gælden kan blive betalt. Det bemærkes: At Arbejdet med at faa dannet denne lille Seværdighed i Egtved By er bleven paaskønnet fra forskellige Sider. Udvalget”. Dernæst fulgte en flere sider lang liste over navngivne bidragsydere og deres bidrag. Bidragene svingede fra 1 kr. til 50 kr. (udateret brev).

”Begrundet paa, at der paa Foreningens Anlæg ved Præstegaarden og Mejeriet skyldes ca. 1000 Kr. vedtog Bestyrelsen at optage et Laan paa 1000 Kr., og da Købmand Chr. Kastbjerg, Egtved, har tilbudt at yde Laanet mod en Rente af 3½ p.Ct. vedtoges det at modtage Tilbudet paa nævnte Vilkaar. Endvidere vedtoges, at der i den nærmeste Fremtid afholdes en Underholdningsaften i Forsamlingshuset til Fordel for Foreningens Anlæg i Egtved By [...]” (bestyrelsesmøde 16.09.1946).

Formanden oplyste, at der i årets løb havde været afholdt en koncert til fordel for anlægget. ”Formanden for Haandværker- og Borgerforenings Anlæg, Savværksejer M. Pedersen, oplæste derefter Regnskabet for Foreningens Anlæg. Anlægssummen er 5112 Kr. 71 Øre. Ved frivillige Bidrag er indkommet 3795 Kr. foruden adskillige andre Indtægter og Tilskud, og der en en Restgæld paa 1170 Kr. Regnskabet godkendtes [….]” (generalforsamling 29.01.1947).

I 1950 spenderede foreningen 2,25 kr. på en rive og 200 kr. til Ebbesen for vedligeholdelse af Egtved Anlæg.

I november 1963 afholdt Egtved Haandværker- og Borgerforening en stor messe i og udenfor Egtved Forsamlingshus, hvor alle brancher var repræsenteret og fremmødet var stort. Overskuddet fra tombolaen gik til vedligeholdelse af anlægget, mens det øvrige overskud fra messen gik til gadebelysningen (VAF 18.11.1963).

Hverken den trekantede bypark eller Egtved Anlæg var store nok til at rumme større folkemængder. Derfor måtte Egtved Haandværker- og Borgerforening leje/låne Egtved Sogns Ungdomsforenings anlæg, når de ville holde udendørsarrangementer. Tilgengæld blev det yndige og historisk betydningsfulde Egtved Anlæg anskuet som en pryd for byen og foreviget på postkort som markedsføring for byen.

Med kommunalreformen i 1970 og oprettelsen af den store Egtved Kommune mistede Egtved Haandværker- og Borgerforening uundgåeligt en stor del af sin magt. I 1972 overtog foreningen Egtved Forsamlingshus og skiftede samtidig navn til Egtved Borgerforening. Foreningen fortsatte med at arrangere dilettantforestillinger og friluftsspil. F.eks. arrangerede borgerforeningen friluftsskuespillet ”Frk. Nitousche” i ungdomsforeningens tidligere anlæg (VAF 12.06.1975). ”Frk. Nitouche” med Dirch Passer som Celestin og Floridor havde tidl. spillet i Egtved Bio. Gasolin’s indtil videre udødelige: ”Det bedste til mig og mine venner” (1977) sikrer, at Celestin og Floridor præsenteres for nye generationer.

Egtved Borgerforening eksisterer fortsat og driver endnu forsamlingshuset. Det er mange år siden, at den har arrangeret dilettantforestillinger, og det er i dag Egtved Udviklingsråd som tager sig af visionerne for Egtved Bys udvikling.

På kommunalbestyrelsesmødet i ultimo maj 1975 var der rejst spørgsmål om vedligeholdelse af Egtved Anlæg. Egtved Kommunalbestyrelse anede ikke, hvem der ejede anlægget, men de ville kun lade det offentlige stå for vedligeholdelsen, hvis ejeren/ejerne ville overlade anlægget til kommunen. Egtved Menighedsråd ejede som nævnt jorden med Egtved Anlæg. På et tidspunkt efter kommunalbestyrelsesmødet i maj 1975 overtog menighedsrådet vedligeholdelsen. I 2014 besluttede menighedsrådet at opføre en ny og mere tidssvarende præstebolig på Tværvej og sætte den gamle præstegård på Østergade til salg. I marts 2016 overtog ejendomsselskabet Østergade 1926 ApS den gl. præstegård. (VAF 03.11.2014, 19.02.2015 & Egtved Posten 28.06.2016). Egtved Anlæg fik nu lov til at gro til, hvilket mange lokale borgere med interesse for sognehistorien var kede af. Lars Peter Lund skrev et passioneret læserbrev i Egtved Posten (30.01.2018) om at få anlægget fredet. Heldigvis var ejendomsselskabet positivt stemte, da en gruppe lokale ildsjæle i foråret 2021 henvendte sig med et ønske om at vedligeholde og retablere anlægget. Arbejdsgruppen bestod af Hans Jørgen Hjort, Henning Nielsen, Hugo og Margit Pedersen, Niels Jørgen Pedersen, Laila Qvotrup, Kurt Schmidt, Ole Schmidt (tovholder), Erling Skovsgaard samt Kjeld og Hanne Vestergaard. Må også kommende generationer værne om byparken og dens historie.

Egtved Socialdemokratiske Vælgerforening

Horsens Arbejderblad blev stiftet i 1888. Under navnet Østjyllands Social-Demokrat blev avisen organ for Fredericia, Horsens og Vejle. I oktober 1898 blev avisen opsplittet i Horsens Social-Demokrat, Fredericia Social-Demokrat, og Vejle Social-Demokrat. Socialdemokratisk Ugeblad for Kolding og Omegn udkom første gang 3. oktbr. 1897. Den 1. januar 1899 begyndte ugebladet at udkomme som dagbladet Kolding Social-Demokrat, trykt i Esbjerg som en aflægger af Vestjyllands Social-Demokrat. De socialdemokratiske aviser spillede en hovedrolle for den socialdemokratiske agitation i Vejle Amt. Købstæderne var nu fabriksbyer med masser af arbejdere. I landsognene var der også i mindre målestok begyndt at komme fabrikker, og desuden tilsluttede mange husmænd m.fl. sig socialismen.

Redaktør for Vestjyllands Socialdemokrat i Esbjerg, Jens P.C.P. Sundbo (1860-1928), holdt et af de første – hvis ikke det første? - socialdemokratiske møde i Egtved. Det var modigt gjort, for Egtveds ry som Venstrehøjborg var kendt vidt og bredt.

”Socialdemokratiske Møder afholdes førstkommende Lørdag Kl. 6½ i Ammitsbøl Forsamlingshus og Søndag Eftermiddag Kl. 4 i Egtved Landbohjem. Redaktør J.P. Sundbo, Esbjerg, holder det indledende Foredrag. Derefter fri Diskussion. Der er gratis Adgang for alle, Kvinder og Mænd”. KSD (15.02.1900). Uheldigvis gik alt galt inden møderne: ”Redaktør Sundbo skulde Lørdag og Søndag have holdt 3 Møder i Koldingkredsen. Lørdag i Ammitsbøl, Søndag Kl. 4 i Egtved og samme Dag Kl. 7 i Aagaard. Trafiken var jo imidlertid stanset og Vejene ufarbare, saa det var umuligt for Taleren at naa Ammitsbøl i Lørdags. Søndag Efterm. naaede Sundbo trods det næsten ufremkommelige Føre ud til Egtved pr. Vogn. Men da Banen ikke var aaben, antog Folk, at der ikke blev noget Møde, hvorfor der kun var mødt en meget lille Forsamling. I Aagaard var der dog om Aftenen mødt 30-40 Mennesker, skønt det den Gang paa Gader og Veje var det syndigste Ælte, Sne og Sjap. Selv nogle Kvinder havde trodset Føret og givet Møde. Sundbos Foredrag, som vandt fuld Tilslutning i Forsamlingen, drejede sig særligt om Tiendeloven og Skattelovene. Stemningen var ubetinget for Socialdemokratiets Skattepolitik”. Vestjyllands Social-Demokrat (20.02.1900).

Niels Illeris, Den sociale Forsøgsstation Højgaard, stillede i 1906 op for de radikale. I 1906 deltog han sammen med socialdemokraternes kandidat, redaktør af Kolding Social-Demokrat Knud Hansen (1866-1952), i et vælgermøde på Egtved Højskolehjem:

”Vælgere i Koldingkredsen indbydes herved til følgende Møder: Egtved Højskolehjem Søndag d. 20. Efterm. Kl. 4 pr. Jerlev Kro Mandag d. 21. Kl. 7. Det radikale Venstres Kandidat, Hr. Forstander N. Illeris, Højgaard, og Socialdemokratiets Kandidat Redaktør K. Hansen vil tale ved begge Møder. Kultusminister Enevold Sørensen er indbudt. Kandidaterne deltager for øvrigt i Kultusministerens Møder. Det radikale Venstreforening for Vejle Amts 2. Valgkreds. Socialdemokratiets Agitationsudvalg”. VAF (17.05.1906).

Niels Illeris må have klaret det godt på vælgermødet for måneden efter blev han inviteret til Egtved igen af Egtved Sogns Husmandsforening. Redaktør Knud Hansen kom også tilbage til Egtved. Den 23. juni 1907 holdt han indledningstalen ved et politisk møde på Egtved Landbohjem (KF 18.06.1907), og den 2. juli 1907 talte han ved et politisk møde på Egtved Højskolehjem. Herefter tog de lokale ordet:

”Skræder J. M. Markmann, som valgtes til Dirigent, udtalte, at han var Socialdemokrat af Overbevisning. Socialdemokratiet kæmpede for at skabe Retfærdighed i alle Forhold. Og særlig var det Partiets Opgave at hjælpe dem, der forurettedes og led Nød. Det er kun beklageligt at ikke alle de, som tilhører den arbejdende Klasse, kan se, at de i Socialdemokratiet har deres nærmeste Talsmænd. Frands Laursen, Rugsted: Jeg kan i alt væsentlig slutte mig til de Udtalelser, der er fremkommen fra Redaktør Knud Hansen om den almindelige Valgret. I 30 Aar har jeg fulgt Venstre, og jeg troede fuldt og fast paa, at de Mænd, som har ledet Partiet i saa mange Aar, ikke under nogen Omstændigheder vilde have svigtet den almindelige Valgret. Jeg skal derfor ikke nægte, at det harmede mig, da Venstre stillede sit Ændringsforslag, efter hvilket Amtsraadene i alt væsentligt vilde bevare den Sammensætning, som de nu har. Da Grev Frijs nægtede at bøje sig, burde Landstinget have været sendt Hjem. Det var en stor Skuffelse for mange Venstremænd, at det ikke skete. Jeg har fulgt Venstre i Kampens Dage, og jeg har derfor ikke let ved at sige Partiet Farvel, men sker det, slutter jeg mig til Socialdemokratiet. At dette Parti har gjort og gør et stort Arbejde for den arbejdende Klasse kan ikke benægtes. Socialdemokratiet har min Agtelse. Den Kamp, som Arbejderne førte i 1899, var virkelig Ære værd. Og Socialdemokratiets Kamp for den almindelige Valgret, en frisindet Toldlov og en demokratisk Retsreform kan kun glæde alle virkelige Demokrater. Knud Hansen: Det glæder mig at høre, at Frands Laursen vedblivende holder fast paa de demokratiske Principer. Thureby, Ødsted: Det eneste Parti, som man trygt kan stole paa vil værne om den arbejdende Stands Interesser, er Socialdemokratiet. Men der burde være lidt nøjere Samarbejde mellem os Socialdemokrater her i Kredsen. Vi har dannet en socialdemokratisk Forening i Ødsted Sogn, og I burde gøre det samme her. Dette Forslag vandt stærk Tilslutning, og Mødet endte med, at der nedsattes et midlertidigt Udvalg, som skal gøre det forberedende Arbejde til Dannelsen af en Forening”.

Den 16. september 1907 indrykkede ”En Vælger i Egtved” (måske Markmann?) et meget langt læserbrev om den kommende stiftelse af en socialdemokratisk vælgerforening i Egtved. Læserbrevet indledtes med: ”Koldingkredsen har jo i mange Aar været anset for at være Landets sikreste Venstrekreds, ligesom Egtved Sogn er bleven betragtet som den mest konservative Del af samme”. Nu ville en gruppe borgere gøre op med Venstres monopol på magten i Egtved Sogn. Skribenten angreb dernæst kredsens folketingsmand, Venstrepolitikeren Enevold Sørensen. Han sluttede med: ”Hr. Enevold Sørensen er vejet, og hans politiske Overbevisning funden for let, han bør derfor snarest mulig have en Afløser, og denne Afløser bør være en Socialdemokrat. Men for at dette kan ske, maa vi Socialdemokrater i Koldingkredsen gøre en Kraftanstrængelse for at udbrede Kendskabet til Socialdemokratiet og dets Politik. Og dette kan ske ved, at der i hvert eneste Sogn dannes en socialdemokratisk Vælgerforening. Og denne forening maa saa tage sig af Agitationen for Rigsdagsvalgene og Tid efter anden foranstalte afholdt større og mindre politiske Møder, hvor Talere fra forskellige Partier kan komme til Stede og drøfte den politiske Situation. Vi maa tage den Lære af Reformpartiet, at lukkede Vælgermøder er det samme som politisk Selvmord. Desuden maa der tages kraftigere fat paa Agitationen for Udbredelse af den socialdemokratiske Presse. Saalænge folk kun læser Modstanderblade, er det vanskeligt at faa dem i Tale. Naar vi nu derfor i Egtved Sogn planter den socialistiske fane ved at danne en socialdemokratisk Vælgerforening, er det med den Overbevisning, at Tiden netop nu er inde, da en saadan forening kan ventes at ville vinde Tilslutning hos en stor Del af Sognets Vælgere, særlig blandt Husmands- og Arbejderklassen. Og idet vi formener, at der netop er Trang til Stede for mere politisk Oplysning end den, Hr. Enevold Sørensen og den stedlige Venstre-Vælgerforening hidtil har forundt os. Derfor alle I, der endnu ikke ere forsumpede i Konservatisme: Vær lydhør overfor Tidens Krav. Slut jer til den socialdemokratiske Vælgerforening. Og særlig nu, da der staar store politiske Afgørelser for Døren, er det enhver vaagen Vælgers Pligt at være klar over Stillingen. Den kommende Rigsdagssamling har store og betydelige Sager paa Dagsordenen, bl.a. den alm. Valgret, Toldloven, ligesom Forsvarskommissionens Betænkning ogsaa snart kan ventes at foreligge. Vi, der af Overbevisning er Socialdemokrater, bør derfor holde sammen og ruste os, saa vi, naar Tiden kommer, kan yde en Indsats for en mere demokratisk Politik. Men ingen sovende Mand fanger Sejr. At faa vækket, organiseret og oplyst Vælgerfolket, er den første Betingelse for Sejren, og en af de største Opgaver for vore Foreninger. Løsnet maa være: Hvert Sogn sin socialdemokratiske Vælgerforening, og hver Vælger sit Blad. Dette til Overvejelse for Vælgerne i Koldingkredsen, men dog i Særdeleshed for Vælgerne i Egtved Sogn”.

”En socialdemokratisk Vælgerforening i Egtved. Alle, Mænd og Kvinder, der anerkender Socialdemokratiet og dets Politik og vil medvirke ved Dannelsen af en socialdemokratisk Vælgerforening, indbydes til Møde herom i Egtved Afholdshjem Lørdag d. 29. Septbr., Aften Kl. 8”. KSD (25.09.1907). ”En politisk Vælgerforening i Egtved. Vore Partifæller i Egtved afholdt i Lørdags Aftes et Møde paa Egtved Højskolehjem, hvor det vedtoges at stifte en socialdemokratisk Vælgerforening for Egtved Sogn. Som Medlemmer af Bestyrelsen valgtes Skrædder J. M. Markmann, Landpost Hesselballe, Landpost Andersen, P. Jepsen, Oustrup, og P. Christensen. Til Revisorer valgtes Sadelmager Larsen og Afholdsvært A. Simonsen. Skrædder J. M. Markmann valgtes derefter til Formand. Vi byder den ny Forening velkommen og haaber, den hurtig vil voxe sig stor, og at den af al Evne vil søge at sprede social Oplysning blandt Egtved Sogns Vælgere. Naar Størstedelen af dem endnu ikke er Socialdemokrater, saa er Grunden den, at de savner Kendskab til Socialdemokratiets Program og politiske Virksomhed”. KSD (02.10.1907).

Skrædder Jens Mikael Jensen Markmann var stiftende medlem af Egtved Haandværkerforening og i 1906 blev han valgt som formand for Egtved Sogns Ungdomsforening. Han gik forrest i kampen for Socialdemokratiet i Egtved indtil hans alt for tidlige død i 1910. I parentes bemærket kan nævnes, at der ikke var meget nytårsstemning i Egtved Sogn dette år, for samtidig med Jensen Markmanns død fandt man liget af den forsvundne smed Jens Peter Jensen under isen på Vork Langmose. Tre af de andre medlemmer af den første bestyrelse blev formænd for foreningen herunder husmand Peter Jepsen Hansen. Han havde i 1905 været med til at stifte husmandsforeningen, og d. 1. april 1913 kunne han kalde sig den første socialdemokrat i Egtved Sogneråd (KSD 12.10.1921). Herefter var socialdemokraterne præsenteret med en-to medlemmer ud af sognerådets elleve.

Husmoder Maren Andersen blev i 1916 den første kvinde i Egtved Socialdemokratiske Vælgerforenings bestyrelse. I 1948 nedsatte man et kvindeudvalg med Kristine Laursen som formand. Hun kunne efter valget i 1958 kalde sig den første kvinde i Egtved Sogneråd. Som så mange andre kvinder landet over fik hun sæde i børneværns-, biograf- og biblioteksudvalget samt sygeplejeforeningen og husmoderafløsningen. Derudover var hun formand for Egtved Socialdemokratiske Forbund.

I det følgende skal præsenteres enkelte eksempler på Egtved Socialdemokratiske Vælgerforenings arrangementer i de første år. For mere om foreningens historie se Egtved Sogn bd. 2.

”Politiske Møder afholdes Torsd. d. 3. Oktbr., Aften Kl. 7, i Starup Forsamlingshus og Fredag d. 4. Oktbr., Aften Kl. 7, i Egtved Forsamlingshus. Ved begge Møder taler Folketingsmand Borgbjerg. Alle har Adgang. Ordet er frit. 14. Agitationsdistrikt”. KSD (30.09.1907). Kredsens folketingsmand, Kultusminister Enevold Sørensen, var skriftlig indbudt til at deltage i begge møder (KSD 01.10.1907).

”Socialdemokratisk Vælgerforening i Egtved holder Møde paa Afholdshjemmet Torsdag d. 24. Febr., Aften Kl. 7½. Alle, som slutter sig til Socialdemokratiet, bedes møde. Bestyrelsen” KSD (21.02.1910).

I købstæderne udkæmpede socialdemokraterne nogle til tider ret voldsomme strejker. I maj 1912 udkæmpede otte ekstraarbejdere ved Kolding-Egtved Banen en strejke for at få højere løn (KSD 13.05.1912). Det er ikke undersøgt, om Egtved Socialdemokratiske Vælgerforening forsøgte at organisere strejker. Ved valgmandsvalget i 1915 besluttede bestyrelserne for Egtved Venstrevælgerforening, Egtved Socialdemokratiske Vælgerforening og Egtved radikale Venstreforening at opstille gdr. Therkel Poulsen (KSD 07.05.1915), så måske gik de politiske kampe mere stille af i sognet end i købstæderne?

02.04.1919 ”Velbesøgt socialdemokratisk Møde i Vork. Saa godt som alle Siddepladser i Vork Skoles Gymnastiksal var optagne […] Omkring 80 Mennesker havde indfundet sig. Der siges saa tit, at Ungdommen har ingen Interesse for eller Forstand paa Politik, men for denne Egns Vedkommende ser det ikke ud til, at en saadan Paastand kan gælde. En stor Del af Forsamlingen var unge Karle og Piger. Og alle, baade ældre og yngre, fulgte med spændt Opmærksomhed og lyttende Aarvaagenhed K. Kristensens Foredrag om Socialismens Opstaaen og Maal med Samfundsomdannelsen. Efter Indledningen opfordredes til Diskussion, men Lysten til at drøfte de politiske Emner lod dog ikke til at være overvættes stor. Maaske nogle havde taget fejl af Husnumret og ventet et andet aktuelt Spørgsmaal bragt til Omtale, da en af Tilhørerne udbad Oplysning om Landarbejderforbundet, »thi«, sagde Taleren, Uddeler Sofus Larsen, »de socialistiske Ideer er vi tildels kendte med, men dette her Landarbejderforbund er noget nyt.« Da flere udtalte sig i lignende Retning, gav K Kristensen Forklaring om det ønskede. I Forhandlingen deltog foruden Indlederen og Sofus Larsen desuden Gaardejer H.P. Skovsgaard, Husmand P. Jepsen, Partikulier K. Skovsgaard, Gaardejer Chr. Egeberg m.fl. En Taler erklærede uforbeholdent, at efter det, der var hørt i Aften, havde baade han og vist flere af de tilstedeværende faaet en lidt anden Opfattelse, end de var mødt med. Der er mange, som har troet, at dette Fagforeningsvæsen og dets Agitatorer var noget forfærdeligt og skrækkeligt. Men nu, vi har hørt noget om det, kan vi jo foretaa, at det ikke er noget daarligt, saadan som det her paa Egnen omtales før. Mødet sluttede med, at Gaardejer Chr. Egeberg udtalte en Tak til K. Kristensen for de udmærkede og oplysende Ord”. Kolding Social-Demokrat (05.04.1919).

”Et politisk Møde afholdes Lørdag Aften paa Egtved Højskolehjem. Mødet er arrangeret af Socialdemokratisk Forening og Landarbejderforeningen. Lærer Bording, Vejle, taler. Lærer Bording er en god Taler, der nok skal forstaa at vinde Tilhørernes Interesse for sit Emne. Vi opfordrer derfor til talrig Deltagelse i Mødet”. KSD (03.07.1919).

”Offentlige politiske Møder afholdes Onsdag d. 24. Maj [...] i Industriforeningens st. Sal, Kolding. Torsdag d. 25. Maj […] i Aagaard Forsamlingshus. Fredag d. 26. Maj, Aften Kl. 7½ i Forsamlingshuset, Egtved. Ved alle 3 Møder taler Folketingsmændene Th. Stauning og Knud Hansen. Efter Indledningsforedragene bliver Ordet frit. Socialdemokratiets Kredsorganisation”. KSD (20.05.1922). Knud Hansen var redaktør for Kolding Social-Demokrat og Koldingkredsens folketingsmand fra 1920. Det var de lokale Venstremænd, Chresten Berg og Enevold Sørensen, der havde vakt hans politiske interesse. I avisens referat blev der ikke gengivet detaljer fra Knud Hansen og Thorvald Staunings (1873-1942) taler. I stedet fokuserede avisen på den lokale debat i Egtved. ”Det var to gode Møder, Socialdemokratiet holdt i Aagaard og Egtved […]. Mødet i Egtved aabnedes paa Kredsorganisationens Vegne af Slagter Roed. Efter at de to Folketingsmænd havde talt, udspandt der sig en Diskussion, i hvilken Venstremanden Frands Laursen, Partifælle Peter Jepsen, Oustrup, og den »radikale« Gaardmand Aksel Madsen, Vendborg, deltog”. Venstreløven Frands Laursen var også husmand, og derfor delte han mange synspunkter med socialdemokraterne. På mødet kritiserede han Venstres aldersrenteforslag og sluttede sig til Socialdemokratiets syn på Kirkelovene. Avisen konkluderede optimistisk: ”Hr. Frands Laursen bliver ikke den eneste Venstremand, der maa misbillige Venstres Politik i Kirke-, Skatte- og Militærlovene samt Aldersrenteloven. Der kan ikke være Tvivl om, at Vælgerne i Tusindtal vil sige Venstre Farvel og gaa over til Socialdemokratiet”. Uden at citere Aksel Madsen, skrev avisen: ”Hr. Aksel Madsens Deltagelse i Debatten var næppe til Gavn for det radikale Venstre” (KSD 28.05.1922). Ved folketingsvalget d. 11. april 1924 blev Socialdemokratiet for første gang det største parti. En position som det beholdt ved alle efterfølgende valg frem til 2001. Thorvald Stauning dannede en mindretalsregering med Nina Bang som verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk regering.

”Søndag den 22. ds. afholdes Sommerfest i Fuglsang Skov ved Egtved. Der vil blive holdt Taler af Landstingsmand Mads Jensen, Aale, og Folketingsmand Knud Hansen”. Kolding Social-Demokrat (11.06.1924). I avisens lange referat fra festen kunne man bl.a. læse, at ca. 200 primært socialdemokrater deltog. Folketingsmand Hækkerup, Ringsted, og landstingsmand Mads Jensen, Aale, talte. Avisen gengav desuden en tale af en lokal venstremand, der ved mødet blev socialdemokrat. Man sang bl.a. ”I alle de Riger og Lande” (Kolding Social-Demokrat 23.06.1924) .

Det radikale Venstre

Venstre var et dybt splittet parti. I Egtved var Venstretilhængerne også dybt splittede i mange politiske spørgsmål, og der eksisterede en social- og økonomisk kløft mellem husmændene og gårdmændene. Vejle Amts Dagblad var 1892-1902 de radikale liberalisters talerør lokalt. I 1903 blev Den radikale Klub stiftet i København af bl.a. Peter Rochegune Munch og dattersøn af Orla Lehmann, Ove Rode (1867-1933). Munch, Rode og juristen Oskar Johansen (1860-1940) stiftede i maj 1905 i Odense Det Radikale Venstre. Året efter grundlæggelsen af Det radikale Venstre begyndte Den radikale Vælgerforening for Vejle Amts 2. Kreds at afholde politiske møder i Egtved. Egtved Sogns Husmandsforening var en politisk blandet forening, hvis medlemmer både støttede Venstre, Socialdemokratiet og Det radikale Venstre. Foreningen var ofte involveret i de første politiske møder med Det radikale Venstre i sognet. Flere steder i denne bog er nævnt politiske møder m.v. med Det radikale Venstre. En samlet beskrivelse af den lokale, radikale vælgerforening mangler, og den vil heller ikke blive givet her, hvor kun nogle få møder skal præsenteres:

”Politisk Møde i Egtved 2den Paaskedag Kl. 4½. Folketingsmand Zahle og Dr.phil. Edvard Larsen kommer til Stede som Talere. Kredsens Folketingsmand er indbudt. Den radikale Vælgerforening for Vejle Amts 2. Kreds”. VAF (14.04.1906). ”Ritzaus Bureau har udsendt en Meddelelse om et Møde, som det radikale Venstre i Koldingkredsen 2. Paaskedag afholdt i Egtved med Dr. Eduard Larsen og Folketingsmand Zahle som Talere. Denne Meddelelse er paa væsentlige Punkter ukorrekt og trænger stærkt til at suppleres. Der var ikke 200, men 400 Mennesker til Stede, og af disse var de tre Fjerdedele Radikale. Til Dirigent valgtes den radikale Gaardejer Niels Hansen, Højen Skov, med alle Stemmer mod 2. En Fjerdedel af Forsamlingen stemte ikke. Dr. Edv. Larsen og Folketingsmand Zahle talte under stærk Tilslutning fra Forsamlingens Side, og der blev udbragt et kraftigt Leve for Hr. Zahle. Kultusminister Enevold Sørensen var indbudt til Mødet, men havde ikke fundet det hensigtsmæssigt at komme til Stede”. Holbæk Amts Venstreblad (19.04.1906). Stig Eduard Larsen (1860-1946) blev valgt til Folketinget i 1910. Folketingsmedlem Carl Theodor Zahle (1866-1946) var konseilspræsident 1909-10 og 1913-20 (begrebet konseilspræsident blev i 1918 ændret til statsminister).

Radikalt og socialdemokratisk møde 20.05.1906 på Egtved Højskolehjem (VAF 17.05.1906).

”Søndag d. 29., Kl. 4 præcis, afholdes offentlig politisk Møde i Egtved Højskolehjems Sal. Redaktør Geismar taler. Koldingkredsens radikale Venstreforening”. KF (26.03.1908). Oscar William Harald Geismar (1877-1950) kunne bl.a. skrive præst, forfatter, huslærer, redaktør for Kolding Venstreblad m.v. på CV-et.

04.07.1909 Egtved Afholdsforening og Egtved Sogns Husmandsforening afholdt fest under bøgene ved Hejlskov Sø. To radikale venstremænd, Jacob Jensen fra Gylling ved Grenå og lærer og afholdsmand Dige fra Bække, holdt taler om, at søndage ikke skulle bruges på svir og drikkeri, samt at husmændene skulle have lige valgret og andel i herremændenes jord. Husmand Jeppe Jensen, Rugsted, og formand for Egtved Sogns Husmandsforening, Peter Jepsen Hansen, Oustrup, tog også ordet. Mange unge deltog og lyttede interesseret til talerne. Efter talerne satte regnvejr en stopper for skovfesten. Mange tog hjem, mens resten drog til Egtved Afholdshjem. Kolding Social-Demokrat (07.07.1909).

Året efter brugte amtets Venstreaviser en del krudt på at tilsvine de radikales høstfest i Egtved med deltagelse af folketingsmedlem Ove Rode. VAF (20.09.1910) kaldte det ”et tarveligt Resultat”, at kun 300 mænd og kvinder i en så tæt befolket egn var mødt. KF (22.09.1910) tilsvinede de radikale for at lukrere på medforfatter på Junigrundloven Orla Lehmanns gode rygte ved konstant at omtale Ove Rode som Lehmanns dattersøn. Desuden hånede avisen Ove Rode for at have fået ros på mødet af proprietær Niels Terp, ”en ivrig, gammel Estrupper og Højres Kandidat i Koldingkredsen”.

”Offentligt politisk Møde afholdes i Egtved Forsamlingshus Onsdag d. 23. Februar, Kl. 7 Aften pr. Som Talere kommer til Stede: Gdr. Knud Kristensen, Ødsted, Redaktør Aubeck, Kolding, og Socialdem. Kandidat Snedker Soll, Kolding. Egtved Venstrevælgerforening. Egtved radikale Venstreforening. Egtved socialdemokratiske Forening”. VAF (19.02.1916).

Egtved og Omegns Kvindevalgretsforening

I de seneste år er der langt om længe kommet fokus på at sikre kvinderne en plads i historiebøgerne, men der eksisterer fortsat masser af ufortalte historier inkl. om kvindernes kamp for stemmeret.

Den 31. august 1873 blev Den frie kvindelige Forening stiftet i København. Den socialistiske forening havde til hovedformål ”1. at samle en Kapital til de fængslede Arbejderførere [stifterne af Den Internationale Arbejderforening for Danmark (1871), Louis Pio (1841-98), Harald Brix (1841-81) og Paul Geleff (1842-1928), var blevet fængslede efter det såkaldte Slaget på Fælleden i maj 1872]; 2. at virke hen til at forbedre Kvindens Stilling i Samfundet; 3. at understøtte Medlemmerne under Sygdom og andet Uheld” (Socialisten 02.09.1873). Tjenestepige på Frederiksberg, Emilie Charlotte Wulff, holdt i januar 1874 et foredrag i foreningen, hvor hun skildrede den fattige kvindes kamp for tilværelsen fra vugge til grav. Senere samme år tog hun på foredragsturne i provinsen. Det kom ikke til at gå stille af sig. Det er svært at sige, om det var hendes socialistiske kampbrøl eller hendes kvindesagsforsvar, der rystede Venstre- og Højrepressen mest. Sidstnævnte handlede bl.a. om tjenestepigernes slavelignende forhold og kvinders manglende stemmeret og valgbarhed. Hun var hverken bange for at kritisere kongen, kirken eller regeringen. Set med nutidens øjne havde hun helt sikker mange gode pointer, men selvom mange kvinder overværede hendes foredrag, så var der også mange af samtidens kvinder, som ikke bakkede op om hendes synspunkter. Jyllandsposten forsøgte at underminere hendes autoritet ved at fokusere på hendes udseende.

Kvinderne i særlig København og købstæderne stiftede mange andre foreninger op gennem 1800-tallet – alt lige fra børneasyler til Dansk Kvindesamfund (stiftet 1871), Det Kvindelige Arbejderforbund af 15.11.1885, Kvindevalgretsforeningen (stiftet 1889), foreninger til støtte for hedningemissionen m.fl. Lov om tilsyn med plejebørn af 20.04.1888 betød, at mange kvinder blev en del af tilsynene med plejebørn, og dermed fik prøvet kræfter med offentlige embeder. Stærke kvinder forsørgede også sig selv som lærerinder og selvstændigt erhvervsdrivende. Kravet om stemmeret og valgbarhed til kvinder blev ved med at vokse. I 1905 var lærerinde Olga Knudsen (1865-1947), Vejle, med til at danne Vejle Kvindeforening, der kæmpede for kvinders ret til at få del i den politiske ledelse af landet.

Egtved havde mange andre seje kvinder end Sophie Cathrine Brummer. Der var bl.a. stifteren af Egtved Maskinstrikkeri, Line Sørensen. Generelt er der desværre bevaret bedrøveligt lidt kildemateriale til deres liv og virke.

Den 19. marts 1908 holdt Landsforbundet for Kvindernes Valgret et møde i Egtved Forsamlingshus. Derefter blev Egtved og Omegns Kvindevalgretsforening stiftet med Fru Andersen, Taagelund Skole, som formand, Fru Oline Poulsen, Hedelykke som næstformand, og Fru Else Ditlevsen, Egtved Skov, Fru M. Winther Hansen, Egtved, bagermester J.P. Lyng, Egtved, maler Bertelsen, Egtved, og skrædder Jensen Markmann, Egtved, som bestyrelsesmedlemmer (KF 23.03.1908). Som det ses, var der også mænd i foreningen.

Lige over en måned senere, nemlig d. 20. april 1908, vedtog Rigsdagen loven om kvinders valgret og valgbarhed til kommunalbestyrelser og byråd. Loven gav fortsat ikke kvinder valgret til Rigsdagen, derfor fortsatte kvindekampen.

Fru Andersen blev senest året efter afløst som formand af Dorthea Theilade f. Hansen. Dorthea Theilade var født 1875 i Smidstrup Sogn. Hun blev i 1899 gift med gartner Bernhardt Theilade (f. 1869 i Nørup Sogn). Samme år flyttede ægteparret til Egtved, hvor han virkede som gartner og landbruger, mens hun underviste i dameskræddersyning. Dorthea Theilade var ikke bange for at engagere sig og tage del i den offentlige debat. Hun stillede i mange år også op som valgmand. Egtved og Omegns Kvindevalgretsforening stod bag et par grundlovsfester og offentlige møder. Det skuffende fremmøde til grundlovsfesten i 1909 viste, at langt fra alle kvinder og mænd i sognet endnu var parate til at lade kvinder få stemmeret og adgang til magtens taburetter.

”Egtved Kvindevalgretsforening afholder Grundlovsfest i Hejlskov d. 5. Juni Eftm. Kl. 4. Som Talere kommer til Stede Frk. Olga Knudsen, Vejle, og Pastor J. Madsen, Egtved. Madkurve medbringes. Kaffe og Øl faas paa Pladsen”. VAF (01.06.1908). Kolding Folkeblads (06.06.1908) korte reportage lød: ”I Heilskov, hvor Egtved Kvindevalgretsf. havde indbudt til Grundlovsfest, var kommet et Par Hundrede Mennesker til Stede. Formanden for Foreningen, Fru Andersen, Taagelund, bød Velkommen og derefter talte Frk. Olga Knudsen, Vejle, og Pastor Madsen, Egtved. Den første om Kvindevalgretsbevægelsen”. Vejle Amts Folkeblads (06.06.1908) omtale var lige så bedrøvelig kort. Redaktøren havde godt nok fanget, at der som noget nyt var kvindelige talere til flere af grundlovsfesterne, men han tillagde det ikke den store betydning: ”[I Vejle-egnen] var der, som de fleste andre Steder, forskellige smaa Grundlovsfester. Der er ikke noget særligt at melde. De havde ingen speciel politisk Betydning. Der var ingen ny Mænd med ny Ord. Og der er vel ikke en Gang Bud efter de ny Mænd. Men – noget nyt var der. Og det turde være et Par Linjer værd. I en Skov ude ved Egtved var der to Talere. Den ene en Mand, den anden en Kvinde, oven i Købet en Kvinde her fra Byen, Formanden for Vejle Bys Kvindeforening, Frk. Knudsen. [Dernæst ligeså kort beskrivelse af andre lokale grundlovsfester med kvindelige talere]”.

”Grundlovsdagen afholder Egtved Kvindevalgretsforening Møde i Fuglsang Skov pr. Kl. 3. Fru Pastorinde Blauenfeldt vil tale, og evt. en Taler mere. Medlemmer gratis Adgang. Ikke-medlemmer betaler 25 Øre. Medlemskort forevises og faas ved Indgangen. Højskolesangbogen benyttes. Kaffe og Øl faas paa Stedet. I Tilfælde af stærkt Regnvejr bliver Mødet paa Højskolehjemmet. Bestyrelsen”. KF (03.06.1909). ”Grundlovsfesten i Fuglsang Skov ved Egtved, hvortil Kvindevalgretsforeningen havde indbudt, var c. 100 Mennesker kommen tilstede. Efter Sangen »Velkommen Lærkelil« talte Fru Blauenfeldt om Kvindebevægelsens Udvikling. Taleren tog sit Udgangspunkt fra Floder eller Aaer der fra ganske smaa Vandløb blev til en Bæk, og mange Bække smaa gør en Aa, og Aaer og Floder flyder ud i det store Vand, som kaldes Havet. Paa samme Maade har Kvinderetssagen taget sin Begyndelse i det smaa for c. 40 Aar siden. Det var 3 engelske Kvinder, som lavede den første Forening, og siden den Tid har Kvinderetssagen bredt sig saa at sige over hele Jorden, og har givet Udslag til, at Kvinderetsalliancen er blevet oprettet, hvor Foreninger fra 21 forskellige Lande har meldt sig ind under. Til Slut appellerede Fruen til Folketingsvælgerne, som var tilstede her i Dag, at de vilde gøre sit bedste til, og virke for, at vi Kvinder saa snart som muligt maatte faa Stemmeret til Folketingsvalgene. Formanden for Kvinderetsforeningen, Fru Theilade, takkede Taleren for den udmærkede Tale hvortil Forsamlingen sluttede sig ved at rejse sig. Efter at man havde sunget et Par Sange, sluttede Mødet”. KF (08.06.1909). Pastorinde Blauenfeld, Kørup, var aktiv indenfor kvindevalgretsbevægelsen i flere år. På et valgretsmøde i Horsens i 1907 havde hun fortalt følgende om sig selv og sit mål: ”[…] hun hørte til en Side, hvor man har set meget skeptisk paa Kvindevalgretssagen, nemlig Indremissionen, og han havde ogsaa selv lige til den sidste Tid været Skeptiker; men hun havde nu faaet Interesse for Sagen og havde vekslet en Del Breve med baade inden- og udenlandske Meningsfæller og havde hos disse fundet en stigende Interesse for Sagen. Naar Kvinderne fik Valgret, da vilde troende Kvinder meget lettere kunne fremme det Velgørenhedsarbejde, der nu gøres i Magdalene- og Drankerhjemmene” (Silkeborg Avis 07.03.1907).

Egtved og Omegns Kvindevalgretsforening involverede sig også i sognepolitik. På dette tidspunkt var en af de mest diskuterede sager sognets skolestruktur. Sognerådet, Egtved Borgerforening m.fl. havde diskuteret indretningen af skolevæsenet i flere år (se f.eks. KF 13.04.1907, 11.07.1907, 04.07.1908 m.fl. samt sognerådets forhandlingsprotokol). Børn var et traditionelt kvindeanliggender, derfor var det naturligt, at kvindevalgretsforeningen også involverede sig i skolesagen:

18.02.1910 ”I Fredags Aftes afholdt Kvindevalgretsforeningen i Egtved et Diskussionsmøde om Skolesagen. Mødet var offentlig. Sogneraadet og Skolekommissionen var særlig indbudt og saagodtsom alle Medlemmer var mødt. Lærer Christensen holdt Indledningsforedraget og kom her særlig ind paa Børneopdragelsen og fremhævede Eksemplets Magt. Taleren troede ikke, at legemlig Straf kunde undgaas, og mente, at naar Børnene fik Straf, saa skulde de forstaa, at det var Straf. Det gælder om at opdrage Børnene til at være tjenstvillige og at vænne dem til Orden fra smaa af. Efter Foredraget valgtes Formanden, Fru Theilade, til Ordstyrer og der fulgte en livlig Diskussion. Frands Laursen: Jeg er enig med Lærer Christensen i, at Børnene skal lære Lydighed, men jeg tror ikke, at legemlig Straf er heldig. For Skolens Vedkommende tror jeg, at naar Lærerne forstaar at vinde Børnenes Fortrolighed, saa er det ikke nødvendigt at slaa. Lærer Andersen, Taagelund: Det Emne, som Lærer Christensen indledte med, er ikke saa let at tage op, der skal et Forarbejde til. Maaden for Opdragelsen maa være forskellig for de forskellige Børn, nogen bestemt Regel kan ikke gives. Den moralske Opdragelse er fuldt saa meget Forældrenes Opgave, som det er Skolens. Fru Theilade: Teori er et og Praksis noget andet. Den Gang jeg blev gift, vidste jeg ogsaa udmærket godt, hvordan Børn skulde opdrages; men nu, da jeg selv har faaet Børn, nu ved jeg det ikke længere. Vi Mødre har som oftest saa meget at gøre, at vi faar for lidt Tid at ofre os for vore Børn. […] Pastor Madsen: Jeg forstaar godt Fru Theilade, og jeg kan jo egentlig heller ikke tale med her, da jeg jo ingen Børn har. Nu kan Lærer Christensen jo prøve at udføre sine Raad i Praksis. Taleren troede ikke, at Børnene skulde forstaa Straffen som Straf, men derimod som Opdragelse. Han vilde helst, at Forældrene skulde komme frem med deres Meninger, da det jo er dem, der sidder inde med Erfaringerne. Skaastrup: Jeg forstod Indbydelsen til Mødet saadan, at det skulde være Skolesagen, der skulde drøftes. Efter Forhandlingerne at dømme, burde der have staaet Børneopdragelse. Taleren vilde spørge Lærerne, om de vilde have Religionsundervisningen ud af Skolen. Lærer Christensen mente, at Børnene let kunde komme til at lære for meget Remse. Jeg er ikke særlig begejstret for Benyttelsen af Lærebogen, men kunde nok bruge den til Hjælp ved Undervisningen. Pastor Madsen: Jeg bruger heller ikke Lærebogen ret meget. Kristendommen er ikke Lære, men Liv. Jeg forklarer Bibelhistorien fra Skabelsen til Lovgivningen paa Sinai. Derefter forlanger jeg, at Børnene skal lære at kende Budene og derudfra mener jeg saa at kunne forklare dem Kristendommen. […]”. KSD (21.02.1910).

25.02.1910 På generalforsamlingen blev sognerådsformand Mads Ditlefsen valgt ind i bestyrelsen, mens Fru Theilade blev genvalgt som formand. Man vedtog en sommerudflugt til Grejsdalen sammen med de øvrige kvindevalgretsforeninger i kredsen (KSD 26.02.1910).

20.04.1910 Egtved Kvindevalgretsforening havde atter indbudt til et offentligt møde om skolesagen. Det startede denne gang ud med at handle om oprettelsen af en centralskole, men pastor Madsen fik drejet diskussionen over på at handle om børneopdragelse: ”Pastor Madsen: Det er ikke let at samle de unge, der er saa mange Foreninger og saa meget andet at gaa efter; og vi skal jo helst være med i det alt sammen. Jeg tror det var heldigt, om vi kunde samle de unge noget mere i Hjemmene. Lærer Christensen, Egtved: Jeg har nok Lyst til at holde Aftenskole, og det gaar ogsaa godt saa længe det er nyt; men saa lidt efter lidt sløjer Eleverne af og bliver borte. Det er som om de ikke har Tid. Fru Theilade: Mon ikke noget af Skylden ligger Hos Principalen? Lærer Sørensen: Jeg har begyndt med Sparemærker til Børnene, de faar hver en Bog, og jeg fører selv Regnskabet. Børnene har i Reglen mange Penge og faar man ikke fat i dem paa den Maade, saa gaar de til Slikkerier. Skaastrup: Den megen Sparen har ogsaa en Fare; man kan derved tabe af det indre Menneskeliv. Lærer Buhl, Egtved Skov: Jeg modtager ogsaa Børnenes Penge og sætter dem saa i Sparekassen. Therkel Paulsen anbefalede Bankernes Sparebøsser, der kan Børnene ikke tage dem af, fordi Banken har Nøglen. Lærer Lajgaard mente, det var Forældrenes Sag at lære Børnene Sparsommelighed. Jens Hansen mindede om, at vi jo nu har en offentlig Læsestue her i Egtved, og anbefalede alle at afbenytte den. Der findes gode Bøger, foruden alle de lokale Dagblade, Ugeblade og Tidsskrifter. Enhver kan selv vælge, hvad han ønsker at læse. Formanden sluttede derpaa Mødet med en Tak til Deltagerne”. KSD (25.04.1910).

Egtved og Omegns Kvindevalgretsforening holdt andre møder og foredragsaftener (se f.eks. KF 03.03.1909 foredrag med lærer Hedegaard, Vejle).

Den 5. juni 1915 blev der vedtaget en revision af grundloven. Kvinder fik nu omsider lov til at være med til at bestemme, hvem der ledede landet. Herefter opløstes kvindevalgretsforeningerne. En flok af Egtvedborgere – kvinder som mænd – havde gjort deres til, at vi fik et mere demokratisk Danmark.

Nogle vistnok få kvinder gik nu ind i partipolitik i sognet. For eksempel deltog kvinder på et Venstremøde i Vork i november 1915. Formanden for Venstrevælgerforeningen ”Stationsforstander Nissen opfordrede kraftigt til Indmeldelse i Sognets Venstreorganisation og oplyste, hvorledes man i Fremtiden havde tænkt sig Arbejdet fordelt. Der skulde være 5 Distrikter, hver med en Bestyrelse paa 5 Medlemmer. De enkelte Distriksformænd dannede herefter Forretningsudvalget for hele Sognets Venstreforening. Medlemslisten for Vork-Afdelingen blev nu læst op, og da det var besørget, indmeldte sig flere Mænd og Kvinder i Venstres Organisation. Mødet sluttede med, at Bestyrelsen supplerede sig med Fru Ladegaard, Fru Vilhelmsen og Hans Hasballe, alle af Vork” (VAF 27.11.1915). Distriktsinddelingen skyldtes nok de årelange magtkampe mellem ejerlavene i sognet.

Der skulle gå rigtig lang tid, inden kvinderne i Egtved Sogn gik i lærerinde, politiker og kvindesagsforkæmper Olga Knudsens (1865-1947) fodspor og gjorde mændene selskab i sognerådet. Den første var Kristine Laursen. Hun blev valgt ind så sent som den 4. marts 1958.

KF (18.06.1901) annonce for Line Sørensens Egtved Maskinstrikkeri. Billedtekst: KF (18.06.1901).

Cirkus og tivoli

Med jernbanens indtog blev omrejsende menagerier afløst af stadig større cirkusser i købstæderne Vejle og Kolding. Få – hvis overhovedet nogen? – menagerier lagde vejen forbi det relativt befolkningsfattige og af-vejen-liggende Egtved Sogn. Først med Kolding-Egtved Banens opførsel og vedtagelsen af Egtved Marked er det lykkedes at finde kilder til gæstende tivolier og cirkusser i Egtved. Det var ikke store tivolier, der gæstede Egtved Marked, og det var bestemt heller ikke de store cirkusser, der fandt det besværet værd at drage indenlands i det jyske. Mens Vejle og Kolding fik besøg af cirkusser, der var så store, at de nærmest udgjorde en ny bydel, fik Egtved By kun besøg af små og mellemstore cirkusser og tivolier. Tilgengæld gik der nogle gange ekstratog, når der var store cirkusser på besøg i Kolding Købstad (se f.eks. KSD 12.09.1904 & 07.09.1905).

I Egtved Sogns kirkebog kan man læse, at Ove Ejnar Eckart Altenborg blev født her den 4. oktober 1904. Han var søn af tilrejsende cirkusdirektør Carl Christian Georg Altenborg (1867-1905) og hustru Inger Helene v. Barner, for tiden i Egtved, boende i Asferg. Det er ikke lykkedes at opklare, om de var i Egtved for at optræde. Det hidtil ældst fundne cirkusbesøg i Egtved fandt sted i juli 1913. Der var tale om det mellemstore Cirkus Alaska.

”Cirkus Alaska giver d. 18. og 19. Juli, hver Aften Kl. 8½, stor Forestilling i Egtved. Selskabet bestaar af 25 Personer, 12 veldresserede Heste samt 4 store, dresserede Aber. Ærbødigst H. Bruun, Direktør”. KF (16.07.1913). I cirkus-litteraturen er Hermann Bruun nævnt som ejer af Cirkus Alaska fra 1904 til 1935. Et cirkus med dette navn var dog på turne i Danmark allerede fra 1902. I annoncerne fra 1902-03 kaldte ejeren sig for Hr. Alaska eller Hr. Martinus. Der var måske tale om Hermann Bruun lige fra begyndelsen? Han var født udenfor ægteskab på Ølsvad Kro i Nørre Galten Sogn 4. september 1865, og han blev døbt Hermann Martinus Bruun efter faderen, cirkusdirektør Friderich Kampmann Bruun. Cirkus Alaska turnerede rundt til både købstæder og landsbyer i provinsen. I 1918 gæstede cirkusset atter Egtved:

”Cirkus Alaska giver store Forestillinger d. 2. August i Gesten, d. 3. og 4. August i Egtved, d. 6.-8. August i Vorbasse, hver Aften Kl. 8½. Selskabet bestaar af 1. Klasses Artister og 1. Klasses Hestedressur. Ærbødigst H. Bruun”. KF (01.08.1918).

Hermann Bruuns søster, Marie (ca. 1867-1935), blev gift med Gottfred Benneweis, der i 1887 grundlagde Cirkus Benneweis. Med den dygtige artist Pauline (d. 1950) fik Hermann Bruun fem børn, hvoraf flere blev berømte cirkusfolk. Cirkus Alaska havde fra 1920-25 tilknyttet den berømte cowboy og tyggegummikonge, Jack Joyce. I august 1929 blæste Cirkus Alaskas telt omkuld under en forestilling i Harboøre. Adskillige tilskuere kom til skade og en af dem lagde sag an. Hermann Bruun døde i 1944. En af hans tre sønner overtog Cirkus Alaska.

”Dansk-amerikansk Cirkus Bennewais [Sic!] ankommer til Egtved og giver Forestillinger Tirsdag d. 16. og Onsdag d. 17. August Kl. 8 Aften. I Ødsted Torsdag d. 18. August Kl. 8 Aften. NB. p.G.a. det daarlige Vejr aflyses Forestillingen i Egtved i Aften Mandag. Bennewais sen. & jun. Direktører. Bemærk! Skandinaviens største Hestecirkus. 22 Heste”. KF (15.08.1921). Efter danske forhold var Cirkus Benneweis et pænt stort cirkus, men det kunne slet ikke måle sig med de udenlandske omrejsende cirkusser i Danmark såsom Cirkus Lobe og Cirkus Strassburger.

Lukningen af Kolding-Egtved Banen betød ikke enden på cirkus- og tivolibesøg i Egtved. Automobilerne havde for længst indtaget landevejene og fundet anvendelse i den omrejsende forlystelsesbranche. Nedenfor skal gives nogle få eksempler på cirkus- og tivolibesøg i Egtved 1931-41.

”Brødrene Schmidts Cirkus har Søndag og Mandag givet Forestillinger i Egtved under stort Besøg. Hestedressuren var udmærket, og Hestebestanden bestod af kønne, velholdte Heste. Akrobatnumre, nydeligt udførte af to unge Damer, høstede stærkt Bifald, ligesom ogsaa Klovnerne udførte deres Roller til Publikums Tilfredshed. Alt i alt en Forestilling, som er værd at se”. KF (15.09.1931). Brødrene Louis (1898-1976), Arnold og Frederik (kendt som klovnen Gugele) Schmidt havde grundlagt deres cirkus i 1919. De havde tigerheste på programmet på turneen i 1930-sæsonen.

Tigerhesteracen var også til skue, da Cirkus Robert Daniels besøgte Egtved 27-28. juni 1950. Selvom det utvivlsomt var en stor begivenhed, når der var cirkus eller tivoli i byen, så sagde Egtved Sogneråd nej til ansøgninger om tilladelser til at opstille tivolier fra Tivoli Vivi i nov. 1955, til tivoliejer E. Pedersen, Brabrand, i juli 1956, og til tivoliejer E. Hessellund Petersens i jan. 1959. Nogen rig tivoli- og cirkushistorie fik Egtved Sognekommune derfor ikke. Dog skal det nævnes, at mange cirkusejere lagde vejen forbi Spjarupgård for at beundre og nogle gange også købe gårdejer Svend Lunds lippizanerheste. Det var ikke Lund som først importerede den berømte hesterace – kendt fra den spanske rideskole i Wien – til Danmark. Han købte i 1930 den 4-årige hingst ”Pluto” af gårdejer Iver Nielsen, Ondløse, for den dengang vældige sum af 1.500 kr. ”Pluto” blev bl.a. far til Thyra Miehes berømte cirkushest ”Pluto Arabi”.

”Tivoli ankommer til Egtved og staar opstillet ved Vandtaarnet. Der spilles følgende Dage: Onsdag d. 11. Juni til Søndag d. 15. Juni”. E&OF (12.06.1941). Eftersom annoncøren ikke engang gad være bekendt at navngive sit tivoli i annoncen, så var det nok et ganske lille et af slagsen.

”Aarhus Tivoli er ankommet til Egtved og aabner Fredag d. 22. August Kl. 19. Søndag aaben Kl. 16 Efterm. Af de mange Forlystelser fremhæves Radiobilerne”. E&OF (21.08.1941). Det andet tivoli-besøg i Egtved i det andet år af Besættelsen varede ti dage. Forlystelseslivet under Besættelsen er bestemt ikke det emne, der har været mest fokus på i historieskrivningen. Det døde bestemt ikke ud. I 1944 fik sognerådet nok af gæstende tivolier:

Sognerådsmødet 1. juni 1944: ”Da Egtved by finder sig meget besværet ved de hyppige besøg af Luftgynger m.m. vedtog sognerådet at henstille til Politimesteren at besøgene af den slags indskrænkes til 2 gange årlig og til højst 8 dage ad gangen”. Kolding Politistation meddelte sognerådet, at der for indeværende år var blevet givet tilladelse for tre tivolibesøg i Egtved, som nu ikke kunne tilbagekaldes. Sognerådets henstilling om færre tivolibesøg med begrænset varighed ville næste år blive imødekommet.

Litteratur og kilder

• Danske Mejerier – Haandbog for Mejeribruget i Danmark, Bind 2 – Om mejeribestyrer H.P. Bilde Sørensen.
• Love og ekspeditioner vedkommende kirke- og skolevæsen: Rescript af 10. april 1875 til biskoppen over Ribe Stift angaaende Deling af Egtved og Ødsted Sognekald.
• Salmonsens Konversationsleksikon, 1915-30 – om Julius Døcker.
• Statistisk Tabelværk, 1. Bd., Bianco Luno, 1850 (vedr. valgdistrikter i Vejle Amt).
• Slægten Roed fra Bølling, Nordisk Slægtsforskning Aps, Skals, 1992.
• Trap Danmark, Vejle Amt, 5. udgave, 1964.
• Vejle Amtsrådstidende – 313/1902 Kroejer Møllers undergaranti til anlæg af Kolding-Egtved Banen; 223/1905 Bevilling til afholdsbeværtning til A. Simonsen; 344/1918 & 41/1920 & 321/1921 Alkoholbevilling Egtved Kro; Bevilling til gæstgiveri og afholdsbeværtning til Egtved Højskolehjem 207/1944 & 260/1948.

• Barsøe, C.: Blade af en gammel lærerslægts Historie, »Vejle Amts Aarbog«, 1929.
• Christensen, Jørgen Gram: Jacob Gade et eventyr i musik, Byhistorisk Forlag, 1996.
• Dalgas, C.: Veile Amt. Beskrevet efter Opfordring fra Det Kongelige Landhuusholdningsselskab, Kjøbenhavns Magistrat, 1826.
• Eliasen, P.: Andels-Svineslagteriet i Kolding 1888-1913 – Et Jubilæumsskrift, Kolding, 1913.
• Enevig, Anders: Cirkus- og gøglerslægter. Miljø og stamtavler, Lindhardt og Ringhof, 2018.
• Galschiøtt, M.: Danmark i Skildringer og Billeder af Danske Forfattere og Kunstnere, Bd. 1, P. G. Phillipsens Forlag, 1887.
• Graversen, A. & Munk, Marie: Minder fra Kolding Højskolehjem, »Koldingbogen«, 1977.
• Ipsen, Adolf: Das Wasmer’sche Freicorps, Schröder & Comp., Kiel, 1848.
• Jensen, Kjeld: Nørrejyllands Stændervalg og Stænderdeputerede, »Jyske Samlinger«, Bd. 5, 1932-34.
• Juul, Svend Brun: Geographie over Kongeriget Dannemark, C. Græbe, Kbh., 1816.
• Kristensen, Joh. Evald Tang: Danske Sagn som de har lydt i folkemunde – Kjæmper, Kirker, Kilder, Andre Stedlige Sagn, Skatte, Woel, 1928.
• Kvist, John (m.fl): Egtved Sogn Bd. I-II, Egtved Kommune, 1978-79.
• La Cour, J.C.B.: Danske Gaarde, Bd. 1, 1906.
• Laneth, Pia Fris: Da kvinder og tyende blev borgere, Gyldendal, 2015 (vedr. Emile Charlotte Wulff).
• Lindholm, Poul: Foreningen Fostbroderskabet, »Vejle Amts Aarbog«, 1917.
• Lund, Lars Peter: Egtved Ungdomsforening 1904-1975, »Medlemsblad Egtved Museumsforening«, maj 2006.
• Milthers, Aksel: Oplevelser i drengeår og ungdomsår, Musikhøjskolens Forlag, 1974.
• Pedersen, Georgia: Karoline Brummer født Larsen, Vejle Amts Folkeblads Bogtrykkeri, 1913.
• Poulsen, Ole Taudal: Midtjyllands Biografer, Forlaget Niels Juel, 1989.
• Qvistgaard, Erh.: Stamtavle over Slægten Qvistgaard med Biografier og Billeder, Nielsen og Lydiche, 1893.
• Rawert, Ole Jørgen: Kongeriget Danmarks industrielle forhold fra ældste tider indtil begyndelsen af 1848, Forlagt af Universitetsboghandler Andr. Fred. Høst, 1850 (heri: om Nybjerg Mølle).
• Schmidt, August F.: Danmarks Kæmpesten i Folkeoverleveringen, Schønberg, 1933.
• Schrøder, L.: Meddelelser fra den udvidede Højskole i Askov, Højskolebladets Bogtrykkeri, Kolding, 1879 (vedr. Niels Jensen Tang).
• Skibsted, H.V. (red.): Love og Expeditioner vedk. Kirke og Skolevæsen, Gyldendal, 1876-78 (vedr. adskillelsen af Egtved-Ødsted Pastorat).
• Sørensen, Søren P.: Lidt mere fra Egtved Sogn, »Vejle Amts Aarbøger«, 1917.
• Teglbjærg, Tore & Kruse, Vibeke: Da de levende billeder kom til Vejle, »Vejlebogen«, 2020.
• Teglbjærg, Tore: Vejle-egnens helligkilder og Nørreskovens forlystelsesliv, Byhistorisk Selskab, 2021.
• Trap, Jens Peter: Statistisk-topographisk Beskrivelse Af Kongeriget Danmark, Bind 5, G.E.C. Gad, 1858.

Aktuelt (21.08.1968 Biografdirektør A.P. Sørensen), Berlingske Tidende (16.03.1912 P. G. Mathiesen død), Dags-Telegraphen (06.10.1867 C.P. Thulstrup død), Dannevirke (06.08.1852 Valg til stænderforsamlingen Hans Jensen Roed, 24.10.1856 Egtved Kro solgt, 05.05.1874 Charlotte Wulff), Demokraten (14.09.1940 Morten Møller Mathiesens 70 års fødselsdag, 02.12.1957 Morten Møller Mathiesen død), Egtved og Omegns Folkeblad (20.07.1944 Egtved Anlæg), Esbjerg Folkeblad (23.05.1889 Chr. Ørum, junior, død Egtved Kro), Fredericia Dagblad (02.11.1882 Jysk Husmandsforenings stiftelse), Folket (20.11.1937 Leo Novrup film i Bølling), Fredericia Dagblad (26.03.1881 Forsvarsmøde i Kolding, 07.04.1897 Karl Schmidt medlem af Vejle-Kolding Fredericia Afholdskreds), Frederiksborg Amts Avis (28.01.1875 Fredericia stiftet foredragsforening), Frederiksborg Amts Tidende (12.12.1950 Pauline Bruun død), Frit Folk (04.04.1949 Nybjerg Mølles historie, 26.11.1953 Bevilling til Egtved Højskolehjem, 05.11.1955 Nej til Tivoli Vivi, 13.01.1959 Nej til tivoliejer E.H. Petersen, 19.10.1962 Egtved Bio tunghøreanlæg), Fyens Stiftstidende (Enkefru Thulstrup fallit), Hejmdal (11.10.1974 Egtved Bio verdenspremiere), Herning Avis (13.09.1913 Alkoholforbud Egtved Marked, 10.11.1953 & 01.09.1956 Biografejer J.H. Bruun), Holstebro Dagblad (30.05.1905 Pastor Kampmann til Taulov), Horsens Avis (05.09.1856 Egtved Kro solgt, 07.10.1872 Egtved Kro solgt, 23.10.1885 Hallum forpagter Nybjerg Mølle), Horsens Folkeblad (01.06.1869 Grundlovsfest i Brakker, 20.10.1880 Forsvarsforening i Horsens, 19.11.1880 Ny bro Nybjerg Mølle, 31.05.1912 Frands Laursen med til at udstykke Fårupgårds jorder), Jyllandsposten (03.03.1874 Markederne i Jylland, 22.03.1901 Landpost Holm modtager hæderstegn), Jysk Aktuelt (11.01.1963 & 17.04.1963 Biografdirektør A.P. Sørensen), Kalundborg Avis (12.04.1930 Lippizanerhingsten ”Pluto”), Kolding Folkeblad (04.06.1872 Grundlovsfest Brakker Skov, 12.12.1873 Ditlev Mortensen aktionær i KF, 16.06.1874 Død Maren f. Madsen i Bølling Skov, 01.04.1878 Vejle Amts Venstrevælgerforening nedlagt, 09.11.1878 Mads Valdemar Madsen død, 31.01.1879 & 24.03.1879 D.F.B. i Kbh., 23.06-27.06.1879 D.F.B. i Kolding, 26.06.1879 Grundlovsværneforeningen møde hos Holm, 20.11.1880 Forsvarsforening i Vejle Amt, 09.10.1882 & 12.01.1883 &16.10.1883 & 03.01.1884 D.F.B. i Egtved holder generalforsamling hjemme hos Holm, 10.03,1886 & 12.06.1886 Frands Laursen og Egtved Landboforening, 04.03.1887 Egtved Sogns Demokratiske Forenings bestyrelsesmøde hos postbud Holm, 08.06.1887 Ane Hallum død, 06.04.1889 Egtved Skyttekreds generalforsamling, 19.11.1889 Frands Laursen køber gård på Rugsted Mark, 13.03.1890 Overfaldet på Ditlev Mortensen, 02.04.1890 Bajer tale om Dansk Fredsforening i Kolding, 08.05.1893 Fredsforeningen for Kolding og Omegns generalforsamling, 29.10.1896 Pastor Brummers begravelse, 25.03.1899 Egtved Foredragsforening diskuterer oprettelse af højskole- og afholdshjem, 11.02.1901 Egtved Uldspinderi og Væveri, 02.04.1901 & 13.06.1903 Landpost Holm stiller for Enevold Sørensen, 04.09.1902 Ludvig A. Rasmussen sælger Roedgaard til sin søn; 29.09.1902 Ekstratog til Egtved Marked, 09.10.1902 Levende billeder i Egtved, 01.09.1906 Afvisning på afholdsgæstgiveri ved Egtved Afholdshjem, 08.07.1907 Tilbygning til Egtved Skole, 14.12.1907 Lyng formand for Egtved Forsamlingshus, 25.08.1908 Statsgeolog Milthers foredrag på Egtved Højskolehjem, 05.11.1908 Esbjerg Svineslagteri, 10.02-23.02.1909 Egtved Sogns Husmandsforening opstiller Frands Laursen og Thule Jørgensen til sognerådsvalget, 21.02.1910 Mads Ring, 02.10.1911 Svanbjerggård solgt, 06.04.1912 Niels Hansen, Maltbæk, 09.09.1912 Egtved Sogneråd anbefaler at A. Simonsen får tilladelse til herbergering af rejsende, 08.08.1913 Egtved Mejeris historie, 07.10.1916 Egtved Tekniske Skole, 30.06.1917 Bertramsens guldbryllup, 13.08.1917 Niels Hansen, Maltbæk, 15.12.1917 Grundlovsfest i Brakker, 14.02.1918 Egtved selskabelige Forening, 15.07.1918 Sognerådet har givet Egtved Haandværkerforening tilladelse til at holde aftenskole i Egtved Skole, 21.04.1920 Frands Laursen stiller for N. Joh. Laursen), Kolding Social-Demokrat (27.11.1906 Indenrigsministeriet afviser A. Simonsen ansøgning om bevilling til afholds-gæstgiveri, 11.12.12.1906 Egtved Sognerådsvalg, 12.01.1911 Egtved-Bølling Afholdsforenings generalforsamling, 22.07.1918 Folkeafstemning vedr. Egtved Kro, 26.02.1920 Beværterbevilling Egtved Kro, 12.10.1921 Husmand Peter Jepsen Hansens virke), Middelfart Avis (29.01.1875 Markederne i Jylland), Morgenbladet (25.05.1928 & 30.05.1928 Poul Roed død), Morsø Folkeblad (28.02.1880 Forsvarsforening i Odense), Nordlandsposten (N., 05.04.1937 Thorstedgård hugorme), Randers Dagblad (19.03.1894 Dansk Fredsforenings historie), Randers Dagblad og Folketidende (20.08.1923 Mads Ring), Ribe Stiftstidende (12.09.1857 Carl Knapp fallit, 28.05.1901 Søren Madsen formand for Spare- og Laanekassen, 17.03.1934 Thorsted kirketomt), Silkeborg Avis (31.05.1885 Jernbane Fredericia-Egtved), Sorø Amts-Tid. (08.04.1897 James Hansen), Svendborg Avis (17.07.1878 Nybjerg Mølle solgt), Ugeavisen for Trekantområdet (29.05.1975 Kommunalbestyrelsen om vedligeholdelse af Egtved Anlæg), VAF (20.10.1880 Forsvarsforening i Vejle Amt, 31.12.1886 Poul Roed, 04.11.1890 Pastor Brummer 70 år, 22.10.1896 Pastor Brummer død, 27.12.1897 Hauge vs. J.P. Christensen, 09.08.1898 J.P. Christensen agrarartikler, 31.08.1903 Attentatforsøg på Vilhelm Johansen, 28.04.1908 & 14.08.1909 & 10.12.1912 Fr. Schnegelsberg, 26.02.1909 Frands Laursens svigermor død, 06.11.1911 D.F.B. i Vejles historie, 27.05.1914 Frands Laursens sølvbryllup, 05.11.1915 & 19.11.1915 Poul Roed, 02.11.1920 Frands Laursen talte ved Egtved Venstrevælgerforenings møde, 17.10.1902 Laurids Danielsen, 06.02-13.02.1934 Mads Ditlefsen død, 29.05.1935 & 04.06.1935 Frands Laursen død, 28.12.1949 Vedr. Egtved Højskolehjems historie, 26.06.1950 Cirkus Robert Daniels, 15.06.1951 Egtved Haandværkerforenings historie, 07.07.1956 Nej til tivoliejer E. Pedersen, 27.04.1973, 01.02.20213 Egtved Indre Mission lukket, 19.07.2013 Egtved Missionshus til salg), Viborg Stifts Folkeblad (28.07.1881 Poul Roed, 24.11.1888 Grundlovsfest i Brakker, 29.01.1890 Hans Conradsen og hustru stillere for C. Berg), Viborg Stiftstidende (09.01.1961 Biografejer F. Bruun død), Ærø Avis (16.10.1916 Mjølstrup), Aalborg Amtstidende (19.04.1963 Mads Ring), Aalborg Stiftstidende (06.04.1857 Egtved Kro bortforpagtet, 25.10.1875 Markederne i Jylland, 05.12.1888 Jysk Husmandsforenings bestyrelsesvalg), Aarhus Amtstidende (26.08.1905 Jørgen Madsen ny sognepræst i Egtved), Aarhus Stiftstidende (19.03.1862 Vejarbejde Egtved Sogn, 17.02.1870 Nybjerg Mølle dødsulykke, 16.03.1870 H.P.G. Møller fallit).

Egtved Lokalhistoriske Arkiv: A55 (42) Egtved KFUM og KFUK (vedr. Pigeforeningen af 1892); A121 (2) Vork Skytte- og Gymnastikforening koncert med Schnegelsberg 28.03.1936 og vedr. ringridning; A132 (10) Egtved Forsamlingshus; A160 (1, 17) Chr. M. Kastbjerg; A235 Egtved Sogns Haandværkerforening; A239 Søren Peter Sørensen; A278 Familiearkiv for pastor Sophus Scheel Brummer; I154 Egtved Mejeri ny mejeribestyrer.

Rigsarkivet (sa.dk): Ansøgninger om erindringsmedalje 1848-50 & 1864 Jerlev Herred. Vejle Stadsarkiv: Æ9802010(1 og 7) Forhandlingsprotokoller for Egtved Sogneraad: 1871 Deling af Egtved og Ødsted Sogne; 06.07.1874, 03.08.1874 & 07.12.1874 Marked i Egtved; 19.03.1884 Pastor Brummer ansøgning om opførelse af et gymnastik- og foredragshus; 06.06.1912 Levende billeder; 01.06.1944 & 06.07.1944 Tivolibesøg i Egtved skal begrænses.

• Abcbellevue.dk/ABClausen/1.html - ”I Egtved er der et lille anlæg (i Østergade omtrent over for nr. 8). Det er sandsynligvis anlagt lige efter Anden Verdenskrig, og Jørgen [Jørgensen Bargisen f.1891] fortalte ofte om, at han kørte store marksten fra Refsgård op til anlægget i Egtved, - med hestevogn. Der er en mindesten i anlægget, hvis inskription lyder omtrent som følger (skrevet efter hukommelsen): Sten stå fast, mens tiden rinder, værn om frihed, værn om minder”.
• biografiskleksikon.lex.dk – Hansen, Doris Ottesen: V. Brücker, 2011; Hvidt & Neergaard: C. Berg, 2011; Carlsen, J. Kj. & Lindhardt, P. G.: Johannes Clausen, 2011.
• biografmuseet.dk – Nielsen, Kaj Erik: Sakskøbings levende billeder & Andersen, Keld P.: Egtved Bio.
• danskefilm.dk – Carla Müller.
• filmcentralen.dk – Robert Jacobsen, 1974.
• filmsoundsweden.se – Petersen & Poulsen (om Hans Mjølstrup).
• gravsted.dk – Rasmus Jørgen Andreasen Geltzer.
• kvinfo.dk – Vammen, Tinne: Fru Marie Lassen.
• landsbyhistorier.dk - Lund, Lars Peter: Egtved Brugsforening gennem mere end 100 år & Om sognesparekassen i Egtved.
• rosekamp.dk – Finansminister Anders Andersen.
• salldata.dk – Erindringsmedalje for 2. Slesvigske Krig landpostbud Hans Sørensen Holm og Chr. Hasselris.
• slaegtsbibliotek.dk – Slægterne fra Gauerslund Sogn (om Jens Peter Christensen og hustru).
• spjarupgaard.dk – Lund, Lars Peter: Lippizanerne.
• weblager.dk – tegninger af biografen Dalgde 23.

Politiets registerblade: Jens Peter Christensen.

Egtved Sogns Kirkebog:

• Født 22.07.1856 Mads Ditlefsen.
• Født 06.09.1873 Niels Kristian Jørgensen Leth.
• Født 01.03.1877 Søren Marius Sofus Madsen.
• Død 07.11.1878 Mads Valdemar Madsen.
• Død 02.12.1880 Poul Kristensen.
• Viet 22.05.1889 Frands Laursen og Ane Johanne Hansen.
• Født 15.11.1889 Laura Kirstine Laursen.
• Født 21.04.1894 Jens Peter Ibsen Kristensen.
• Død 17.01.1900 Ditlev Mortensen.
• Død 05.08.1903 på Kolding Sygehus landpost Hans Sørensen Holm (f. 28.01.1836 i Vonsild). Gift med Mette Marie Hansen (f. 20.07.1831 i Dons). Begravet 12.08.1903 på Egtved Kirkegård. Søn af indsidder Søren Pedersen Holm og hustru af Vonsild.
• Død 21.11.1919 Fhv. lærer Søren Madsen.
• Død 29.08.1922 Afholdsvært Anders Simonsen.
• Død 15.01.1931 i Ø. Starup Sogn Laurids Danielsen
• Død 06.02.1934 Mads Ditlevsen.
• Død 27.05.1935 Frands Laursen.
• Død 13.06.1940 Jens Christen Jensen.

Gauerslund Sogns Kirkebog:

• Viet 1866 Jens Peter Christensen og Karen Nielsd. Brems.

Herslev Sogns Kirkebog:

• Født 28.05.1838 Jens Peter Christensen. Søn af gårdmand i Tolstrup Christen Hansen og Ane Jørgensdatter.

Højen Sogns Kirkebog:

• Viet 21.07.1852 Enkemand Hans Conradsen og Else Kiristine Vinkel.

Kolding Sankt Nikolaj Sogns Kirkebog:

• Død 05.08.1903 på Kolding Sygehus landpost Hans Sørensen Holm (f. 28.01.1836 i Vonsild). Gift med Mette Marie Hansen (f. 20.07.1831 i Dons). Begravet 12.08.1903 på Egtved Kirkegård.
• Død 01.05.1959 Niels Kristian Jørgensen Leth.

Lejrskov Sogns Kirkebog:

• Født 12.09.1866 Sørine Christine Holm. Datter af husmand og snedker Hans Sørensen Holm og hustru.

Marie Magdalene Sogns Kirkebog:

• Født 20.01.1853 Frands Laursen.

Nykøbing Falster Sogns Kirkebog:

• Død 26.07.1909 Jens Hansen.

Nørre Galten Sogns Kirkebog:

• Født 04.09.1865 Hermann Martinus Bruun.

Vindelev Sogns Kirkebog:

Født 31.12.1869 Mads Valdemar Madsen.

Vinding Sogns Kirkebog:

• Født 07.12.1823 Ditleff Mortensen. Søn af smed Morten Rasmussen og hustru. NB. faderen blev senere smed i Tiufkær.

Vonsild Sogns Kirkebog:

• Født 28.01.1836 Hans Sørensen Holm. Søn af V????? Søren Pedersen Holm og hustru Marie Kirstine Pedersen.

Ødsted Sogns Kirkebog:

• Født 18.03.1839 Søren Madsen.

Ørum Sogns Kirkebog:

• Født 16.09.1870 Morten Møller Mathiesen.
• Død 13.03.1912 Peter Georg Mathiesen.

Folketællingen 1860 Kolding Købstad:

• Snedkersvend Hans Sørensen Holm (f. 1836 i Vonsild) bor hos snedkermester Jørgen Jørgensen Dahls familie.

Folketællingen 1860 Egtved Sogn:

Roedsminde Hans Jensen Roeds husstand.

Folketællingen 1870 Egtved:

• Opsl. 21 Gårdejer i Bølling Hans Conradsen 54 år f. i Gauerslund. Gift med Else Kirstine 52 år f. i Højen. 2 døtre. 1 lærerinde. 3 tjenestepiger. 5 tjenestekarle.

Folketællingen 1880 Egtved:

• Landpostbud Hans Sørensen Holm (f. ca. 1835 i Vonsild) gift med Mette Marie Hansen (f. ca. 1832 i Alminde). 2 hjemmeboende børn: Sørine Kirstine Holm (f. ca. 1867 i Lejrskov) og Ane Kristiane Holm (f. ca. 1872 i Lejrskov).
• Jens Peter Christensens familie, Vorkgård.
• Gårdejerinde, enke Christiane f. Jørgensens familie.
• Roedsminde-enken Ane Roed og P.H. Roeds husstand.
• Opsl. 13 Kristian Andersen Svendsen og hustru.

Folketælling 1880 Ørum Sogn:

• Laurs Mathiesens familie.

Folketællingen 1890 Egtved:

• Købmand Frants Frederik Christensens familie i Vork.
• Opsl. 26 Forpagter Frands Laursens familie.
• Opsl. 26 Mads Ditlefsens familie.

Folketællingen 1901 Egtved Sogn:

• Matr.nr. 7a Bølling opsl. 745 Ludvig A. Rasmussens familie.
• Matr.nr. 4S Boghandler Kristian Gundesen.
• Matr.nr. 4Ø Egtved. Grisehandler Anders Simonsens familie.
• Matr.nr. 5A Niels Kristian Jørgensen Leths familie.
• Matr.nr. 5P Peter Zacho Sørensen.
• Matr.nr. 5Q Egtved. Landpostbud Hans Sørensen Holm (f. 1836 i Vonsild) gift med Mette Marie f. Hansen (f. ca. 1832 i Alminde). Ingen hjemmeboende børn. Gift i 1860. 4 levende børn, 0 døde børn. Tilflyttet Egtved Sogn i 1873 fra Vester Nebel.
• Matr.nr. 8T. Fhv. lærer Søren Madsen gift i 1868 med Kristine. 1 dødt barn, 1 levende barn. Tilflyttet 1871 fra Vindelev.
• Matr.nr. 1A Fuglsang Knud Jensens familie.
• Opslag 290 Jens Peter Christensens familie, Vorkgård.
• Opslag 336. Musiker Johan Chr. Fr. Bauhn og Sørine Kirstine Holm.
• Mejeribestyrer H.P. Hallgaards familie.

Folketællingen Kolding Købstad 1901:

• Slotsstræde matr.nr. 5 Hans Jørgen Jensens familie.

Folketællingen 1901 Vejle, Vestergade 33:

• Købmand Frantz Frederik Christensens familie tilflyttet 1893 fra Vork.
• Opsl. 460 Mads Ditlefsens familie.

Folketællingen 1901 Ødsted Sogn, Rugsted:

• Frands Laursens familie.

Folketællingen 1906 Egtved By:

• Opsl. 40 Morten Møller Mathiesens husstand.
• Opsl. 48 Mads Ditlefsens familie.
• Opsl. 54 Frands Laursens familie.

Folketællingen 1911 Egtved Sogn:

• Opsl. 51 Mejeribestyrer H.P. Sørensen.