Ved Anlæget
Fra VejleWiki
Version fra 6. okt 2022, 13:43 af Totte (diskussion | bidrag)
Byparker blev tidl. kaldt for anlæg. I 1923 besluttede man at anlægge et anlæg på den gl. markedsplads foran Arbejdernes Forsamlingsbygning (anlagt 1920) og Vejle Brandstation (1905-1981).
”Gade- og Vejudvalget fremsender Anlægs- og Beplantningsprojekt for Anlæget paa den gl. Markedsplads og anmoder om Byraadets Approbation paa Projektet. (VIII 6/1923). Approberedes”.
Pladsen/vejen fik nu navnet Ved Anlæget (altid kun stavet med et g, hvilket var almindelig praksis dengang).
Byparken måtte senere vige for parkeringspladser. I 2013 åbnede Parkeringshuset Albert Ved Anlæget.
Kilder
Uddrag af Vejle Byraads Forhandlinger 1923-24.
Vejle Amts Folkeblad (25.04.2013) Kunstmaler Albert Bertelsen får sit eget p-hus.