Karen Nielsen
Når en ugift arbejderske i gl. dage fik et barn udenfor ægteskab, så var der en alvorlig risiko for, at barnet måtte anbringes på en institution, i en plejefamilie eller hos slægtninge. Moderen kunne sjældent både passe sit arbejde og passe et spædbarn. Selv efter oprettelsen i 1866 af byens første børnehave, Vejle Asyl, måtte mange ugifte arbejderkvinder lade deres børn anbringe. Karen Nielsen og hendes uægte søn kunne være blevet en del af denne kedelige statistik, men hun var ikke som arbejdersker var flest.
Peter Nielsen og hustru Maren f. Hansen var begge født i Grejs Sogn. De flyttede til Vinding Mark og dernæst til Kabbeltoft matr. 615 i Vejle. Peter Nielsen forsørgede sin voksende familie som arbejdsmand. Børneflokken talte: Niels (f. 1869 i Vinding), Hansine Karen Marie (1873-1876), Hansine Karen Marie (f. 1876), Hans Jørgen Nielsen (f. 1878), tvillingerne Mette Marie og Else Kirstine (f. 1881) samt Karen Nielsen (f. 1886). Da efternøleren Karen kom til verden, var begge forældre godt oppe i 40’erne. Familien boede nu til leje på Horsensvej matr. 558. Kårene har sikkert været små, men ægteparret sørgede for, at børnene fik en opdragelse, der sikrede at de kunne blive til noget.
I Skattemandtalslisten 1900 boede Karen Nielsen som den eneste af børnene fortsat hjemme. Det var nu lykkedes forældrene at blive ejere af deres egen bolig på Nørremarken matr. 79b. Kort efter måtte den konfirmerede Karen Nielsen ud at tjene. I Folketællingen 1901 var hun tjenestetyende hos gårdejer Jørgen Sørensen og hustru i Vinding. Hun var bosat på Nørremarken igen, da hun den 3. marts 1907 bragte sønnen Carl Marinus Andreas Nielsen til verden. Han var født udenfor ægteskab. Den udlagte barnefader, tømrer Andreas Møller, var ikke blandt fadderne ved dåben i Sct. Nicolai Kirke. Det var tilgengæld Karen Nielsens storebroder, Hans Jørgen Nielsen, der havde stilling som reservebetjent – senere politibetjent – i Vejle.
Det kom ikke til noget ægteskab mellem Andreas Møller og Karen Nielsen, men med enten familien eller venners hjælp lykkedes det Karen Nielsen at beholde sønnen hjemme samtidig med, at hun varetog et arbejde. I 1910 boede mor og søn til leje i Bleggaardsgade 33, stuen. Karen Nielsen tjente da som butiksjomfru hos H. Nielsen, Vedelsgade.
Ligesom moderen havde Carl Marinus Andreas Nielsen hovedet rigtigt skruet på. Efter at have været smedelærling fik han ansættelse som tegner hos C.M. Hess. Karen Nielsen var i disse år lagerarbejderske på Vejle Bolte- og Møtrikfabrik og dernæst ægpakkerske på Dansk Andels Ægexport. Mor og søn boede sammen i mange år. I 1925 boede de i kælderen i Bleggaardsgade 32, og senest i 1930 flyttede de til Frejasgade 1 – en af de talrige ejendomme Vejle Kommune stillede til rådighed til primært arbejderklassen.
Karen Nielsen blev boende i Frejasgade 1 resten af hendes liv. Efter sønnen flyttede hjemmefra, fik hun arbejderske på Sæbefabrikken, Karen Soelberg (f. 1912 i Vejle), som logerende. Engang inden 1937 landede Karen Nielsen en stilling som lotterikollektrice. Denne ikke-fysisk hårde stilling beholdt hun sit lange arbejdsliv ud. Det var dog ikke hendes virke som arbejderske og lotterikollektrice, der sikrede hende en plads i Vejles historie, men derimod hendes politiske virke.
Ved Kommunalvalget i 1909 fik kvinder mulighed for at blive valgt ind i Vejle Byråd. Olga Knudsen og Thyra Skou blev begge valgt ind dette år. I de følgende år vovede enkelte andre kvinder sig ind i politik, men Vejle Byråd forblev i høj grad et mandeforetagende. Karen Nielsen var naturligvis med hendes arbejderbaggrund socialdemokrat. Hun blev valgt ind i byrådet 06.03.1929 og sad her uafbrudt i 25 år indtil 1954. Hun var aldrig blandt de øverste på Socialdemokratiets valgliste, men da arbejderbyens byråd var domineret af socialdemokrater, var hun nærmest garanteret valg, selvom hun blot var nr. syv eller otte på listerne. Ved byrådsvalget 9. marts 1937 gjorde Karen Nielsen og fru Dagmar Pedersen de ni mandlige socialdemokrater selskab i byrådet. Ved byrådsvalget i 1946 var Karen Nielsen en af fire kvinder blandt de 20 opstillede socialdemokrater, og fire år senere var hun en af de 3 kvindelige opstillere for partiet.
I de første mange årtier blev de få kvindelige medlemmer af Vejle Byråd typisk tildelt udvalgsposter inden for det sociale område – en konsekvens af datidens syn på at kvinder bedst forstod sig på familieanliggender, mens mændene havde mest styr på økonomi, byggeri o.s.v. Karen Nielsen havde også flere udvalgsposter gennem årene indenfor det sociale område bl.a.: medlem af Fattigudvalget, Socialudvalget og Børneværnsudvalget samt formand for Tilsynet med Plejebørn fra 02.04.1929. Man kom ikke uden om, at hun var den bedst tænkelige kandidat som formand for Tilsynet med Plejebørn. Hun havde jo både arbejderbaggrund og fået et barn udenfor ægteskab. Derfor kunne hun relatere til de ofte ugifte arbejderkvinder, hvis børn blev anbragt i pleje. Langt hovedparten af Vejles byrådsmedlemmer – inkl. socialdemokraterne – var del af fjordbyens etablerede borgerskab (og mænd). Af hendes andre udvalgsposter i Byrådet kan nævnes formand for Biblioteksudvalget.
På Karen Nielsens gamle dage begyndte helbredet at skrante. Efter et fald i hjemmet blev hun indlagt på Vejle By og Amtssygehus. Hun døde 75 år gammel den 11. april 1962. Hun blev begravet på Østre Kirkegård. I den sørgeligt overfladiske nekrolog skrev arbejderavisen Frit Folk (12.04.1962): ”Hun vil blive mindet i vide kredse i byen, hvor man lærte at sætte pris på hendes venlige væsen og hjælpsomme indstilling overfor medborgere, der havde en håndsrækning behov, og som hun kunne hjælpe på de poster, hvor hun havde indflydelse”.
Karen Nielsens politiske virke
1920-34: kasserer i Vejle-afdelingen af Kvindeligt Arbejderforbund.
06.03.1929-1954: Vejle Byråd for Socialdemokratiet.
?- efter sep. 1958: Socialdemokratisk Forbund i Vejle (Frit Folk 13.09.1955, 09.09.1958, 11.09.1962).
Arbejdernes Radioklub i Vejle.
?-maj 1958 Dansk Arbejde (Frit Folk 09.05.1958).
?- efter 1944 Vejle Amts Børneværnsforening (Fredericia Social-Demokrat 03.06.1944).
Flere oplysninger om Karen Nielsens virke kan ses på Vejle Stadsarkiv i: Udskrifterne af Vejle Byråds Forhandlinger samt i udklipssamlingen U4206.
Litteratur & kilder
Arbejderbevægelsens bibliotek og arkiv, Årsskrift 2000.
Folketællingen 1880 Kabbeltoft matr. 615.
Folketællingen 1890 Horsensvej matr. 558 forhuset.
Folketællingen 1901 Vinding Sogn matr. 21a.
Folketællingen 1940 Frejasgade 1.
Vejle Sogns Kirkebog – d. 25.01.1876 Hansine Karen Marie Nielsen: f. 13.09.1878 Hans Jørgen Nielsen; f. 29.05.1881 Mette Marie og Else Kirstine Nielsen; f. 07.09.1886;
Vejle Sct. Nicolai Sogns Kirkebog – f. 03.03.1907 Carl Marinus Andreas Nielsen.
Vejle Vor Frelser Sogns Kirkebog – d. 11.04.1962 Karen Nielsen.
Vinding Sogns Kirkebog – f. 06.09.1869 Niels Nielsen.
Vejle Skattemandtal 1910 Bleggaardsgade 33 stuen, ejet af F.M. Petersen: Ugift butiksjomfru hos H.Nielsen, Vedelsgade, Karen Nielsen (f. 07.09.1886 i Vejle) og hendes barn Carl Marinus Andreas Nielsen (f. 03.03.1907)
Vejle Skattemandtal 1918 Brogade 5 Politibetjent Hans Jørgen Nielsen (f. 13.09.1878).
Vejle Skattemandtal 1925 Bleggaardsgade 32 kælder, ejet af Chr. Hansen: Ugift lagerarbejderske på Vejle Bolte og Møtrikfabrik Karen Nielsen (f. 07.09.1886 i Vejle) og hendes barn smedelærling Carl Marinus Andreas Nielsen (f. 03.03.1907).
Vejle Skattemandtal 1930 Frejasgade 1 ejet af Vejle Kommune: Ugift lagerarbejderske på Dansk Andels Ægexport Karen Nielsen (f. 07.09.1886 i Vejle) og hendes barn ugift tegner hos C.M. Hess Carl Marinus Andreas Nielsen (f. 03.03.1907).
Fredericia, Social-Demokrat (10.03.1937), Horsens Social-Demokrat (27.02.1946, 24.02.1950), Horsens Avis (02.04.1951).
