Træk af Mølholmsdalen og Sønderskovens historie

Forord

Stednavnet Mølholm forekommer flere steder i Danmark. Den ældst kendte kilde til stednavnet Mølholm ved Mølholmsbækken i Mølholmsdalen i Sønderskoven er fra den 16. august 1624. Denne dag vurderede tre borgere nogle jordlodder udenfor Vejle Købstads byporte bl.a. ”et Stykke Jord, liggende i Mølholm, sønden op til Thomas Hviid i Vinding hans Enghave, som den gamle Krudmølle have standen”. Desværre kender vi ikke mere til denne krudtmølle – og altså ej heller hvad den var navngivet, hvornår den var opført, og hvornår før 1624 den forsvandt. Stednavnet Mølholm synes altså i dette tilfælde at betyde Mølleholmen (holmen hvor der tidligere lå en mølle). Mølholmsbækken blev i gamle dage kaldt for Fiskebæk. I 1652 anlagde borgmester Hans Svane en stampemølle ved Fiskebæks udmunding i Vejle Sønderå. Heller ikke denne mølle har efterladt sig mere end én skriftlig kilde.

Fiskebæk udgjorde skellet mellem Vejle Købstad og Vinding Sogn. I 1600- og 1700-tallet havde beboere fra både Vejle og Vinding humlehaver nede i Mølholmsdalen.

Skovene har altid spillet en vigtig rolle i Vejle Bys historie. De er nævnt gang på gang i købstadens privilegier, kongelige reskripter, retssagsdokumenter, topografiske skrifter, byrådsforhandlinger etc. Træ var en essentiel ressource i det skovfattige Danmark, og helt frem til 1800-tallet spillede Nørre- og Sønderskoven derfor en central rolle i købstadens økonomi. Før Fredskovsforordningen af 1805 havde indbyggerne i Vejle hvert efterår svin på olden i Sønderskoven, og Tyrelodspynten skal have navn efter, at bytyren havde hjemme på dette højtbeliggende og svært tilgængelige punkt. Så sent som 26. maj 1866 lod byfoged Ørsted indrykke en advarsel i Vejle Amts Avis, om at det var ulovligt at lade kreaturer græsse i Sønderskoven og på Pilkebanken. Skovfogeden i det Søndre Skovfogedhus havde opsynet med Sønderskoven.

”Træk af Mølholmsdalen og Sønderskovens historie” er en opfølger til ”Gæstgiverske Anne Marie Bertelsen” (2021), ”Vejle-egnens helligkilder og Nørreskovens forlystelsesliv” (2021), ”Grejsdalen og Trædballes forlystelsesliv” (2022), ”Træk af forenings- og forlystelseslivets historie i Egtved Sognekommune” (2022), ”Udendørs forlystelsesliv i Nr. Vilstrup” (2022), ”Skovkroen” (2023), ”Askebjerg Restaurationen” (2023), ”Just Nielsen Abildgaard og Fakkegrav Badehotel” (2023) samt ”De første lystdampere på Vejle Fjord” (2023). I disse værker kan man læse meget mere om den historiske kontekst. Forkortelserne VAA og VAF står for henholdsvis Vejle Amts Avis og Vejle Amts Folkeblad.

Del 1: Forlystelseslivet i Sønderskoven og Mølholmsdalen før 1898

Der er kun bevaret ganske få kilder til forlystelseslivets historie i Vejle og omegn før år 1800. I starten af 1800-tallet var Bellevue ved Ribe Landevej og Moltkes Minde i Nørreskoven vejlensernes foretrukne udflugtsmål i de varme måneder. I anden halvdel af århundredet blev Vejle og omegn et nationalt og internationalt berømt turistmål med masser af berømte gæstgiverier, badehoteller m.v. Nørreskovens mange attraktioner overstrålede klart Sønderskoven og Mølholmsdalen, når det gjaldt om at trække vejlensere af huse og tiltrække udenbys turister. Der fandt dog enkelte mindeværdige forlystelser sted i Sønderskoven og Mølholmsdalen, og fra 1865 blev det et mekka for skyttefester.

Vinding Sogn øst for Mølholmsbækken fik først et rigtigt traktørsted i 1907 med Ulvehave Badehotel. Op gennem 1800-tallet fandt der dog talrige udendørs skovballer, skiveskydninger, høstfester m.v. sted. Med Hans Rosendals åbning af Vinding Højskole i nov. 1867, fik sognet desuden en dygtig orator, som holdt taler ved et utal af sociale begivenheder. Nogle få tilfældige udpluk af forlystelser i Vinding lyder:

Skiveskydning i Eskholt (VAA 30.04.1842 & 10.05.1842); Skovbal Vinding Mark (VAA 29.05.1865, 21.06.1865 og 25.08.1865); Skovbal Vinding Mark (16.06.1866 & 17.07.1866); Skiveskydning og dans Vinding Mark (VAA 02.05.1868); Skovballer (VAA 04.06.1868 & 01.07.1868); I 1869 forsøgte en Hans Andersen at etablere et ”traktørsted” i Vindingland, hvor turister og lokale på lysttur kunne købe kogt vand, mælk, fløde m.m. (VAA 12.05.1869); Dans i danseteltet Danneborg på Vinding Mark (VAA 05.07.1869); Skovbal og skiveskydning Vinding Mark (VAA 16.05.1870); Afsløring af mindesten på Vinding Kirkegård over afdøde Christian Schmidt af Kollund ved Flensborg med efterfølgende spisning på Vinding Højskole og sang ved Vejle Fjord. Schmidt var flygtet til Vinding Højskole efter at have tilbragt to år i en preussisk straffeanstalt, fordi han ikke ville aflægge faneeden. Afsløringen af mindestenen blev en af de hidtil største begivenheder i Vinding Sogns historie med deltagelse af bl.a. Vejle Skytteforening, godsejer Ahlmann fra Augustenborg, højskoleforstander Rosendal, flere præster og mange andre (Fyens Stiftstidende 28.06.1871 & VAF 01.07.1871); Skovbal Vinding Mark (VAA 07.07.1871); Vejle Haandværkerforenings Sangforenings udflugt til Hr. Stampes Skov (VAA 29.07.1871); Dans 2. pinsedag i Vinding (VAA 15.05.1872); Skiveskydning og dans (VAA 24.06.1873); Skiveskydning og dans Vinding Hørmølle (VAA 20.04.1878); Dans i Frederiksgave, Vinding Mark (VAA 02.05.1878); Koncert og bal P. Boesens skov i Vinding (VAA 27.08.1878); Møde for Santal-Missionen i Vinding Højskole (VAA 31.08.1878); Høstfest i Vinding (VAF 12.10.1894).

I det følgende skal en række eksempler på det udendørs forlystelsesliv i Sønderskoven og Mølholmsdalen før 1898 præsenteres.

Den tyske skuespildirektør Carl Wilhelm Ehlers trup turnerede Danmark tyndt i første halvdel af 1800-tallet og opførte et væld af forskellige skuespil på dansk. Der skal have været en del udskiftning i skuespiltruppen, der fungerede som en slags talentudviklingsfabrik. C.W. Ehlers optrådte selv. ”Naar han ved Prøverne paa et nyt eller paany indstuderet Stykke, hvori han selv havde en Hovedrolle, fandt Behag i en eller anden af sine Medspillendes gode Repliker, erklærede han med Diktatormine: »Den tager jaj, mein Sohn!« - og ugenert fik han den, vel som oftest ubehændigt, anbragt i sin egen Rolle” (Sorø Amtstidende 15.10.1892). I maj 1832 kom C.W. Ehlers skuespillerselskab til Vejle. De optrådte op til tre gange i ugen. Den teaterglade redaktør Hertz skrev d. 21. maj: ”Det Ehlerske Skuespillerselskab, som for Tiden opholder sig her, har nu ved flere Forestillinger søgt at give Publicum en morende Aftenunderholdning. Uagtet det behagelige Foraarsveir kalder de Fleste ud i Skov og Mark, har Selskabet dog hidindtil spillet for fuldt Huus. For Udenbyesboende bemærkes det, at Forestillingerne finde Sted om Søndagen, Onsdagen og Fredagen”. VAA (21.05.1832). Ehler havde ikke hidtil indrykket annoncer for forestillingerne i VAA, men det begyndte han på nu. I den tredje måned i Vejle besluttede han at rykke forestillingen ud i Sønderskoven:

”Skuespil i Skoven. Søndagen d. 15de opføres for første Gang i Hr. [Vejle Købstadkommunes skovfoged] Christian Baggers Skov: De Uadskillelige, Vaudeville i 1 Akt af Heiberg. Derefter: Røverne eller Skytsaanden i Skoven, Pantomime i 1 Akt af Ehlers. Den sluttes med en brillant Ildregn. Indgangsbilletter til 1ste Plads: 10 Lybske Skilling; til 2den 6 Lybske Skilling. Indgangen aabnes Kl. 8 og Begyndelsen skeer Kl. 9. Ehlers”. VAA (13.07.1832).

Det blev en af de mest dramatiske skuespilsoplevelser nogensinde i Vejles historie:

”Igaar Aftes havde det Ehlerske Skuespillerselskab opslaaet et Slags Sommer-Theater i Sønder-Skoven, for at give den bebudede Vaudeville: De Uadskillelige og en Ballet, forsynet med en Ildregn. En Mængde Tilskuere havde indfundet sig, og efter nogle Forberedelser gav det ved et Bord placerede Orchester Signal til Ouverturen. Vaudevillen begyndte. Næst Spillets, beundrede man især Dekorationens frappante Naturlighed. Gyngen hang i velvoxne løvfulde Bøgetræer, Arrangementet paa Scenen og Luftperspektivet vare ganske fortreffelige og kunde i Sandhed ikke være bedre. De første Scener bleve givne med et overordentlig ugeneert Sammenspil. Men det varede ikke længe, førend det fremtrængende skuelysne Publikum, hvis Blod var kommet lidt for tidlig i Gjæring, traadte selv frem paa Scenen og agerede en mindre Vaudeville ved Siden af den større. Ogsaa denne Fremstilling var unægtelig naturtro; med en mageløs Sandhed gaves forskjellige ypperlige, stærkt marqurede, Scener af Folkelivet. Dog, omsider bleve disse Extraskuespillere lidt ustyrlige, og med den heiberske Vaudeville gik det naturligviis istaa. Først da Direkteuren traadte frem den den træffende Bemærkning, at »uden Orden var der ingen Orden til«, bleve Gemytterne noget roligere. Men desværre, kun stakket Tid! Een Tilskuer sad i Gyngen, en anden gyngede ham, flere svaiede oppe i Træerne og en heel Deel vandrede omkring paa selve Scenen. Orchestret var imidlertid smuttet bort baade med Bas og Viol. Nu var der da ikke mere at tænke paa nogen Fortsættelse af Vaudevillen – Skuespillerinderne krøb i Ly i Paaklædnings-Teltet. Flere »urolige Hoveder« lode forskjellige Stemmer høre, nogle forlangte Fortsættelsen, Andre deres Penge. Da blev der med eet tændt Ild i det til Baletten hørende Fyrværkerie, og hvad opbyggelige Taler og forstandige Formaninger ikke kunde bevirke, bevirkede dette; den pludselige glandsfulde Belysning i den dunkle Skov blev en mægtig Fredsmægler, og den barokke Dobbelt-Forestilling endte til Publikums almindelige Tilfredshed”. VAA (17.07.1832).

Skuespillerselskabet sluttede deres ophold i fjordbyen d. 22. juli med at opføre lystspillet ”Den lige Vei er den bedste” og De Uadskillelige”. C.W. Ehlers døde i 1838. Herefter fik sønnen H. Christian Ehlers kongelig bevilling til at turnere med truppen. Efter nogle få år begyndte han at samarbejde med skuespiller C.F. Rau. Det Ehlers-Rau’ske Selskab vakte bl.a. stor morskab på Vejle Teater i 1852 (Horsens Avis 05.11.1852).

I Oplysningstiden indførte man en rationel, observationsbaseret videnskabelig tilgang. Overtro, mystik og ulogisk tænkning forsvandt på ingen måde. Hovedparten af befolkningen var stadig slemt underuddannede. Videnskaben og teknologien var heller ikke tilnærmelsesvis på et stadie, hvor det altid var muligt at give videnskabeligt uangribelige forklaringer. Når oplyste borgere så tegn på overtroiske samt irrationelle handlinger og tænkemåder, så de det som noget nær en samfundspligt at udstille, latterliggøre og irettesætte udøverne. Behovet for mirakler og den videnskabelige forskning i vands sundhedsvirkninger gjorde det bestemt ikke urealistisk, at vejlenserne kan have valfartet til lokale hellig- og sundhedskilder langt op i 1800-tallet. Der findes imidlertid kun tre samtidige beretninger om sådanne kildebesøg. De fandt alle sted sankthansaften. Et af dem fandt sted i Sønderskoven:

”St. Hans Aften, den 23de dennes, bliver, hvis Veiret tillader det, ved den saakaldte Sundheds-Kilde i C. Baggers Skov, musiceret af det borgerlige Musikkorps. H.R. Sørensen har i et stort Telt bemeldte Aften Beværtning”. VAA (18.06.1844)

Arrangøren var den foretagsomme værtshusholder Hans Ravn Sørensen (1793-1854), Havnevejen i Vejle. Desværre ved vi ikke, hvor denne sundhedskilde lå, og den er ikke fundet omtalt i andre kilder.

”Førstkommende Søndag d. 26de Juli, foranstalter Undertegnede formedelst det skjønne Veirligt, en liden Fornøielse i Hr. Skovfoged Baggers Skov, ved en velordnet Musik, Dands, Beværtning og en smuk Illumination. Deeltagere i Fornøielsen indbydes herved, men Folk med Beværtning, ønskes saavel Hr. Bagger som jeg at forskaanes for. Veile d. 24de Juli 1835. P. Hassing. VAA (24.07.1835). Hassing var formentlig identisk med bager i Nørregade, Peter Matthias Hassing. Han havde to år før arrangeret musik ved Haraldskær Helligkilde, og d. 19. juli 1835 stod han bag en skiveskydning og storslået folkefest i Nørreskoven”.

En i såvel samtiden som eftertiden meget omtalt folkebegivenhed i Sønderskoven var den sidste henrettelse i Vejle. Aviser i hele Danmark fulgte mordsagen, retssagen, og henrettelsen. I 1800-tallets stærkt opdelte klassesamfund var netop henrettelser sammen med royale besøg nogle af de ganske få samfundsbegivenheder, hvor folk af alle klasser forlystede sig sammen.

”Veile, den 6te Januar. Den almindelige Opmærksomhed er her i disse Dage henvendt paa et pludseligt Dødsfald, vi kunne vel sige: et Mord. En Skomager J.C. Clausens Kone er afvigte Onsdag den 2den Januar fundet død i sin Seng. Der havde i længere Tid fundet Uenigheder Sted imellem disse Ægtefolk, og Manden, der var meget yngre og stærkere end Konen, havde jevnlig, om ikke daglig, pryglet hende. I Onsdags gik han ud mod Aften og tillukkede udvendig fra Huset, hvori Konen befandt sig. Hvor han en a to Timer derefter har opholdt sig, skal han ei rigtig kunne gjøre Rede for, men senere har han været i et Værtshuus, hvor han kom i Handel om og solgte sit Huus. Da man ved denne Leilighed, formodentlig ved Ankjøbet, spurgte ham, om , det ogsaa var med Marens (Konens) Samtykke, han solgte Stedet, skal han naivt have yttret: »at hun vist ikke skulde sige eet eneste Ord derimod«. I Forening med flere af de Tilstedeværende gik han derpaa hjem, lukkede op, og da man kom ind, blev der spurgt: »sover Du, Maren?« men da hun ikke svarede, gik man nærmere, og ved Hjelp af det tændte Lys, opdagede: at Konen var – bleg og død , og laae i en krumbøiet Stilling. Manden anstillede sig noget bedrøvet; en nærboende Politibetjent hentede Lægen, som strax indfandt sig og erklærede Konen for død, da hun alt var kold og stiv. Næste Formiddag blev der holdt Syn og Forhør. Det befandtes da, at der paa Konens Hals var stærke Indtryk ja selv af Negle med underløbet Blod , saa at der fast ingen Tvivl kan være om, at den Afdøde er qvalt med Vold. Uagtet disse og mange andre Indicia nægter Manden stadig den mod ham vakte, næsten til Vished grændsende Mistanke”. Aarhus Stiftstidende (11.01.1839)

”Veile dem 14de November. En stor Mængde Mennesker fra Byen og Omegnen var igaar strømmet ud til Tordenballe for at see den dødsdømte Skomager J.P. Clausens sørgelige Endeligt. Ogsaa ved denne Leilighed havde man Grund til at beklage, at Qvindekjønnet i den Grad er istand til at fornægte sin qvindelige Følelse, at det kan overvære et saadant Optrin”. VAA (15.11.1839).

De to halvdele af hustrumorderen J.P. Clausen blev lagt på hjul og stejle. Ifølge overleveringen strømmede overtroiske kvindfolk til for at dyppe deres lommetørklæder i morderens blod, da dette skulle være et virksomt middel mod sygdomme. Efter tre dage blev liget nedgravet på henrettelsespladsen.

Julius Hylling fandt også plads til kort at omtale Mølholmsdalen i sin turistguide: ”Touristen i Jylland. Fører paa Udflugter til forskjellige jydske Egne” (1868): ”Yndigt ligger i Dalen til Høire dybt under Landeveien den lille og nette Vandmølle, Mølholms Mølle kaldet, omgiven af skovklædte Høider; dens ubetydelige Vandkraft, anvendt med Indsigt og Omtanke, holder Møllen igang”. Turistguiden burde have advaret læserne om, at der hver søndag – ugens eneste fridag – blev plaffet løs i dalen i mange timer af Vejle Skytteforening. Udenfor skydetiden begyndte kendte gæstgivere m.fl. at arrangere skovballer og skiveskydninger i Mølholmsdalen:

”Stor Grundlovsfest afholdes førstkommende Søndag i Mølholm Mølles Skov. Der er opstillet en chinesisk Dandsesalon. For god Musik og Beværtning er der sørget. F. Jacobsen”. VAA (05.06.1868). Søndagen den 7. juni var der også skovbal i P. Kroghs skov på Vinding Mark, koncert i Nørreskovens Ølhalle og keglespil på Hr. Bendtsens bane ved Vejle Havn. Der var altså nok at vælge mellem. Årets store og mest omtalte grundlovsfest i Vejle-egnen havde fundet sted selve grundlovsdag i Give, hvor man havde afsløret mindesmærket for den folkekære grundlovsgiver Frederik VII. F. Jacobsen var værtshusholder i Vejle og en af tidens store festarrangører. I 1868 arrangerede han bl.a. også skovfest i Valdemar Zachariasens Skov på Bredballe Mark d. 21. juni & Sankthansfest i en dansesalon ved Thorshallen i Nørreskoven med musik af Vejle Musikkorps (VAA 17.06. & 23.06.1868).

”Skiveskydning. Søndagen d. 6. September Eftermiddag Kl. 4 vil blive afholdt en Skiveskydning hos Christen Petersen i Mølholms Skov. Gevinsterne bestaae af Electro-Plet Sager. Nummeret betales med 1 Mark. Ærbødigst H. Laursen. NB. Der skydes med en Salonbøsse”. VAA (05.09.1868).

”Fest den 25de Juli (Istedslagdagen). Søndagen d. 25de Juli vil der blive afholdt en Folkefest i den smukke Dal ved Mølholms Mølle. Festen aabnes ved Kanonsalut og vil der blive baaret Omsorg for Adspredelser, saasom Skydning, Sækkevæddeløb og Klattring efter Præmier. Om Aftenen Vauxhal, Transparanter, Fyrværkeri, en stor Dandsesalon vil ligeledes være til Afbenyttelse. God Musik under Festen. Festmaaltidet vil finde Sted Kl. 7. Entreen for Voxne 1 Mark, Børn 8 Skilling og erholder Enhver et Tegn, som bæres tilsyne paa Brystet. S. Rasmussen. A. Hansen”. VAA (19.07.1869). En ny annonce den 24. juli tilføjede, at der også ville være en ”Caroussel m.m.” samt: ”Kl. 3½ samles Vaabenbrødrene paa Kirketorvet for i Procession med Musik at afgaae til Festpladsen, hvortil Publicum bedes at slutte sig. Efter Opfordring tilkjendegives, at Sækkevæddeløbet vil finde Sted Kl. 6. Spisebilletter faaes paa Festpladsen og Spiisningen vil tage sin Begyndelse Kl. 7”. Selvom der samme dag var musikalsk underholdning/koncerter i Sommerlyst, Nørreskovens Ølhalle og foran skyttehuset, så blev festen en af de største begivenheder i Mølholmsdalens historie. Redaktør Hertz kommenterede sjældent friluftsfester, men sikkert fordi de populære våbenbrødre deltog, så bragte han et referat: ”Der var igaar Eftermiddags i Anledning af Istedslagets 19de Aarsdag arrangeret en smuk lille Folkefest i Dalen ved Mølholms Mølle. Veile Vaabenbrødreselskab havde sluttet sig til Festen og drog Kl. 4 Eftermiddag med Faner og klingende Spil ud til Festpladsen. Festen var særdeles godt besøgt, og der var paa bedste Maade sørget for Folkeforlystelser af meget forskjellig Art. Dandsen var især meget »animeret«; der var endvidere en Caroussel, og i et særdeles rummeligt Spisetelt fandtes der, efter paalidelige Fagmænds Forsikring, et ualmindeligt velbesat Bord. I et tilstødende Telt var det Udskjænk af forskjellige Drikkevarer. Kl. 10 afbrændtes et Fyrværkeri. Det Hele var kjønt arrangeret, og Festpladsens Baggrund var godt oplyst med couleurte Lamper”. Arrangørerne kan have været gæstgiver S. Rasmussen og klubvært A. Hansen, begge Vejle.

Vejle-egnen har haft mange legendariske gæstgivere såsom Johannes Lieder, Jens Hansen, Ole Nielsen, O.D. Kongsted, Jens Christian Jensen Bindslev, Anders Sørensen Vedel, H.E.P. Strøier, Anne Marie Bertelsen, Frederik Iversen m.fl. Værtshusholder Ole Thomsen (1835-90) hørte helt sikkert til i dette fornemme selskab. Han stod bag leveringen af maden til nogle af Vejle-egnens største folkefester, forpagtede en overgang beværtningen i Det Nordre Skovfogedhus, arrangeret selv talrige folkefester i Vejle og omegn m.m. Der kunne skrives en tyk bog om mandens mange bedrifter. Han arrangerede også i nogle år friluftsfester i Mølholmsdalen:

”St. Hans-Aften vil der i Mølholmsdalen, tæt ved Møllen, blive afholdt Dands og Beværtning. Der bliver Musik fra Kl. 4 Eftermiddag og Dandsemusik fra Kl. 7 til 2. I Beværtningen vil blive dækket koldt Bord. Rødgrød med Fløde kan erholdes. Jeg tillader mig at indbyde et talrigt Publicum. Ærbødigst O. Thomsen”. VAA (18.06.1870). Der var også stor St. Hansfest i Sommerlyst i Vejle.

”Høstfest vil blive afholdt i Dalen ved Mølholms Mølle førstkommende Søndag d. 11te. Pladsen vil blive oplyst med couleurte Lamper, og et smukt Fyrværkeri vil blive afbrændt Kl. 10. Entree til Pladsen er 8 Skilling for Voxne og Børn 4 Skilling. Der musiceres af Veile Musik fra Kl. 6 Eftermiddag. O. Thomsen”. VAA (10.09.1870).

”I Mølholmsdalen bliver Dands i morgen Søndag (sidste Gang) fra Kl. 6. Der bliver musiceret af Veile Musik. O. Thomsen”. VAA (24.09.1870).

”I Mølholmsdalen bliver førstkommende Søndag Dands. Entree 2 Mark for en Herre og 1 Mark for en Dame. O. Thomsen. NB. Der musiceres med Hornmusik fra Kl. 4 til 7”. VAA (07.07-08.07.1871).

En af Ole Thomsens mest spektakulære udendørs fester dette år fandt sted i Børkop Skov på årsdagen for Istedslaget. Her diskede han op med beværtning, luftballon, fyrværkeri m.m. Dernæst var han igen aktiv i Mølholmsdalen:

”I Mølholmsdalen bliver Dands førstkommende Søndag. Entree 1 Mark 8 Skilling for en Herre, 1 Mark for en Dame. O. Thomsen. VAA (09.08.1871).

”I Mølholmsdalen bliver Dands førstkommende Søndag (sidste Gang). Entreen for en Herre 1 Mark 8 Skilling, en Dame 1 Mark, O. Thomsen. Førstkommende Søndag Aften Kl. 9 bliver i Mølholmsdalen afbrændt et Fyrværkeri. O. Thomsen. VAA (25.08.1871).

I Folketællingerne i Vinding Sogn var man på dette tidspunkt begyndt at anvende stednavnet Mølholm om området øst for Mølholmsbækken. Det gjaldt dog ikke hele kirkesognet (oprettet 1952), som vi i dag kender som Mølholm. Nutidens Stampevej blev dengang officielt kaldt Vinding Hule (den gamle hulvej til Vinding). Uofficielt kaldte man måske en større del af bakken ned mod Mølholmsdalen og Fredericia Landevej for Mølholm? I Vinding Hule boede i flere år Jens Christian Hansen fra Løgumkloster. Måske var det ham, der i 1872 arrangerede flere skovballer et ukendt sted i Mølholm?

”Skovbal afholdes i Mølholm førstkommende Søndag d. 12te Mai. For god Musik og Beværtning vil blive sørget. Ballet begynder Kl. 4. Entree: 24 Skilling for en Herre, 1 Mark for en Dame. Jens Chr. Hansen i Mølholm”. VAA (07.05.1872).

”Skovbal i Mølholm afholdes Søndagen d. 16de. Dandseteltet Dannebrog fra Børcop vil blive opstillet til Afbenyttelse. Begyndelsen skeer Kl. 4 Eftermiddag. Jens Chr. Hansen, Mølholm”. VAA (13.06.1872).

”Dands afholdes i Mølholm førstkommende Søndag d. 21. Juli. Jens Chr. Hansen”. VAA (18.07.1872).

”Dands afholdes udenfor Sønderbro ved Mølholms Mølle Søndagen d. 27. Juli i lukket Salon N.P. Berthelsen”. VAA (23.07.1873). Siden 1870 havde en N.P. Bertelsen arrangeret flere skovballer i Vejle-egnen. Måske var han identisk med værtshusholder i Vejle, Niels Peter Bertelsen (1838-75), hvis enke, Anne Marie Bertelsen, skulle blive en af Vejles mest betydningsfulde gæstgivere.

”Skovbal i Mølholm afholdes Søndagen d. 10de September i Hans Rasmussens Granplantage. NB. i Tilfælde af ustadigt Veir, dandses der i lukket Salon”. VAA (07.09.1876).

Tidligere lærer i Øster Nykirke og Hover Sogne, Anton Henrik Havemann Smith (1813-91), udgav i 1882 en 150 sider lang turistguide ”Veilie og Omegn”. Her formåede han at give en endnu kortere beskrivelse af Mølholmsdalen, end Julis Hylling havde gjort i sin turistguide: ”Til Høire for Vindinghule, dybt neden for Landeveien ligger Mølholms Mølle, romantisk beliggende med den fiskerige Mølledam og med smukke Haveanlæg”.

1842-1850 Jacobine Nielsine og Søren Nielsen

Borgerne i Vejle havde have- og jordlodder inden- og udenfor byportene. Vejle Vandmølle malede den avlede korn både for byen og omegnens beboere. I slutningen af 1700-tallet opstod der stridigheder mellem mølleren og købstadens indbyggere. Den 11. januar 1800 søgte fire af fjordbyens mest magtfulde borgere om tilladelse til at anlægge en vejrmølle ”paa Holmen i Søndre Hestehauge” eller på ”Banken Synden Byen”. De argumenterede for, at Vejle Vandmølle ikke kunne male, så snart der havde været et par dages frost, samt at borgerne i Vejle måtte vente på at omegnens beboere fik deres korn malet. Vejrmøllen blev dog ikke opført.

Udskiftningen af Sønderskovens jorder fandt sted 1823-24. Kort forinden eller i forbindelse med udskiftningen overtog Peter Frederik Friis ejendommen Mølholm i Mølholmsdalen.

P.F. Friis var i 1820 blevet apoteker i Vejle. Han var gift med Betty Birgithe Blumensaadt. Ægteparret Friis tilhørte spidsborgerskabet i Vejle, og de var venner med flere af omegnens godsejere. En af deres sønner, Hans Emil Friis (1827-1910), blev senere apoteker og byrådsmedlem i Vejle Købstad. H.E. Friis’ upublicerede barndoms- og ungdomserindringer hører til en af de vigtigste kilder til Vejles historie i 1800-tallet. I erindringerne kom han også ind på Mølholm:

”Foruden en herskabelig, rummelig Bolig, havde vi en dejlig stor Have at tumle os i, desforuden ejede min Fader en lille Landejendom, paa nogle faa Tønder Land, tæt udenfor Byen, den bar Navnet Mølholm. Ejendommen laa i et Dalstrøg hvorigennem der løb en Bæk, og Byens Skove begrænsede en stor Del af Ejendommen. I Kong Christian d. 4ds Tid havde her ligget en Krudtmølle, som senere var bleven nedlagt, men Pletten kaldtes fremdeles Mølholm. Det hørte til vi Børns Hovedfornøjelse om Sommeren at være med naar Forældrene vilde drikke The ude i Mølholm, og det hele The- og Dækkeservice i Forvejen blev kørt ud i Høstvognen, da der ikke kunde være Tale om, at laane noget, hos vor Husmand, der boede derude, saa mandstærke i Tal som vi vare. Vandet til Themaskinen blev kogt i en Kedel, som hang paa en afhugget Gren, der hvilede paa to andre Stykker gaffelformede Grene, der vare anbragte i Jorden paa hver Side af Ildstedet, medens selve Ilden var anbragt i et i Grønsværet gravet Hul. Da min Fader havde anlagt nogle Fiskedamme der i Engen, kunde, ved højtidelige Lejligheder en Ret Karper, Karusser eller Krebs der erholdes, ligesom naar Kartoflerne vare modne, da kunde den første Ret Pillekartofler med Løgsauce nyder der. Da Pløjningen af Mølholms Areal var let for en Karl med et Par Heste, at overkomme, saa var der god Lejlighed og let Adgang til, med vore Køreheste for Holstenskvognen, at gøre flittige Køreture i den skønne Omegn. […]”.

Apoteker Friis’ ejendom i Mølholm blev brandtaxeret d. 15. november 1837. Desværre var der kun få oplysninger om ejendommen:

”I den saakalte Mølholm Apoteker Friis Matr. Nr. 205.

a/ Et Murstenshus 5 Fag Egebindingsværk 1 Loft Høit [o.a. d.v.s. en etage] har straaetækket indrettet til Værelser 1 Skorsteen, taxeret a Fag 40 rbd i alt 200 rbd Sedl[er].

B/ Et Huus 4 Fag do do do taxeret a Fag 15 rbd i alt 60 rbd Sedl[er]. [Total] 260”.

Desværre kendte C.V. Petersen ikke til H.E. Friis’ erindringer, da han i 1927 var hovedforfatter på ”Vejle Bys Historie”. Henvisende til en i dag bortkommet vandsynsprotokol for Vinding Sogn hævdede han, at der ca. 1820 blev opført en vandmølle, Mølholms Mølle, ved Mølholmsbækken. Til researchen til sit kapitel om Mølholm, Eskholt og Vindingland til bogen ”Træk af Vinding Sogns Historie” (1954) kunne Johs. E. Tang Kristensen ikke finde Mølholms Mølle nævnt i 1820’erne og 1830’erne. Det fik ham til at spekulere på, om den måske var brændt ned, før den blev genopført i 1842. Petersen og Tang Kristensens fejlagtige fremstillinger er siden blev gentaget gang på gang.

Der findes et relativt omfattende kildemateriale til Mølholms Mølles historie, hvoraf en stor del af det nu for første gang er anvendt til i det følgende at fortælle vandmøllens historie.

Søren Nielsen blev født 6. maj 1798 i landsbyen Farre, Sporup Sogn. Hans karriere og to ægteskaber er beskrevet ret udførligt i ”Borgmester Olaf Nielsens Slægtsbog”. Efter at have virket flere stedet i Jylland som jurist indenfor bl.a. Land- og Søkrigskommissariatet (udskrivningen af værnepligtige) blev han i juli 1836 fuldmægtig ved Land- og Søkrigskommissariatet i 1ste jydske Distrikt i Vejle under den nytiltrådte oberstløjtnant Johan Adolph Fibiger (1791-1851). Søren Nielsens første hustru var død i 1832, så d. 20. maj 1837 blev han viet i Vejle Kirke med den godt 12 år yngre Jacobine Nielsine Jacobsen. Jacobine Nielsine var datter af en falleret herremand. Som forlover og siden fadder til ægteparrets børn var selveste gæstgiver Adam Frederik Alexander Lassen – en af de mest interessante personligheder der har boet i Vejle (se: Teglbjærg, 2022).

Fibiger forlod i 1842 Vejle og rejste til København. Søren Nielsen fik ikke lov til at afløse Fibiger. Christen Arsleben Lindam von Würtzen (f. 1792) blev udpeget til ny Land- og Søkrigskommisær i Vejle. Søren Nielsen forblev som fuldmægtig under von Würtzen. Han besluttede dog i 1842 også at erhverve Mølholm i Sønderskoven, hvor han straks lod opføre en vandmølle og dernæst en lade og et prægtigt nyt stuehus. Mon ikke det var P.F. Friis’ gl. fiskedamme, som han lod videreudgrave og omdanne til mølledam? Nybyggeriet blev takseret og indført i Vejle Brandtaxationsprotokol over tre år:

Den 17. september 1842: ”Udenfor byens søndre Port, i den saakaldte Mølholm […] Procurator Møller Nielsen opførte ny Møllebygning:

a/ et Huus 7 Fag Egebindingsværk 2 Etager men ei fuldført og uden Lofter og Gulv, tegltægte, beliggende over 300 Alen fra Byen, taxeret á Fag 120 Rbd. Sedler 840 Rbd.

b/2de Møllehiul, hvert 6¼ Alen i Diameter, […] Taxeret i alt 300 Rbd.

At disse Taxationer og Ansættelser ere efter Overbeviisning og bedste Skjønnende ville vi inden Retten med vor Eed bekræfte.

[…] Mads Erichsen […]”.

Den 20. december 1843: "Udenfor Byens Roder, over 300 Alen fra Byen, Mølholm, Matri[kel] Nr. 213, Forh. Nr. 283. Hoved Nr. 38. [...]. Procurator Møller Nielsen.

a og b/ Møllen uforandret. …..7400.

c/ Et Sidehuus førhen 7 Fag …. 350

nu tilbygget et 4 Fag Fyrbindingsværk, taxeret a Fag 50 rd. i alt 200. …. 200.

d/ Et Stuehuus, 11 Fag Egebindingsværk. Straaetækket, indrettet alt til beboelse, taxeret a Fag 130 rd, i alt 1430. … 1430.

Den 18. september 1844: "Udenfor Byens Roder, over 300 Alen fra Byen, Mølholm, Matri[kel] Nr. 213, Forh. Nr. 283. Hoved Nr. 38. [Vei?] Nr. 1. Procurator Møller Nielsen. De ældre Bygninger uforandrede. [...] et Huus 12 Fag, Egebindingsværk, straa tægget, deraf 3 Fag til Bageoven og Bryggers, øvrige 9 Fag til Lade, taxeret á Fag 60 Rdl i alt 720 Rdl.".

Desværre fandt redaktør Hertz ikke plads i Vejle Amts Avis til at beskrive den nye vandmølle. Åbningen blev ellers annonceret i avisen den 9. december 1842: ”At min nye Mølle i Mølholm ved Veile nu er færdig til al Slags Kornmaling, undlader jeg ikke at bekjendtgjøre for de af Byens Indvaanere og Omegnens Beboere, som ville forunde mig Søgning. Veile, den 8de December 1842. S. Nielsen”.

Den 18. oktober 1844 fik Søren Nielsen sin tidligere chef, oberstløjtnant Fibiger, til at skrive en anbefaling, hvor Fibiger kort berørte Søren Nielsens nye vandmølle: ”Jeg veed med Vished, at han nøie er kendt med Landvæsenet, han har selv haft Landeiendom [o.a. han havde ejet en gård ved Randers og boet på Kjærgaard i Elsted Sogn 1832-35] og eier i dette Øieblik en Mølle, som han med megen Indsigt og Driftighed har anlagt til Trods for mange Vanskeligheder. Ogsaa af andre Grunde veed jeg, at han har erhvervet sig Fortroelighed med Landboforhold ved en hyppig Berøring med Sessionsvæsenet [o.a. landalmuen havde værnepligt]”. Det vides ikke i hvilken anledning, Søren Nielsen skulle bruge anbefalingen.

Søren Nielsen drev i starten selv vandmøllen og det tilhørende lille landbrug med hjælp fra ansatte. I Folketællingen 1845 boede Søren og Jacobine Nielsen med deres syv børn (heraf tre piger fra Søren Nielsens første ægteskab) på Mølholms Mølle. De havde ansat og boende hos sig på møllen en 18-årig guvernante, tre tjenestepiger, to tjenestekarle og møllersvend Jørgen Johansen Freund. Sidstnævnte var født 14. marts 1816 på Kvak Mølle i Skibet Sogn som søn af mejeriforpagter Hans Fryndt og hustru. Muligvis var han identisk med den Jørgen Johansen, som i Folketællingen 1834 havde været ansat som betjent på Vingsted Mølle? Møllefaget var jo ikke noget man bare lige kastede sig ud i, så Søren Nielsen har haft brug for en ansat med kendskab til at bestyre en vandmølle.

På Vejle Amtsrådsmøde d. 4. og 5. august 1846 vedtog man at forbedre hovedlandevejen Vejle-Snoghøj på strækningen mellem Vejle og Vinding inkl. den stejle Fredericiabakke. Søren Nielsen blev sammen med gårdmændene Niels Mørkholt af Vinding Mark og Ole Petersen af Vinding By udpeget til at hjælpe med at forberede arbejdet. Den 22. december 1846 holdt ingeniørkaptajn v. Meyer offentlig licitation over vejarbejdet, som bl.a. bestod af udgravning og transport af 4.268 kubikfavne jord. Den forbedrede hovedlandevej var en stor fordel for vandmøllen, selvom det dog fortsat var sin sag at køre en vogn læsset med korn ned ad den stejle Fredericiabakke. Som ved alle de stejle indfaldsveje til Vejle hændte det, at hestene løb løbsk, og så var det forbundet med livsfare for kusken og andre trafikanter/fodgængere (f.eks. blev en treårig pige overkørt i 1884). Mølholms Mølles store problem var Mølholmsbækkens vandmængde, der heller ikke dengang var særlig stor. Søren Nielsen besluttede derfor i 1846 at anlægge en vejrmølle på toppen af Koldingbakken syd for Vejle til at supplere vandmøllen. Dermed ejede Søren Nielsen møller ved to af de fem store indfaldsveje til Vejle. Kolding Landevej var nyanlagt i 1840. Skødet på jorden matr.nr. 2 Søndermarken blev underskrevet i juni. Søren Nielsen købte en næsten ny vejrmølle på Møllersminde (senere kendt som Pjedstedgård) i Pjedsted og lod den genopstille på sin nye ejendom med den fantastiske udsigt over Vejle By og Vejle Fjord.

I juli 1846 fratrådte Søren Nielsen stillingen som fuldmægtig ved Land- og Krigskommissariatet. Det er uvist, om han nu blev fuldtidsmølleejer, eller om han også engang imellem virkede som prokurator (sagfører), hvis de andre prokuratorer i Vejle havde for meget at se til. Der gik imidlertid ikke engang et år, så satte han sine møller til salg:

”Paa Grund af anden Bestemmelse agter Eieren af Mølholms Mølle, beliggende tæt ved Veile, strax underhaanden at afhænde samme. Eiendommen bestaaer af en Vandmølle, opbygget i Aaret 1842, en hollandsk Veirmølle, opført i forrige Aar, og et Tilliggende af c. 40 Tdr. Land g. M. Ager, Eng og Skov. Møllerne have en meget fordeelagtig Beliggenhed, idet Vandmøllen ligger tæt ved Landeveien fra Veile til fredericia, og Veirmøllen tæt ved Landeveien fra Veile til Kolding. Skoven kan afgive fornødent Træ til Møllens Brug og haves Overflødighed af Tørveskjær i Engen; Jorderne ere af god Bonitet. Bygningerne ere samtlige nye, og afgiver Stuehuset Bopæl for en Familie udenfor Bondestanden. Møllerne kunne erholdes enten samlede eller separate, ligesom det maatte ønskes. Nærmere Underretning om denne fortrinlige og særdeles indbringende Eiendom, der desuden har en meget smuk og behagelig Beliggenhed, meddeles af Examinatus juris Søndersøe i Veile, der og anviser samme”. Aarhus Stiftstidende (09.04.1847).

Det lykkedes ikke Søren Nielsen at finde en køber. Under den 1. Slesvigske Krig (1848-50) blev Vejle Købstad besat i maj 1848 og igen i 1849. I ”Borgmester Olaf Nielsens Slægtsbog” fortælles en episode fra 1849:

”I Kampene 1849 stod General Ryes Brigade en Tid omkring Vejle. Natten før Stormen paa Fredericia havde en Afdeling danske Soldater Opstilling i Møllens Gaard, ventende paa Signal til videre Fremrykning. Søren Nielsen lod Halm bære ud til Soldaterne at ligge i, men da Generalen ud paa Natten inspicerede Afdelingen og fandt Mandskabet liggende i Halmen, blev han meget vred over den Blødagtighed, og han kaldte Ejeren ud paa Trappen og gav ham en alvorlig Irettesættelse. Dette skete faa Timer, før Generalen faldt. Irettesættelsen har dog ikke gjort noget større Skaar i Søren Nielsens Hengivenhed og Beundring for Generealen, thi han gav sin samme Aar fødte Søn, der blev døbt 15. August, Navnet Olaf Rye Nielsen; [...]”.

Vejles historie under 1. og 2. Slesvigske Krig er kun overfladisk belyst. Olaf Rye var med sine tropper i Vejle-egnen flere gange. 5. juli var han dog på Fyn indtil kl. 22.30, hvor han krydsede bæltet og kom til Fredericia. Det var korrekt, at Søren og Jacobine Nielsen opkaldte deres søn efter den faldne general. Mindst 24 nyfødte drenge i Danmark bar navnet Olaf Rye i Folketællingen 1850. De årlige fejringer af Slaget om Fredericia 6. juli 1849 og Slaget på Isted Hede 25. juli 1849 blev i de kommende mange årtier blandt de største festdage i store dele af landet inkl. i Vejle.

Måske allerede i 1847 – eller også senest i 1849 – bortforpagtede Søren Nielsen sine møller til sin hidtidige møllersvend Jørgen Johansen Freund. Freund var blevet gift med Ane f. Jensen, som havde født ham tre børn. Søren Nielsens familie boede fortsat på møllen, hvor de drev landbruget. Det var svære økonomiske tider under den 1. Slesvigske Krig, og forpagtningsafgiften og landbruget gjorde ikke Søren Nielsen i stand til at komme ud af den store gæld, anlæggelsen af de to møller havde sat ham i. Han afsendte derfor d. 6. oktober 1849 en ansøgning om at få udvidet sin sagførerbestalling:

”Under 12. Januar 1831 blev jeg udnævnt til Prokurator ved Underretterne i Viborg Stift, men har med Hensyn til Familieforsørgelse set mig opfordret til i Juli 1836 at tage Tjeneste som Fuldmægtig ved Land- og Krigskommissariatet for første jydske Distrikt, i hvilken Stilling jeg var indtil 1. Juli 1846, altsaa i 10 Aar. Under mit Ophold ved Distrikskontoret i Vejle fik jeg Bevilling til at anlægge en Vand- og Vindmølle tæt ved Byen, og har paa den Maade etableret mig her med stor Anstrengelse og en Gjæld paa over 20.000 Rigsdaler. De nuværende Forhold hindre mig i at afhænde Ejendommen uden stort Tab, naar jeg derimod ved at afvente bedre Konjunkturer kan gjøre mig grundet Haab om en rigelig Avance, som Løn for min Møje og store Anstrengelse ved Etablissementet, men da jeg har set mig foranlediget til at bortforpagte Møllerne, har jeg nu Mangel paa nødvendig Beskæftigelse som Vedligeholdelse af mit gode Helbred, efter Bedriften af et forbeholdt ubetydeligt Landbrug langtfra er tilstrækkeligt i saa Henseende. Desuden trænger jeg, som Forsørger for 10 ukonfirmerede Børn [o.a. skulle have stået seks ukonfirmerede børn] til et yderligere Bidrag til deres Opdragelse end Overskudet af Forpagtningsafgiften efter Fradrag af Skatter og Renter med videre. Disse Savn formener jeg for en stor Deel vilde ophøre, om jeg kunde faa min Prokuratorbestalling udvidet til at omfatte Ribe Stift eller i det mindste Vejle Amt, og da jeg troer mig overbevist om, at de i Vejle værende tre Prokuratorer alle vilde være enige i at bifalde og om muligt understøtte denne, efter min Alder og Stilling vist nok ikke ubillige Attraa, og ei heller troer, at Folk i Almindelighed skulde misunde mig, der i førstkommende Marts Maaned har været Sagfører i 25 Aar, denne for sig selv kun lidet indbringende Bestalling, tillader jeg mig allerunderdanigst at ansøge Deres Majestæt om den antydede Udvidelse af min Prokuratorbestalling […]”.

I en tillægsansøgning søgte Søren Nielsen om at den evt. bestalling for Ribe Stift også måtte omfatte retterne for Bjerre og Hatting Herreder samt for Boller og Møgelkjær Birker, selvom disse hørte under Aarhus Stift. Amtmand Orla Lehmann ønskede kun, at Søren Nielsen fik bestalling i Vejle Amt. Justitsministeriet endte med den 23. dec. 1849 at fratage Søren Nielsen bestalling i Viborg Stift og tildele ham bestalling i Ribe Stift, Bjerre og Hatting Herreder samt Boller og Møgelkjær Birker. Dagen efter døde den ene af de tre andre prokuratorer i Vejle, nemlig Frederik Lemvig Kragballe (f. 1794). De to andre prokuratorer, Martin Anchersen og kancelliråd Borch, anbefalede begge Søren Nielsen. Den 19. januar 1850 indrykkede Søren Nielsen følgende annonce i Vejle Amts Avis:

”Iflg. kongelig Bestalling af 23. December 1849 er jeg for Fremtiden berettiget til at udføre Sager ved samtlige Underretter i Ribe Stift og navnlig ved alle Retter i Vejle Amt. Desaarsag har jeg mit Contoir i Vejle Kjøbstad, foreløbig hos Hr. Kontorist Bjerring lige overfor Postgaarden, hvor enhver, som ønsker min Assistance ved Dokumenters Forfattelse, Consultationer, Møder i Retterne eller Andet, som vedkommer mit Embede, daglig vil kunne træffe mig, hvilket herved bekjendtgjøres med Tilføjelse, at jeg, da mine tæt ved Vejle beliggende Ejendomme ere bortforpagtede, uhindret kan og vil anvende min Tid til de Forretninger, der vedkommer min Bestalling som Prokurator. Vejle, d. 18.1.1850. S. Nielsen”.

Den 6. juli 1850 – 19 dage før Slaget på Isted Hede – tvang Søren Nielsens kreditorer ham til at sætte sine møller til salg. Det vides ikke præcis hvornår, at Søren Nielsens familie måtte forlade Mølholms Mølle. De boede her fortsat i ultimo august, hvor byfoged Ove Malling Hersleb (1814-1900) beskikkede prokurator Nielsen, Mølholms Mølle, til beskikket forsvarer for skomager Thomas Peter Sørensen (skomagerens hustru ville skilles, da manden var rejst fra hende i 1845 – Berlingske Tidende 08.10.1850).

I slutningen af 1850 flyttede den nye ejer, H.C. Riis, ind på Mølholms Mølle. Samme år søgte Søren Nielsen om at få sin bestalling ændret til at gælde for underretterne i Aarhus Stift. Det lykkedes ham først d. 20. juli 1859, hvor han samtidig fik pligt til at tage bopæl i Horsens. Familien levede i trange kår på købstadens Nørretorv. Den 8. maj 1866 døde Søren Nielsen. Boets formue blev registreret til blot 65 rigsdaler og fem skilling. Enken Jacobine Nielsine stod således tilbage med stort set intet samt to ukonfirmerede børn. Hendes voksne børn formåede dog at hjælpe hende.

Forpagter Jørgen Johansen Freunds familie måtte også forlade Mølholms Mølle, da den nye ejer flyttede ind. Ægteparret overtog Højen Mølle, hvor de boede i mange år og udvidede deres familie. Jørgen Johansen Freund døde 15. februar 1899 i Højen Sogn, hvor han da var aftægtsmand.

1850-1856 Louise Marie og Hans Carstensen Riis

Hans Carstensen Riis var født i 1825 i Toftlund Sogn. Han voksede op med sine mange søskende på den store, gamle herregård Seemgård i Ribe Amt. Måske med økonomisk støtte fra faderen, Jens Riis (1798-1877), forpagtede han som ung en mølle i Hesselager By, Svendborg Amt.

I slutningen af 1850 blev H.C. Riis ejer af Mølholms Mølle inkl. vindmøllen på toppen af Koldingbakken. Den 12. november 1850 var prokurator Søren Nielsen den ene af forloverne, da H.C. Riis (f. 1825 i Toftlund Sogn) og lærerdatteren Louise Marie Møller (f. 22.07.1828 i Tandslet Sogn på Als) blev viet i Vejle Kirke. Søren Nielsen bar altså ingen nag til de nye ejere af Mølholms Mølle. Den 14. november 1851 fødte Louise Marie ægteparrets første barn på møllen, Ane Magdalene Christine Riis. Blandt fadderne var forpagter af Mølholms Veirmølle Peder Jensen. H.C. Riis drev altså kun selv vandmøllen. Samtidig lod han anlægge et teglværk. Vejle-egnen var rig på teglværker, og der lå da også allerede et i udkanten af Sønderskoven, som gårdejer Slagers i mange år lejede.

Allerede i 1854 satte ægteparret Riis Mølholms Mølle uden vejrmøllen til salg: ”Mølle-Salg. Paa Grund af anden Bestemmelse agtes underhaanden bortsolgt den ved søndre Side af Veile Kjøbstad og paa sammes Grund særdeles skjønt beliggende Mølholms Vandmølle, hvortil hører et Areal af c. 30 Tdr. Land Ager, Eng og Skov. Møllen drives ved 2de Overfalds-Vandhjul, og er indrettet med 3 Meelqværne, 1 Boghvedqværn, 1 Skalqværn og et Valkeværk. Alt saagodt som Nyt. Bygningerne, hvis Assurancesum er 10,100 Rdr., ere for faa Aar siden opførte, samt vel vedligeholdte, og i Møllens Nærhed er anlagt et Teglværk, som giver godt Udbytte. Angaaende Penge- og øvrige Kjøbevilkaar, der stille sig favorable for en solid Liebhaver, meddeles nærmere Underretning af Cancelliraad Procurator Borch i Veile, som er bemyndiget til at afslutte Handel” (Aarhus Stiftstidende 27.05.1854 & Berlingske Tidende 13.06.1854). Ægteparret fandt i første omgang ingen købere.

I Folketællingen 1855 boede ægteparret Riis med datteren Jensine Christine (f. 19.10.1853) på Mølholms Mølle sammen med Lauritz Riis (en slægtning til H.C. Riis?), tre tjenestekarle og en tjenestepige. I oktober 1855 fik ægteparret sønnen Jens Riis.

En mulig årsag til at ægteparret Riis i 1854 satte Mølholms Mølle til salg var, at de på et tidspunkt før Folketællingen 1855 erhvervede Gødding Mølle ved Vejle Å i Nørup Sogn. I Folketællingen 1855 boede ægteparrets ældste datter, den fire år gamle Ane Magdalene, hos Louise Maries moder og søster. Den 6. marts 1856 kunne Ribe Stiftstidende berette: ”Torsdag Aften mellem Kl. 10 og 11 opkom Ild i den c. 2½ Mil fra Veile beliggende Gjødding Mølle, tilhørende Møller Riis af Mølholm, hvorved et nyt og et gammelt Stuehus, Størstedelen af Mølleværket og hele Møllehuset afbrændte; Bygningerne ere assurerede for 3600 Rd. Aarsagen til Ildens Opkomst vides endnu ikke”.

På den slægtshistoriske hjemmeside troldkaer-katteri.dk kan man læse om ildebranden: ”En Nat vågnede Mor [d.v.s. Cathrine Marie Møller f. 03.07.1830 i Tandslet] ved, at det var som der trillede Ærter på Loftsgulvet, og da hun lukkede Loftsdøren op slog Luerne hende i Møde, der var kun en Møllersvend og de 2 Kvinder, og alt brændte, blandt andet Mors hele Udstyr, der eneste hun reddede var 12 meget fine Porcelænskopper, som hun bar ud i sin Chernisse, de er nu i Tante Alvildas Eje. Fars og Mors Bryllup stod i Gødding Mølle, efter at den var blevet opbygget, og de blev viede af den bekendte Pastor Sveistrup, som senere kom til Rødding”.

Efter ildebranden lykkedes det ægteparret Riis at finde købere til Mølholms Mølle og vejrmøllen på toppen af Koldingbakken:

”Mølholms Mølle tæt ved Veile er solgt af Hr. Møller Riis til Hr. Gjæstgiver Søndersøe for 26,250 Rd. Besætningen følger i Kjøbet, og udgjør det tilhørende Areal 29 Tdr. Land Ager, Eng og Skov. Selve Mølleværket er strax efter Kjøberens Tiltrædelse af Møllen bortforpagtet af denne til forhenværende Møllebestyrer Jørgensen for 1200 Rd. om Aaret og det tilhørende Teglværk forud af Sælgeren til 500 Rd. om Aaret”. Ribe Stiftstidende (24.04.1856).

”Nybogaard i Tviis Sogn, ca. 3/8 Miil fra Holstebro, med 160 Tdr. Agerland, 19½ Tdr. Eng og 67 Tdr. Land Hede, gode Bygninger, indrettede til en Familie (der titulerer sig udenfor Bondestanden), er med dens fulde Besætning af 4 Heste, 28 Qvægkreaturer, 20 Faar og 14 Lam samt fuldstændig Inventar og den paa Markerne staaende Afgrøde, af Hr. Muller bortmageskiftet til Møller Riis af Gjødding imod dennes hollandske Mølle tæt udenfor Veile paa den saakaldte Mølleholms Bakke [Sic!] med 9 Tdr. Land af Veile Kjøbstads Jorder, af udmærket Beskaffenhed. I Bytte betaler Riis 2400 Rd. Nybogaard med alt Tilhørende, som den største af Eiendommene, er i Mageskiftecontracten ansat til Værdi 17,400 Rd.”. Aalborg Stiftstidende (01.07.1856).

Vand- og vejrmøllen havde herefter forskellige ejere, og derfor blev vejrmøllen nu kendt som Vejle Veirmølle (og senere Vejle Vindmølle).

Familien Riis flyttede nu fra Mølholms Mølle ud på den nyopførte Gødding Mølle. Her kom sønnen Peter Christian Riis til verden. Familiens videre historie skal ikke fortælles her bortset fra at de på et tidspunkt flyttede til en gård i Janderup Sogn. Her døde H.C. Riis i 1887. Enken Louise Marie døde i 1914 i Ry Stationsby. Ægteparret Riis’ regnskabsbog fra Mølholms Mølle 1850-56 findes på Rigsarkivet i Viborg.

1856-1860 Christine Sophia og Hans Christian Søndersøe

Hans Christian Søndersøe kom til verden d. 3. februar 1822 i Kolding. Faderen Niels Hansen Søndersøe var kvartermester og senere vagtmester ved Holst. Landesener Regiment. H.C. Søndersøe havde et udmærket kendskab til Mølholms Mølle og dets grundlæggere. Han havde nemlig fungeret som mægler, da Søren Nielsen i 1847 satte Mølholms Mølle og den nye vejrmølle til salg. Og da H.C. Søndersøe og hustru Christine Sophia f. Christensen søn, Niels Jørgen Frederik Søndersøe (f. 13.11.1847 i Vejle), den 11. april 1848 var blevet døbt i Vejle Kirke havde fruen på Mølholms Mølle, Jacobine Nielsine f. Jacobsen været blandt fadderne.

H.C. Søndersøe var ikke gæstgiver, som Ribe Stiftstidende havde skrevet i.f.m. købet af møllen. I stedet var han jurist og havde i en årrække været ansat som fuldmægtig ved byskriverkontoret i Vejle. Han havde en overgang penge til overflod, som han anvendte til at opkøbe ejendomme med videresalg for øje. I 1857 solgte han f.eks. sin andel i hovedparcellen af Viufgaard for 3.000 rigsdaler. Købet af Mølholms Mølle skulle dog vise sig at være dråben, der fik bægeret til at flyde over for ejendomsspekulanten. I 1858 måtte han sætte sine mange ejendomme til salg inkl. Mølholms Mølle. Salgsannoncen blev bragt i bl.a. Aarhus Stiftstidende (05.08.1858) og gav flere interessante oplysninger om den store udvikling ejendommen havde undergået enten i den forrige ejer H.C. Riis’ tid eller under den senere forpagter Christen Jørgensen.

”Efter Overenskomst med Auctionsretten vil den mig tilhørende Eiendom Mølholms Mølle, tæt ved Veile Kjøbstad, blive stillet til Bortsalg ved én eneste offentlig Auction, som afholdes paa selve Eiendommen Tirsdagen den 1ste Septbr. dette Aar, Eftermiddag Kl. 3, og vil Salg finde Sted om et nogenlunde antageligt Bud maatte skee. Møllen har intet Mølleskylds-Hartkorn. Møllen med 6 Qværne er complet og saa godt som Nyt, og bortforpagtet til en aarlig Afgift af 1350 Rdr., Bygningerne ere meget gode, og afgiver Stuehuset Bolig for enhver dannet Familie. Møllen har en romantisk og sjelden skjøn Beliggenhed. Til Møllen hører et Areal af 30 Tdr. Land g. M. Ager, Eng og Skov. Størstedelen af Agermarken er drainet, og saavel herved som ved Udgravning af endeel betydelige Kildevæld er Vandkraften til Møllen bleven forøget fleerdobbelt, hvortil ogsaa har bidraget, at Vandet nu kan opstemmes 1 a 1¼ Alen høiere i Dammen end tidligere. Hjulene, der er 8 Alen i Diameter, drives med overfalds Vand. Marken og Engen er af meget god Bonitet, og Første i stærk Gjødningskraft. Nogle tæt ved Møllen liggende Enge ved Winding Land kan medfølge. Tæt ved Møllen er forrige Aar opført et nyt Teglværk, hvortil et godt Materiale af Leer og Sand haves umiddelbar ved Strygepladsen, ligesom og Vand, saa at ingen Transport haves hermed. I Mølledammen haves et godt Fiskeri af Ørteforeller, der kan fanges den meeste Tid af Aaret. Eiendommen kan strax tiltrædes. I Samme kan blive indestaaende 20,000 Rdr., medens Resten udbetales i flere Terminer. Conditionerne kunne forinden Auctionen erfares hos mig. Lysthavende indbydes. Mølholms Mølle, den 3die August 1858. H.C. Søndersøe”.

Ved at indvinde vand fra kildevæld blev man ikke længere afhængig af den stærkt svingende vandmængde i Mølholmsbækken. Teglværket var det andet teglværk i området. Vejle Købstadkommune ejede nemlig et teglværk ved lergraven i udkanten af Sønderskoven. Driften blev ikke varetaget af skovfogeden for Sønderskoven. I stedet havde det i en årrække været lejet ud til gårdejer Slagers og blev i 1856 annonceret til bortleje for en 10 års periode (Aarhus Stiftstidende 09.09.1856).

Der indkom ikke et ”nogenlunde antageligt Bud” ved auktionen. Salget af møllen skulle vise sig at blive en langstrakt affære. Samtidig blev H.C. Søndersøe tvunget til at sætte andre af sine ejendomme og ejendele til salg såsom hans skovlod i Branderup i Seest Sogn (Ribe Stiftstidende 08.11.1858 & Berlingske Tidende 16.12.1858); en byggeplads bag rådhuset og flere englodder ved Vestergade i Vejle samt en stribe obligationer (Ribe Stiftstidende 01.09.1859); og matr.nr. 4F, 7L, 9G, 14E og 20E i Vinding Sogn (Ribe Stiftstidende 10.12.1859). Dannevirke (23.04.1860) berettede desuden om en auktion i Haderslev over møbler, sengetøj m.v. tilhørende en Exam. jur. Søndersøe, som også kan have været H.C. Søndersøe fra Vejle.

Efter den mislykkede første auktion blev der på udlægshavers begæring indkaldt til tre nye auktioner d. 5. og 19. jan. 1859 på Vejle Byfogedkontor og d. 5. febr. på Mølholms Mølle. Her ville også H.C. Søndersøes matr.nr. 185 Engene blive sat til salg. Ejendommen var takseret til 24.000 rigsdaler. Men ved tredjeauktionen blev der kun budt 18.100 rigsdaler af den daværende forpagter af møllen Christen Jørgensen. Derfor blev der indkaldt til en fjerde auktion den 5. marts 1859, hvor der blev budt 900 rigsdaler mere for ejendommen: ”Ved den i dag afhodlte 4de Auction over Mølholms Mølle med Teglværk, Jorder og Skov blev Procurator Schmidt fra Middelfart Høistbydende med 19,000 Rigsdaler. Hammerslaget skete med Forbehold af 8 Dages Approbation. Eiendommen er efter den sidste Taxationsforretning taxeret til 24,000 Rigsdaler, og blev der for samme ifjor budt 35,000 Rigsdaler” (Sjællands-Posten 10.03.1855).

Prokurator Schmidt overtog vistnok ikke Mølholms Mølle. Den blev i stedet noget tid efter fjerde auktionen købt af gårdejer og mangeårig sognefoged Søren Christian Jørgensen (ca 1792-1867), Østengård i Skibet Sogn, og den daværende forpagter af møllen Christen Jørgensen.

H.C. Søndersøe var alt andet end tilfreds med forløbet af auktionerne over Mølholms Mølle. Han trak derfor bestyrelsen for Vejle Købstads Overformynderi og prokurator Erhard Julius Wadum (1829-97), der havde stået for salget af møllen, i retten. Sagen endte til sidst i Viborg Overret, hvor der blev fældet dom ultimo 1860. Juridisk Ugeskrift (08.12.1860) bragte et flere sider langt referat af den komplekse retssag, hvoraf det bl.a. fremgik at den tidl. ejer H.C. Riis fortsat havde pant for 5.746 rigsdaler 28 skilling i møllen. H.C. Søndersøe tabte sagen og blev dømt til at betale 16 rigsdaler til både Vejle Købstads Overformynderi og prokurator Wadum. Under retssagen havde H.C. Søndersøe beskyldt modparten for at fortælle en ”fræk Usandhed”. Overretsdommen lod denne udtalelse mortificere (”gøre død”).

Op gennem 1800-tallet var det ikke usædvanligt, at medlemmer af det bedre borgerskab i Vejle Købstad gik fallit. Nogle rejste sig snart igen og gjorde ny karriere, mens andre flygtede i vanære fra byen. I Folketællingen 1860 havde H.C. Søndersøe søgt tilflugt på en ejendom i Seest Skov med sin familie. Husstanden bestod af hustruen Christine Sophie f. Christensen, sønnen Hans Peter Søndersøe, slægtningen Georg Carl Christian Tronier (1846-1921), en tjenestekarl og en tjenestepige. Ejendomsspekulanten kunne dog ikke flygte fra sine problemer:

”Da Exam. Juris H.C. Søndersøe, som efter Amtets Resolution skal afsone en ham ved Høiesteretsdom ikjendt Mulct ved Fængsel paa Vand og Brød i 5 Gange 5 Dage, i længere Tid har været fraværende fra sin Bopæl her i Byen, og hans Familie har nægtet at have Kundskab om hans Opholdssted, om hvilket heller ikke paa anden Maade Oplysning har været at erholde, saa bliver det herved bekjendtgjort, at Underretning om Exam. juris H.C. Søndersøes Opholdssted søges i den ovenommeldte Anledning, og at ligesom Politiøvrigheder anmodes om at agte paa hvor bemeldte Søndersøe har Ophold, og derom at give mig Underretning, saaledes rettes samme Anmodning til Andre, der maatte kunne give Oplysning om hans Opholdssted. Veile Politikammer, den 10de Septb. 1861. O.M. Hersleb”. Aarhus Stiftstidende (12.09.1861).

Aviserne nøjedes ikke med at bringe byfogeden i Vejles officielle eftersøgning. De bragte også korte annoncer om eftersøgningen af den ”bekjendte Eiendomsspeculant” (se f.eks. Silkeborg Avis 18.09.1861). Samme benævnelse blev brugt i aviserne, da H.C. Søndersøe døde 22. februar: ”Den i sin Tid bekjendte Eiendomsspeculant, exam. Jur. Hans Christian Søndersøe i Veile, er i Søndags Aftes afgaaet ved Døden, 41 Aar gammel”. Middelfart Avis (25.02.1863). Det var korrekt, at han var vendt tilbage til Vejle med sin familie på dette tidspunkt. Hustruen forblev ham tro til det sidste trods alle skandalerne: ”At min kjære Mand, Exam. juris Hans Christian Søndersøe, efter kort Tids Sygeleie, igaar Aftes ved Døden blev mig berøvet i en Alder af 41 Aar, og vort Ægteskabs 17de Aar, bekjendtgjøres herved for Slægt og Venner. To Børn modtage ham hisset, og 2 begræde med mig hans tidlige Bortgang. Veile, den 23de Februar 1863. Sophie Søndersøe, født Christensen” (Aarhus Stiftstidende 25.02.1863). Hun fulgte sin mand og børn i det hinsides fire år senere.

1860-1861 Gjertrud og Christen Jørgensen

Den 23. juni 1848 fødte Gjertrud Christensen (f. ca. 1829 i Hedensted) pigen Ane Cathrine Christensen udenfor ægteskab i Hedensted Sogn. Som barnefader udlagde hun møllersvend Christen Jørgensen (f. 1810 i Malt Sogn), Røde Mølle, Ørum Sogn. I Folketællingen 1850 arbejdede Christen Jørgensen fortsat på Røde Mølle. På et tidspunkt derefter tog han ansvar for sin uægte datter og blev gift med den 19 år yngre Gjertrud Christensen.

Så vidt vides boede familien Søndersøe aldrig på Mølholms Mølle. Forpagter Christen Jørgensen kunne i stedet flytte ind i stuehuset med sin lille familie: ”Mølholms Vandmølle ved Vejle er uden Medfølge af Jord paa ny bortforpagtet af Exam juris Søndersøe til den nuværende Forpagter, Hr. C. Jørgensen, i 5 Aar fra 1ste Mai dette Aar at regne, mod en aarlig Afgift af 1350 Rigsdaler” (Horsens Avis 23.01.1857). I Folketællingen 1860 boede familien Jørgensen i Mølholms Mølle sammen med enkemand og møllersvend Peter Therkel Meden (f. ca. 1826 i Jordrup), møllersvend Jørgen Sørensen (f. ca. 1833 i Vejlby) og lærling Niels Petersen (f. ca. 1844 i Vinding). Derudover boede syerske Frederikke Maler (f. ca. 1823 i Christiansfeld) og tjenestekarl Just H. Diderik (f. ca. 1812 i Hessen) på møllen.

Det var ikke længe, ægteparret Jørgensen nåede at være medejere af Mølholms Mølle. Den 8. december 1860 kunne bl.a. Middelfart Avis meddele: ”Mølholms Mølle ved Veile med tilhørende 28 Tdr. Land Ager, Eng og Skov er i Løverdags af Eieren, Gaardeier Jørgensen til Østengaard og Medeier Mølleforpagter Jørgensen solgt til Forpagteren af Bjerres Mølle, Hr. O. Jensen, for 21,250 Rigsdaler, at tiltræde til 1ste Mai. Ikkun Mølleinventariet medfølger i Kjøbet”.

Det er ikke lykkedes at finde ud af årsager til det pludselige salg eller hvad der efterfølgende blev af familien Jørgensen.

1861-1871 Ole og Ane Petrine Jensen

Ole Jensen blev født d. 10. marts 1818 i Tåstrup By, Harlev Sogn, Aarhus Amt, som søn af gårdmand Jens Olesen. Han kom som ung ud at tjene hos bl.a. den lokale gårdmand Knud Jensen Knudsen, før han fik stilling på Snåstrup Mølle og Labing Mølle i Framlev (annekssogn til Harlev). Den 1. januar 1852 blev han gift med Ane Petrine Sørensen (f. ca. 1829 i Framlev). Ægteparret forpagtede Bjerres Mølle, Aale Sogn, og tog på et tidspunkt drengen Christian (f. ca. 1858 i Dallerup Sogn) i pleje. Der må have fulgt landbrug med forpagtningen, for den 23. april 1861 holdt de auktion på møllen over bl.a.: en hest, 14 køer og kvier, ca. 20 får, fire svin, vogne, plove, harver m.v. samt diverse indbo såsom kakkelovne og komfurer. Få dage efter auktionen flyttede familien ind på Mølholms Mølle.

Vinding Vejrmølle på matr.nr. 12B Vinding By skal være grundlagt i starten af 1860’erne. Måske var grundlæggeren møllersønnen Ole Hans Jensen (f. ca. 1826) fra Ullerup Sogn? Efter at have deltaget i 1. Slesvigske Krig gik han i faderens fodspor og blev møller i Egeskov, Vejlby Sogn. Han ejede Vinding Vejrmølle i starten af 1860’erne, men han blev tvunget af sine kreditorer til at sætte den til salg i slutningen af 1863. Den blev solgt for 6.810 rigsdaler i december 1864 til gårdejer D. Jørgensen, Vinding. Ole Hans Jensen forsøgte sig herefter som gæstgiver i Vejle. Vinding Vejrmølle var en konkurrent til Mølholms Mølle, men der viste sig at være kunder nok til endnu en mølle i Vejleegnen.

Ane Petrine og Ole Jensen nedlagde teglværket. Den 28. juni kl. holdt de auktion på møllen over teglværksmaterialer. Herefter var der kun Vejle Købstadkommunens teglværk i Sønderskoven.

Under den 2. Slesvigske Krig i 1864 blev Vejle Købstad igen besat. Der blev taget flere fotos af fjenden bl.a. et af østrigsk infanteri foran Mølholms Mølle.

Møller var en rigtig farlig arbejdsplads. Invaliderende arbejdsulykker og dødsfald var ikke usædvanlige. I 1865 var det blevet Mølholms Mølle tur, omend omstændighederne denne gang ikke var helt sædvanlige: ”Møllersvend Niels Jensen er imorges omkommen ved Drukning i Mølholms Mølledam. Photograph Nielsen sprang ud efter ham, men formedelst Mudderet stod han ikke til at redde. Den druknede efterlader sig Kone og 5 Børn” (VAA 26.07.1865). Enken indrykkede dagen efter flg. dødsannonce: ”Herren har i sin Viisdom bortkaldt til et bedre Liv, efter nogen Tids Sindssvaghed min kjære Mand Niels Jensen, i en Alder af 47 Aar. Han efterlader sig 5 Børn, som med mig begræde Tabet af en god og omhyggelig Mand og Fader. Veile, d. 27. Juli 1865. Marie Christine Jensen, født Kjær. Begravelsen finder Sted Løverdagen d. 29de Juli Middag Kl. 12 fra Sygehuset”.

Ane Petrine og Ole Jensen tjente ikke kun penge på kornmaling. De tillod gæstgivere at arrangere skovballer i dalen, og de udlejede fiskeriet i mølledammen:

”Advarsel. Da Fiskeriet i Mølledammen i Mølholm er leiet af Undertegnede, saa forbydes det herved Udvedkommende at fiske der. Hvo som desuagtet antræffes, vil blive dragen til Ansvar efter Loven. Veile d. 14de Mai 1865. M. Nielsen. C.P. Anchersen”. VAA (15.05.1865).

”Advarsel. Da Fiskeriet ved Mølholms Mølle er forpagtet af Undertegnede, saa forbydes herved alle Udvedkommende Fiskeri i bemeldte Mølledam. Veile d. 7de April 1868. Stephansen. Th. Jørgensen. C.P. Anchersen”. VAA (11.04.1868).

Christian Peter Anchersen (f. 20.05.1834 i Vejle) var ikke hvem som helst. Hans bedstefar havde i 1797 grundlagt en kunstdrejerforretning i Torvegade i Vejle. I 1832 overtog sønnen, Johannes Anchersen, forretningen. Da C.P. Anchersen blev voksen var forretningen ikke stor nok, til at både han og hans fader kunne drive den. I 1858 stedet startede C.P. Anchersen en Mode- og Manufakturhandel i Torvegade 61. Han førte en aggressiv markedsføringskampagne for sine talrige produkter såsom ”Ravndug til Mølleseil”, ”Haandklædedreil”, ”Uldne Bordtæpper”, diverse herrebeklædning, produkter fra Knabberup Klædefabrik m.v. (VAF 05.01.1866, 04.10.1867 m.fl.). Efter nogle år overtog han familiefirmaet, og opnåede stor succes i Danmark med at sælge piber og paraplyer.

Det er ikke lykkedes med sikkerhed at identificere M. Nielsen, Th. Jørgensen og Stephansen. C.P. Anchersen døde i 10. nov. 1896. Hans søn overtog familiefirmaet, og kunne i 1922 fejre dets 125 års jubilæum.

I disse år blev der indrykket flere advarsler mod at fiske i bestemte ferske vande. Eksempelvis forbød ejeren af tenen i Sønderåen alle at færdes på hans bro og fiske ved Tenegaardens Fiskeri, ligesom al fiskeri i Vejle Å ved Haraldskær og Ruhe Mark blev forbudt (VAA 01.06.1865, 31.08.1871 & 14.09.1871). Kort efter begyndte private borgere at forpagte ferskvandsfiskeriet flere steder. L.M. Drøkse forpagtede f.eks. fiskeriet i Vejle Enge ”Storaaen og Engene fra Tenen til Skibet” (VAA 22.04.1875), mens købmand Emil Brincher m.fl. forpagtede fiskeriet i Grejs Å og Grundet Å (VAA 09.07.1877, 20.05.1879, 13.08.1883 og 18.06.1884). Samme Emil Brincher begyndte senest år 1879 (VAF 06.05.1879), at forhandle engelsk lystfiskergrej, så lystfiskeriet var begyndt at blive populært i Vejle-egnen i disse år. Det vides dog ikke, om C.P. Anchersen, Th. Jørgensen og Stephansen drev lystfiskeri, fritidsfiskeri uden brug af lystfiskergrej eller en ren profitorienteret forretning.

En anden af Ane Petrine og Ole Jensens sideindtægten kom fra udleje af en lejlighed på møllen: ”En Leilighed i Mølholms Mølle, der for Tiden beboes af Fru Gersdorff, bliver ledig til October Flyttetid. Man bedes henvende sig til Møller O. Jensen” ( VAA 16.08.1867). Sideindtægterne skyldtes vistnok ikke, at det kneb med økonomien. I hvert fald besluttede de også at bortforpagte møllen, hvormed det jo var forpagteren som løb med den største fortjeneste, hvis forretningen gik godt.

Den 16. juni 1866 bragte Vejle Amts Avis følgende stillingsannonce: ”En tro Møllersvend med gode Anbefalinger kan strax faae Condition eller til 1ste November i Mølholms Mølle. Uden gode Anbefalinger nytter det ikke at melde sig. P. Jensen”. Den 28. januar 1867 indløste Peder Jensen (f. ca. 1834 i Fredericia) borgerskab i Vejle som møller. Han havde tidl. forpagtet Follerup Mølle. Borgerskabet blev allerede opsagt 29. april 1868.

Det er en stor skam, at Rasmus Marcus Andersen ikke har efterladt sig sine erindringer, for han levede et begivenhedsrigt liv. Han var født d. 11. juli 1839 i Hover Sogn som søn af indsiddere på Høgsholt Mark Anders Rasmussen og Else f. Marcusdatter. Faderen fremstillede også træsko. I Folketællingerne 1845 og 1850 var familien flyttet til Lerbæk Mark, hvor faderen var husmand og daglejer. Rasmus Marcus Andersen besad evner til at drive det videre end forældrene. I 2. Slesvigske Krig var han befalingsmand i 11. regiment, 1. bataljon, 7. kompagni. Han blev såret og indlagt på lazarettet i Rudkøbing. Efter krigen blev han et aktivt medlem af Selskabet De danske Vaabenbrødre for Vejle By og Omegn og i juli 1868 ny forpagter af Mølholms Mølle.

I Folketællingen 1870 var der tre husstande i Mølholms Mølle. I stuehuset boede mølleejer Ole og Petrine Jensen med deres 12-årige plejebarn Christian Jensen. Vistnok også i stuehuset boede particulier og enkemand Hans Christian Jensen (f. i Skanderup) med sine børn 15-årige Louise og 13-årige Hans. Måske var de i slægt med mølleejeren? I sidehuset (forvalterboligen) boede mølleforpagter Rasmus Marcus Andersen med to tjenestekarle og en husbestyrerinde.

Af uvisse årsager blev der allerede året efter bragt annoncer for forpagtning af Mølholms Mølle: ”Forpagtning. Mølholms Mølle, beliggende umiddelbart ved Veile, kan til 1ste Mai faaes i Forpagtning paa billige Vilkaar. Mølleværket, som er i complet og god Stand, bestaaer af en Pillesteen, 3 Meelstene med tilhørende Sigteværk og et godt Boghvedeværk, og drives for tvende 8 Alens Overfalds-Vandhjul med altid tilstrækkelig Vandkraft. Nærmere Oplysning meddeles hos W. Beyer i Veile” (Aarhus Stiftstidende (13.03.1871).

Om Rasmus Marcus Andersens videre liv kan kort berettes, at han blev gift med Anine Rasmine Margrethe Rasmussen (f. 1840 i Stige, Odense). Ægteparret forpagtede i 1873 Hvolgård Mølle i nogle få år. De fik vistnok seks børn. På et tidspunkt flyttede de til Aarhus, hvor Rasmus Marcus Andersen blev forvalter på Bryggeriet Ceres. I hans sidste år var han meget svagelig og måtte tit lade være med at gå på arbejde. Den 21. juni 1899 døde han, mens han var på arbejde på bryggeriet. En af ægteparret døtre, Eline Jensine Marie Andersen, blev i øvrigt gift med forstander på Vejle Tekniske Skole, Robert William Wendt.

Mølleejer Ole Jensen døde pludselig 20. maj 1871. Enken besluttede hurtigt at sætte møllen til salg: ”Mølholms Mølle, umiddelbart ved Veile, bekjendt for sin smukke Beliggenhed, ønskes strax bortsolgt paa billige Betingelser. Møllen er i god Stand og drives med 2 otte Alens Overfaldsvandhjul. Mølleværket bestaaer af 3 Malekværne, 1 Pillesten, 2 Sigteværker og 1 Boghvedeværk. Til Møllen hører der ca. 30 Tdr. Land god Jord med Skov og Eng. God Bolig og Frugthave. Lysthavende bedes at henvende sig til Eierinden, som beboer Møllen. Mølholms Mølle pr. Veile, den 29de Juni 1871. Petrine Jensen” (Dags-Telegraphen 04.07.1871).

I september 1871 købte enkefru Martine Mølholms Mølle for 16.500 rigsdaler – næsten 5.000 rigsdaler mindre end salgsprisen i 1860, men nu var der heller ikke længere et teglværk til møllen. I Folketællingen 1880 boede enke Ane Petrine Jensen sammen med sin voksne plejesøn, møllersvend Christian Jensen, i Gulkrogsgade matr.nr. 533B i Vejle. I Folketællingen 1901 boede hun i Korsgade i Vejle og levede af rentepenge og som syerske.

1871-1879 Enkefru Margrethe Dorthea Frederica Elisabeth Martini

Margrethe Dorthea Frederica Elisabeth Bevensee (f. 1801 i Slesvig) voksede op på Vads Mølle i Hads Herred. I 1822 blev hun gift i Falling med Carl Henrik Martini (f. 1787 i Hasselburg, Holsten). Ægteparret fik en stor børneflok. I 1837 overtog ægteparret den prægtige herregård Williamsborg i Daugård. De holdt huslærer til deres børn og en masse tjenestefolk.

Under 1. Slesvigske Krig havde general Olaf Rye kortvarigt kvarter på Williamsborg. To af ægteparret Martinis sønner deltog som frivillige i krigen. I 1863 døde Carl Henrik Martine. Enkefru Martini drev gården videre. Hun skal ikke have været bange for manuelt arbejde såsom brødbagning og pasning af hønsegården. Det fortælles, at hun en dag, hvor tjenestepigerne var kommet op at skændes under slagtningen af tre store svin, beordrede dem til at fjerne sig, og så slagtede hun selv svinene. Gennem årene vandt hun også flere præmier på forskellige dyrskuer for de tyre m.v., hun opdrættede på Williamsborg.

Enkefru Bevense havde ingen planer om at flytte ind på Mølholms Mølle. Gennem årene donerede hun bl.a. store gaver til Daugård Kirke og investerede andre af hendes penge i ejendomme. I Vejle erhvervede hun udover Mølholms Mølle også den 1 tdr. land store ejendom Margrethesminde mellem Vardevej og Jellingvej. Efter købet af Mølholms Mølle kom hun også i en diskussion med Vejle Købstadkommune om ejerretten til matr.nr. 205 Engene. Den lille jordlod var blevet gennemskåret af den nye Fredericiavej, og bestod herefter af to små trekanter på hver side af hovedlandevejen. Siden Mølholms Mølles grundlæggers tid havde matriklen været lejet af ejerne af møllen. Den sidste ejer af møllen, Ole Jensen, havde dog ikke betalt leje for jordlodden. Enkefru Martini gik til sidst med til at betale et beskedent beløb for at købe jordlodden.

Enkefru Martini bortforpagtede Mølholms Mølle til ægteparret Elise Kathrine f. Jensen og Jes Jessen. Elise Kathrine var født i Haderslev, og Jes Jessen var født udenfor ægteskab i Hørup Sogn på Als. I Folketællingen 1845 boede Jes Jessen uden sin moder hos bedsteforældrene i Hørup. Bedstefaderen Johan Philip Jacobsen (f. ca. 1790 i Hamborg) arbejdede som daglejer. Mange uægte børn fik en trist tilværelse på samfundets bund, men Jes Jessen fik en flot karriere. I Folketællingen 1860 var han i møllerlære i Sundsmark hos mølleejer og enkemand Peter Chr. Hansen. Ifølge avisen Hejmdal (11.05.1922) opholdt Jes Jessen sig på Dybbøl mølle under krigen i 1864, ”men da han ikke vilde under tysk Regimente, rejste han til København, hvor han aftjente sin Værnepligt ved Livgarden”. Elise Kathrine og Jes Jessen blev gift i 1872. De bragte to piger til verden, mens de boede på Mølholms Mølle: Anna (f. 1873) og Meta (f. 1877).

En uhyggelig tragedie fandt sted i Mølholmsdalen den 21. april 1877, hvor den 41-årige arbejdsmand og familiefader Niels Sørensen blev begravet levende:

”Vejle, d. 21. April. Et sørgeligt Ulykkestilfælde hændte i Eftermiddags syd for Byen i Lykkes Sandgrav, idet en stor Del Jord skred ned og kvalte Arbejdsmand N. Sørensen. Den ulykkelige efterlader sig Kone og 3 Børn”. VAF (21.04.1877). Som det var kutyme, når fattige familier blev ramt af dødsulykker, ildebrande eller lignende, så blev der foretaget en offentlig indsamling:

”Vi tillade os herved at henlede godgjørende Medmenneskers Opmærksomhed paa den ulykkelige Enke. som Lørdagen den 21de April fristede den tunge Skæbne at hendes Mand, hendes og deres 3 smaa Børns Forsorger, mistede Livet ved et Jordskred her ved Byen. I saa Tilfælde vil en Hjælp være mere paa sin Plads. Vi ere villige til at modtage Bidrag og indsende dem til vedkommende Enke, Pouline Sørensen, født Madsen, der boer ved Mølholms Mølle”. VAF (30.04.1877).

Den 29. marts 1879 kunne Horsens Avis berette: ”Den Enkefru Martine til Williamsborg tilhørende Ejendom Mølholms Mølle, smukt beliggende tæt sønden for Byen, er afhændet til forhenværende Skibskaptajn Drescher af Vejle for 50,000 Kr. Til Ejendommen hører, foruden Vandmøllen, ca. 28 Tdr. Land Ager, Eng og Skov. Besætning og Inventarium medfølger. Tiltrædelsen sker 1ste April”. Enkefru Martini døde 90 år gammel på Williamsborg.

1879-1894 Marie Cathrine og Martin Christian Drescher

Martin Christian Drescher var født i Nordborg på Als d. 27.11.1834. Faderen var skibskaptajn Christian Gotfred Drescher (1802-77), der havde besejlet verdenshavene, og dernæst var blevet en magtfuld og driftig borger i Nordborg. Som voksen gik M.C. Drescher i faderens fodspor og blev skibskaptajn.

M.C. Drescher blev gift med Marie Cathrine Smith (f. 11.12.1836 i Sønderborg). De boede i slutningen af 1860’erne ved Egen Mølle på Als, der var ejet af Henrik Christian Carl Drescher (f. 1811). Da sønnen Martin Peter Drescher kom til verden 24. februar 1869 var M.C. Drescher i Kina. Et af deres andre mindst seks børn blev født i Kina, nemlig Catharina Henriette Drescher. I 1876 flyttede familien fra Sønderjylland til København. Efter to år i hovedstaden flyttede de til Vejle. Det var derfor et vidtberejst ægtepar som i 1879 kunne overtage og flytte ind på Mølholms Mølle.

De hidtidige forpagtere, det sønderjyske ægtepar Jessen, fik lov til at blive boende og forpagte vandmøllen. I Folketællingen 1880 boede ægteparret Drescher med deres seks børn samt to tjenestekarle og en tjenestepige i stuehuset. Ægteparret Jessen boede i sidehuset sammen med en møllersvend og en tjenestepige. Tjenestekarlene og tjenestepigen passede landbruget til møllen. I en annonce i VAF 7. april 1883 søgte M.C. Drescher efter en avlskarl samt en pige, som ville malke fem køer.

I december 1880 købte ægteparret Jensen Havnemøllen i Fredericia af kaptajn Fischer for 48.000 kr. (Jyllandsposten 11.12.1880) med overtagelse 1. maj 1881. Ægteparret Jessen nåede at drive tre forskellige møller i fæstningsbyen, inden de gik på pension. Ved deres guldbryllup i 1922 boede de i Vendersgade 26. Elise Kathrine døde 1927 og fem år senere døde Jes Jessen efter et langt, begivenhedsrigt liv. Fredericia Lokalhistoriske Arkiv har flere billeder af Jes Jessen.

Ægteparret Drescher lod i 1881 foretage boringer efter vand forskellige steder syd for møllen. ”Ved en af disse Boringer er man i Torsdags i en Dybde af c. 120 Fod stødt paa et Lag Brunkul” (Korsør Avis 17.08.1881). Brunkullaget blev ikke forsøgt udgravet. Flere år senere fandt Vejle Vandværk store forekomster af kiselgur ved prøve- og udvindingsboringer flere steder i Mølholmsdalen. I 1954 ansøgte en vejlenser om tilladelse til at grave efter kiselgur her, men han fik afslag, da kommunen frygtede for vandforsyningen og naturidyllen.

Den 8. juli 1882 rykkede skomager O.R. Christensen en annonce i Jyllandsposten vedr. salg af et stuehus og udhus med tilhørende syv tønder land i Mølholmsdalen, der ville egne sig godt i gartneri. Mølholms Mølle var ikke den eneste ejendom i dalen på dette tidspunkt. I et af de andre huse skete der en frygtelig tragedie tre år senere: ”Et Ulykkestilfælde indtraf Onsdag Formiddag i Vogterhuset ved Mølholmsdalen. Idet nemlig et Grustog løb forbi Vogterhuset, rystedes dette saa stærkt, at en ladt Bøsse, der hang paa Væggen, faldt ned paa en paa Gulvet staaende Barnevogn, hvori der laa et hos Ledvogteren anbragt Pleiebarn. Idet Bøssen faldt mod Vognen, gik Skudet af og ramte Barnet i den ene Side, saa det var død med det samme” (Middelfart Avis 09.10.1885). Året efter var der nok et uhyggeligt dødsfald i Mølholmsdalen: ”Selvmord. En 20 Aar gl. Rebslagersvend i Vejle fandtes i Gaar Eftermiddags hængende i et Træ i Skoven ved Mølholmsdalen. Alle Oplivningsforsøg var forgjæves. Paa Politiets Foranstaltning blev han bragt til Ligkapellet ved Sygehuset. Motivet til Selvmordet skal efter Sigende være Kjærestesorg” (Horsens Folkeblad 05.07.1886).

Den 24. maj 1889 var en speciel dag i familien Dreschers liv. Denne dag kunne ægteparret fejre deres sølvbryllip, mens deres datter Maria Catharina blev viet i Vejle til jernstøber og maskinfabrikant Peter Chr. Sophus Gade af Sønderborg.

I Folketællingen 1890 boede familien Drescher fortsat i stuehuset på Mølholms Mølle, mens sidehuset var beboet af møllesvend Peter Krestensen Haar (f. ca. 1858 i Smidstrup) og hustru Ane Else f. Greis (f. ca. 1860) med deres tre små børn. Børnene var tre, fire og seks år gamle, men ingen af dem var født i Mølholms Mølle. P.K. Haar havde tidl. tjent for Diderik Jørgensen på Vinding Vejrmølle. Det er uvist, om M.C. Drescher drev vandmøllen selv efter ægteparret Jessens flytning og indtil ægteparret Haars indflytning. Ligeledes er det ikke lykkedes at opklare, om P.K. Haar kun var ansat eller om han forpagtede vandmøllen. Han skulle senere blive møllesvend på Vejle Dampmølle.

Jagt var op gennem 1800-tallet en yndet sport. Rige vejlensere kappedes om at leje jagtrettighederne i de bynære skove. Krybskytter var tilsyneladende et stort problem, da der hvert år blev indrykket talrige advarsler om at jagt var forbudt på den og dens jorder. Der blev også arrangeret klapjagter i kommunens skove. Ved en klapjagt i Sønderskoven d. 27. oktober blev der nedlagt fire ræve, 15 harer og en sneppe (Nationaltidende 29.10.1881). Hjortevildt var der ikke meget af i de bynære skove i disse år. I sep. 1889 lejede A.R. Fogtmann jagtrettigheden i en stor del af Vinding og Mølholmsdalen inkl. ægteparret Dreschers jorder (VAF 27.09.1889).

En pudsig historie fra møllen fandt sted i sommeren 1890: ”Kjød og Fedt af den ualmindelig fede Hest fra Mølholms Mølle kan faas Onsdag paa Torvet. Jørgensen og Jakobsen. Hesten bliver omtrukken Tirsdag Formiddag” (VAF 29.07.1890). Hestekurs var en yndet spise dengang, og det var altid populært med offentlige fremvisninger af fremmede, vanskabte eller på anden måde usædvanlige dyr.

En tragedie ramte familie Drescher d. 27. april 1891. Her døde sønnen Frederik, der var i lære som maskinelev. Samme år fandt nok et dødsfald sted i den naturskønne dal: ”Hans Jepsens 1½-aarige Datter fandtes i Lørdags Eftermiddags druknet i en Bæk, der løber forbi hans Hus i Mølholm. Hun havde leget med en Broder, men medens denne et Øjeblik var gaaet ind i Huset, var Ulykken sket” (Aarhus Amtstidende 26.08.1891). Endnu en tragedie havde nær fundet sted på møllen i november 1892: ”En Gaardejer fra Svinholt var i Aftes kjørende til Mølholms Mølle. Da der skulde vendes inde i Gaarden, væltede Vognen, og Gaardejerens Kone, som ogsaa befandt sig paa denne, blev traadt paa den ene Arm af Hesten. Kjøretøjet tog ingen Skade, og da Vognen var rejst, fortsattes Turen hjemad” (VAF 23.11.1892).

M.C. Drescher var Højremand, hvilket bestemt ikke var lige populært i disse år. Grundet hans store arrangement indenfor Sønderjysk Forening for Vejle og Omegn – som han var medstifter af i starten af 1889 – samt hans velvillige stillen til rådighed af skydebaner i Mølholmsdalen til Vejle Amts Skytteforening og Vejle Skytteforening var han imidlertid en alment respekteret borger.

Ægteparret Drescher besluttede i februar 1894 at sælge vandmøllen: ”Mølholms Mølle er i Forgaars af Ejeren, Kaptajn Drescher, afhændet til Bestyreren af Vejle Mølles Udsalg ved Nørreport, Hr. Chr. Jensen, for 42.000 Kr. Overtagelsen sker til 1ste Maj” (Horsens Avis 13.02.1894).

Ægteparret Drescher flyttede til Jernbanegade 1 i Vejle Købstad. I oktober 1901 købte de partikulier Holst dødsbos ejendom, Bakkedal kaldet, på Jellingvej. De flyttede fra fjordbyen til København i 1909. Kort inden flytningen blev der holdt to fester i Sønderjysk Forening for Vejle og Omegn. Den første fandt sted 21. februar i Haandværkerforeningens lokaler, hvor man fejrede foreningens 20 års jubilæum. Kaptajn Drescher, købmand Basballe og foreningens initiativtager møller Hans Hansen Møller (d. sep. 1913 i Vejle) fik som foreningens veteraner udbragt et leve. Sidstnævnte var ligesom Drescher født i Nordborg og havde ejet Vejle Mølle siden 1876. Den anden fest fandt sted to måneder senere:

”Afskedsfest før Kaptejn Drescher. Mangeaarigt Medlem af Bestyrelsen for Sønderjysk Forening for Vejle og Omegn, Kaptejn Drescher, var i Aftes inviteret af den samlede Bestyrelse til en Afskedsfest i Haandværkerforeningens Lokale i Anledning af, at han nu forlader Vejle. Hr. Drescher flytter i disse Dage til København, hvor nogle af hans Børn er bosatte. Hædersgæsten førtes til Bords af Foreningens Formand, Læge Askov, som bød velkommen og holdt Festtalen for Hr. Drescher. Denne havde ved sin stille, beskedne og bramfri Færd forstaaet at gøre sig afholdt og havde været et skattet og dygtigt Medlem af Bestyrelsen i mange Aar, saa vist som han var en ægte dansk Mand, hvem den sønderjyske Sag laa stærkt paa Sinde. Med en hjærtelig Tak til Kaptejnen for hans gode Arbejde for denne Sag og med de bedste Ønsker om en lykkelig Alderdom i Hovedstaden udbragte Formanden et Leve for Kaptejn Drescher. Næstformanden, Guldsmed Sørensen, talte i smukke Ord for Fru Drescher, og Sekretæren, Cand. Jensen, mindede om den idylliske Plet, Mølholm, hvor Familien Drescher har tilbragt saa mange lykkelige Aar, og sluttede med et Leve for Børnene, som var vokset op under lykkelige Kaar og som nu indtog smukke Stillinger. En Søn er Skibskaptejn og en anden russisk Konsul i Aarhus og Korngrosserer (Mammen & Drescher). Kaptejn Drescher takkede bevæget for den Opmærksomhed, han var Genstand for og som han satte megen Pris paa. Endvidere talte Læge Askov for Æresmedlem, Møller Hansen, og Guldsmed Sørensen for Foreningens udmærkede Formand, Byraadsmedlem, Læge Askov. Alt i alt en smuk og vellykket Fest”. VAF (24.04.1909).

Ægteparret Drescher boede herefter på Vardegade 17 i København. M.C. Drescher døde d. 7. juni 1916. Flere af deres overlevende børn fik meget flotte karrierer. Eksempelvis blev sønnen, Martin Christian Drescher (1869-1944) bl.a. kejserlig russisk vicekonsul for Aarhus og Vejle Amter.

1894-1898 Kirsten og Christian Jensen

Handelsbestyrer Christian Jensen (f. 12.11.1861 i Slesvig) og Kirsten Simonsen (f. 04.07.1858 i Slesvig) blev d. 8. november 1889 viet i Vejle. Vejle Mølles ejer og initiativtager til Sønderjysk Forening for Vejle og Omegn, Hans Hansen Møller, var blandt forloverne. Han var tillige Christian Jensens arbejdsgiver. Christian Jensen bestyrede nemlig Vejle Mølles Udsalg ved Nørreport (det ophørte ultimo maj 1909).

Mens ægteparret Jensen ventede på at flytte ind på Mølholms Mølle 1. maj 1894, så begyndte de at søge efter tjenestefolk: ”En flink og dygtig Pige kan til 1. Maj faa Plads i Mølholms Mølle. Man bedes henvende sig i Vejle Mølles Udsalg ved Nørreport” (VAF 22.02.1894).

Det er ikke meget, det er lykkedes at opspore om ægteparrets tid på møllen. De fik to sønner her: Peter (f. 1895) og Carlo (f. 1897). Efter fire år solgte ægteparret Jensen med stor fortjeneste møllen til Vejle Kommune:

”Den for sin smukke Beliggenhed umiddelbart ved Vejle og Fredericia Landevej beliggende Vandmølle, Mølholm Mølle, kaldet, er af Ejeren Christian Jensen fra Sod afhændet til Vejle Kommune for en Købesum af 55.000 Kr. Intet af Besætningen medfølger. Christian Jensen købte Ejendommen for faa Aar tilbage af Kaptejn Drescher med fuld Besætning for 42.000 Kr. Dagbladet Hejmdal (12.10.1898).

Ægteparret Jensen forpagtede landbruget og vandmøllen frem til 1. april 1899. Dernæst bosatte de sig på gården Sydenham matr.nr. 20d, 20e Vinding. Her kom sønnen Anton til verden (f. 1899). I Folketællingen 1901 havde familien en tjenestepige og en tjenestekarl ansat og boende hos sig. I 1930’erne blev jorden til gården udparcelleret. Den nye vej, Møller Jensensvej, skal iflg. Chr. Jensen (1987) være opkaldt efter fhv. møller Christian Jensen. En af beboerne på Møller Jensensvej var i øvrigt bygmester Frederik Nielsen, bror til bygmester Bertel Nielsen. Frederik Nielsen overtog gården Sydenham i 1949 (VAF 05.12.1941 & 12.02.1970).

Del 3: Skydebaner i Sønderskoven og Mølholmsdalen

”Dersom Borgerkorpset i Aar, som sædvanligt, skal skyde til Skiven, da var det ønskeligt, at det skedte medens man har de blide Sommerdage, istedetfor hen paa Efteraaret i de kolde og vaade. En Borger”. VAA (12.07.1839). Vejle Borgerkorps blev nedlagt i midten af 1850'erne. Herefter var der kun de privat organiserede skiveskydninger, hvis man ville lege fritidssoldat for Gud, konge og fædreland, for modsat i mange andre danske købstæder inkl. nabobyerne Kolding, Fredericia og Horsens havde man ikke et lokalt skyttelaug. Kolding borgerlige Skydeselskab var som flere andre danske skyttelaug grundlagt allerede i 1700-tallet, så det var pinligt for borgerskabet i amtsbyen Vejle, at man ikke havde et skyttelaug. Først i 1858 blev Vejle Skyttelaug dannet. Det anlagde et skyttehus og en have på Hurodde (Skyttehushaven). Tre år senere lod kaptajn Valdemar Mønster (1822-66) indrykke et indlæg i avisen Fædrelandet, hvor han agiterede for dannelsen af danske skytteforeninger efter engelsk forbillede. Foreningerne skulle ved trænings- og konkurrenceskydning give landets unge mænd en grunduddannelse i skydning som forberedelse til deres indkaldelse til hæren. I den patriotisk og nationalistisk prægede samtid blev ideen yderst positivt modtaget, og der blev oprettet skytteforeninger over hele landet. Opbakningen til skytteforeningerne blev bestemt ikke mindre efter det smertelige nederlag i 1864.

Riffelskytteforeningen for Horsens og Omegn blev stiftet d. 26. marts 1861 som en af landets første skytteforeninger. Ved Vejle Skyttelaugs generalforsamling d. 25. maj 1861 fremsatte amtmand Orla Lehmann et forslag om en indsamling til indkøb af rifler til brug for de unge mænd, som ønskede at uddanne sig i skydefærdighed til brug for forsvar af vort fædreland i tilfælde af en kommende krig. Der var enstemmig opbakning til forslaget, og i starten af 1862 kunne man købe otte forladerifler. På Vejle Skyttelaugs generalforsamling d. 26. april 1862 stiftede man Riffelskytteforeningen for Veile og Omegn.

I maj 1862 fandt riffelskytteforeningens første skydning sted i Skyttehushaven. Den følgende måned fik foreningen tilladelse til at afspærre Fiskerstien fra korsvejen i Nørreskoven til Bredballe Strand hver lørdag kl. 17-20 og hver søndag morgen kl. 06-09 – sikkert fordi de unge mænd skød ind mod Nørreskoven. Det kan virke svært i dag at forstå, at en forening fik lov til at forstyrre morgenfreden hver eneste sommersøndag år efter år, men man ville gerne bakke op om de unge mænd, som skulle forsvare Danmark næste gang tysken angreb. Ideen med at udstyre unge hormonforstyrrede mænd med skarpladte rifler skulle dog skabe en del ballade og utryghed i købstaden i årenes løb. Det gik galt allerede i august 1865.

Den 13. august 1865 blev skrædder Nielsen nær ramt af fem kugler, da han kom sejlende på Vejle Fjord. Skuddene var blevet affyret inde fra land tæt ved bryggeriet i Nørreskoven af B. Thomsen, Fred. Nielsen og P. Mortensen fra riffelskytteforeningen, som var på vej hjem fra skydetræning i Skyttehushaven. Skydebanen i Skyttehushaven var ikke særlig lang, derfor havde de besluttet at skyde til måls efter de såkaldte Jomfrupæle i Vejle Fjord, da disse befandt sig på tilpas lang afstand. Bestyrelsen for Riffelskytteforeningen for Veile By og Omegn, C.H. Nix, N. Gylding junior, R. Dujardin, U.C. Boesen, G. Helms og C. Michelsen fralagde sig alt ansvar for episoden og påstod, at skrædder Nielsen ”ikke har svævet endog i den fjerneste Fare”. Skrædder Nielsen erklærede, at han var villig til at aflægge ed på, at kuglerne havde passeret tæt forbi ham. Redaktør Hertz rasede i et længere indlæg over bestyrelsens fralægning af alt ansvar for episoden og bad dem tage hånd om at opdrage de unge mennesker. B. Thomsen, Fred. Nielsen og P. Mortensen svarede igen i et endnu længere læserbrev, hvor de påstod, at de på ingen måde havde bragt menneskeliv i fare. Redaktør Hertz endte debatten med en spydig bemærkning om de tre unge skytter (VAA 14.08, 16.08 og 19.08.1865). Enden på affæren blev, at riffelskytteforeningen blev forvist til Mølholmsdalen. Foreningen havde dog fortsat befolkningen og offentlighedens opbakning:

”Præmieskydning. Veile den 23de Oktbr. (V. A.) Riffelskytteforeningen for Veile og Omegn afholdt igaar sin aarlige Præmieskydning. Om Morgenen gik Skytterne med Faner og klingende Spil til Skydepladsen i Mølholmsdalen, hvor Skydningen strax tog sin Begyndelse. Hver Skytte gjorde ialt 6 Skud afvexlende paa 200, 300 og 400 Alens Distance efter den nu brugelige Schweizer-Skive, hvor Centrum er 3. Som Præmier havde Indenrigsministeriet skjænket 1 Riffel og Amtsraadet 2 Rifler. Sidstnævnte med den Bestemmelse, at de kun kunde tilfalde Værnepligtige. Endvidere var der af Kommunalbestyrelsen skjænket 30 Rd. Skydningen gik livlig og hurtig fra Haanden. I den derpaa følgende Skydning til Konkurrence-Skiven deeltoge næsten samtlige Skytter, og et Par smaa Pengepræmier vandtes. I aftes samledes Foreningens Medlemmer ved et Festmaaltid i Klubsalen, hvor det gik meget gemytligt til. Foreningen er i stadig Fremgang og tæller nu 77 Skytter foruden ca. 50 passive Medlemmer”. Berlingske Tidende (25.10.1865).

I juni 1866 var Riffelskytteforeningen for Veile og Omegn for en kort bemærkning tilbage i Skyttehushaven. Det følgende år blev riffelskytteforeningen skilt ud fra Vejle Skyttelaug og fik egen bestyrelse med skolebestyrer Ludvig Emanuel Warburg (d. 1875) som formand. Foreningen fik atter skydebane i Mølholmsdalen og begyndte træningen torsdag d. 16. maj kl. 18.00 og fremdeles hver torsdag. Den første kapskydning fandt sted samme sted søndag den 14. juli kl. 6.00 morgen. Den 27. marts 1868 blev Vejle Amts Skytteforening oprettet på et møde i Vejle. Riffelskytteforeningen for Veile og Omegn blev optaget og skiftede navn til Vejle Amts 30. Skyttekreds – også kaldet Vejle Skytteforening. Året begyndte med træning d. 6. maj i Sandbanken (vistnok ved markedspladsen ved siden af den Nordre Sandbanke for bunden af Horsensbakken – d.v.s. i nutidens Tommy Troelsens Park).

Vejle Amts Avis bragte den 3. juli 1868 referater fra Vejle Kommunalbestyrelsesmøder 16. og 30 juni. Her lød et af punkterne: ”Et Andragende fra Vejle Amts 30te Skyttekreds om Benyttelsen af en Skydebane og Exerceerplads i og ved Sønderskov blev fremlagt. Det vedtoges at indrømme Andragenet under den Forudsætning, at Skovinspectionen efter en Besigtigelse af Localiteterne ikke maatte finde disse saaledes, at Tilladelsen ikke bør gives”. Skovinspektionen gav ikke sin tilladelse øjeblikkeligt. Derfor måtte bestyrelsen d. 13. juli 1868 indrykke en annonce, hvor de skrev: ”Skydningen tager sin Begyndelse paa Søndag; Skydeøvelserne for den korte Afstand ville være i Sandbanken og for de længere sandsynligvis i Sønderskoven”. Det endte med, at der kort efter blev indrettet en skydebane til foreningen i Sønderskoven ved det Søndre Skovfogedhus. Det lå på matr.nr. 238 Søndermarken. Der var på samme matrikel, at man i 1876 åbnede Søndermarksskolen.

I september 1868 fik Vinding og Vejle Skytteforeninger begge nye faner. Vejle Skytteforenings fane af uld og silke var skænket af byens damer, og den bar inskriptionen ”Fremad for Danmarks Ære og Ret”. Dr. Ørbæk holdt en lang, nationalpatriotisk tordentale ved indvielsen, som blev gengivet i VAF (08.09.1868).

I de næste år holdt Vejle Skytteforening træninger i årets varme måneder hver søndag morgen på banen i Sønderskoven. De afholdt også flere kapskydninger/præmieskydninger. I det følgende skal præsenteres enkelte begivenheder og gengives indrykkede annoncer:

”I Søndag Formiddags afholdte 30te Kredses Riffelskyttere en Præmieskydning i den søndre Skov ved Veirmøllen. Klokken lidt over 7 begyndte Skydningen [dernæst om præmietagerne blandt de yngre og ældre skytter]”. VAF (29.09.1868).

”Det bekjendtgjøres herved til fornøden Advarsel, at Riffelskytterne indtil videre hver Søndag Formiddag imellem Kl. 7 og 10 holde Skarpskydningsøvelser paa den Skydebane, der er indrettet paa Skovfogedlodden i Byens søndre Skov. Bestyrelsen”. VAA (24.05.1870).

”1ste Concurrenceskydning i 30te Kreds afholdes førstkommende Søndag Eftermiddag Kl. 2 paa Banen ved Søndre Skovfogedhuus [...]”. VAA (14.07.1871).

”Advarsel. Da Riffelskytterne iaar ligesom tidligere afholde deres Skarpskydnings-Øvelser i Sønderskoven paa Skovfoged Schmidts Toft hver Søndag Morgen fra Kl. 7-10, saa advares herved Alle og Enhver paa den Tid ikke at passere nævnte Lod med tilstødende Veie. Det forbydes tillige under Straf at udgrave Kugler af Skydevolden. Veile Politikammer, d. 6te Mai 1872 Ørsted”. VAA (13.05.1872).

30te Skyttekreds’ ”Concurrence- og Gevinstskydning om Geværer paa Skydebanen i Sønderskoven. Alle kunne deltage for 2 Mark” … ”Ligeledes vil der blive afholdt Concurrenceskydning for Børn med Salonbøsse. Nummeret 4 Skilling”. VAA (04.06.1872).

”30te Kreds. Søndag d. 28de August Formiddag Kl. 8 afholdes Prøveskydning paa Kredsens Skydebane, hvor Skolen sluttes. Samtlige Medlemmer indbydes. Kredsbestyrelsen”. VAA (23.08.1872).

”Skarpskydningsøvelserne paa 30te Kredses Skydebane finde Sted paa Søndag Morgen Kl. 8. Adgangskort a 2 Rigsdaler maae forinden løses hos L. Warburg”. VAA (02.05.1873).

Fri Concurenceskydning. Søndagen den 8de Juni afholdes paa 30te Kreds's Skydebane ved det søndre Skovfogedhus en Gevinstskydning om Sølvtøi samt en Gevinst af Messing til en Værdi af c. 100 Rd. Nummeret betales med 3 Mk. Afstanden 200 Alen fast Anlæg. Skydningen begynder Kl. 8 og staar aaben for Alle. Kredsformændenes Opmærksomhed henledes særlig herpaa. Nettoindtægten tilfalder 30te Kreds. Vejle, den 28de Maj 1872. L. Warbnrg, Formand. VAF (28.05.1873).

”30te Kreds begynder sin Skydning med Bagladegeværer Søndag Morgen Kl. 8”. VAA (09.08.1873). Danskernes manglende brug af forladegeværer har fået skylden for nederlaget i 1864, men der lå flere andre politiske, våbenmæssige, krigsstrategiske m.v. årsager til nederlaget.

Af ikke undersøgte årsager måtte Vejle Skytteforening senere i 1870’erne forlade skydebanen i Sønderskoven. På kommunalbestyrelsesmødet den 9. juli 1878 lød et af punkterne: ”30te Skyttekreds andrager om at maatte benytte Sandbanken til Skydeøvelser hver Søndag Morgen. Borgmesteren erindrede om, at man forrige Gang havde henviist Kredsen til at søge Skyttelaugsdirectionens Samtykke til at benytte Skyttehusets Skydebane. Directionen havde imidlertid anseet det for farligt, om den nævnte Bane benyttedes, og derfor forelaa Andragenet atter. Kredsen vilde selvfølgelig affinde sig med H. Klyver, som har leiet Græsningen. Tilstodes”. Skytterne fik dermed lov til at anvende markedspladsen og sandgraven for bunden af Horsensbakken.

”30te Skyttekreds. Skydningen begynder førstkommende Søndag Morgen Kl. 6 i Sandbanken og bedes saavel de tidligere indmeldte Skytter som hvem der i øvrigt ønsker at delltage i Øvelserne, at give Møde. Bestyrelsen”. VAA (12.07.1878).

Året efter holdt Vejle Skytteforening en præmieskydning ved Apotekerstedet i Grejsdalen. Foreningen fik herefter skydebane et sted i Grundet Skov.Det var dog langtfra permanent slut med skydning i Sønderskoven.

Den 6. august 1869 afholdt Vejle Amts Skytteforening en kapskydning og nationalpatriotisk folkefest med exercit for børn, middag, taler, dans, karruseller, fyrværkeri, Circus Goldkette, illumination etc. i Grejsdalen og Nørreskoven. De udenbys gæster ankom til Vejle med ekstratog. Skydningen foretoges fra Grundet Enge mod Uhre Banker – og altså et sted i den sydlige del af Grejsdalen. VAA (30.07-03.08.1869). Det blev en bragende succes og formentlig den største folkefest i Grejsdalen og Nørreskovens hidtidige begivenhedsrige historie. To år senere gentog man begivenheden med ligeså stor succes.

Vejle Amts Skytteforening blev delt i en nordre og søndre kreds. Den nordre kreds vedblev at afholde kapskydninger og folkefester i Grejsdalen. I 1881 besluttede man at krydse Sønderåen og afholde begivenheden i Mølholmsdalen. Medvirkende årsag til lokationsskiftet kan have været, at den nye ejer af Mølholms Mølle, fhv. skibskaptajn M.C. Drescher, var en stor patriot, som var vild med skyttesagen og blev bestyrelsesmedlem i Vejle Skytteforening frem til 1894.

”Vejle Amts Skytteforening afholder Præmieskydning med dens nordlige Kredse i Mølholmsdalen ved Veile Søndagen d. 16. Oktbr. Kredsene samles ved Veile Sønderbro Kl. 9 Formiddag. Skydningen begynder Kl. 9½. Fra Kl. 3-5 Eftermiddag vil der blive afholdt gymnastiske Øvelser, hvortil Adgangen er fri. Forretningsudvalget”. VAF (12.09.1881). Otte kredse mødte og skød på de tre anlagte baner. Jelling Skytteforening gav derefter gymnastikdemonstration inden præmieuddelingen (VAF 17.10.1881). Dagen blev en succes, som dog blev overgået året efter:

”Vejle Amts Skytteforening holdt i Gaar sin Præmieskydning og Gymnastikfest i Mølholmsdalen her ved Byen. I et Antal af noget over 300 Skytter samledes 23 Skyttekredse paa Raadhustorvet Kl. 8, og drog i Prosessjon med Musik til Øvelsespladsen, hvor Skydningen straks tog sin Begyndelse til 8 forskjellige Skiver. Da Skydningen omtrent Kl. 4 var til Ende samledes det ret talrige Publikum om en indrettet Gymnastikplads, hvor omtrent en halv Snes forskjellige Kredse aflagde Prøver i Gymnastik og Legemsøvelser, hvilket fulgtes med megen Interesse af Tilskuerene og af og til lønnedes med Haandklap og Bravoraab. [...]”. VAF (28.08.1882).

Efter en debat i Folketinget 31. marts 1877, hvor konseilspræsident J.B.S. Estrup (1825-1913) ikke fik lov at få ordet, opløste den af Kongen og ikke folket udpegede Højreregering Rigsdagen. Den 12. april udstedte regeringen den første provisoriske – d.v.s. foreløbige – finanslov imod Folketingets flertals ønske. Ni dage senere mødtes Venstremænd fra hele landet til et møde i Middelfart, hvor de dannede Grundlovsværneforeningen af 1877 i et forsøg på at styrke Venstre organisatorisk. Der blev oprettet sogneafdelinger over hele landet. En stemning af noget nær revolution brød ud i 1885 under det store Provisorium. Nu eksploderede antallet af demokratiske foreninger og skytteforeninger oprettet af Venstre for at forsvare demokratiet. Højreregeringen frygtede, at skytteforeningerne kunne finde på at gøre væbnet oprør. Den udstedte derfor Riffelloven af 5. maj 1885, der forbød våbenanvendelse, som ikke skete i embeds medfør. I godt to år måtte skytteforeningerne ikke affyre deres geværer, så blev den forhadte lov ophævet.

Den nu efterhånden internationalt berømte Grejsdal med de højtbesungne traktørsteder, Skrædderbakken og Apotekerstedet, lagde nu igen baner til Vejle Amts Skytteforenings nordre kreds kapskydninger.

I 1891 plaffede man atter løs i Mølholmsdalen. Vejle Skytteforening havde atter fået skydebaner i den smukke dal:

”Aflysning. Da 30. Skyttekreds velvilligst af Hr. Mølleejer Drescher har faaet Terrænet bag Mølholms Mølle overladt til Brug ved sine Skydeøvelser aflyses herved al Færdsel gjennem Mølholms Mølle og ad Vejen langs med Møllens Marker ad Sønderskoven til førstkommende Fredag, St. Bededag, og fremtidig hver Søn- og Helligdag fra 7-12 Formiddag, til hvilke Tider der skydes. Ved Skydningens Begyndelse plantes Flag og Afviser paa Vejen ved Sønderskoven. Bestyrelsen for Skyttekreds. 30. skyttekreds.

Førstkommende Fredag fra 7-12 holder Bestyrelsen Indskydning af Kredsens Rifler paa Skydebanen bag Mølholms Mølle. Paa Søndag begynder den regelmæssige Skydning paa nævnte Skydebane fra 7-12 Formiddag. Nye Medlemmer indtegnes hos Formanden, Kjøbmand Chr. Villaume, eller ved selve Skydningen. Kontingentet er for Skytter under 22 Aar 2 Kr. for 90 Skud, for Skytter mellem 22 og 30 Aar 3 Kr. for 90 Skud, og for ældre Skytter 3 kr. for 70 Skud. Kontingentet erlægges før Skud gives. Kun de, der er indtegnede eller strax vil indtegnes, har Adgang til Skydebanen. Cigarrøgning gjennem Møllen er forbudt. Bestyrelsen”. VAF (21.04.1891).

Provisorietiden havde været hård ved Vejle Skytteforening. Det fremgik af generalforsamlingsreferatet i 1894:

”30te Skyttekreds (Vejle) afholdt sin aarlige Generalforsamling Søndag den 3. April. Efter at Regnskabet var oplæst og godkjendt, gav Formanden en Oversigt over Kredsens Virksomhed i det forløbne Aar. Medlemsantallet af Skytter var steget fra 22 til 66, hvoraf 48 yngre og 18 ældre Skytter. Ialt var der afgivet ca. 11.000 Skud, hovedsagentlig paa 300 og 400 Alen. Kredsen havde været indbudt og har deltaget i flere udenbys Kap- og Præmieskydninger ligesom den selv havde arrangeret en saadan afholdt med 7 andre Kredse i Grejsdalen under stor Tilslutning. Ved Øvelsernes Slutning afholdtes en Præmieskydning for Kredsens egne Skytter, og selvfølgelig havde Deltagelsen i den store Amtsskyttefest i Vejle været stor. Af Bestyrelsen fratraadte Kbmd. F.C. Peschardt (ved Lodtrækning) samt Træskomand Th. Nielsen og M.C. Drescher. De to førstnævnte Herrer gjenvalgtes og i Stedet for Drescher, der ikke ønskede Gjenvalg, valgtes Murmester Chr. Jensen. Til Formand gjenvalgtes F.C. Peschardt. Da Skydningen for Fremtiden skal afholdes mest paa 400 Alen, har Kredsen i Aar maattet skifte Bane, men ved velvillig Imødekommenhed af den nye Ejer af Mølholms Mølle og flere andre Lodsejere er det lykkedes at faa en Bane, der kan bruges paa de Afstande, der forlanges af Overbestyrelsen og om nødvendigt udvides til Brug for et stort Antal Skytter. Øvelserne har allerede været i Gang en Maaneds Tid under livlig Tilslutning. Vi anbefaler Indmeldelse i Kredsen, saa vel af Skytter som bidragydende Medlemmer og gjør opmærksom paa, at Bestyrelsen om kort Tid vil tillade sig at præsentere en Liste for aarlige Bidrag af mindst 2 Kr. Uden pekuniær Støtte sen om kort Tid vil tillade sig at præsentere en Liste for aarlige Bidrag af mindst 2 Kr. Uden pekuniær Støtte fra Publikums Side er det umuligt at tage Kampen op med de andre Bykredse ved Skyttefester”. VAF (10.04.1894).

Øvelsesbanerne vedblev altså med at ligge i Mølholmsdalen, men skytteforeningens kapskydninger blev i de kommende år skiftevis afholdt i Grejsdalen (se: VAF 19.06.1894 & 14.10-15.10.1894 & 28.05.1895 & 02.06.1897) og Mølholmsdalen. Møller C. Jensen, Mølholms Mølle, deltog i skytteforeningens anden kapskydning i Grejsdalen i oktober 1894. Under den efterfølgende middag ”udtalte Formanden Kredsens Tak [til mølleren] for den Velvilje, han havde vist Kredsen og Skytterne ved at overlade Kredsen en Skydebane paa sin Mark uden noget Vederlag” (VAF 15.10.1894).

Ved Vejle Skytteforenings kapskydning den 18. oktober 1896 i Mølholmsdalen var resultaterne gennemgående dårlige. Så var det straks bedre den 8. august 1897 samme sted. Købmand R.P. Beck, Vejle, opnåede endog en næsten perfekt score, da han fik 246 point ud af 250 mulige på 400 alens (251 m) skydeafstand. Op til den tredje kapskydning i Mølholmsdalen på tre år, der fandt sted den 15. maj 1898, kom Vejle Amts Folkeblads reporter til at at skrive, at ”det er længe siden, at Mølholmsdalen er bleven benyttet til nogen Skyttefest, endskjøndt den egner sig fortræffeligt dertil; Bakkerne omkring Dalen er skovbeklædte paa de tre Sider, saa vinden vil her vanskelig komme til at stryge”.

De næste par år fandt Vejle Skytteforenings kapskydninger sted i både Grejsdalen (se f.eks. Fredericia Dagblad 21.08.1900, VAF 02.09.1901) og Mølholmsdalen (se f.eks. VAF 22.10.1900, 17.10.1901).

”Vejle Skyttekreds. Efter indhentet Tilladelse begynder Kredsen Skydningen i Mølholmsdalen Søndag d. 29. Marts Formiddag Kl. 8 og fortsætter hver Søndag Formiddag. Ny Medlemmer indtegnes paa Banen. Under Skydningen er opsat Afvisere paa de Veje og Stier, der fører ind paa Banen”. VAF (27.03.1903).

Vejle Skytteforening var – som flere andre jyske købstadsskytteforeninger – ikke inviteret til det, der blev den første mesterskabsskydning for jyske byskytter. Kapskydningen fandt sted i Randers i 1895. Det blev en succes, og snart deltog flere andre jyske købstadsskytteforeninger i byskyttemesterskaberne. Vejle Skytteforening deltog også. Ovennævnte købmand R.P. Beck fik f.eks. en tredjeplads ved hovedskydningen til byskyttemesterskabet i Horsens i 1900 (Fredericia Social-Demokrat 19.07.1900). Det sjette jyske byskyttemesterskab fandt sted d. 10. juli 1904 i Mølholmsdalen. Vejle Købstadkommune var nu ejer af Mølholmsdalen, og derfor skulle Vejle Skytteforening både indhente tilladelse ved kommunens samt ved kommunens lejer af jorden, Bertel Nielsen. Tilladelserne blev givet, hvorefter Vejle Skytteforening straks i gang med at klargøre banerne. Det blev en stor folkebegivenhed. Der blev bragt mange, lange artikler i aviserne i dagene op til og efter skydningen. Horsens Avis’ (11.07.1904) meget lange referat indledtes således: ”Det 6te jydske Skyttestævne for jydske Byskytter holdtes i Gaar i Vejle. Kl. 7 om Morgenen marscherede Skytterne med Musik og Faner i Procession fra Banegaardspladsen igennem Byen til Mølholmsdalen, hvor Skydningen skulde foregaa. Det var en fortræffelig Plads, der var valgt til Skydningen, som foregik til 25 dobbelte Skiver, og Arrangementet var udmærket i alle Maader. Ved Indgangen til Mølholmsdalen var anlagt en Gymnastikestrade, hvor Vejle Gymnastikforening fra Kl. 4 præsenterede to Hold Gymnaster; et Damehold fra Fredericia havde fra Kl. 5½ Opvisning i Gymnastik, som ca. 3000 Mennesker overværede”. Randers Skytteforening triumferede over Vejle Skytteforening i kampen om vandrepokalen. Den efterfølgende fællesspisning fandt ikke sted i den åbnede restauration på Mølholms Mølle men derimod i Skyttehuset.

Det andet store skyttestævne i Mølholmsdalen i 1904 fandt sted den 11. september. Vejle Skytteforening var vært for ca. 200 skytter fra Vejle Amts Skytteforenings kredse. De bragede løs fra otte morgen til seks aften. Vejle Amts Folkeblads lange referat sluttede med: ”Vejlekredsen har særlig foranstaltet denne Skydning, for at Landskytterne kunde faa Lejlighed til at bese Mølholmsdalens prægtige Skydebaner og for at fremkalde Interesse for Amtsskydningens Afholdelse her ved Vejle ad Aare, og Hensigten er sikkert naaet; man hørte mange Skytter udtale: »Hvorfor afholdes Amtsskydningen dog ikke her i Mølholmsdalen i Stedet for i Vingsted«. Formanden for Vejle Amts Skytteforening, som jo var til Stede ved Byskyttefesten den 10. Juli, var ogsaa henrykt over Pladsen, saa Vejle kan sikkert ad Aare gøre Regning paa at faa de store Skyttestævner draget til Byen”. Vingsteds status som udflugtsmål var blevet cementeret året efter Vandelbanens åbning i 1897. I 1900 begyndte Vejle Amts Skytteforening at afholde den årlige amtspræmieskydning herude. Vingsted Stadion blev først indviet i 1936, så skydebanerne lå blot på en mark. Vejle Amts Skytteforening havde ladet sig imponere af de to kapskydninger i Mølholmsdalen i 1904, og de besluttede derfor at afholde amtspræmieskydningen i Mølholmsdalen i 1905 – amtspræmieskydningen var for alle skytteforeninger i Vejle Amt. Det blev en succes, og derfor blev Mølholmsdalen fremover centrum for amtspræmieskydningen. Her skal ikke berettes i detaljer om alle amtspræmieskydningerne og øvrige kapskydninger i dalen. Det handlede bl.a. om:

16.07.1905 Vejle Amts Skytteforenings amtspræmieskydning med gymnastikopvisninger, foredrag af højskoleforstander dr. phil. J. Nørregaard, Testrup, samt efterfølgende fællesspisning i Vejle Haandværkerforening (VAF 30.06.1905, 15.07.1905).

24.06.1906 Landsskyttefest arrangeret af Vejle Skytteforening. Måske p.g.a. at det var sankt hans, så var deltagelsen ikke så stor som ventet. Deltagerene marscherede kl. syv morgen fra jernbanestationen i Vejle til skydebanerne i Mølholmsdalen. Skydnignen sluttede ført kl. syv-otte aften, hvorved ikke så få vejlensere og mølholmere fik en stor del af deres sankt hans spoleret (VAF 25.06.1906).

14.07.1906 Vejle Amts Skytteforenings amtspræmieskydning med gymnastikopvisninger, foredrag af højskoleforstander Grønvald Nielsen, oberst Liljefalk og assistent Juncker (Horsens Folkeblad 17.07.1906).

21.07.1907 Vejle Amts Skytteforenings amtspræmieskydning med gymnastikopvisninger, foredrag af bl.a. prof. La Cour, Askov. Der deltog ca. 1.000 skytter og 2.000 tilskuere. Vejle Skytteforening vandt vandrepokalen (Kolding Folkeblad 23.07.1907 & VAF 24.03.1908).

”Søndag d. 21. Juni afholder Vejle Amts Skytteforening Skytte-, Gymnastik- og Folkefest i Mølholmsdalen ved Vejle. Skydningen begynder Kl. 7 og ventes sluttet Kl. 8. Kl. 3 Opvisning af et Hold Gymnaster paa ca. 150 Mand. Kl. 4 Taler og Sang. Hr. Pastor Kjørboe, Kolding, og Seminarielærer Marius Sørensen, Jelling, har lovet at holde Foredrag. Derefter Præmieuddeling. Adgang til Festpladsen betales med 35 Øre for Voksne og 20 Øre for Børn”. VAF (17.06.1908) & Fredericia Dagblad (18.06.1908).

De store skyttestævner i Mølholmsdalen kastede omsætning af til Vejle Købstads forretninger og hoteller. Det var altså ikke udelukkende af patriotiske årsager, at Vejle Byråd vedblev at bakke op om skydningen i den kønne dal. Byrådet begyndte dog kun at forlænge Vejle Skytteforenings tilladelse til at benytte skydebanerne for et år ad gangen. Under skydningen var al færdsel i såvel Mølholmsdalen som Sønderskoven forbudt. Folk kunne nok leve med at udsætte deres søndagsgåtur i Mølholmsdalen til efter kirketid – eller helt undvære den på de få dage om året med kapskydninger. Bakken øst for skydebanerne var imidlertid ved at blive omdannet til et moderne villakvarter kaldet Mølholm, og villaejerne var ikke begejstrede for larmen hver søndag morgen i årets varme måneder, og de frygtede også for vildfarne kugler.

Den 23. marts 1909 gav Vejle Byråd atter tilladelse til skydning i Mølholmsdalen uden at inddrage en protestskrivelse fra beboerne i villakvarteret Mølholm. Det fik Gustav Funder (1874-1947), der i 1901 havde anlagt et rebslageri i Mølholmsdalen og nu for kort tid siden var flyttet ind i en villa nærved, til at skrive et læserbrev i VAF (26.03.1909), hvor han beklagede byrådets beslutning. Folkemindesamler Evald Tang Kristensen (1843-1929) var i 1897 flyttet til villakvarteret Mølholm. Den 24. april 1909 indrykkede han også et læserbrev i VAF:

”Saa er altsaa Spektaklerne begyndt igen der ude i Mølholms-Dalen. De begyndte Palme-Søndag og fortsattes Skærtorsdag og anden Paaskedag osv. Trindt om i Kristenheden er der noget, der kaldes den stille Uge, men den har altsaa de Folk, som bor der omme, ikke mærket noget til; tværtimod har Ugen for dem været meget larmende, og det, uden at de selv har givet nogen Anledning dertil. Bj. Bjørnson begynder en af sine Sange med at tale om Søndagsstilhed med Klokkelyd, men i Mølholms-Dalen er der aldrig hele Sommeren igennem nogen Søndags-Stilhed, og der høres ingen Klokkelyd, derimod høres Knalden og Smælden af utallige Geværskud, saa Folks Trommehinder er nær ved at revne. Det er i Sandhed ikke noget fredeligt Søndagsbillede, her oprulles, men snarere et dygtigt Stykke Hedenskab midt inde i Kristenheden, og saa endda i Nærheden af en By som Vejle, der gerne vil have Ord for at være en By med en hel Del kristelig-sindede Mennesker som Indbyggere. Det burde være saadan, at der kunde i vort lille Land være Søndagsfred for enhver, der gerne vil have den, men i Strøget sydvest for Vejle er dette komplet umuligt. Jeg har nu boet i den Egn i over 11 Aar, og jeg kan med Sandhed sige, at jeg, naar jeg har været hjemme, aldrig i Sommertiden har haft Søndags-Stilhed og Søndags-Fred og aldrig kunnet glæde mig derover, men derimod i stor Vaande og med anspændte Nerver maattet tilbringe min Søndag Formiddag. Og saadan er det vist gaaet flere end mig. Ja, jeg ved det nu med Bestemthed. Hvorfor skal vore Søndage saadan forspildes? Jeg havde nær sagt: for nogle Narrestregers Skyld; men man vil, skønt yderst modstræbende, sige: for offervilligt at fremme og være med til at højne det bedste i vort Folk, nemlig det at lære at skyde Fjenderne i en kommende Krig. Det lyder kønnere, ikke sandt! Naar Skyttesagen faar Støtte af det offentlige, og jeg ogsaa skal give min Skærv dertil, saa burde det for Resten være nok. Man burde udse en mere passende Plads til disse hæslige Skydeøvelser end i en Dal, hvor Genlyden mangefold fordobles og i højeste Grad irriterer de omboendes Nerver. Forhaabentlig faar dette Staahej vel ogsaa snart en Ende, og med Haabet derom slutter jeg, ønskende mig selv en glædelig trettende Sommer her i den kønne Dal. Evald Tang Kristensen”.

”Søndag d. 11. Juli afholder Vejle Amts Skytteforening Skytte-, Gymnastik- og Folkefest i Mølholmsdalen ved Vejle. Skydningen begynder Kl. 7; heri deltager ca. 1200 Skytter. Kl. 2: Gymnastikopvisning af 2 mandlige og 1 Kvinde-Hold. Kl. 4: Foredrag af Hr. Højskoleforstander J. Appel, Askov. Derefter Præmieuddeling. Bestyrelsen”. VAF (09.07.1909). Igen kom der flere tusinde tilskuere (VAF 12.07.1909).

Gustav Funder og Evald Tang Kristensen med fleres protester over den infernalske støj gjorde også indtryk på i hvert fald dele af byrådet. Først efter nogen diskussion bevilligede byrådet 25. januar 1910 Vejle Skytteforening og Vejle Amts Skytteforening brugsret til skydebanerne i Mølholmsdalen i den kommende sæson, og kun på betingelse af, at den ugentlige søndagstræningsskydning sluttede senest kl. 12 middag. Beslutningen skabte ingen glæde i villakvarteret Mølholm.

Desværre er byrådsmedlemmernes argumentationer for at forlænge skydetilladelserne år efter år ikke bevaret. I ”Vejle Bys Historie” (1927) blev villakvarteret Mølholm i Vinding Sogn omtalt som et skattely for rige vejlensere, og det er derfor muligt, at i hvert fald nogle byrådsmedlemmer ikke har følt den store velvilje over for villakvarterets indbyggere.

Dele af Søndermarken var også ved at blive omdannet til villakvarterer. Her måtte beboerne ikke kun nøjes med bragene nede fra Mølholmsdalen, da der engang før juni 1896 også var dannet en lokal skytteforening, Vejle Søndermarks Skytteforening (Vejle Søndermark 74. Skyttekreds). Den havde skydebane ved Søndermarksskolen. Det var på dette tidspunkt ikke usædvanligt med flere sportsklubber indenfor samme idrætsgren i købstaden, men det var alligevel lidt underligt, at der var dannet en ny skytteforening i købstaden. Selvom skytteforeningerne dyrkede gymnastik og socialt samvær, så var de stadig foreninger, som skulle lære unge mænd at skyde og parathed til at ofre livet for fædrelandet i en kommende krig mod tysken. Vejle Skytteforening havde på dette tidspunkt mange årtiers erfaring hermed. Det er en skam, at Vejle Søndermarks Skytteforening ikke har efterladt sig arkivalier, da det ville have været spændende at se foreningens formålsparagraf. Vejle Byråd debaterede i 1910 foreningens andragende om at forlænge tilladelsen til at skyde ved Søndermarksskolen:

”Dueholm: Udvalget har sluttet sig til en Erklæring fra Skovrideren, hvorefter Skydetilladelsen bør bortfalde til næste Aar samtidig med, at Tilladelsen bortfalder for Mølholmsbanerne.

J. Nielsen henstiller, at det paalægges Skytteforeningen at træffe de fornødne Sikkerhedsforanstaltninger.

R. Hansen mener ikke, Farne er større nu end tidligere, og anbefaler, at Skydebanen bibeholdes.

Formanden: Jeg kan ikke forstaa, at Søndermarksbeboerne ikke kan skyde paa Mølholmsbanerne. Jeg ser ingen Grund til at opretholde to Skydebaner.

Refsgaard: Der bør fastsættes en Tid for Skydningen, saa at der ikke skydes hele Dagen.

Udvalgets Forslag vedtoges med 10 Stemmer mod 3 med Tilføjelse om, at Skydningen skal ophøre Kl. 12 Middag. Imod stemte C. Andersen, Frk. Skou og Formanden. Helweg stemte ikke”. VAF (13.05.1910).

Ved byrådsmødet i april 1911 valgte byrådet efter Skovudvalgets indstilling at nægte Vejle Søndermarks Skytteforening tilladelse til at skyde ved Søndermarksskolen. I stedet skulle foreningen søge tilladelse til at afbenytte skydebanerne i Mølholmsdalen (VAF 12.04.1911).

17.07.1910 Vejle Amts Skytteforenings amtspræmieskydning med gymnastikopvisninger m.v. Det blev den hidtil bedst besøgte med op mod 3-4.000 tilskuere. Selveste konseilpræsident (statsminister) fra Venstre, Klaus Berntsen (1844-1927), var blandt talerne (VAF 18.07.1910).

I marts 1911 indrykkede Gustav Funder nok et læserbrev, hvor han hævdede, at hans rebslageri var blevet ramt af kugler for otte-ni år siden, og at han derfor frygtede for beboerne i Mølholms sikkerhed. Han ønskede derfor banen flyttet ud i de mere øde egne. Det førte til en læserbrevskrig i VAF med Vilh. Hansen fra skytteforeningen (VAF 04.03.1911, 06.03.1911, 07.03.1911).

”De frivillige Skyttekorps. Paa Skydebanerne i Mølholmsdalen ved Vejle foretog i Gaar en Afdeling af Akademisk Skytteforening med Overretssagfører Moltke-Leth som Leder en Skydning med Rekylgeværer for at vise dette Vaabens Brugbarhed og Skudsikkerhed, idet det er Tanken at oprette et Rekylskyttekorps for det sydlige Jylland. Skydningen overværedes af 600 Mennesker. Om Eftermiddagen foretog den samme Afdeling en lignende Skydning i Bramdrup”. Viborg Stiftstidende (25.10.1910). Den følgende måned blev der afholdt et møde om emnet i Fredericia, hvor ”Hr. Idrætsliv i Vejle Købstad”, lektor ved Vejle Højere Almenskole H.C.A. Ishøy, var blandt talerne. Vejle Amts Rekylkorps blev oprettet den 13. august 1911. Rekylkorpsene skulle støtte Danmarks forsvar. Se mere i vejlewiki.dk - Vejle Amts Rekylkorps 1911-19 af Henrik Nedergaard Olsen.

23.07.1911 Vejle Amts Skytteforenings amtspræmieskydning med gymnastikopvisninger m.v. Der var igen ca. 3-4.000 tilskuere. ”Ved 7 Tiden om Morgenen lød det første Knald. Og derefter var Kanonaden – med kortere Ophold – øredøvende til hen paa Eftermiddagen”. Vejle Skytteforening vandt igen vandrepokalen (VAF 24.07.1911).

På byrådsmødet 12. marts 1912 var der atter livlig diskussion om skydebanerne i Mølholmsdalen. Man tillod skydningen igen for et år, men denne gang var det også ”uigenkaldelig sidste Gang” (VAF 13.03.1912). Hvilket ikke viste sig at holde stik.

19.05.1912 Vejle Skytteforenings 50 års jubilæum fejret med skydning i Mølholmsdalen og fest i Vejle Haandværkerforening. Borgmester P. Th. Madsen var jubilæumsfestens protektor (VAF 06.05.1912).

21.07.1912 Vejle Amts Skytteforenings amtspræmieskydning med gymnastikopvisninger m.v.

Efter nok en livlig meningsudveksling gav byrådet d. 11. februar 1913 tilladelse til at Vejle Skytteforening måtte anvende skydebanerne i Mølholmsdalen nok en sæson – men der måtte ikke indtages alkohol under skydningen.

13.07.1913 Det jyske byskyttestævne i Mølholmsdalen. Vejle Skytteforening vandt for tredje gang vandrepokalen, som dermed blev foreningens eje (Vendsyssel Tidende 14.07.1913).

20.07.1913 Vejle Amts Skytteforenings amtspræmieskydning med gymnastikopvisninger, koncert, foredrag af tidl. indenrigsminister Jensen-Sønderup m.v. (VAF 15.07.1913).

Selvom både stiftamtmanden, borgmesteren, fabrikant Hess og mange flere betydningsfulde borgere i Vejle var passive medlemmer af Vejle Skytteforening, så så Vejle Byråd sig til sidst nødsaget til at nedlukke skydebanerne i Mølholmsdalen. Årsagen var ikke protester fra villaejerne i Mølholm, men derimod byrådets beslutning om at der måtte opføres kolonihaver i dalen. Det var simpelthen for farligt, hvis skytterne skulle skyde hen over tagene på de lysthuse (kolonihavehuse), som de nye haveejere ville opføre. Nogle politikere begræd beslutningen, for tabet af de store skyttefester betød tab af omsætning for Vejles hoteller og forretningsdrivende.

Den sidste skydning for denne gang fandt sted den 26. oktober 1913. Vejle Skytteforening var arrangør (VAF 27.10.1913). Vejle Amts Avis m.fl. skrev pessimistisk, at det med lukningen af banerne nok var slut med Vejle Skytteforening, for det ville nok blive umuligt at finde andre baner i nærheden af Vejle. Den 27. marts 1914 vedtog Vejle Skyttekreds på en ekstraordinær generalforsamling at flytte deres øvelsesskydebaner fra Mølholmsdalen til Bybæksdalen. De nye baner blev allerede indviet 26. april samme år. Vejle Amts Skytteforening flyttede til Hybofælled ved Fredericia – og senere til Vingsted.

Mølholmsdalen og Sønderskoven skulle atter komme til at runge af geværskud, da der kom soldater til Lido-bygningen på Fredericiavej 88. Det kræver en tur til Rigsarkivet i Viborg og en gennemgang af Lido-garnisonens arkiv for at undersøge, om det var værnemagten eller danske tropper, som først anlagde markørgraven i Sønderskoven, hvis ruiner stadig ses i skoven den dag i dag.

Købet af Mølholms Mølle og pumpestationen

Det var langt fra et enigt byråd, der traf beslutningen om at købe Mølholms Mølle. Købet vakte stor kritik blandt borgerne i købstaden, og vandmøllen og den kønne dal blev et næsten fast diskussionspunkt ved byrådsmøder i mange år.

Vejle Byråd opkøbte en del jord i disse år, hvor købstaden var under en rivende udvikling. Den 6. oktober 1898 var købet af Mølholms Mølle på dagsordenen:

”Forslag fra Byraadsmedlemmerne Chr. Christiansen, I.C. Christiansen, Daugaard og J. Sørensen om at købe Ejendommen Mølholms Mølle, hvis Areal andrager ca. 25 Tdr. Land, med paastaaende Bygninger for en Købesum af 55,000 Kr. Ejendommen ejes af Møller Chr. Jensen. Købesummen skal udbetales i December Termin dette Aar, i hvilken Termin Skøde skal udstedes, dog saaledes, at 6000 Kr. skal udbetales straks, naar Beslutningen er tagen. Byraadet besluttede under Forbehold af Indenrigsministeriets Approbation med 6 Stemmer imod 3 (4 stemte ikke) at købe den ommeldte Ejendom paa de nævnte Betingelser. Ja stemte Forslagsstillerne, Bjerregaard og Glud. Nej stemte Birch, Peschardt og Steensen. Formanden, Guldbrandsen, Jacobsen og J. Nielsen stemte ikke”.

I betragtning af hvor stort et smertensbarn købet af Mølholms Mølle skulle vise sig at blive for byrådet, så var det bemærkelsesværdigt, at den kongevalgte borgmester, Peter Theodor Madsen (1848-1928), og den uhyre magtfulde primus motor for Socialdemokraterne, Christian Jacobsen (1867-1928), begge undlod at stemme. Man får let den tanke, at byrådet ikke har vist præcis hvad det indlod sig på.

Efter borgmesterens indstilling blev der samme år nedsat et tremandsudvalg til at administrere det nyerhvervede område i Mølholmsdalen samt det af møllebygger Olaf Nielsen købte areal i Nørreskoven. Ved afstemning blev Chr. Christiansen, Hans Daugaard og J. Sørensen – sidstnævnte efter omvalg mod Th. Nielsen – valgt. Udvalget blev kort efter kendt som Mølholmsudvalget.

Vejle Amts Folkeblad havde den 7. oktober 1898 taget godt imod købet af Mølholms Mølle. Kommunen kunne ”netop have baade mange og holdbare Grunde til at melde sig som Køber”. Hovedgrunden var at sikre Vejles vandforsyning. I noget tid havde Vejle By døjet med til tider utilstrækkelig vandforsyning og grumset vand fra kommunens vandværk. Det affødte talrige læserbreve i aviserne, forhandlinger i byrådet og vandudvalget samt arbejde til stadsingeniøren m.fl. Byrådet overvejede desuden at udstykke en del af møllens areal til bebyggelse samt at anlægge havekolonier (d.v.s. kolonihaver). I første omgang udlejede kommunen bygningerne, møllen og jorderne:

”Mølholms Mølle er af Vejle Kommune bortlejet for et Aar fra 1. April dette Aar i forskellige Parceller: 1. De til Møllen hørende Jorder, med Undtagelse af Engskiftet tilvenstre for Fredericia Landevej samt Ladebygningen, er bortlejet til Gartner C. Nielsen, Vejle Søndermark, og Gartner M. Jensen, Mølholm, for 500 Kroner. 2. Selve Møllen er bortlejet til Møller Brems, Vejle Vindmølle, for 300 Kr. 3. Stuehuset med Have er bortlejet til Jens Peter Jensen (tidl. Ejer af Vejle Sommerteater og af Jelling Kro) for 300 Kr. Lejeren agter af drive Afholdsrestauration. 4. Forpagterboligen, Hestestald og Svinestald er bortlejet til Anders Nissen for 150 Kr.” (VAF 04.04.1899). 1.250 kr. indtægt årlig for en investering på 55.000 kr. var utilfredsstillende. Måneden efter begyndte Mølholmsudvalget at sætte noget af jorden til salg: ”Byggepladser i Mølholm til Salg. En Del af det til Mølholms Mølle hørende Areal agtes udstykket og bortsolgt til Byggepladser. Liebhavere bedes henvende sig til undertegnede af Vejle Byraad nedsatte Administrationsudvalg. Vejle, d. 13. Maj 1899. Chr. Christiansen. Hans Daugaard. J. Sørensen” (VAF 28.06.1899).

Karetmager G. Winther, Beriderbakken 4, og H. Thomsen, Ribevej, bød straks på to mindre arealer, og i år 1900 tilbød møller Brems at købe vindmøllen m.m. Men byrådet kunne ikke gå ind på møller Brems handelsbetingelser, og køberne stod ikke i kø til jordarealerne. Kommunens fortsatte ejerskab af møllen og jorderne vakte kritik og lange diskussioner i byrådet. Tre eksempler herpå:

Anonymt læserbrev i VAF: ”Hvad vil Byraadet med Mølholm? Dette Spørgsmaal hører man ikke saa sjælden fremsat, og Svaret lyder som oftest, at Mølholms Mølleejendom vel maa være erhvervet for eventuelt at kunne skaffe Byen bedre Vand. Der til mene igen andre, at Byen lige saa vel som Svineslagteriet kunde have faaet godt Vand fra samme Side af Byen, uden at det havde været nødvendigt at købe en Ejendom saa dyr, at den ikke engang kan forrente 2 pCt. af Købesummen. Den grundige Udtyndning, som i denne Tid foregaar af det til Ejendommen hørende Stykke Skov, vil neppe betale stort mere end til Skovhuggerne, og det vil formentlig vare længe, inden Skoven vil kunne forrente noget af Ejendommens Købesum. Det maa derefter altsaa være Byggegrundene, som Byraadet nærmest maa have tænkt sig skulde indløse den store Købesum, og hvis Byggelysten, som nu synes at have stilnet en Del af, atter skulde tage fat, saa maa denne Tanke vel ogsaa kunne siges at være begrundet. En dejligere Plet end Mølholmsdalen kan neppe tænkes for en Bebyggelse af Villaer, men hvad der vilde forøge Værdien af disse Grunde, saa vel dem i Mølholmsdalen som dem ved Landevejen, vilde være at anlægge en Vej fra Fredericiavejen Øst om Ørstedsminde tværs over Engen maaske med en lille Bøjning mod Nordvest til Øst om Gammelhavn ind forbi Missionshotellet og Jærnbanepladsen, hvorved der fra de nævnte Byggegrunde vilde faas en nær og smuk Forbindelse med Byens Centrum, og Værdien af selve Byggegrundene vilde forøges til mindst det dobbelte! Kommunens Bekostning vilde formentlig kunne indskrænkes til at lægge en Bro over Sønderaaen, idet vedkommende Lodsejere vistnok ville gaa ind paa ikke alene at udlægge Grunden til en Vej gratis, men ogsaa at anlægge Vejen, saa at Byen vilde komme forholdsvis billigt over en Foranstaltning, som maa siges at være nødvendig og absolut maa komme engang, selv om ogsaa Søndergade synes mindre godt om det! Byraadet har sagt A ved at købe Mølholms Mølleejendom. Det maa ogsaa sige B ved paa den foran fremstillede Maade at sørge for, at de til Ejendommene hørende Grunde kunne blive afhændede med den Fordel og Behagelighed for Øje, som et saadant paatænkt Projekt vilde yde de eventuelle Beboere af nævnte Grunde. Indsenderen Heraf tillader sig af henstille til de ærede Medlemmer at Byraadet, om det ikke vilde være langt forstandigere, langt klogere at lade Havnebroen og Kabbeltoft ligge, hvilke absolut maa betegnes som uproduktive Foretagender, og derimod søge at fremme ovennævnte Forslag, der ikke alene vil betale sig udmærket, men tillige afhjælpe en Mangel og imødekomme et længe næret Ønske af vort sydøstlige Opland om en mere bekvem Forbindelse med Byens Centrum! En Borger”. VAF (20.01.1900).

Byrådsmøde maj 1902: ”Mølholm Mølle. I Anledning af tvende Andrager fra Lejerne af Ejendommen Mølholms Mølle, Restauratør Nørholm og Møller Brems, har Byraadet, efter at Sagen i forrige Møde var behandlet for lukkede Døre, været ude at se paa Forholdene. Og derefter afholdtes i Gaar Eftermiddags Kl. 5 et ekstraordinært Byraadsmøde for at tage endelig Bestemmelse. Alle Medlemmerne var mødt. Mølholmsudvalget, der bestaar af Daugaard og J. Sørensen (Chr. Christiansen var ogsaa Medlem af dette Udvalg), var ikke blevet enigt om en fælles Indstilling. Daugaard var stemt for Nedrivning af de gamle Udhuse, der ligger Syd for Hovedbygningen, og J. Sørensen hævdede, at de burde blive staaende og repareres. Før Mødet begyndte, fremsatte Formanden Spørgsmaalet om, hvorvidt Mødet skulde være offentligt eller lukket, fordi der ogsaa skulde behandles Kontraktsforhold. Steensen foreslog, at den Del af Behandlingen, som angik Bygningernes Nedrivning, blev foretaget for aabne Døre, og dette vedtoges uden Afstemning. Derpaa begyndte Forhandlingen om Restauratør Nørholms Andragende om Nedrivning af Udhusene.

Daugaard: De 2 Medlemmer af Udvalget har ikke været enige. Min Mening er, at Husene bør nedrives. Jeg skal oplyse, at der gives 300 Kr. i Leje af Restaurationen, 300 Kr. af Møllen, 550 Kr. af Jorden og 15 Kr. af Fiskeriet. Det gamle Bindingsværksskur er daarligt, men kan naturligvis godt repareres, saa at det kan blive staaende. Laden er ogsaa daarlig. Skal alle Huse repareres, bliver det ingen lille Udgift; men et nøjagtigt Overslag har vi ikke. Hvis Husene nedrives, vil Restauratør Nørholm give 100 Kr. mere i Leje. Pladsen vil blive planeret og udlagt til Have. Det vilde naturligvis være galt at nedrive Laden, hvis der kunde drives Avling paa Ejendommen; men dertil er der ingen Udsigt. Der vil næppe blive Brug for Husene hertil, og derfor vil det være kedeligt at koste noget paa disse. Jeg er nærmest stemt for Nedrivning, det vil være det mest økonomiske; men jeg vil foreløbig ikke stille noget Forslag herom.

J. Sørensen: Jeg finder ingen Grund til at bevilge Nørholms Andragende om Nedrivning. Da vi købte Mølholms Mølle, havde vi blandt andre Planer ogsaa den at udlægge Jorden til Haver – Kolonihaver –, som man har i andre Byer. Men jeg ønsker ikke en stor Restauration foran Kolonihaverne. Jeg synes, Svaret paa selve Spørgsmaalet maa blive det: Vi har 25 Tdr. Land derude, og der er derfor ingen Grund til at nedrive Avlsbygningerne. Med en Bekostning af et Par Hundrede Kr. kan Husene blive staaende. I det hele synes jeg ikke, Planen for Ejendommen Mølholms Mølle er tilstrækkelig gennemtænkt. Saa længe vi har Avlingen bør vi beholde Husene.

Th. Nielsen: Jeg har ikke tidligere haft med Sagen at gøre, men jeg har i Dag været ude at se paa Forholdene. Jeg har ikke været stemt for at koste ret meget paa de gamle Huse. Men jeg mener, at den Leje, der gives af Lejerne af Husene, er altfor lille. Det vilde være det rigtigste at sælge hele Ejendommen Mølholms Mølle. Men skal vi sælge, vil enhver Køber anke over, at der ingen Udhuse er. Med dette og den lille Lejeindtægt for Øje kan jeg ikke andet end stemme imod Nedrivningen.

J. Nielsen: Bygningerne er meget tarvelige, men kan selvfølgelig repareres. Jeg har tænkt mig, at man kunde benytte Jorden i Dalen paa en anden Maade; muligvis til Udstykning til Byggepladser, der kan indbringe Kommunen mere. Det vil derfor være rettest at lade de gamle Huse falde.

Jørg. Petersen: Der savnes Afløb for Vandet fra Bakkerne; naar dette bliver bragt i Orden, skal der ikke megen Bekostning til Reparation af Husene. Lad os gøre Husene i Stand, saa de kan blive staaende.

Th. Nielsen: Jeg tror, vi har altfor mange Grunde og Byggepladsers; det bliver næppe let at sælge. Mølholms Mølle giver os vistnok et Par Tusinde Kroners Tab aarlig. Dæmningskredet var en dyr Historie. Lad os sælge saa snart som muligt; vi har nok at bruge Pengene til.

Daugaard: Skal vi faa noget ud af de Penge, der staar i Mølholm, tror jeg det er gennem Udvidelse af Restaurationen. Der er vist nok Trang til et Lystanlæg. Noget mere i Leje kan der vistnok ogsaa betales med Tiden. Selvfølgelig har Mølholm givet noget Underskud; men det gaar næppe i flere Tusind. Vi har et enkelt Aar haft en Indtægt paa ca. 1000 Kr. af Skoven. Udvalget har kun ønsket at høre Medlemmernes Mening. Jeg kan ikke tænke mig, at det vil være let at sælge. Er der ingen Stemning for Nedrivning af Bygningerne, maa Byraadet sige os, hvad det ønsker, der skal gøres.

Steensen: Jeg mener, at vi ikke bør rive Husene ned, hvad enten vi skal sælge eller beholde Ejendommen. Det vil være ret vanskeligt at udleje Jorden til Kolonihaver; men selv da vil det være heldigt at have andre Bygninger end Restaurationen. Mølholms Mølle er Kommunen en dyr Historie; den har gennemsnitlig givet os et Underskud af et Par Tusinde Kroner aarlig.

Daugaard: Jeg tror godt det med Tiden kan lade sig gøre at udleje Jorden til Kolonihaver. Underskudet er ikke saa stort som nævnt. Vi kan jo godt sælge de gamle Huse ved Auktion. Men jeg tror, at den af mig anviste Vej vil vise sig at være den fordelagtigste. Hele Mølholm kan næppe sælges; men at sælge Stykker af Jorden kan være rigtigt nok.

J. Sørensen: Købet af Mølholm har været stærkt kritiseret; men maaske Fremtiden vil vise, at Forretningen ikke var saa daarlig endda. Ganske vist har vi endnu kun haft Underskud. Vi bør ikke indirekte drive Beværtning derude.

Jakobsen er nærmest af Daugaards Anskuelse. Skal vi reparere, bliver det en stor Udgift, som vi knap kan forsvare. Skal Bygningerne blive staaende, lad dem saa staa som de staar. Jeg stiller Forslag om Nedrivning af de gamle Bygninger.

Ved Afstemning forkastedes Forslaget om Nedrivning med 7 Stemmer mod 6 (Imod Nedrivning stemte Bjerregaard, J. Sørensen, Steensen, Jørg. Petersen, Th. Nielsen, Buch og Formanden).

J. Sørensen stiller derefter Forslag om, at Bygningerne underkastes en mindre Reparation.

Th. Nielsen er enig med Sørensen; vi kan ikke være bekendt at lade Bygningerne staa, som de staar; men vi bør kun reparere det udvendige.

Jørg Petersen mener Husene kan gøres i Stand med en ringe Bekostning.

Daugaard: Hvor meget er det?

Jørg. Petersen: Der er ingen Grund til at komme ind paa Detailler.

Th. Nielsen: Bygningerne bør efterses af en bygningskyndig Mand.

Daugaard beder om at faa valgt et bygningskyndigt Medlem ind i Udvalget.

J. Sørensen foreslaar Jørg. Petersen.

Jakobsen: Ja, Udvalget bør være fuldtalligt. Jeg foreslaar J. Nielsen.

Formanden: Valg staar ikke paa Dagsordenen.

Daugaard: Byraadet maa dog kunne vælge et Medlem.

Formanden: Ja, hvis vi er enige derom.

J. Sørensen: Det vil være søgt at begynde at supplere de ved Christiansens Udtræden af Raadet ledige Pladser i Udvalgene.

Daugaard: Det er praktisk at vælge et Udvalgsmedlem, naar der er Trang dertil.

J. Sørensen synes, det bør vente indtil der er foretaget nyt Byraadsvalg.

Birch: Naar vi anmoder Jørg. Petersen om at supplere Udvalget, deler han Ansvaret med Udvalget.

Ved skriftlig Afstemning valgtes Jørg. Petersen med 9 St. J. Nielsen fik 4 St. Sagens videre Behandling foregik derefter for lukkede Døre”. VAF (03.05.1902).

Anonymt læserbrev i VAF: ”Mølholm. I Anledning af, at en Hr. Nix i Vejle Amts Folkeblad har nævnt Byraadets Køb af urentable Ejendomme, tillader jeg mig at dvæle lidt ved en af de omtalte urentable Ejendomme, nemlig Mølholms Mølle, da vel næppe nogen af de omtalte Køb har været mere Kritisk underkastet Mand og Mand imellem end dette og vel ogsaa tildels med Rette, da Ejendommen hidtil har givet og giver endnu et aarligt Underskud af ca. 1200 Kr. Eftersom Forholdene nu er ordnede, kan det ikke være anderledes, og dog maatte denne Ejendom sikkert med Lethed kunne bringes til at forrente sig, ja vel endog give et lille Overskud. Der er nu f.Eks. selve Møllen, hvorfor ikke se at faa den afhændet snarest muligt, da den vel nok kunde sælges til et Beløb, der staar i Forhold til, hvad den nu giver i Lejeindtægt, og Byen udsætter sig da ikke for at blive tvungen til at ofre en betydelig Kapital paa Reparationer af det gamle Mølleværk, ligesom i sin Tid paa Dæmningen. Saadan en større Reparation vil sikkert blive nødvendig inden ret lang Tid, og det endog uden at Møllen vil stige synderligt i Handelsværdi derved. Jorderne maatte sikkert kunne give et betydeligt større Udbytte end den nuværende Lejeindtægt ved at udleje dem i mindre Stykker til Smaahaver o.l., hvilket de, saavel ved deres smukke Beliggenhed som deres Beskaffenhed egner sig ganske fortrinligt til, og sætter man Lejeafgiften endog lavt, til 1/3 a 3/3 Øre pr. Kvadrat-Alen, til hvillen Pris de med Lethed vil kunne udlejes, kan de uden Vanskelighed forrente Købesummen. Desuden har et saadant Kolonihaveanlæg, som der kunde blive, en ikke ringe Betydning for en Bys Befolkning. Hvad de gamle Rønner af nogle Udbygninger angaar, hvorpaa der for Tiden ofres ikke saa helt lidt for at sætte dem i Stand, rigtignok ikke til noget Brug, vel heller ikke til Pynt i Landskabet, da burde de sikkert fjernes hurtigst muligt, da der selvfølgelig næppe kan værre Tale om, at Jorderne kan afhændes til Landbrug uden stort Tab, og Udbygningerne vil da kun forvolde aarlige Udgifter uden at give en Øres Indtægt. Derimod var det sikkert hensigtsmæssigere at ofre lidt paa Vejens Istandsættelse om ad Dalen. Thi faar Folk først øjnene op for, hvilken overordentlig Skønhed Mølholmsdalen med dens Fortsættelse besidder, en Skønhed, der ikke overgaas af Grejsdalen, er der sikkert adskillige, der nok kunde faa Lyst til at opslaa deres Paulun i dens lune Omgivelser, og kan en Del af Jorderne efterhaanden afhændes paa den Maade, vil de sikkert kunne give et ikke ubetydeligt Overskud. For at bringe den fulde Værdi ud af Jorden, der ligger oppe paa Møllebakken, Øst for Vejrmøllen, vil det blive nødvendigt at afsætte en Vej fra Kolding Landevej forbi Vejrmøllen til Jorden; eventuelt en Fortsættelse deraf ned i Dalen. For den, der ønsker en smuk og fri Udsigt, som f. Eks. »Partikulier«, der i Vejle Amts Folkeblad klager over, at Byens indre Udsigtspunkter fratages ham, kan det kun anbefales at gaa en Tur op til Vejrmøllen og derfra mod Øst med den nuværende Markvej ned til Mølholms Mølle; derfra haves en Udsigt over Fjorden med dens Bakker over Byen og Omegnen, som der næppe findes Mage til, og hvis »Partikulier« vil opslaa sit Paulun deroppe, kan jeg ganske trygt forsikre ham, at der, saafremt han vælger et passende Sted, ikke i hans Levetid skal komme nogen, der tager Udsigten fra ham. Hvad Mølholms Mølles Hovedbygnings Anvendelse til Restauration angaar, da kan der vel være delte Meninger derom, men saa meget er sikkert og givet, at set fra den rentable Side er der næppe nogen Plads indenfor Vejle Bys Omraade, der til sligt Brug er bedre beliggende, da den har en passende Afstand fra Byen og smukke Omgivelser”. VAF (29.05.1902).

Vejle Byråd kunne d. 1. oktober 1902 fejre, at en af deres oprindelige planer med købet af Mølholmsdalen blev realiseret. Denne dag indviede man nemlig en ny pumpestation ved udløbet af Mølholmsdalen. To 10 hestes gasmotorer med tilhørende pumpemaskiner sikrede nu Vejles vandforsyning. Problemerne med vandforsyningen og den ikke gnidningsløse anlæggelse af den nye pumpestation kunne blive genstand for et omfattende bogprojekt.

Haveselskabet Mølholm og Skolehaven

Afhængig af definitionen er kolonihaver (dengang også kaldet havekolonier) noget, der blev indført herhjemme for flere hundrede år siden, i starten eller i slutningen af 1800-tallet. Der var som regel tilknyttet have- og landbrugsjord til ejendommene i Vejle Købstad. Der kunne være stor forskel på størrelsen og værdien af jorderne til de enkelte ejendomme. Jorderne lå fordelt på Nørremarken, Søndermarken og ved husene indenfor byportene. Nogle af de rigeste borgere havde også rene lysthaver, hvor rekreation og fritidsfornøjelser var formålet. 1800-tallets arbejderklasse boede ofte til leje og ejede derfor intet af jorden i kommunen. Sult var et udbredt samfundsproblem blandt de dårligst stillede. Vejle Amts Avis bragte hvert år advarsler fra jordejere, som p.g.a. tyverier fra deres haver følte sig tvungen til at anbringe selvskud og fodangler. En særlig arrig H.S. Jensen nedlagde tilmed selvskud, fodangler, ræve- og oddersakse (VAA 14.08.1848).

1800-tallets kolonihavebevægelse handlede ikke om rekreation og fritidsfornøjelser men om at sikre særlig arbejderklassen del i jorden så de ikke sultede og en sund fritidsbeskæftigelse – modsat f.eks. druk og tyverier fra borgerskabets haver.

Det er vanskeligt at fastsætte præcis hvornår og hvordan moderne kolonihaver blev indført i Vejle Kommune. Fra slutningen af 1800-tallet og frem var det ikke kun kommunens såkaldte fattigjorder, der blev efterspørgsel på. Selv stejle skråninger og grøfter blev nu udlejet af kommunen til havejorder. En af Vejle Byråds ideer med at købe Mølholms Mølle var netop, at der kunne anlægges kolonihaver i dalen. I første omgang endte byrådet dog med at udleje jorden til to gartnere. Mølholmsudvalget havde dog også ansvaret for den såkaldte jordemoderlod (matr.nr. 20 Søndermarken). Her ovenfor Mølholmsdalen blev der anlagt kolonihaver. I november 1906 vedtog byrådet på havelejerne og Mølholmsudvalgets forslag at indhegne Jordemoderlodden. Fire måneder senere vedtog byrådet Mølholmsudvalgets forslag til en vedtægt for brugen af Vejle Kommunes kolonihaver. En af lovene bestemte, at lejerne ikke måtte flytte træer og buske, der forefandtes på grunden.

Dele af jordemoderlodden viste sig at være alt for attraktivt til ”bare” at huse kolonihaver. I 1912 søgte lærer Basse, journalist Quist m.fl. om tilladelse til at opføre pragtvillaer her på det, der blev til gaden Sdr. Villavej. Villaerne fik kloakudløb i Mølholmsbækken. Året efter vedtog byrådet, at skydebanerne og gartneriet i Mølholmsdalen skulle nedlægges, og at der i stedet skulle anlægges kolonihaver. Gartner Johannes Nielsen klagede naturligvis over, at hans lejemål blev opsagt før det udløb d. 1. april 1917. Han gik dog med til en symbolsk kompensation på 200 kr. for at afstå de fem tønder land før tid.

Mølholmsudvalget besøgte kolonihaver i Odense og Fredericia som inspiration inden anlæggelsen af kolonihaverne i Mølholmsdalen. I Odense brugte man levende hegn som indhegning, og udvalget fandt dem storartede og langt bedre end dem på Møllebakken i Vejle. Haveselskabet Mølholm blev stiftet d. 17. september 1913. Byrådet vedtog i oktober samme år selskabets vedtægter. I første omgang lejede haveselskabet jorden i den smukke dal i 15 år. Kun to dramatiske bihistorie fra haveselskabets lange historie skal fortælles her:

”Et Køretøj, der i Morges kørte et Læs Gødning til Lejehaverne ved Indkørslen til Mølholms Mølle gled med Heste og Vogn ud over Vejskrænten og væltede ned i Slugten, hvor Vognen sluttelig kom til at ligge med Bunden i Vejret. Enden af Vognstjærten holdtes tilbage af et af Vejtræerne, og Hestene kom derved til at ligge nedad Skraaningen, den ene oven paa den anden. Skønt Situationen saa ret farlig ud, viste det sig dog, at Hestene tilsyneladende intet fejlede, da de efter en Del Anstrængelse blev frigjort og kom op fra det ublide Leje. Men Stjærten gik”. VAF (29.12.1917).

I 1944 og 1945 hærgede en tyfusepidemi herhjemme. Den spredte sig bl.a. til de tyske flygtningelejre rundt omkring i Vejle og omegn. De var primært beboet af børn, kvinder og ældre, hvoraf mange af dem i forvejen var syge og udsultede. Fra 4. marts til 7. december 1945 blev 116 tyskere begravet på Nordre Kirkegård. Flere af dem var døde af tyfus. For at begrænse smittefaren udenfor flygtningelejrene blev der indført forbud mod at komme i berøring med vand fra bække, søer og åer. En af de kvindelige kolonihaveejere i Mølholmsdalen tog alligevel chancen og vaskede sine hænder i Mølholmsbækken. Hun røg akut på sygehuset.

Nogle få måneder efter Haveselskabet Mølholms vedtægter var blevet godkendt af byrådet, foreslog lærer L.E. Møller, at kommunen også oprettede en skolehave i Mølholmsdalen. Byrådet syntes om ideen:

”Skolehaven i Mølholmsdalen. Der forelaa Forslag fra Lærer L.E. Møller til Oprettelse af en Skolehave i Mølholmsdalen. Udgiften til Anlæg vil andrage 1000 Kr., hvorhos der til Lederen af Skolehaven skal ydes aarlig 200 Kroner.

Askov forelægger Forslaget. Haven er indrettet til 100 Børn i Hold paa 25; men Pladsen er taget saa stor, at der kan være Plads til 150 Børn. Vi haaber, at Forældrene, Børnene og Byen skal faa Fornøjelse deraf. Der skal bygges et Opholdshus, Redskabshus og W.C.

Frk. Knudsen: Er det kun Drenge, der kan faa Adgang?

Askov: Ja. Foreløbig.

Frk. Knudsen forundrer sig derover.

N.C. Nielsen: Udvalget er ikke principielt imod at faa Pigerne med. Jeg vil anbefale Sagen. Havearbejde vil virke opdragende og udviklende paa Børnene. Jeg kan godt tænke mig, at der kan blive Adgang ogsaa for Piger, hvis der er Træng dertil.

I. Nielsen: Jeg vil ogsaa anbefale Forslaget. Det kan være til megen Nytte for Børnene at faa Undervisning i Havebrug. Jorden er jo lejet ud. Er det tidsnok at opsige Lejen, saaledes at Jorden kan faas i Sommer?

N.C Nielsen: Lejeren er gaaet ind paa at afstaa Jorden uden Vederlag.

Forslaget vedtoges enstemmigt”. VAF (13.01.1914).

Selvom byrådet forståeligt nok blev noget utilfredse over, at Skoleudvalget allerede i oktober 1914 måtte bede om en efterbevilling på 1.200 kr., da udgifterne til bygningen m.v. viste sig at blive markant dyrere end forventet, så blev skolehaven en stor succes. Udover undervisning i havebrug, så skulle skolehaven lære børnene glæden ved arbejde og holde dem væk fra gadelivets usunde fristelser.

”Skolehaven i Mølholmsdalen. Foreningen Skolehaven har udsendt Beretning om Virksomheden i 1913 og 1914. Der findes nu ialt 70 Skolehaver i Danmark. Beretningen bringer bl.a. Billeder fra Skolehaverne i Skærlund, i Uhre pr. Brande og i Vejle. Lærer L.E. Møller, som er Leder af Skolehaven i Mølholmsdalen i Vejle, giver en Beskrivelse af Haven og de Arbejder, der blev udført ved dens Anlæg i Foraaret 1914. Arealet er ca. 1½ Td. Land. Der meldte sig 140 Elever, som deltes i 6 Hold, der hver fik 1 Times Undervisning 2 Gange ugentlig, og da Efteraaret kom, blev Høsten ret antagelig; Glæden over at høste Frugten af eget Arbejde var ægte og ganske sikkert værdifuld, og Hr. Møller nærer det Haab, at Skolehaven vil tjene sit Formaal, men tillige blive et yndet Opholdssted for Børnene og besøgsvis for deres Forældre”. VAF (24.03.1915).

VAF (26.07.1921) efter invitation besøgte VAF i går skolehaven i Mølholmsdalen. Drenge fra 5. og 6. klasse på Langelinies Skole undervises her – fra i år obligatorisk 2 timer hver uge - af Hr. Gundelach. Tidligere var haven også for piger. Hver dreng passer sin egen lod. I alt 165 lodder. Omkostningerne er ca. 700 kr. om året. ”Op til Haven ligger en Halv Tønde Land, som man til Efteraaret vil tage fat paa at kultivere til Udvidelse, og som sandsynligvis bliver anlagt som Park”.

Skolehavens historie har fortjent en dag at blive studeret nærmere. Den blev vedtaget nedlagt i januar 1958.

Endelig kan det nævnes, at rebslager G. Funder i 1917 lejede ladebygningen ved Mølholms Mølle samt en englod.

Mølleværket 1899-1922

Modsat Mølholms Mølle er der skrevet flere artikler om Vejle Vejrmølles historie. I mange af disse kan man læse, at ejerrækkefølgen for vindmøllen lød: Søren Nielsen 1846/47-51, Hans Carstensen Riis 1851-58, H.H. Müller 1858-60, B.A. Lunding 1860-62, skibsbygger L.P. Lindtner 1862-66, Martin Jensen 1866-69 og Jens Christoffersen 1869-70.

Jens Christoffersen (f. 24.05.1819 i Vester Nebel) og Thomas Christoffersen (f. 01.08.1821) var sønner af husmand og møllersvend Christoffer Thomsen og hustru Maren f. Jensdatter. Faderen døde tidligt, så i Folketællingen 1834 V. Nebel måtte moderen ernære sig og sine to drenge ved sit håndarbejde. Jens Christoffersen blev udlært møllebygger. Dernæst var det i mange år hans tur til at tage sig af moderen. De boede sammen i mange år. Omsider fandt Jens Christoffersen sig en hustru – den 14 år yngre Maren Carlsen (f. 29.04.1833 på Christineberg, Vejlby Sogn, Vejle Amt). De boede en overgang i Tved, Dalby Sogn, hvor Jens Christoffersen var gårdmand. Her fik de den 20. juli 1864 datteren Caroline. Den 22. august 1868 vandt Jens Christoffersen borgerskab i Vejle Købstad som møller, og de flyttede ind på Vejle Vejrmølle (nu oftest kaldet Vejle Vindmølle). Den 30. juni 1869 bragte de sønnen Marius Chr. Christoffersen til verden. I Folketællingen 1870 blev Martin Jensen fortsat angivet som ejer af Vejle Vindmølle, hvilket sikkert var en fejl. Familien Christoffersen boede på møllen sammen med Jens Christoffersens 84-årige gammel moder og en 20-årig møllersvend fra Lejrskov. I ultimo juli samme år fik ægteparret Christoffersen bevilling ”til at leve adskilt fra Bord og Seng”. Den 6,5 sider lange separationssag fastslog, at Vejle Vindmølle blev Maren Carlsens ejendom.

Allerede i september 1870 blev Vejle Vindmølle efter udlægshavers begæring sat til salg på tre auktioner. På tredje auktionen 23. oktober blev boelsmand Anders Jensen af Smidstrup højestbydende med et bud på 5.500 rigsdaler. Det er dog uvist, om han fik lov til at overtage møllen. Maren Carlsen fandt nu sammen med Jens Christoffersen igen. Den 22. november 1872 bragte de pigen Marie Christine Christoffersen til verden i Nyborg, hvor Jens Christoffersen var avlsbruger. I Folketællingen 1880 boede familien i Fredericia. Her døde Maren Christoffersen f. Carlsen som enke d. 7. august 1909.

Hvis ikke før så senest 1873 overtog ægteparret Maren f. Andersen (f. 14.10.1848 Taulov) og gårdmandssønnen Peder Hansen (f. 18.01.1847 i Smidstrup) Vejle Vindmølle. Ægteparret fik to sønner: Jens Peter Hansen (f. 12.07.1873) og Hans Andreas Hansen (f. 04.04.1875). Peder Hansen døde allerede i 1877, hvorefter Maren giftede sig med gårdmandssønnen Niels Peder Nielsen Brems (f. 02.01.1848 i Herslev Sogn).

N.P.N. Brems havde tidligere tjent på Bovballe Mølle i Smidstrup Sogn. Han tog Marens sønner til sig, som havde de været hans egne. En N.P. Brems havde stået fadder til Hans Andreas Hansen, så muligvis havde N.P.N. Brems kendt familien, før han i 1878 indgik ægteskab med Maren. Ægteparret Brems fik den 2. september 1879 datteren Anna Kirstine Petra Hansen Brems. Familien havde samme jul den store sorg at miste den 4-årige Hans Andreas Hansen.

E. Crone Larsen (1952) har beskrevet familien Brems idylliske liv på vindmøllen med afbrænding af majblus, fællessang o.s.v., som dog blev noget forstyrret af N.P.N. Brems svingende helbred. I 1886 måtte han bortforpagte vindmøllen til Ludvig Rau (f. 22.09.1859 i Højen) for syv år. Under Raus forpagtning nedbrændte møllen til grunden d. 26. januar 1890. N.P.N. Nielsen overtog selv styringen af den genopbyggede vindmølle, mens Ludvig Rau blev ejer af Holtum Mølle.

Da ægteparret Kirsten og Christian Jensens forpagtning af Mølholms Mølle udløb 1. april 1899 besluttede ægteparret Brems samt deres voksne søn Jens Peter Hansen – som 30.12.1905 fik bevilling til at tage stedfaderens efternavn Brems – at leje Mølholms Mølle sideløbende med, at de drev Vejle Vindmølle. Dermed blev vand- og vindmøllen atter forenet efter i mange årtier at have haft forskellige ejere/forpagtere. Lejekontrakten gjaldt alene selve vandmøllen og mølledammen (minus fiskeriet heri). Dårligt nok var lejekontrakten underskrevet, før en 31-årig mand druknede i mølledammen:

”Søsterens Drøm. En Træskomand ved Navn Niels Christian Madsen, der er født paa Bredal Mark i 1868, er i Følge Vejle Amts Flkbl. i Forgaars Eftermiddags funden druknet i Mølledammen ved Mølholms Mølle. Han var af og til noget forstyrret i Hovedet, og det menes, at han i et Anfald af Sindsforvirring har berøvet sig selv Livet. Han var ugift og boede i Mølholm. I Tirsdags gik han hjemme fra; sidste Gang har nogle Personer set ham Onsdag Formiddag Kl. 9. Da han udeblev fra Hjemmet, søgte hans Svoger, Træskomand Hans Johansen, og nogle andre Mænd efter ham rundt omkring i Skovene og Mølledammen, men fandt ham ikke, og man havde omtrent opgivet Efterforskningen. Men saa drømte den afdødes Søster (Hans Johansens Kone), at Broderen var druknet i Dammen, og som Følge deraf gav Svogeren sig sammen med nogle andre Mænd til om Bord paa en Pram at gjennemsøge Dammen paany, og denne Gang havde de bedre Held med sig. Ca. 10 Alen fra Dæmningen paa 6-7 Alen dybt Vand fandt de Liget, der laa med korslagte Arme. Man trak ham op og sendte Bud til Politistationen. Politiet kjørte sammen med Distriktslægen til Mølholm, men for Lægen var der naturligvis intet at udrette. Liget blev ført til Vejle og indlagt paa Ligkapellet”. Aarhus Amtstidende (10.04.1899).

Denne tragedie blev efterfulgt af et dæmningsbrud i januar efter et tøvejr, som også skabte problemer andre steder i Vejle: ”[...] I Gaar Nat gik der Hul paa Dæmningen for Mølholms Mølledam. Vandet strømmede ud med vældig Kraft og steg saa højt nede i Engene, at det gik ind i et Hus, der bebos af Baneformand Didriksen. I Dammen, der er forpagtet af Stenhugger Offersen, var der udsat en Del forskellige Fisk, som gik tabt” (VAF 25.01.1900).

Stenhugger Ole Nielsen Offersen (f. 05.07.1840 i Ringkøbing – d. 1907) var kommet til Vejle i slutningen af 1860’erne. Her blev han på et tidspunkt ejer af Offersens Hotel i Søndergade, men han var ikke vært på hotellet, da dæmningsbruddet fandt sted. I referatet fra byrådsmødet 24. januar 1899 fremgik det, at han havde lejet fiskeriet i mølledammen i noget tid: ”Stenhugger Offersen androg om, at Byraadet vilde opretholde en af ham imellem de tidligere Ejere af Mølholm indgaaet Lejekontrakt om Fiskeriet i Mølledammen. Udvalget anbefalede Andragenet saaledes at der kan finde Opsigelse Sted fra begge Sider med 1 Maaneds Varsel, hvilket tiltraadtes af Byraadet”. Stenhugger Offersen søgte efter dæmningsbruddet Vejle Kommune om erstatning (VAF 16.03.1900). Egentlig var det ret utroligt, at der kunne leve fisk i mølledammen, for de nybyggede villaer i Mølholm, Vinding Sogn, og senere også nogle af villaerne på møllebakken i Vejle, fik kloakudløb til Mølholmsbækken. Det betød på sigt, at mølledammen skulle oprenses årligt.

Til trods for denne mørke start på lejekontrakten søgte familien Brems i efteråret 1900 kommunen om at måtte købe møllen: ””Fra Byraadets lukkede Møde. Fra Møller Brems forelaa Tilbud om køb af Mølholms Mølles Møllebygning, Udhuset og Mølledammen for 10,000 Kr., dog imod, at Kommunen for ca. 7500 Kr. skulde overtage en Hr. Brems tilhørende Jordlod ved Veirmøllen (ca. 10,000 Kvadratalen) og anlægge en Vej ned til Mølholms Mølle. Tilbudet blev enstemmig forkastet” (VAF 10.10.1900). Det ville have kostet mange penge, hvis byrådet skulle anlægge en vej mellem vind- og vandmøllen. Så var politkerne mere positive for møller Brems næste forslag i april 1902 om at få forlænget lejemålet af vandmøllen for mere end et år ad gangen. ”Til Begrundelse heraf tjener at det indvendige Mølleværk kunde tiltrænge flere Forbedringer, men Omkostningerne herved ville blive saa store, at det ikke paa nogen Maade kan betale sig for mig at iværksætte saadanne, medmindre jeg kan være sikker paa at beholde Møllen i længere Tid” (Byrådssag 133/1902). Mølholmsudvalget anbefalede, at lejekontrakten forlængedes med fem år til en fortsat årlig leje af blot 300 kr., mod at N.P.N. Brems forpligtede sig til at stå for den ind- og udvendige vedligeholdelse af såvel mølleværk som bygning. Et stykke egetræ på grunden kunne Brems vederlagsfrit benytte til reparationer/udskiftninger. De præcise vilkår i den nye lejeaftale mellem familien Brems og Vejle Kommune er ikke kendte, men lejemålet var nu flerårigt. Det er herefter kun lykkedes at opspore bedrøveligt lidt kildemateriale om familiens Brems drift af Mølholms Vandmølle.

I marts 1908 anmodede N.P.N. Brems kommunen om at anlægge en vej forbi vejrmøllen til Mølholms Mølles jorder. Det er ikke nærmere undersøgt, men måske blev dette begyndelsen på anlæggelsen af Jagtvej. På lavkantskortet 1901-1945 kan man se, at der fra Vejle Vindmølle nu gik en sti med en lang spidsvinklet bue sydøstpå til Mølholms Mølle.

Mølledammen var i februar 1911 ved at kræve endnu to liv: ”I Gaar Eftermiddags ved 5-Tiden faldt et Par Drenge ved Skøjteløb gennem Isen paa Mølledammen i Mølholm. Den ene kom op ved egen Hjælp, men den anden lykkedes det ikke at komme op. Han raabte om Hjælp, og en af hans Kammerater løb til, trak sin Overfrakke af, tilkastede ham den og fik ham endelig op” (VAF 09.11.1911).

I januar 1917 debatterede Vejle Byråd kommunens regnskab: ”Købstadens Jorder, derunder Mølholms Mølle, er beregnet til at give et Overskud af 2218 Kr. 51 Øre. R.C. Nielsen: Rørlægning af Omløbsbækken ved Møllen i Mølholm er opført med 500 Kr., men den vil komme til at koste 1200 Kr. Slusen, der er pilraaden, maa rørlægges” (VAF 16.01.1917). Det er ikke lykkedes at opklare om familien Brems var gået over til motorkraft på vandmøllen, ligesom Jens Peder Hansen Brems gjorde ved Vejle Vindmølle nogle år senere i 1924. Alternativt kan de have fået tilstrækkelig vand til mølledammen via vand fra brøndgravninger. Omløbsbækken var i hvert fald ikke udtryk for, at familien Brems havde opgivet vandmøllen. I 1919 androg N.P.N. Brems kommunen om støtte til reparation af Mølholms Mølle. ”Udvalget for Kommunens Ejendomme og Jorder foreslaar, at hele Udgiften, der i alt andrager 1,380 Kr. og hvoraf Kommunen som sin Part skal udrede 250 Kr., afholdes af Kommunen, imod at Møller Brems afdrager de 1,130 Kr. med 150 Kr. aarlig, saa længe han er Lejer af Møllen. Udvalgets Indstilling tiltraadtes med 10 Stemmer mod 4. Mod Forslaget stemte d’Hrr. G. Andersen, N.P. Jensen, Fru Wogelius og Formanden. Fru Bording stemte ikke. West var gaaet” (Byrådssag 394/1919). Samme år skal N.P.N. Brems have overladt Vejle Vindmølle til stedsønnen Jens Peter Hansen Brems.

N.P.N. Brems døde ikke i 1920, som man kan læse flere steder. Han døde først den 1. april 1922. VAF’s nekrolog d. 3. april 1922 var bedrøvelig kort: ”I en Alder af 74 Aar døde i Lørdags Ejeren af Vejle Vindmølle N.P. Brems efter 30 Aars tiltagende Svagelighed. Møller Brems hørte ikke til de mest kendte i Byen, men saa meget bedre vil han huskes af de mange, som i Aarenes Løb har besøgt Møllen for at nyde den storslaaede Udsigt fra Møllens Omgang. Alle fik sig en hyggelig Passiar med den venlige Møller, og mange vil savne ham ved Besøg i Fremtiden. Brems byggede i sin Tid Møllen, som anses for en af de smukkeste Vindmøller i Landet, da den første paa Pladsen brændte. Brems drev tillige Vandmøllen i Mølholm”. Stedsønnen Jens Peter Hansen Brems fortsatte driften af Vejle Vindmølle men ikke af Mølholms Mølle. Familien Brems og Vejle Vindmølles videre historie skal ikke berettes her, da den er fortalt før. Blot skal det pointeres, at i nogle af artiklerne om Vejle Vindmølles historie er udeladt historien om, hvordan vindmøllen mistede sit ene vingesæt ved en af de voldsomme storme i vinteren 1938. Det var ikke en katastrofe for familien Brems, der nu var gået over til motorkraft, men det betød, at byen havde mistet en obligatorisk del af sit nu berømte vartegn. Vejle Turistforening gik derfor straks ind i sagen, og der blev startet en indsamling til et nyt vingesæt. Det var ikke nået at blive sat op, før møllen nedbrændte i juli 1938. Dernæst herskede der tvivl om, hvorvidt vindmøllen ville blive genopført, men det skete heldigvis.

Restaurant Mølholm 1899-1919

Ladebygningen blev pr. 1. april 1899 udlejet til de to gartnere, der havde lejet Mølholm Mølles jorder, mens mølleværket blev lejet af familien Brems. Spørgsmålet var så, hvad der skulle ske med stuehuset med de to haver samt forpagterboligen med heste- og svinestalde m.fl.

Pr. 1. april 1899 lejede Anders Nissen (f. 06.04.1899 i Ringive) og hustru forpagterboligen med stalde for blot 150 kr. Familien var flyttet til Vejle fra Ringive i 1897. Samtidens kilder går det svært at fastslå, om ægteparret Nissen med deres to hjemmeboende børn flyttede ind i forpagterboligen, eller om de boede i Bleggaarden 170C. Under alle omstændigheder drev de koholderi (d.v.s. at holde køer uden at være jordejer). Anders Nissen døde allerede 22. april 1902. Staldene blev herefter nedrevet. Forpagterboligen blev udlejet til beboelse til skiftende familier.

Det smukke – men vedligeholdstrængende og klatreplantetildækkede – stuehus og haverne blev pr. 1. april 1899 udlejet for blot 300 kr. årlig til gæstgiver Jens Peter Jensen (f. 1854 i Ørre Sogn, Ringkøbing Amt) og hustru Charlotte Amalie f. Thorsen (f. 14.11.1858 i Vejle). Ægteparret havde fået ni børn sammen, hvoraf to var døde. De havde tidl. drevet Jelling Kro og angiveligt også Vejle Sommerteater.

Overdreven druk var et udbredt samfundsproblem. Særlig – men ikke udelukkende – i lokallitteraturen har man fra 1879 og frem til i dag kunnet læse, at den danske afholdsbevægelse blev grundlagt i 1879 i Vejle. Det er noget værre sludder. I 1843 blev Totalafholdenheds-Selskabet dannet i København. Kongen gav i december samme år tilladelse til, at selskabet blev landsdækkende. Det fik filialer i bl.a. Viborg (senest 1847) og Aarhus (1848). En ny totalafholdsforening blev dannet i København i 1875. I 1877 og 1878 blev der arrangeret afholdsmøder flere steder i Danmark. I Vejle var metodistpræst Carl Eltzholtz (1840-1929), guldsmed Guldbrand Guldbrandsen (1829-1916) og klodsmager M. Ravn blandt afholdsapostlene. Der blev dannet flere afholdsforeninger i 1879. Tidens mange trosretningen bakkede op om sagen, og herefter fik afholdsbevægelsen ikke vind men storm i sejlene. Alene i Vejle Købstad blev der snart dannet adskillige afholdsselskaber for såvel børn som voksne. Forlystelsesbranchen måtte herefter kæmpe en hård kamp mod de talløse afholdsmøder, kirkelige møder og politiske møder om at tiltrække publikum. Afholdsbevægelsen klarede sig så godt, at den efter århundredeskiftet kunne true forlystelsesbranchens vigtige indtægtskilde ved udskænkning af alkoholiske drikke. I Vejle Byråd fandtes der både stærke fortalere for afholdsbevægelsen og fortalere for fortsat salg af alkoholiske drikke. Ægteparret Jensen fik bevilling til at holde afholdsrestauration i Mølholms Mølles stuehus og to haver. De flyttede ind i stuehuset med deres fem hjemmeboende børn, hvoraf Ellen (f. 28.03.1899 i Vejle) var kommet til verden lige inden flytningen.

”Kære Læser! Du skal jo en af de allerførste Dage spadsere til Munkebjerg ad Turistsforeningens Sti. Det er en lang og farefuld Rejse, netop i Smag med de store Ekspeditioner til Polerne eller Sahara. Godt da, at der eksisterer et over al Maade fortræffeligt Udgangspunkt. Det er naturligvis Mølholm, vi mener. Du har ligefrem en Forpligtelse til at besøge Mølholm. Mølholm er jo Kommunens Ejendom, og du har altsaa som Skatteyder Part i hele Redeligheden. Du maa overbevise dig om, hvorvidt Mølholmsudvalget styrer dine Sager forsvarligt, og du maa navnlig gøre det, inden du begiver dig paa den lange, farefulde Rejse til Munkebjerg. Det er aldrig godt at vide, hvad der kan møde dig. Nede i det gamle Møllehus residerer Hr. J. P. Jensen, tidligere i Jelling Kro og Vejle Sommerteater. Hr. Jensen har faaet Tilladelse til at drive Afholdsbeværtning ude i Mølholm, og Ideen er fortræffelig dels fordi Hr. Jensens Kaffe længst i Forvejen havde grundfæstet Ry, dels fordi det er ganske umuligt at nyde sin Kaffe et hyggeligere Sted end i Mølholms Have. Mølholms Have indtager et forholdsvis stort Fladerum af den store Skrænt bag (Vest for) Møllen. Det er en dejlig Plet med Udsigt over Mølledammen og Hr. Brummers eller, om man vil, Vinding Mølholm [o.a. arkitekt Aage Brummer tegnede mange af husene i det nye villakvarter Mølholm i Vinding Sogn]. Haven gaar forholdsvis højt op paa Skrænten, og over det hele er der Masser af Lysthuse, Bænke, Borde osv. Efter at have nydt Hr. Jensens Mokka er man paa det rene med, at Kommunen har handlet viseligt, da den »erhvervede« Mølholm. Og man er klar over, at et lunere og rarere Sted kan man ikke komme. Ikke en Vind naar her ind, ligegyldig, hvorfra det blæser. Her burde sikkert Sanatoriet for Brystsyge have ligget. Men hvad – saa havde vi jo maattet give Afkald paa Hr. Jensens Kaffe. Vi er overbeviste om, at der i Løbet af Sommeren vil blive vældigt Træk ud til Mølholm”. VAF (26.06.1899).

Det var ikke alle søndage, det var lige behageligt at opholde sig i afholdsrestaurationen, for Vejle Skyttekreds havde skydebaner i Mølholmsdalen. Skytteforeningen havde dog også baner i Grejsdalen på dette tidspunkt, så det var ikke alle søndage, at Sønderskovens dybe stille ro blev afbrudt. I øvrigt var man ikke så lydsarte dengang. Til hverdag var der en frygtelig støj inde i købstaden fra byens fabrikker, hestevognskørslen på brostenene m.v., og søndagsskydningen i Skyttehushaven og Grejsdalen havde aldrig sat en dæmper på besøgstallet i Nørreskoven og Danmarks dybeste dal.

”Mølholms Mølle. Afholdsrestaurationen anbefales. 2 store Haver. Madkurve maa medbringes. Jens P. Jensen”. VAA (28.06.1899).

”Mølholms Mølles Have. Koncert førstkommende Søndag Aften fra Kl. 8½”. VAA (30.06.1899).

Selvom 300 kr. i årlig leje ikke var uhyrligt meget, så skulle der godt noget sælges meget kaffe, kogt vand m.m. for at få en fornuftig indtjening, som en familie kunne leve af. Samtidig var der et hav af nationalt- og nogle internationalt berømte traktørsteder i Vejle-egnen, så købstadens afholdsfolk og fremmede turister havde mange steder at vælge mellem. I marts 1900 søgte Jens Peter Jensen om at måtte benytte den af ham tidligere opsagte ret til udskænkning af brændevin.

”Sct. Pauls Kirke. Søndag d. 24. Juni. Bønnemøde Formiddag Kl. 9½. Formiddags-Gudstjeneste Kl. 10. Eftermiddags-Gudstjeneste Kl. 4 i Mølholmsdalen. Søndagsskole Kl. 1½. Ungdomsmøde Aften Kl. 8. Enhver er hjertelig velkommen. Anton Christensen”. VAF (22.06.1900) og næsten identisk program d. 15. juli (VAF 12.07.1900).

Det er ikke lykkedes at finde ud af, om ægteparret Jensen navngav restaurationen. De holdt ud til og med sæsonen 1901, så flyttede de. Vejle-aviserne skrev jævnligt om omnibusser i København og udlandet. Den 9. februar 1903 anmodede restauratør Jens Peter Jensen borgmesteren om tilladelse til at befordre passagerer og deres rejsegods fra Vejle Havn-Vejle Banegård-Kirkegade-Torvegade-Nørregade-Vestergade-Nordbanegården. Til befordringen ville han benytte en omnibus med plads til ti passagerer. Han regnede med, at der ville blive 10-12 daglige afgange, og at billetprisen ville blive 10-15 øre – dermed levede prisen op til begrebet omnibus (= ”for alle”). Omnibussen blev trukket af to heste. Byrådet og politimesteren var positivt stemte, så Vej- og Gadeudvalgt gav ham eneret på omnibuskørsel i Vejle i fem år. Juleaften samme år udfærdigede en politiassistent en rapport, hvor han kunne meddele, at omnibussen ikke kørte af den fastlagte rute, men derimod af den hurtigere rute via Dæmningen, hvilket Jens P. Jensens fik et særligt vederlag for af privatbanen. Omnibussen havde desuden forringet droscheejernes passagerkørsel fra Nordbanegården betydeligt. Jens P. Jensen havde planer om at købe en ny og mere tidssvarende omnibus til den nye sæson. Det er ikke lykkedes at opklare om Jens P. Jensen fortsatte med omnibuskørsel i de følgende år.

Det blev den særdeles driftige W. Nørholm som nu pr. 1. april 1902 lejede stuehuset med de to haver, lagerbygningen (ladebygningen?) og et stykke jord syd for lagerbygningen for et år for 350 kr. Nørholm er en udfordring at slægtsforske, da hans fornavne efter 1880 sjældent/aldrig staves i folketællinger, aviser, vejvisere m.v. Jørgen Wilhelm Severin Nørholm kom til verden 19. juni 1844 i Aarhus. Faderen var da fhv. politibetjent. I Folketællingen 1845 havde W. Nørholm tre storesøstre. Han kom som ung i urmagerlære hos Niels Jensen i Odder. I Folketællingen 1870 Hobro, Adelgaden 10, var han bestyrer af enken Petrine Ravns urmagerforretning. Siden fik han sin egen urmagerforretning i Viborg. I slutningen af århundredet besluttede han at gå ind i restauratørbranchen. Måske var det ham, som 20. juni 1896 satte badehotellet ”Cyclebanens Villa” ved Risskov til salg? Og måske var det ham, som siden var gæstgiver i Odder og hotelvært på Hotel Postgaarden i Assens? Sidstnævnte blev sat til salg i april 1902, og altså samtidig med at W. Nørholm lejede Mølholms Mølles stuehus. Han gik straks i gang med at renovere den hårdt renoveringstiltrængte bygning, hvorefter han sendte denne anmodning til byrådet:

”Til Vejle Byraad. Undertegnede, der har lejet Mølholm Møllegaard for der at drive Gjæstgiveri og som allerede har anvendt i 1000 Kroner paa Udbedring af det i højest Grad forsømte og forfaldne Stuehus, ligesom jeg fremtidig vil bestræbe mig for at holde det herude i sømmelig Orden, vilde være meget interesseret i at faa en større Udenomsplads end den gamle Have med de vanskelige Terrainforhold kan give og tillader mig desaarsag ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at de gamle faldefærdige Bygninger som ligge Syd for Hovedbygningen maatte blive nedrevne og den derved indvundne Plads overladt til min Raadighed; der vil derved, sammen med det af mig allerede lejede, indvindes et Terrain som paa Grund af den naturskjønne Beliggenhed mellem Skoven og Mølledammen med nogen Bekostning kan omdannes til et særdeles msukt folkeligt Anlæg som Vejle trods sine udstrakte Skove dog aldeles mangler. Det bemærkes at den gamle Staldbygning allerede blev solgt sidte Efteraar og nu er nedreven, derved er jo vunden nogen Plads, men det smukke Terrain vil dog først komme til sin fulde Ret naar de øvrige Bygninger fjernes. Til yderligere Belysning af Sagen bemærkes at Bibeholdelsen og deraf følgende aldeles nødvendig Reparation af de gamle Bygninger vil medføre en ikke så liden Udgift for Kommunen uden at give nogen Indtægt. Forholdet har hidtil været saaledes at omtalte gamle Bygninger plus det saakaldte Kornmagasin og den ved dammen liggende Have have været udlejede til Herr Møller Brems for 75 Kr. aarlig, heraf overtager jeg Kornmagasinet og omtalte Have mod en aarlig Leje af 50 Kroner og tilbyder endvidere at saafremt de gamle Bygninger overdrages mig vederlagsfrit til Medbrydning vil jeg, af det derved indvundne Terrain give yderligere 50 Kroner aarlig. Kommunen vil derved dels indvinde 25 Kr. og være fritaget for de stadige Vedligeholdelses-Udgifter som Bibeholdelsen af de gamle Bygninger vil medføre. Saavidt xxx bekjedt er det for Tiden under Overvejelse at foretage en Reparation som sikkert vil løbe op til flere Hundrede Korner uden at give nogen forøget Indtægt. Af Hensyn til de store Udgifter jeg allerede har haft, og vedblivende vil faa, naar alt skal ordnes hyggeligt her, maa jeg tillige indtrængende andrage om at mit Lejemaal, hvad enten jeg faar det forøgede Terrain eller kun den mig af Udvalget for Mølholm allerede lejede, maa udstrækks over en længere Aarrække, da det omtrent vilde være økonomisk Ruin for mig hvis jeg efter et Aars Forløb skulde flytte herfra. Efter hvad jeg har erfaret har Gartner Nielsen opnaaet en fleraarig Forlængelse af sit Lejemaal angaaende Mølholms Jorder og Møller Bnrems, som har Møllen i Forpagtning, vilde gjerne foretage flere Forbedringer ved Mølleværket men tør ikke indlade sig derpaa saalænge Lejemaalet kun er Aar for Aar. Der kunde altsaa nu uden noget Indtægtstab for Kommunen opnaaes stabile Forhold herude for en Aarrække. Mølholms Mølle d. 11te April 1902 ærbødigst W. Nørholm”. Byrådssag 132/1902.

Mølholmsudvalget anbefaldede byrådet at forlænge Nørholms lejemål for fire år, mod at den årlige leje sattes op til 400 kr. Sagen om hvorvidt de gamle bygninger syd for stuehuset skulle nedrives og den indvundne plads udlejes til restauratør Mølholm, ville Mølholmsudvalget overlade til byrådets afgørelse, da udvalget ikke var enige. Byrådet var heller ikke enige (se byrådsmødereferatet i kapitlet: Købet af Mølholms Mølle og pumpestationen). Mølholmsudvalget fik derfor igen overdraget beslutningen. Det er ikke lykkedes at finde ud af, hvad de nåede frem til. Restauratør Nørholm gjorde som flere andre af tidens gæstgivere og kørte en aggressiv markedsføringskampagne for restaurationen, som senest nu blev døbt Restaurant Mølholm. Nogle eksempler på annoncer i VAF inkl. indrykkede annoncer fra foreninger og et enkelt referater fra en udflugt:

”Mølholms Restauration, som er overtaget af Undertegnede, er nu efter grundig Udbedring af Lokaliteterne aabnet og anbefales til Publikums Velvillie med gode Varer til moderate Priser. Ærbødigst W. Nørholm”. VAF (10.04.1902).

”Restaurant Mølholm. Koncert 2. Pinsedag Kl. 7½ Aften”. VAF (17.05.1902).

”Mølholm. Siden der i disse Dage skrives saa meget om den smukke Ejendom, er det maaske paa sin Plads at bemærke, at Mølholm sidste Søndag var besøgt af mindst Tusind Mennesker. Der er altsaa også Træk mod Syd”. VAF (03.06.1902).

”Restaurant Mølholm. Grundlovsdagen afholdes Koncert fra Kl. 8”. VAF (04.06.1902).

”Restaurant Mølholm. Koncert Søndagen d. 15. Kl. 8”. VAF (13.06.1902).

”Restaurant Mølholm. Koncert Søndag Aften d. 6. Juli”. VAF (05.07.1902).

”Stor Afholdsdemonstrations- og Folkefest afholdes Søndag d. 27. Juli 1902 i Mølholm med Festtaler og Koncert. Illumination og Fyrværkeri. Dans i den lukkede Salon. Alle er velkomne. Se udsendte Programmer. Udvalget for de samvirkende Afholdsselskaber”. VAF (21.07.1902).

”Vejle Vaabenbrødre fejrede i Gaar Istedslagets Aarsdag. Kl. 6 Eftermiddag stillede Brødrene paa Raadhustorvet, hvorfra de med Faner og Musik marcherede til Mølholms Restauration. Her fandt et Festmaaltid Sted, og bagefter kom Punschebollen paa Bordet. Talernes Række var legio”. VAF (26.07.1902)

”Vejle Haandværker-Sangforening. Tur til Mølholm med Madkurve i Morgen Eftermiddag Kl. 5. Bestyrelsen”. VAF (29.07.1902). Det var for at markere foreningens fødselsdag (VAF 26.07.1902).

”Restaurant Mølholm. Høstfest Søndag d. 14. Septbr. Koncert Eftermiddag Kl. 4-6. Stort Bal i den nye Dansesal Kl. 8. Illumination”. VAF (13.09.1902). Der var ikke tale om en nyopført bygning, men derimod bygningen ved siden af vandmøllen og stuehuset. Med det omskiftelige danske sommervejr, så var det yderst praktisk med en dansesal, hvor man kunne feste, hvis det stod ned i stænger i Mølholms Mølles haver.

”Restaurant Mølholm. Koncert i Morgen Søndag d. 24. Maj Kl. 4.” VAF (23.05.1903).

”Afholdsmøde med Foredrag af Hr. Højskolelærer Holger Christiansen fra Uldum afholdes Søndag d. 2. August Eftermiddag Kl. 4½ ved Restaurationen i Mølholm. Alle indbydes venligst. Vejle gamle Afholdsforening. VAF (30.07.1903).

”Restaurant Mølholm. Søndag d. 27. Septbr. Aften Kl. 8 stort Bal for Fællesorganisationens og Byggeselskabets Medlemmer”. VAF (23.09.1903).

”Restaurant Mølholm. Koncert Søndag d. 29. Maj Kl. 7 Aften”. VAF (27.05.1904). Nogle få måneder forinden var W. Nørholm blevet valgt til ny formand for Vejle Beværterforening.

”Restaurant Mølholm. Koncert Søndag d. 12. Juni Aften Kl. 7”. VAF (11.06.1904).

”Stor Folkefest afholdes Søndag d. 7. August i Mølholm. Til Publikums Underholdning bliver der Koncert, Sækkevæddeløb, og andre Forlystelser. Om Aftenen Dans. Adgangen betales med 15 Øre for voksne; Børn gratis. Enhver, der køber et Adgangstegn, faar samtidig en Seddel, der giver Ret til frit at trække et Numer i Tombolaen. Stadepladser anvises Fredag Aften Kl. 8. Bestyrelsen”. VAF (04.08.1904).

Det blev et af restauratør Nørholms sidste arrangementer. Han ser ud til herefter at have forladt Vejle. Han kom dog senere tilbage og bosatte sig i Kirkegade 11. Hans erhverv var nu bestyrer af Tove-Caféen.

Byrådet gav Mølholmsudvalget ”Bemyndigelse til at udleje Beboelsen med tilhørende Have i Mølholms Mølle paa de efter Udvalgets Skøn fordeagtige Vilkaar” (Byrådssag 309/1904). Den 4. oktober 1904 indrykkede Mølholmsudvalget derfor følgende annonce i VAF: ”Stuelejligheden m.m. i Mølholms Mølle er til Leje til Oktober Flyttedag dette Aar enten til Beboelse eller til Restauration. Nærmere Oplysning kan faas paa Kæmnerkontoret”. Efter nogle måneder havde man vist opgivet at finde en ny restauratør, for den 26. januar 1905 indrykkede borgmester og byfoged P. Th. Madsen følgende annonce: ”Mandag 30. Januar, Formiddag Kl. 11 afholdes stor Auktion i Mølholms Mølle over Tømmer, Brædder, Vinduer, Døre, Bænke, Borde, Stole, andet Inventar fra den nu nedlagte Restaurationsvirksomhed samt til Nedbrydning et stort Halvtag, tækket med Tagpap. Betalingen erlægges til Byfogedfuldmægtig cand.juris. Ørsted. Vejle Auktionskontor, 26. Januar 1905. P. Th. Madsen”. På det næste byrådsmøde var var sagen oppe at vende:

”M.H.t. Mølholms Mølle beklager Jørg. Petersen, at man har den store Lejlighed staaende ledig. Jacobsen: Der er opført 500 Kr. til Istandsættelse af Hovedbygningen. Er det ikke for meget at koste paa de gamle, faldefærdige Bygninger, som man maaske ikke kan faa lejet ud?

Bentzen synes ogsaa, det er for galt. Det havde været det heldigste at rive den gamle Bygning ned og lave et Parkanlæg.

Jørg. Petersen: Havde vi revet Huset ned, saa skulde vi have bygget et andet Hus til Lejeren. Gartner Nielsen. Hvad angaar Istandsættelsen var der i Fjor opført 300 Kr. dertil. Hele Mølleværket var ved at ramle sammen, og vi havde ogsaa her Forpligtelse at istandsætte. Vil man i Aar stryge Behovet til Istandsættelse, har Udvalget næppe noget derimod.

Jørg. Christensen: Skal Huset lejes ud til Beværtning, er det uheldigt, at Inventaret er bleven fjærnet. Hvad er Udvalgets Mening? Har man andre Planer?

Jacobsen er fremdeles betænkelig ved at spendere noget paa Istandsættelsen. Der er brugt 1500 Kr. til Dato. Lad os hellere sige Stop.

J. Nielsen: Mølholm er nu engang bleven Byraadets Smertensbarn. Men nu har vi engang faaet det, og saa maa vi ogsaa holde det vedlige. Vi maa dog se at komme paa det rene med, hvad vi skal gøre med Ejendommen. Maaske kan man nedsætte et Udvalg, eller ogsaa det gamle Udvalg kan fremkomme med en Plan. Det var en Tanke, at anlægge en Vej og forsøge at udstykke Ejendommen til Villabebyggelse.

Jørg. Petersen: Det lader til, at Udvalget skal have Prygl, hvad det end gør. Udvalget har intet forsømt. Jeg har ikke noget imod, at vi lader være at gøre noget ved Ejendommen. Jeg ønsker hellere Ejendommen lejet ud til en Privatmand end til Gæstgiveri”. VAF (31.05.1905).

Arbejdsmand N. Jensen og maltgører K.O. Skaarup lejede sig nu ind på møllen, men kort tid efter lykkedes det alligevel at finde et ægtepar med mod på at drive Restaurant Mølholm videre. Der var tale om ejerne af Holst’ Cafe, Maren Johanne f. Petersen og Johan Frederik Adolf August Holst. Han var født 21. marts 1856 et sted i Tyskland og var kommet til Vejle i 1884, hvor han fik arbejde som klejnsmed. De blev gift 24. maj 1891 i Vejle. Hun var da enke og 50 år gammel. Det var ikke helt usædvanligt dengang, at en ældre enke giftede sig med en meget yngre mand. Maren Johanne bragte datteren, Magdalene Jensen (f. 17.12.1882 i Vejle), fra sit første ægteskab med sig. I Folketællingen 1901 boede ægteparret og datteren Magdalene Jensen på Kirkegaardsvej matr.nr. 42K. J.F.A.A. Holst arbejdede som restauratør og smedesvend for C.M. Hess’ Jernstøberi. Det blev en begivenhedsrig debutsæson for familien Holst i Restaurant Mølholm:

”Holst’ Café er flyttet til Mølholm og anbefaler sig til det ærede Publikum. Ærbødigst A. Holst”. VAF (18.04.1905). Holst’ Café havde hidtil ligget på Dæmningen 9 i Vejle.

”Offentlig Dans paa Gymnastik-Estraden i Mølholmsdalen Søndag d. 16. fra Kl. 6½. Jens P. Jensen”. VAF (15.07.1905). Vejle Amts Skytteforenings amtspræmieskydning og folkefest fandt sted samme søndag. Skytterne festede om aftenen i Vejle Haandværkerforening, så det var spørgsmålet om der var nogen blandt tilskuerne, som blev til dansen, eller om de trængte til at komme hjem og få hvilet ørerne efter en lang dags plaffen i den ekkorungende dal. Der kan have været tale om den første lejer af Mølholm Restaurationen Jens P. Jensen. Uanset hvad så var det lidt ufint, at arrangere dans i Mølholmsdalen, når nu ægteparret Holst betalte for at leje Restaurant Mølholm m. dansesal.

”Restaurant Mølholm. Koncert Pinsemorgen fra 6-9 og 2. Pinsedag om Eftermiddagen samt offentlig Bal fra 7-11 samme Dag. For Foreninger og Selskaber staar Salen og Lokalerne til Afbenyttelse til Baller. Salonskydning etc. A. Holst”. VAF (09.06.1905).

”Stor offentlig Salonskydning om Sølvgevinster i Restaurant Mølholm Søndag d. 25de Juni fra Kl. 4 Eftermiddag til 12 Aften. Koncert fra Kl. 9 Aften. A. Holst”. VAF (24.06.1905).

”Restaurant Mølholm. Søndag den 16. Juli afholdes stor Salonskydning om Sølvgevinster samt Koncert fra Kl. 9-11 Aften. A. Holst”. VAF (13.07.1905).

”Stor, offentlig Midsommerfest med Bal og Salonskydning om Sølvgevinster afholdes Søndag d. 13de August i Restaurant Mølholm. Paa Festpladsen forefindes flere Forlystelser samt Konditori. Koncert fra Kl. 4-6. Haven illumineres. Gratis Entre. Alle indbydes. A. Holst”. VAF (12.08.1905).

”Restaurant Mølholm. Koncert førstkommende Søndag fra Kl. 8-10. A. Holst”. VAF (26.08.1905).

1800-tallet bød på et ganske utroligt antal omrejsende menagerier, menneskeudstillinger, cirkusser, videnskabelige udstillinger o.s.v. Stærke mænd var ofte på plakaten. I 1896-97 kunne vejlenserne bl.a. opleve: kunstbrydning mellem verdensmesterskabsbryderen Magnus Emanuel Bech-Olsen (1866-1932) og den svenske bryder Aksel Krook (VAF 19.11.1896) – begge store berømtheder indenfor samtidens brydesport og omrejsende forlystelser; atleten Georg Jensen bære en karrusel med 10 personer (VAF 05.05.1897); den danske atlet Hr. Cordsen, der med lethed bar ”to store Jærnstænger samt 3 Mand paa sine brede Skuldre” (VAF 10.06.1897). Sådanne kraftpræstationen satte naturligvis gang i den vejlensiske ungdoms fantasier. Den 28. november 1897 blev der afholdt et møde i logebygningen på Dæmningen af ca. 50 mennesker om stiftelsen af en lokal atletklub. Omkring 30 af deltagerne meldte sig ind i den nystiftede Vejle Athletklub (VAF 29.11.1897). Brydning og vægtløftning var fra begyndelsen på foreningens program. Der var efterhånden en del idrætsklubber i Vejle, og der fandtes kun få sale, de kunne benytte i vintermånederne til træning. I 1905 lejede Vejle Athletklub dansesalen i Mølholms Mølle. Den 4. november 1905 var nogle af dens medlemmer iflg. VAF nær skyld i en nærkatastrofe:

”Ildebrand i Mølholms Mølle. I Morges lidt før Kl. 6, da en Arbejder, der bor i Mølholm, var paa Vej ind til Byen, saa han, at det røg stærkt ud af Taget paa den Bygning i Mølholms Mølle, hvori der er Forsamlingssal. Arbejderen skyndte sig til Politistationen og gjorde Anmeldelse, og Politiet kom hurtigt til Brandstedet med Stationens Haandsprøjte. Samtidig alarmeredes Brandvæsenet. Ilden var opstaaet paa Loftet oven over Forsamlingssalen og havde godt fat i en Mængde Hø; men ved kraftig Brug af Haandsprøjten lykkedes det at faa Bugt med Ilden, saa der blev ikke megen Brug for Brandvæsenet, da dette lidt snere ankom med en Sprøjte. Athletklubben havde Øvelse i Salen i Aftes, og nogle af dens Medlemmer har været oppe paa Loftet og afrevet Tændstikker, saa Ilden maa antages at stamme herfra”.

I Folketællingen 1906 boede familien Holst stadig i Mølholms Mølles stuehus (havnearbejder Carl Martinus Frederiksens familie boede i et af møllens andre huse). Det skulle man dog ikke tro, når man læser byrådets diskussion i anledning af metodistpræst L.C. Larsen, skomagermester C. Bentzen, tømrermester P. Dueholm, blikkenslager Joh. Fischer, tandlæge Halby, snedkermester J.C. Jensen, maler L. Jensen, bogholder Jepsen, smed Ditlev Larsen og handelsgartner Cl. Nielsens anmodning om at måtte opføre en helt ny afholdsrestauration i Mølholmsdalen. Den tre sider lange ansøgning af 6. februar 1906 var vedhæftet en smuk tegning af arkitekt N. Christof Hansen fra nov. 1905 af den foreslåede tre etagers afholdsrestauration indeholdende køkken, restauration, sal, selskabsværelser, lejlighed til værten m.v. Den skulle placeres mellem træerne et stykke oppe på bakken (Byrådssag 40/1906).

”Chr. Bentzen m.fl. andrager om Opførelse af en Afholdsrestauration i Mølholmsdalen.

Dueholm: Hensigten med forslaget er at opføre en Afholdsrestauration i Mølholmsdalen, hvori der hverken skal være Dans eller anden Lystighed, men Foredrag, Boldspil o. lign.

Fenneberg: Vejle By er meget fattig paa Anlæg. Mølholm vil sikkert kunne indrettes saaledes, at Folk kan tilbringe deres Søndage eller Aftener derude uden stor Udgift. Jeg anbefaler, at der nedsættes et Udvalg for at undersøge Sagen.

Jacobsen: Jeg synes vi bør bringe et Offer for at indrette et Anlæg derude, hvori alle kan komme. Vi bør maaske undersøge, hvor stor Bekostningen derved vil blive. Vi skylder en stor Del af Byens Befolkning at skaffe den en Plads, hvor den kan gaa hen uden stor Bekostning.

Jørg. Petersen: Udvalget henstiller, at det faar Bemyndigelse til at udarbejde en Plan for hele Dalens Anvendelse.

J. Nielsen anbefaler at fremme Sagen.

Poulsen finder der er Anledning til at tage Sagen under alvorlig Overvejelse.

Jørg. Christensen synes ikke, der er nogen særlig Trang til, at der bliver Restauration i Mølholm. Og skal der indrettes en Plads, hvor alle Kommunens Borgere kan komme, er det et Spørgsmaal, om der bør oprettes en Afholdsrestauration. Han foreslaar, at Sagen henvises til Udvalg.

Jørg. Petersen ønsker at høre, om der er Misstemning imod, at Restaurationen lejes ud for et Aar.

Poulsen: Vi har ikke paa Byens Grund nogen Park eller Anlæg; jeg finder derfor, at der er Trang dertil.

Hedegaard: Kunde der ikke lægges en Restauration i Nørreskoven; vi bør være fri for Anlæg.

Daugaard: Jeg har altid tænkt mig, at det en Gang maatte komme dertil, at Skyttehuset blev aabnet for alle. Jeg vil ønske, at det ikke varer alt for længe, og det bør man arbejde for; jeg tror, at det engang vil komme, og vi bør derfor ikke koste noget paa andre Anlæg. Naar der engang blev anlagt en Vej i Mølholmsdalen, vilde der kunne sælges Byggepladser deromme. Men hvis Byraadet mener, at man ikke i fremtiden faar Brug for Mølholm, synes jeg, man skulde se at sælge.

N.C. Nielsen: Jeg vil nødig sælge Mølholm. Derimod synes jeg, vi efterhaanden skulde se at faa realiseret, saa vi faar vore Penge ind. Og dernæst kunde der maaske bygges en Pavillon med Bold- og Tennisplads o. s. v. Jeg vil støtte Forslaget om Udvalg.

Daugaard ønsker ogsaa Nedsættelse af Udvalg, og samtidig bør Udvalget tage under Overvejelse, om man skal sælge Mølholm.

Dueholm takker for den Modtagelse, Forslaget har faaet. Vi bør komme bort fra, at det er en Nødvendighed, at folk, naar de tager i Skoven, skal have Spiritus til deres Mad.

Birch: Det er ikke nødvendigt; men det er behageligt! Sagen overgaves til Mølholmsudvalget.

Helweg finder, Udvalget bør undersøge, om der er Mulighed for at lægge Lystanlæget et andet Sted.

Birch: Det er ikke saa meget Hensigten at planlægge et Lystanlæg som at tænke paa Bebyggelsen af Mølholms Jorder”. VAF (14.02.1906)

Det fremgik ikke af avisreferatet, men byrådsmedlem Peter Christensen Dueholm var identisk med den tømrermester Dueholm, som var blandt stillerne af forslaget om at måtte oprette afholdsrestaurationen. Han var desuden bl.a. medlem af Vejle Skyttelaug, I.O.G.T. og afholdslogen Jacob Molay.

Mølholmsudvalget havde flere ting at tage hensyn til, før de kunne komme med deres indstilling til byrådet. Bl.a. modtog de en tegning fra Vejles stadsingeniør med en tegning over en projekteret vej gennem Mølholmsdalen (OBS det var ikke den første eller sidste projekterede vej gennem og over Mølholmsdalen, men det kræver en længere afhandling at redegøre for). Imens Mølholmsudvalget grublede over sagen, afholdt Vejles magtfulde afholdsbevægelse en stor agitationsfest i Mølholmsdalen:

”Agitationsfest for Afholdssagen holdes i Mølholmsdalen i Vejle Søndag d. 22de Juli. Kl. 3½ samles Deltagerne paa Jærnbanepladsen. Kl. 4 afgaar Processionen og begiver sig igennem Byen. Paa Festpladsen taler d’Hrr. Sygehuslæge Hindhede fra Skanderborg og Pastor C. Christensen, Horsens, respektivt over Emnerne: Mad og Drikke & Kristendommen og Afholdssagen. Musikdirektør Andersens Orkester spiller, og 2 Sangforeninger synger. Adgangen gratis. En Indsamling til Afholdsvirksomheden foretages. Under Festen intet Udsalg af Spiritus i Restaurationen. Kl. ca. 8 Afmarch til Raadhuspladsen, hvor Pastor Larsen med flere taler. Paa de indbydende Foreningers Vegne: Anna Guldbrandsen. G. Guldbrandsen. Niels Jensen, Tømmermester. L.C. Larsen, Præst. A. Petersen, Politibetjent. F.G.M. Schmidt, Patrouillebetjent”. VAF (17.07.1906 & 18.07.1906).

Det er kun lykkedes at finde to andre begivenheder i Mølholmsdalen fra samme år:

03.09.1906 Folkefest i Mølholmsdalen til fordel for Børnehjemmet Marienlund (VAF 30.08.1906)

”Sogneraadsvalg i Vinding. Vælgerne i Mølholm og ved Vindingland indbydes til Møde i Mølholms Mølle i Morgen, Torsdag Aften Kl. 7, for at tage Stilling til Valget paa Fredag. Mange Vælgere”. VAF (12.12.1906).

Her skal det også indskydes, at der fandt en betydningsfuld begivenhed sted i 1906 indenfor Vejle-egnens restauratørvæsen. Vinding Sogneråd, herredsfogeden og Vejle Amtsråd bevilligede nemlig gårdejer Lars Hansen tilladelse til at opføre et badehotel med sommerbeværtning på hans grund Ulvehaveskifte matr. 9a Vinding. Bygmester Wegener stod året efter bag opførelsen af Ulvehave Badehotel. Charles Hansen fra København blev den første vært. Det var det første egentlige traktørsted i Vinding Sogn. Lars Hansens søn, Poul Vinding Hansen, skulle senere nedbrænde badehotellet og begå mord, men det er en anden historie.

Kort inden vælgermødet i Mølholms Mølle havde Mølholmsudvalgets d. 6. december 1906 afleveret deres indstilling. Udvalget mente ikke, at der skulle opføres en ny afholdsrestauration i Mølholmsdalen. I stedet skulle den nuværende Restaurant Mølholm i Mølholms Mølle nedlægges, og de samme bygninger indrettes ”til en Afholdsbeværtning – selvfølgelig maa Kommunen paa forsvarlig Maade istandsætte og forandre Lokalerne og for maa vedkommende Selskab betale en passende Leje”. Selskabet skulle selv søge for at indrette en sportsplads. Igen kom det til en længere debat i byrådet:

”Mølholmsdalen. - Afholdsrestauration i Mølholm. Sagerne angaaende 1) Andragende fra et Afholdsudvalg om Oprettelsen af en Afholdsrestauration i Mølholm og 2) Projekt fra Stadsingeniøren til Vejanlæg i og Benyttelse af Mølholmsdalen behandledes under et.

Jørg. Petersen: Udvalget er kommen til det Resultat, at det ikke kan anbefale for Kommunens Regning at bygge en Restaurationspavillon i Mølholm. Derimod anbefaler man. at den nuværende Restauration bliver nedlagt, og at Huset forbedres og indrettes til Afholdsrestauration. Vi har ikke nævnt noget om, hvad det vil koste, thi vi ønsker først at høre Raadets Mening. Vi har paa Stadsingeniørens Plan afmærket de Steder, vi har ment skulde høre ind under Restaurationsanlæget. Paa Planen over Benyttelsen af Mølholmsdalen er der antydet Anlæget af en Vej; men inden der tages Bestemmelse om Bebyggelsen, bør Vandforholdene undersøges. Derimod har vi ment, at Arealet kan udnyttes til Havelodder.

Dueholm: Som Medlem af det Udvalg, der har ansøgt om en Pavillon, mener jeg, vi maa være Mølholmsudvalget Tak skyldig for det Forslag, det er fremkommen med.

Bentzen: Jeg beklager, at Udvalget ikke kan gaa med til at bygge en Pavillon. Jeg tror, det vil være Tab for Kommunen at restaurere de gamle Bygninger; bygges der derimod en pæn Pavillon vil Forholdene blive anderledes.

Jørg. Petersen: Kommunen har ikke kostet noget paa de gamle Huse; Bekostningen er afholdt af Lejerne.

Schleisner: Jeg tror ikke den gamle Bygning kan blive en tidssvarende Forlystelsesanstalt. En ny Bygning i let Stil vil derimod pynte; men vi skal selvfølgelig ikke bygge for dyrt.

R.C. Nielsen: Jeg ser gerne, at vi faar en Afholdsrestauration i Mølholm, og jeg har ment, at det kunde lade sig gøre at restaurere de gamle Bygninger. Et Par Svaner og nogle Baade i Dammen vil pynte; det kommer i det hele mest an paa Naturen. Naar der er gaaet nogle Aar, og det viser sig, at det kan gaa, kan vi altid tale om at bygge noget bedre.

Bentzen mener man meget godt kan bygge billigere, end der er foreslaaet.

Schleisner er bange for at ofre for meget paa de gamle Bygninger, da dette vil være en Hindring for Vejprojektet.

R.C. Nielsen: Udvalget har ikke tænkt saa meget paa at restavrere Stuehuset i Mølholm, men der imod Bygningen ud til Søen, og derved vil Vejprojektet ikke foregribes.

Fenneberg: Vil det koste 5-6000 Kr. at restavrere de gamle Bygninger, synes jeg det er for meget; men det tror jeg ikke, og derfor tiltaler Udvalgets Forslag mig særdeles.

Jens Nielsen synes godt om Udvalgets Forslag: at udleje Arealet til Kolonihaver og ikke sælge foreløbig. Han kan gaa med til Udvalgets Forslag: at indrette Bygningen til Restauration. Lad os udsætte Sagen for at Udvalget kan fremkomme med Overslag over, hvad dette vil koste.

Daugaard: Nej, lad os ikke ulejlige Udvalget dermed; thi det kan aldrig blive noget ordentligt. Og der kan ikke drives nogen Restauration deromme, selv om der kommer Svaner og Baade i Dammen, og allermindst nogen Afholdsrestauration; thi ganske vist er Afholdenhed en Dyd, men Spiritus giver større Fryd. Naa, jeg synes imidlertid ikke, Kommunen skal bygge en Pavillon, og skulde der komme en Mand med Tilbud om at bygge en Pavillon, vil han sikkert ikke have den til at ligge ved den gamle Restauration, men længere inde i Dalen ved Skydebanerne. Folk kommer meget lidt i Mølholm, fordi der skydes om Søndagen, og paa den Tid af Aaret, da der ikke skydes, er der saa blødt og pløret, at man ikke kan færdes dér. Jeg vil derfor henlede Opmærksomheden paa, at der bør anlægges Veje og Stier i Skoven.

Helweg fremsætter Tanken om at overlade Afholdsfolkene en Plads og lade dem selv bygge en Pavillon.

Bentzen kan ikke forstaa, at Daugaard, der var stemt for, at Skyttehuset blev offentligt, ikke vil være med til at skabe et offentligt Anlæg i Mølholm.

Daugaard: Jeg synes, jeg betonede, at jeg intet har imod, at der bygges en Pavillon, hvis der kommer en Mand og tilbyder dette.

Ved Afstemning vedtoges det med alle Stemmer mod 3 (Jørg. Christensen, Daugaard og Schleisner) at bemyndige Udvalget til at træde i Forbindelse med Afholdsudvalget og forhandle om Sagens nærmere Ordning”. VAF (12.12.1906).

Det er ikke lykkedes at finde referater af forhandlingerne mellem Mølholmsudvalget og afholdsbevægelsen. I efteråret 1906 og frem havde byrådet travlt med at diskutere opførelsen af en restauration i Nørreskoven/Bybæk – og om den skulle være med afholdsbeværtning eller ej. Peder Knudsen lod sig måske inspirere af referaterne af byrådsmøderne til i 1908 at åbne Bybæk Afholdsrestauration (senere kendt som Skovkroen) på sin grund i Bybæk i Bredballe. Vejle Byråd opførte ingen restauration i Nørreskoven/Bybæk, men i 1914 overtog kommunen Skyttehuset. Det er ikke lykkedes at finde annoncer for Restaurant Mølholm i VAF efter 1905. Ægteparret Holst fik dog vistnok lov til at drive restaurationen videre – dog vistnok kun som afholdsrestauration.

”Stort Agitationsmøde for Afholdssagen afholdes i Mølholm Søndag d. 16. August Kl. 4½ med Foredrag af Agent Baunsgaard, Slagelse, Chef for D.G.T.O. Pastor Larsen og Agent Schmidt. Sang af Sangforeningen Lyren. Koncert af Musikdirektør Nielsens Orkester. Alle indbydes venligst. NB. Madkurve kan medbringes. Afholdsfolkenes Fællesudvalg. De samvirkende Afholdsselskaber”. VAF (15.08.1908).

”Indenrigsministeriet har under 22. September udstedt Bevis for, at Restauratør Holst i Mølholm har erhvervet dansk Indfødsret”. VAF (25.09.1908).

”Stor Afholds- og Folkefest. Søndag d. 1. August afholdes i Mølholm med Taler af d’Hrr. Claus Johansen, Vaarst, Redaktør Jørgen Lund, Kbh., og Lærer J.P. Olsen. Festen indledes med en Procession. Deltagerne samles paa Jernbanepladsen Kl. 3½. Efter Talerne vil der blive Koncert af Musikdirektør Nielsens Orkester og Sang af Sangforeningen Lyren. Alle indbydes venligst. Madkurve kan medbringes. Kl. 8 marcheres i Procession til Raadhuspladsen, hvor der vil blive holdt et kort, afsluttende Foredrag. Derefter indbydes Deltagerne til et fælles Kaffebord i Logelokalet paa Dæmningen. Afholdsfolkenes Fælles-Udvalg”. VAF (21.07.1909). ”Rækkefølgen i Processionen paa Søndag blive følgende: Metodistmenighedens Søndagsskole, Børnelogen Daggry, Børnelogen Hjemmets Lys, Danmarks Good-Templar-Ordens Børneloge, Ungdomslogen Ungdommens Hjerte, Ungdomslogen Ungdommens Haab, Verdandi, Afholdsforeningen af 1900, Vejle gl. Afholdsforening, N.I.O.G.T., I.O.G.T, Evangelist Afholdsforening, Det hvide Baand, Dansk Templar-Orden, Danmarks Good-Templar-Orden, Det Blaa Kors, F.I.O.G.T, Templar-Ordenen og A.D.B.K. Udenbys Foreninger bedes slutte sig til den stedlige Forening af det Selskab, de tilhører [...]”. VAF (30.07.1909).

I december 1909 foreslog byrådspolitikerne R.C. Nielsen og Christoffersen, at Mølholms Mølles stuehus blev istandsat for 2.500 kr., og at man satte huslejen op til 300 kr. Efter en heftig debat var det kun lykkedes de to stillere at overtale borgmesteren og en anden politiker om at stemme for, så forslaget blev forkastet. I februar 1910 blev der begået hærværk mod Mølholms Mølle, idet ukendte gerningsmænd ituslog 47 ruder. Afholdsrestaurationen åbnede dog senere på året:

”A.D.B.K. Afdeling Nr. 22 afholder sit ordinære Ugemøde i Afholdsrestaurationen i Mølholm Onsdagen d. 1. Juni, Aften Kl. 8¼. Alle Medlemmer bedes møde. NB. Nye Medlemmer optages”. VAF (31.05.1910).

I en passioneret debat i byrådet i maj 1911 om fortsat støtte til De samvirkende Afholdsselskaber, nævnte R.C. Nielsen i forbifarten: ”Der var sidste Aar en Afholdsrestauration i Mølholm; men den blev ikke besøgt”. Det er uvist, om ægteparret Holst havde drevet afholdsrestaurationen frem til og med 1910-sæsonen. De boede ikke i Mølholms Mølle i Folketællingen 1911. I 1912 erhvervede de Villa Fjordblink, Skyttehusvejen 26, hvor de oprettede Café Fjordblink.

Skræddersvend Andreas Theisen og tømrersvend Andreas Nielsens familier boede i Mølholms Mølle i Folketællingen 1911. Der havde allerede nået at bo flere familier her siden kommunens overtagelse i 1898, og der skulle komme mange flere i de kommende år. Det er kun lykkedes at finde afholdsrestaurationen i Mølholm nævnt en gang i VAF i de kommende år, ligesom det kun er lykkedes at finde enkelte udflugter og møder i Mølholmsdalen nævnt:

”Blaa Kors udflugt til Mølholm ved Vejle Søndag [...]”. Fredericia Social-Demokrat (21.06.1915). Også bragt i VAF.

”Friluftsmøde ved Restaurationen i Mølholm Fredag Aften, Kl. 8. forstander Bang taler. Vejle gl. Afholdsforening”. VAF (08.07.1915).

”Det store aarlige Sommermøde for Dansk Kirke-Mission i Arabien afholdes Søndag d. 15. Juli, Kl. 4, i Mølholmsdalen (Syd for Vandmøllen). Pastor Jul. Ifversen (tidl. Kbh.) m.fl. taler. Sang og Musik af Sang- og Strengekoret. Alle indbydes”. VAF (07.07.1917). Som i resten af landet havde der i flere årtier været store missionsmøder i Vejle-egnen. Santalmissionen havde f.eks. holdt flere velbesøgte møder i Tirsbæk, Rosenvold, Vinding Højskole m.fl. (se f.eks. Lemvig Folkeblad 27.07.1883 & VAA 22.06.1899). Skotten Jon Keith Falconer grundlagte i 1885 den protestantiske mission i Arabien. I 1896 forlod Oluf Høyer (f. 1859 i Roskilde) politiet i København, fordi han følte sig kaldet til at missionere blandt muhamedanerne. Han rejste med sin hustru fra Danmark i 1897 og grundlagde Dansk Kirke-Mission i Arabien. Jul. Ifversen var formand for Dansk Kirke-Mission i Arabien.

11.08.1918 Ved metodisternes sommermøde i Vejle deltog ca. 1.000 i eftermiddagsmødet i Mølholmsdalen. Efter nogle sange og korsang holdt pastor Bast en tale om at alt ondt skyldtes menneskets ulydighed mod Guds ord (VAF 12.08.1918).

”Dansk Kirke-Mission i Arabien holder sit aarlige Sommermøde i Mølholmsdalen ved Vejle Søndag Eftermiddag Kl. 3½. Missionær Høyer fra Arabien taler, og Kristeligt Sangkor synger flerstemmige Sange. Om Aftenen er der selskabeligt Samvær i Missionshuset”. VAF (20.06.1919).

Husvildebolig og nedrivning

Senest i 1917 flyttede en interessant personlighed ind i Mølholms Mølle, tidl. stationsbud ved DSB nu pensionist Hans Peter Asmussen (f. 15.11.1847 i Kliplev). Han opdrættede kyllinger, duer, gæslinger og så går svaneunger på møllen, som han satte til salg i aviserne. I årernes op til og efter Genforeningen skrev han sine erindringer fra sit elskede Sønderjylland og tiden som dansk rekrut og lod dem bringe i VAF. I 1918 måtte han og hustruen forlade Mølholms Mølle og flytte tilbage til Vejle Midtby, for nu skulle bygningerne bruges til husvildebolig.

Manglen på lejligheder var et kæmpe problem i mange danske byer inkl. Vejle. En af årsagerne til bolignøden i Vejle var bl.a., at mange af de eksisterende ejendomme i disse år blev revet ned. I starten af 1917 stod 57 familier uden lejlighed. En anonym borger lod d. 17. april 1917 indrykke et digt i VAF med titlen ”Den gamle Vandmølle”: ”Ved Mølholm ligger den Mølle og sover, / mens Vinden let bruser paa Dammens Vover. / Den drømmer om Fortiden herlig og stor, / se den Gang betød man da noget paa Jord; / nu kan jeg ej bruges en Gang til husvilde, / og al min herlige Kraft gaar til Spilde. [...]”. Den anonyme digter fik ikke ret i, at Mølholms Mølle ikke kunne bruges til husvildebolig. Pigeskolen bag rådhuset, Sofiesminde, Epidemihuset og Mølholms Mølle var fra 1918 og frem blandt de offentlige bygninger, som blev inddraget til husvildeboliger. Man opførte også to grimme barakker ved Mølholms Mølle til at huse husvilde. De stærkt vedligeholdelsestrængende bygninger ved den gamle vandmølle nåede at huse flere husvildefamilier før embedslægen i 1924 erklærede bygningerne for direkte sundhedsfarlige.

På byrådsmødet den 27. oktober 1924 vedtog man at sælge stuehuset til nedbrydning – selvom der var en dame, der havde budt tre gange på det – og man debatterede at anlægge en bypark i Mølholmsdalen:

”Udvalget for Ejendomme foreslog at sælge Stuehuset i Mølholms Mølle til Nedbrydning, da det er sundhedsfarligt som Beboelse. Det indkomne Beløb foreslaaes anvendt til Forbedring af Vejen gennem Møllens Gaard.

Sørensen: Huset er bygget paa fugtig og sumpet Grund. Det er saa gennemtrængt af Svamp, at det vil falde af sig selv.I den Forbindelse er der blevet Tale om at lave en bedre Indkørsel til Mølholmsdalen, saa der kan blive et Anlæg dér. Vi har Sympati for Tanken, men foreløbig kan vi ikke gøre noget.

Seligmann: Det er glædeligt at se, at der ogsaa her i Byen er vaagnende Interesse for at gøre noget ud af vore kønne Omgivelser. Og intet Sted vil et Anlæg være mere paa sin Plads. Hvis der kunde blive et Samarbejde mellem Kommunen og private, anser jeg det ikke for umuligt, at der kunde skaffes Penge til et Anlæg her. Det første og vanskeligste vil blive at faa fjernet den grimme Husvildeafdeling. Kommunen kunde maaske foreløbig bevilge et Beløb til en Konkurrence, saa var vi allerede Sagen noget nærmere.

Poulsen: Jeg glæder mig i højeste Grad over de Toner, der nu lyder fra Hr. Seligmanns Side, og jeg vil tilsige min kraftigste Støtte til at faa et Anlæg her.

Sørensen: Det vil ikke blive let at faa Husvildeboligerne fjernet, men det kan jo være, at vi faar en Løsning af Sagen. Arbejde med private Tilskud kan ingen jo have noget imod. Der er en vanskelig Ting endnu, nemlig, at Dammen mudres til. Vi skulde ogsaa være fri for det Affald, der smides der.

Seligmann: Det er dog muligt allerede nu at gøre Indkørslen køn med store græsrabatter. Jeg véd, at Forskønnelsesforeningen er interesseret i Planen.

Nielsen: Hele Arealet er jo udlejet til Haver.

Seligmann: Der kan alligevel laves Græsrabatter. Men vi skal jo have en samlet Plan, og derfor foreslog jeg Udskrivningen af Konkurrencen.

Formanden: Denne Sag vil jo falde den gamle Dame, der nu for tredje Gang ansøger om at faa Lov at købe Ejendommen for Brystet. Hun havde haabet at kunne ende sine Dage dér, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Jeg mener ogsaa, at vi maa tage Spørgsmaalet op fra Bunden, og jeg haaber, at den Stemning, der er for Sagen, maa bevares.

P. Petersen: Der bør ogsaa tages en Stump af den gamle Lade for at gøre Vejen bedre.

Nielsen: Den er beboet i Øjeblikket, men Lejligheden er ikke bedre end Stuehuset. Indstillingen tiltraadtes”.

Mølholmsdalen var dog langt fra færdig med at være byrådets smertens barn. I første omgang nedrev man det sundhedsfarlige stuehus. De to grimme barakker fik i lov at stå. I Folketællingerne 1925 & 1930 tjente de adskillige arbejderfamilier som husvildeboliger. Det skulle vise sig at blive en flerårig affære for byrådet at få selve vandmøllen nedrevet. I det følgende skal to læserbreve samt et referat af et af byrådets møder gengives. Det skal dog pointeres, at der findes meget andet kildemateriale til sagaen om Mølholms Mølles nedrivning.

Folkemindesamler Evald Tang Kristensen spillede en hovedrolle i stiftelsen af Vejle Amts Historiske Samfund (1905); han fik restaureret den såkaldte helligkilde i Nørreskoven; Vejle Museum havde en tro støtte i ham; han var med til at sikre Munkenes Teglovn (udgravet 1923); han var en af drivkræfterne bag det store værk ”Vejle Bys Historie” (1927) m.m. Alligevel gik alt bestemt ikke efter hans hoved, og hans sind og selvvurdering gjorde ham ikke til nogen let samarbejdspartner. Han var bestemt ikke glad for byrådets nedrivning og sletning af Vejles alt for få historiske bygninger og fortidsminder. Tang Kristensen var ikke typen, der gik og brændte inde med sine meninger, så da Vejle Forskønnelsesforening startede en indsamlingskampagne for at redde vandmøllen lod Tang Kristensen den 25. april 1928 indrykke følgende læserbrev i VAF:

”Mon Vejle Byraad egentlig har nogen Sands for Bevaringen af Byens Fortidsminder og Ejendommeligheder fra ældre Tid? Jeg tror det næppe, for jeg har Gang paa Gang faaet Indtryk af det modsatte. Jeg tænker ej alene paa den gamle Teglovn, men og paa flere andre Seværdigheder og Minder fra gamle Dage. De to helligeKilder, der fandtes i Byens nærmeste Omegn: Sankt Klavses Kilde og Sværpøtkilden, er nu forsvundne, og Stedet, hvor de fandtes, er ikke en Gang kendetegnet ved Mindestene. Den mærkelige Grændsepæl for Kongens Jagtdistrikt er ikke længere paa sin rette Plads og burde aldrig have været flyttet. En Gade i Byen er nu kaldet Korsgade, et meget mærkeligt Navn for Resten, men burde have haft Navnet Gulkrog. Ja, jeg kunde regne endnu mere op, der viser, at der fra Byens Side ikke holdes Hævd over det gamle, og kommer Dødsdommen over den gamle Vandmølle. Stuehuset til Møllen er nu forsvundet, hvilket var i høj Grad kedeligt, og nu skal selve Møllehuset ogsaa rives ned. Der er mange gamle Møller gaaet i Løbet, og de gav netop deres Egn et Præg. Herregaardene havde deres Møller, men der er nu kun Spor af deres Mølledamme tilbage. Der er et stort Stykke Romantik gaaet tabt. Jeg behøver blot at minde om de gamle Fortællinger om Møllegjæster og Mølleture ind imod Jul. Jeg ser, at der i Avisen rettes Opfordring til Vejle Byes Borgere om at tegne sig for Bidrag til Bevaringen af den gamle Mølle i Mølholm; men det er dog en helt bagvendt Fremgangsmaade, synes jeg, og paa den Maade kan der næppe samles Penge nok. Det er Byraadet, der skal ordne den Sag og bekoste Møllen istandsat. Byen ejer Møllen, og det er Byens Pligt at bevare dens Ejendommeligheder. Vil Byraadet ikke tage sig den Opgave paa, saa viser det Mangel paa den Sands, jeg i min lille Artikels Begyndelse pegede paa. Byen er fattig, alt for fattig paa Minder fra Fortiden. Den har næppe en eneste monumental Bygning, og den største Seværdighed, den gamle Teglovn, blev særlig bevaret ved privat Indsamling og er ikke en Gang bleven fremhævet som Seværdighed for Turister, hivlket i høj Grad har været at beklage. Jeg nærer en vis Frygt for, at Sankt Nikolauses Kirke en Gang i Fremtiden vil komme til at gaa samme Vej, som hans Kilde, men jeg vil dog haabe, at Kirken selv en Gang vil rejse sig af sin Aske som en Fugl Fønix. Dens gamle Skjønheder er nu hartad forsvundne, uden at man har respekteret dens Sjældenheder. Evald Tang Kristensen”.

Vejle Kommune havde dengang ikke økonomi til at bekoste en nødvendig totalrenovering af en vandmølle, som man nu i øvrigt igennem 30 år ikke havde haft en klar langsigtet strategi for anvendelsen af. Byrådet var ikke ene om at finde Evald Tang Kristensens læserbrev uvelkommen. Vejle Forskønnelsesforening og deres indsamlingskampagne for at bevare vandmøllen kunne også have været læserbrevet foruden. Derfor indrykkede en af kampagnens støtter den 28. april 1928 følgende læserbrev i VAF:

”Mølholms Mølles Bevarelse. I Forbindelse med Tanken og Talen om Vejle som Turistby lægger man ogsaa Mærke til Opraabet fra Vejle Forskønnelsesforening om Bevaring af den gamle Vandmølle i Mølholm. Der er nok dem, der tænker, at det ikke er værd at bevare saadanne gamle Indretninger som Vandmøller; nej, i vor Tid bruger man Møller drevet ved Damp eller Elektricitet, thi de betaler sig bedre. Det sidste er maaske rigtigt, men tænk, hvad det vil sige, at Nutidens og Fremtidens Mennesker kan se, med hvor primitive Hjælpemidler vore Forfædre lige op til vor maskindrevne Tid har arbejdet sig frem. En gammel, faldefærdig Bindingsværks Bygning, vil nogle sige, ja, rigtig; netop fordi Tiden er løbet videre og fra dem, har Byens Borgere ikke tænkt over, hvilke Værdier der var ved at gaa til Spilde og har derfor ikke i Tide ofret noget paa at holde Hjulet i Gang. Vi Mennesker kan repareres, naar vi bliver faldefærdige, men kun til en vis Grad og til en vis Tid; der har de døde Ting et Forspring, thi for hver af os, der falder, dukker en ny Kraft frem, der vil være i stand til at hjælpe med til at bevare, hvad vore Forfædre har skabt og virket med. Døde Ting kan en Vandmølle jo nok henregnes til, men naar Hjulene snurrer, drevet frem af den stadig rindende Vandmasse, saa taler de et Sprog om sej Styrke og Udholdenhed gennem Tiderne. Her er Kornet malet til Brød, som vore Forfædre indtil Nutiden har hentet Kræfter af til Arbejdet. Fortidsminder og særlig Barndomsminder vil sikkert hos mangen Vejlenser protestere mod en Nedrivning af den gamle Mæølle. Den, der en Foraarsdag i Løvspring kommer op ad Fredericia Landevej og ser ned til Møllen og Mølledammen, han maa sige til sig selv: Skal Vejle blive en Turistby og derved faa Værdier tilført Byen udefra, og skal den virkelig fortjene at blive Turistby, saa maa vi være saa offervillige, at Møllen kan blive repareret og Vandhjulet afdækket, saaledes at man bevarer den Idyl og Seværdighed, som saaden en gammel Mølle lige i en Bys Udkant er. Det grimme nye Hus, der staar som Husvildebarak bag Møllen, vil jo, naar det kan undværes for Bolignøden, sikkert forsvinde, ligesom hele Trekanten mellem Skov og Landevej tænkes omforandret til Anlæg. Naas alt det, saa vil Vejle Bys søndre Indkørsel kappes med Indkørslen nord fra i Skønhed og komme til at virke i højeste Grad tiltrækkende paa vejlenserne og i særlig Grad paa Turister, der enten kører ind eller ud af Byen. Er disse sidste paa Gennemrejse, saa faar de maaske netop Lyst til at gøre et Besøg i en By med saa smukke Omgivelser og i en By, der forstaar at udnytte og værdsætte al den Overdaadighed af Skønhed og Rigdom, som Naturen har øst ud rundt om os. Tegn Dem derfor for et Bidrag til Bevarelsen af Møllen. Møllens Styrke temmelig lille, derfor ingen Tid at spilde. En Vejleborger”.

Den anonyme borger havde ikke ret i, at Vejle ikke var en turistby. Det havde det været i stor stil lige siden jernbanens åbning. Turisterne lagde dog en stor del af deres penge i omegnskommunernes naturskønne traktørsteder. Den anonyme borger havde derfor ret i, at Vejle Kommune desperat manglede turistattraktioner i selve købstaden. Det er fortsat en diskussion i nutiden, hvor forslag om udsigtstårne, en svævebane over fjorden og en skibakke, der skulle kunne ses fra månen har været oppe at vende. Man kan jo spekulere over, hvilken potentiel turistmagnet Vejle kunne have haft i Mølholmsdalen med en fungerende Mølholms Vandmølle med tilhørende restauration og en park – eller bedre endnu botanisk have – i stedet for kolonihavehuse. Dertil kunne man have indrettet et museum i den gl. dansesal med den anerkendte landskabsmaler Hans Agersnap (1857-1925) fra villakvarteret Mølholm (hans maleri ”Vinter Formiddag i Mølholmsdalen” var i 1919 udstillet på Det Kgl. Akademi for de skønne Kunster). Det ville naturligvis have krævet gode parkeringsmuligheder og støjsikring af den trafikerede Fredericia Landevej. Sådanne visioner havde byrådet dog ikke:

”Mølholm Mølle skal rives ned. Vejle Byraad behandlede i Mandags det tidligere omtalte Andragende fra Vejel Forskønnelsesforenings Bestyrelse om at faa Mølholms Mølle overladt til delvis Istandsættelse i Aar, saa Foreningen paatog sig Restaurering af Murværk og Tagværk i Aar og forpligtede sig til at skaffe Midler til yderligere Restaurering i de kommende Aar. Udvalget for Jorder henstillede Sangen til Byraadets Afgørelse.

A.K. Nielsen: Byraadet har jo ved Budgetbehandlingen vedtaget at nedrive Møllen, men siden er der jo fra Forskønnelsesforeningens Side gjort et Arbejde for at bevare Møllen ved private Bidrag. Det har dog vist ikke frugtet synderligt. Det ser ikke ud til, at der er kommet ret meget mere ind ved Indsamlingen end de 25 Kr., der har været nævnt i Bladene. Vi har i hvert Fald ikke kunnet faa at vide, hvor meget Indsamlingen har givet. Jeg tror ikke, at der er nogen Interesse for at bevare Møllen, og derfor kan jeg ikke anbefale, at vi tager anden Stilling end den, vi allerede har taget: at brække Møllen ned. Naar der ingen Interesse er for at bevare Møllen nu, kan jeg slet ikke tænke mig, at der bliver mere Interesse for den om et halvt eller et helt Aar, saa jeg tror ikke, at Foreningen kan skaffe Pengene.

Mathiesen: Naar vi i sin Tid vedtog at rive Møllen ned, var det, fordi det vilde koste Kommunen mange Penge at bevare den, men nu vil Forskønnelsesforeningen jo tage sig af den økonomiske Side af Sagen. Jeg tror ikke, Nielsen har Ret, naar han siger, at der ingen Interesse er for Møllen, men Forskønnelsesforeningen har grebet Indsamlingen galt an – hvis man havde gjort som Turistforeningen, der henvender sig til Folk personlig, skulde Indsamlingen nok have givet mere. Alene for Navnet Mølholms Skyld synes jeg, at vi bør bevare Møllen, der vel har givet Dalen Navn. Hvis det virkelig skulde vise sig, at Forskønnelsesforeningen ikke kan skaffe Pengene, kan Sagen jo altid tages op igen.

Jens Nielsen: Jeg synes ikke, at der er nogen større Interesse for den Mølle, og det vil gaa med den som med Teglovnen, at Byraadet kommer til at give Tilskud. Ellers bliver Resultatet, at Møllen forfalder og kommer til at ligge som en Ruin.

Seligmann: Som Sagen nu ligger, mener jeg ogsaa, at Møllen skal væk. Jeg er absolut en Tilhænger af at bevare Mølholmsdalens Skønhed, og hvis Forskønnelsesforeningen havde foreslaaet at paatage sig Rensning af Dammen [o.a. skønt dammen blev oprenset forleden år trængte den allerede igen p.g.a. kloakudløbene i Mølholmsbækken] eller andre Ting, vilde jeg have været glad ved det. Men jeg mener ogsaa, Møllen vil komme til at ligge som en Ruin, der ikke pynter. Jeg tror slet ikke, at Forskønnelsesforeningen vilde være i Stand til at bevare Møllen, selv om den fik den overladt.

Mathiesen: Man har endnu ikke set, hvad Forskønnelsesforeningen kan præstere, og jeg tror som sagt, at der er Interesse for Sagen. Der er jo ingen Grund til at forjage sig og rive Møllen ned. Lad os dog først se, hvad Forskønnelsesforeningen kan gøre.

A.K. Nielsen: Det lader jo til, at Hr. Mathiesen har Interesse for Ruiner, men det vil ikke blive nogen Forskønnelse for Mølholmsdalen at faa en Ruin Magen til den i Nørreskoven [o.a. kommunen havde i 1914 postet 12.000 kr. i en istandsættelse og ombygning af det nyerhvervede Skyttehus, og der havde siden været andre store udgifter]. Det undrer mig forresten, at Forskønnelsesforeningens Bestyrelse, i hvilken der dog sidder Haandværkere, kan tænke paa kun at gøre Taget i Stand, det bliver absolut nødvendigt at gøre den i Stand fra Grunden af. Det kan ikke hjælpe at lappe paa Taget, hvis saa det andet skrider sammen. I Foreningens Andragende antydes det jo forresten, at naar Byraadet nu vil overlade Foreningen Grunden, vil den maaske senere overlade den Penge. Nej, der er ingen Tvivl om, at det nu vil gaa som med Teglovnen, og Pengene til den er vel nok de ringeste Penge, vi nogen Sinde har givet ud.

N.P. Jensen: Som Medlem af Forskønnelsesforeningen vil jeg sige, at jeg er sikker paa, at hvis der bliver indvarslet til et Medlemsmøde, vil den overvejende Del af Medlemmerne tage Afstand fra Bestyrelsens Plan, fordi den er uigennemførlig. Hvis der som nævnt bliver Tale om en Sammenslutning af Forskønnelsesforeningen og Turistforeningen, vilde en saadan Sag jo ogsaa ligge udenfor Turistforeningens Opgaver. Vi bør gøre, som vi blev enige om ved Budgetbehandlingen.

K.K. Sørensen: Forskønnelsesforeningen vil uden Tvivl forløfte sig paa denne Sag. Jeg tror, at det vil være letsindigt at lade Møllen staa uden at restaurere den fra Grunden af. Bygningen i sig selv har heller ingen Værdi, fordi den ingen Historie har, og den er heller ikke køn. Teglovnen havde da mere Interesse. Jeg kunde tænke mig Forskønnelsesforeningen tage fat paa andre Opgaver, bl.a. sørge for, at Pladsen omkring Vejrmøllen ikke blev mere bebygget, end den allerede er.

Mathiesen: Naar Dalen har faaet Navn efter Møllen, maa den da have en Historie. A.K. Nielsen tager fejl, naar han siger, at jeg interesserer mig for Ruiner – hvis Forskønnelsesforeningen vilde bygge min Ruin op, skulde jeg ikke sætte mig imod det. Jeg tror nu, at Forskønnelsesforeningens Bestyrelse har flere Kræfter, end Sørensen mener.

N.P. Jensen: Jamen, den har jo ingen Penge!

Mathiesen: Det gøre ikke noget.

P.V. Petersen: Jeg er bange for, at Forskønnelsesforeningens Bestyrelse ikke har rigtig Forstand paa, hvad det vil sige at holde Møllen vedlige.

N.P. Jensen: Jeg synes, at det vilde være Synd, om Forskønnelsesforeningen skulde smide sine Penge i Mølledammen, og det vil blive Resultatet. De kan bruges bedre.

Formanden: I Begyndelsen havde jeg nogen Sympati for Sagen, men ved at se nærmere paa Møllen er jeg bleven klar over, at den er tjenlig til at falde. Men selvfølgelig maa vi sørge for, at der bliver lavet noget smukt paa Pladsen.

Ved Afstemning forkastedes Forskønnelsesforeningens Andragende med alle Stemmen mod 1 (Mathiesen). Fru Winther Hansen og Fru Sørensen stemte ikke”. VAF (06.06.1928).

Formanden for Vejle Forskønnelsesforening, forstander for Vejle Tekniske Skole Robert Wendt, beklagede to dage senere i et læserbrev i VAF byrådets beslutning. Han hævdede, at forskønnelsesforeningen havde sikret sig penge, materialer og arbejdsydelser til at istandsætte ydermuren og lægge nyt tag på Mølholms Mølle.

Selvom det var en 86 år gammel stærkt vedligeholdelsestrængende bygning, så var bygningsmaterialerne dog ikke værre medtaget, end at manden bag nedrivningen, Lindstrøm, Kolding Landevej 12, den 26. juni 1928 annoncerede møllens tagsten, mursten, tømmer, brædder samt alt inventar til salg på pladsen i Mølholm. En enkelt af de stråtækte bygninger ved møllen fik sammen med husvildebarakkerne lov at stå. På Vejle Boligudvalgs indstilling vedtog byrådet i slutningen af 1930, at nedrive den stråtækte bygning, og barakkerne blev vedtaget nedrevet i midt august 1931. Samtidig med disse nedrivning blev Sofiesminde nedrevet, så Vejle herefter kun havde Uhrskov Skole som husvildebolig.

Del 5: Tyrelodspynten og stianlægget ved Mølholmsdammen

Den højtbeliggende Tyrelodspynt havde siden slutningen af 1880-tallet været et yndet sted at tage fotografier af Vejle By og omegn. Dengang spærrede ingen træer for udsigten. Her lå intet traktørsted, så udsigtspunktet stjal næppe nogen turister fra Munkebjerg, Himmelpind, Skrædderbakken m.fl. I 1926 blev Tyrelodspynten udstyret med en bænk:

”Udsigtsbænken paa Tyrelodspynten. Ved en lille skraa Sti omtrent øverst oppe paa venstre Side af Jagtvejen er fornylig blevet anbragt et beskedent Skilt, hvis Inskription fortæller, at her er »Bjergstien til Tyrelodspynten«. Stien er forsynet med Trapper det første Stykke, og for dem, der begiver sig deropad, aabner sig snart en aldeles betagende Udsigt som Løn for Bestigningens Strabadser. Det er næppe for meget sagt, at ved Bænken heroppe er det bedste Udsigtspunkt ved Vejle. Byen, Sønderaaen, Engene og Fjorden ligger som et herligt Panorama. Helt ud til Daugaard Strand og Rohden Skov kan den nordre Side af Fjorden ses. Desværre er det endnu kun alt for faa, der aner noget om dette sjældne Udsigtspunkt, og for at raade Bod herpaa var det maaske mere hensigtsmæssigt, at Vejviseren var anbragt ved Foden af Jagtvejen [...].”. VAF (14.06.1926)

Kort efter blev Jagtvej nyistandsat og her blev der også øverst oppe anbragt en udsigtsbæk. En anonym, lokal beboer priste begge dele i et læserbrev i VAF d. 7. juli 1927. Blot beklagede han, at kommunen ikke havde opført en sandkasse ved bænken, for nu brugte områdets børn bænken som legeplads. Han sluttede læserbrevet med at omtale bænken på Tyrelodspynten: ”Den, der først er naaet saa vidt, kan ikke undgaa at blive opmærksom paa det lille Skilt og den ny Trappe, som lokker til videre Fremrykning, og den nysgerrige som følger Indbydelsen, bliver belønnet med den ganske enestaaende Udsigt over Enge, By og Fjord, som han nyder her oppe fra Tyrelodspynten”. Opdagelsen af det ikke helt nye udsigtspunkt lokkede både vejlensere og turister til – omend ikke i større antal – og det blev også nævnt i en af besvarelsen i Turistforeningen konkurrence om en beskrivelse af Vejle-egnen (se: VAF 16.10.1928). Vejle Byråd forsøgte ikke at slå mønt på Tyrelodspyntens nye popularitet og forbinde udsigtspunktet med en ny storslået park i Mølholmsdalen. Byrådet havde i mange årtier diskuteret anlæggelsen af en park i Mølholmsdalen, men efter nedrivningen af vandmøllen nøjedes man med at opføre et lille indhegnet anlæg med legeplads. Vandværket havde flere brønde indenfor indhegningen.

Den 27. marts 1945 vedtog Vejle Byråd efter en henvendelse fra Vejle Turistforening, at Tyrelodspynten skulle gøres til en turistattraktion:

”Alfred Jensen forelagde paa Jordudvalgets Vegne Forslaget, der hviler paa en Plan udarbejdet af Gartnernes Andelsselskab til en Pris af 16,000 Kr. og beregnet paa Gennemførsel pr. 1. September i Aar. Alfred Jensen udtalte, at det var en Forespørgsel om Køb af Pynten og en Henvendelse fra Turistforeningen, der havde bragt Liv i Sagen. Han fremhævede den meget smukke Udsigt, der fra Tyrelodspynten er over Vejle og Omegn, og man var nu enige om det ønskelige i at faa skabt Orden i saavel Adgangsforholdene med Trapper osv. som i Forholdene paa selve Pynten. Bl.a. skulde der heroppe anlægges en stor Græsplæne og laves forskellige Beplantninger. Det var naturligvis beklageligt, aty de 10-12 Haver, der var heroppe, nu maatte nedlægges, men det maatte vel kunne lade sig gøre at skaffe Erstatning fra disse Haver. [Dernæst diskussion om det korrekte i, at arbejdet var tildelt Gartnernes Andelsselskab uden der var blevet afholdt offentlig licitation. Forslaget blev vedtaget skønt stor uenighed]”. VAF (28.03.1945).

I sommeren 1946 besluttede man at opstille ni bænke i det nye anlæg på Tyrelodspynten. Først den 21. december 1954 vedtog Vejle Byråd et beskæftigelsesforanstaltningsprojekt til ca. 52.000 kr. om oprensning af mølledammen (nu kaldet Mølholmsdammen), et stianlæg om dammen samt indretning af et sandfang i Mølholmsbækken, som skulle forhindre tilsanding af mølledammen. Projektet blev afsluttet i 1956. Anlægget på Tyrelodspynten og det nye stianlæg ved Mølholmsdammen gjorde ikke Sønderskoven til en ny turistmagnet, men for særligt beboere i den sydlige del af Vejle, Søndermarken og Mølholm/Vinding Sogn var det dejligt med de nye anlæg.

Litteratur og kilder

• Dansk Biografisk Lexikon – Johan Adolph Fibiger.
• Jensen, Chr.: Trines Toft – eller veje i Vejle, med navn efter folk og firmaer, Vejle, 1987.
• Hermansen, Vagn Aage: Mølholm Vandmølle – en nedrevet idyl, »Elevforeningen KMR«, nr. 1, 1983.
• Kjærsgaard, P.: Jydsk Byskyttestævnes tilblivelse og fortsatte virksomhed gennem 40 Aar, 1895-1935, Aalborg, 1935.
• Kaarsted, Tage: Folk i Århus Universitetsforlaget i Århus, 1987 (heri: Martin Christian Dreschers levnedsbeskrivelse).
• Larsen, E. Crone: Møllen der blev Vejles vartegn. Schweitzers Bogtrykkeri, 1952.
• Lebech-Sørensen, Anne M.: Vindmøller og Vandmøller i Danmark, Skib Forlag, 2001.
• Rist, P.F: Olaf Ryes Saga – Optegnelser, Dagbøger og Breve, Det Nordiske Forlag, 1899
• Sandfeld, Gunnar: Komedianter og skuespillere, Selskabet for Dansk Teaterhistorie, 1971 (vedr. Ehlers skuespillertrup).
• Swane, Jørgen: Vejle Borgerbog 1754-1870, Vejle Byraad, 1943 (Møllere: Ole Jensen & Rasmus Markus Møller & Jens Christoffersen samt Købmand: Christian Peter Anchersen).
• Tang Kristensen, Johs. E.: Mølholm, Eskholt, Vindingland, i: Træk af Vinding Sogns Historie, Vinding Kommune, 1954 (heri er side 86 nævnt fund af aksel fra møllehjul).

• Rigsarkivet - Erindringsmedaljen for krigene 1848-50 og 1864 – Rasmus Markus Andersen.
• Vejle Stadsarkiv – M593 Søndermarksskolen.
• Vejle Stadsarkiv – M982 Excerpt af Borgmester Olaf Nielsens Slægtsbog, Skanderborg 1944.
• Vejle Stadsarkiv – H.E. Friis: Mine Erindringer fra Vejle og Odense, u.å.
• Vejle Stadsarkiv – Byrådssager: 15/1873 Enkefru Martinis køb af matr.nr. 205 Engene; 241/1898 Mølholmsudvalget; 266/1898 Køb af Mølholms Mølle; 27/1904 & 61/1904 Skydebanerne i Mølholmsdalen; 54/1917 G. Funder lejer laden og en englod.
• Vejle Stadsarkiv – Vejle Amtsrådssag 217/1906 Gårdejer Lars Hansen anmoder om bevilling til sommerbeværtning og badehotel på matr.nr. 9a Vinding.
• Vejle Stadsarkiv – Borgmesterkontorets DK-system 351.073.51 Sag om kiselgurgravning i Mølholmsdalen & Stianlæg ved Mølholmsdammen 1954.
• Vejle Stadsarkiv – Vejle Købstads skøde- og pantebreve ultimo juli 1870 separationssag ægteparret Christoffersen.
• Vejle Stadsarkiv – Ekstrakt af Vejle Byråds forhandlingsprotokol 07.01.1958 vedr. nedlukningen af Skolehaven i Mølholmsdalen.
• Vejle Stadsarkiv – Vejle Vejviser 1905-06 Mølholm matr. 184A (Vejle Kommune) arbm. N. Jensen og maltgører K.O. Skaarup.
• Vejle Stadsarkiv – Skøde og matr.nr. oversigt vedr. Mølholms Mølle matr.nr 184a & Vejle Vindmølle matr.nr. 2 Søndermarken & matr.nr. 7a Skyttehusvejen 26.

Politiets Registerblade København – M.C. Drescher og hustru.

Berlingske Tidende (04.06.1848 Reportage om fjendens indtog i Vejle hvor den nye landevej til Fredericia er nævnt, 30.08.1851 Møller H. Riis Mølholm); Fredericia Dagblad (08.03.1899 Hestevogn smadret); Fredericia Social-Demokrat (07.10.1898 Vejle Kommunes køb af Mølholms Mølle, 12.04.1917 Bolignøden i Vejle, 25.06.1936 Vejle Amts Skytteforening skydebaner); Frit Folk (06.02.1950 Biografi over Ludvig Rau og Holtum Mølle); Fyens Stifts Kgl. alene priv. Adresse-Avis (22.08.1820 P.F. Friis apoteker i Vejle); Fædrelandet (26.05.1871 Død Ole Jensen ejer af Mølholm Mølle); Horsens Avis (06.04.1861 Auktion i Bjerres Mølle, 06.06.1877 Nekrolog C.G. Drescher, 20.03.1886 Ludvig Rau forpagter Vejle Vindmølle, 16.07.1890 Dødsannonce enkefru Martini, 10.04.1899 Mand druknet i mølledammen); Jyllands-Posten (23.06.1862 Auktion over teglværksmaterialer i Mølholms Mølle, 04.08.1884 3-årig pige overkørt af løbsk hestevogn, 25.05.1889 Gade og Dreschers bryllup samt sølvbryllup ægteparret Drescher, 09.06.1916 Drescher død); Middelfart Avis (18.09.1871 Mølholms Mølle solgt); Randers Dagblad (03.02.1938 Vejle Vindmølle mister vingesæt, 08.07.1938 Vejle Vindmølle nedbrændt); Ribe Stiftstidende (14.12.1858 & 10.02.1859 Mølholms Mølle til salg ved tre auktioner, 19.05.1875 Forpagter af Mølholms Mølle P. Jensen, 21.07.1890 Nekrolog enkefru Martini); Skandinavien (30.11.1924 Park i Mølholmsdalen); Vejle Amts Avis (10.12.1846 Licitation hovedlandevejen Vejle-Snoghøj, 12.06.1865 fhv. møller i Vinding Mølle O. Jensen nu etabl. beværtning i Søndergade, 15.05.1867 & 11.07.1867 Riffelskytteforeningen, 24.10.1871 Tredje auktion Vejle Vindmølle); Vejle Amts Folkeblad (11.02.1870 Rasmus Marcus Andersen og Vejle Vaabenbrødre, 21.12.1876 Vejle Købstadkommunes teglværk i Sønderskoven, 22.01.1889 & 19.02.1889 Sønderjysk Forening, 14.08.1889 Daugård Kirkebestyrelse takker enkefru Martini for gaver til kirken, 16.09.1893 Jagtaflysning Drescher, 24.06.1896 & 26.05.1898 & 21.10.1901 & 20.10.1902 & 31.03.1905 & 27.03.1906 74. Skyttekreds Vejle Søndermark, 09.06.1897 Drescher med til at arrangere Sønderjysk-møde i Nørreskoven, 16.08.1897 R.P. Beck, 07.10.1898 Køb af Mølholms Mølle, 11.04.1900 Alkoholbevilling Jens P. Jensen, 10.10.1900 & 28.02.1901 & 28.03.1903 m.fl. Vejles vandforsyning og pumpestationen ved Mølholmsdalen, 12.10.1901 Bakkedal, 28.04.1903 & 30.09.1903 Margrethesminde, 25.02.1904 & 26.10.1914 & 08.08.1916 W. Nørholm, 27.04.1904 & 14.11.1906 & 25.02.1911 & 12.05.1912 & 16.03.1922 Jordemoderlodden, 18.02.1905 & 18.04.1905 Holst’ Café, 27.03.1907 Vedtægter for brug af Vejle Kommunes kolonihaver, 05.07.1907 & 27.04.1907 & 04.05.1907 & 23.03.1908 Ulvehave Badehotel, 25.03.1908 Vej fra Vejle Vindmølle til Mølholms Mølle, 22.02.1909 Sønderjysk Forenings 20 års jubilæumsfest, 28.05.1909 Vejle Mølles Udsalg ved Nørreport ophører, 28.12.1909 Mølholms Mølle istandsættes ikke; 26.01.1910 Skydebanerne i Mølholmsdalen, 10.02.1910 47 ituslåede ruder Mølholms Mølle, 31.05.1911 Afholdsrestauration i Mølholm, 09.07.1913 & 14.10.1913 & 27.08.1913 & 09.09.1913 & 09.11.1916 Haveselskabet Mølholm, 10.01.1914 & 27.10.1914 Skolehaven, 22.12.1914 Udgifter til Skyttehuset og mølledammens dæmning m.v.; 21.07.1915 Kolonihaver i Vejle, 18.05.1916 Restauratør A. Holst sølvbryllup, 15.02.1917 & 16.04.1918 & 11.04.1922 & 05.05.1922 Husvilde, 17.07.1917 & 21.09.1918 & 17.01.1920 & 03.02.1922 Asmussen Mølholms Mølle, 27.10.1919 Brolægning fundet et spadestik nede i jorden syd for mølledammen, 29.10.1919 Krudtmøllen i Mølholm, 05.04.1923 Hans Hansen Møller, 08.06.1928 & 26.06.1928 & 20.08.1930 & 18.10.1930 & 22.10.1931 Nedrivning af Mølholms Mølle og husvildebarakkerne, 06.06.1946 Bænke Tyrelodspynten, 15.05.1952 Vejle Skytteforenings 90 års jubilæum med historisk tilbageblik); Vejlebladet (03.10.1989 Mølholm Vandmølles historie); Aalborg Stiftstidende (25.05.1857 Salg af del af Viufgaard); Aarhus Stiftstidende (09.09.1856 Vejle Købstadkommunes teglværk ved Sønderskoven, 07.02.1859 Mølholms Mølle tredje auktion, 11.07.1860 C.H. Martini død, 03.07.1875 Enkefru Martini vinder præmie ved dyrskue, 22.06.1899 Rasmus Marcus Andersen død).

• familienmejlby.dk – Pjedstedgård (1845: Der hører en vindmølle til gården ifølge folketællingen, som er bygget mellem 1840 og 1845. 1846: Vindmøllen flyttes fra Møllersminde til Vejle, hvor den i dag er Vejles vartegn: Den hvide hollandske vejrmølle).
• Langskov-lokalhistorisk.dk – Hvolgård Møllehus.
• vejlewiki.dk – Tore Teglbjærg: Myternes Haraldskær – Jellingdynastiets virke i Vejledalen & Gæstgiver Adam Frederik Alexander Lassen og Dronning Gunhild, 2022.
• weblager.dk Sdr. Villavej 9, Søndermarken matr. 20b år 1912.

• Daugård Sogns Kirkebog – Død 15.07.1890 Margrethe D.F. Martini.
• Dover Sogns Kirkebog – Død 04.10.1914 Enke Louise Marie Riis f. Møller.
• Egen Sogns Kirkbog – Født 24.02.1869 Martin P. Drescher.
• Fredericia Trinitatis Sogns Kirkebog – Død 07.08.1909 Maren Christoffersen.
• Harlev Sogns Kirkebog – Født 10.03.1818 Ole Jensen.
• Herslev Sogns Kirkebog – Født 02.01.1848 N.P.N. Brems.
• Hover Sogns Kirkebog – Født 11.07.1839 Rasmus Markus Andersen.
• Højen Sogns Kirkebog – Født Niels Elias Freund Jørgensen.
• Højen Sogns Kirkebog – Født 22.09.1859 Ludvig Rau.
• Højen Sogns Kirkebog – Død 15.02.1899 Aftægtsmand J.J. Freund.
• Hørup Sogns Kirkebog – Født 09.02.1843 Jes Jessen.
• Janderup Sogns Kirkebog – Død 05.06.1887 Gårdejer Hans Karstensen Riis 62,5 år, født i *Toftlund Sogn, søn af gårdejer på Semgård Jens Riis.
• Kolding Sct. Nicolai Sogns Kirkebog – Født 03.02.1822 H.C. Søndersøe.
• Nordborg Sogns Kirkebog – Født 27.11.1834 M.C. Drescher.
• Smidstrup Sogns Kirkebog – Født 18.01.1847 Peder Hansen. Søn af gmd. Hans Peter Jørgensen Bjerre og hustru.
• Toftlund Sogns Kirkebog opsl. 26 – Født 1825 Hans Carstensen Riis.
• Vejlby Sogns Kirkebog – Født 29.04.1833 Maren Carlsdatter.
• Vejle Sogns Kirkebog – Født 01.07.1843 Land- og Søkrigskommissær i Vejle, Würtzens søn.
• Vejle Sogns Kirkebog – Født Ellene J. Freund.
• Vejle Sogns Kirkebog – Viet 12.11.1850 Ungkarl og ejer af Mølholms Mølle Hans Carstensen Riis f. 27.08.1827 i Ribe og jomfru Louise Marie Møller f. 22.07.1828 i Augustenborg.
• Vejle Sogns Kirkebog – Død 22.03.1867 Sophie Søndersøe.
• Vejle Sogns Kirkebog – Død 20.05.1871 Mølleejer Ole Jensen.
• Vejle Sogns Kirkebog – Født 01.06.1873 Anna Christina Helene Jessen, datter af forpagter af Mølholms Mølle Jes Jessen og hustru.
• Vejle Sogns Kirkebog – Født 12.07.1873 Jens Peter Hansen. Søn af ejer af Vejle Vejrmølle Peter Hansen og hustru Maren f. Andersen. 30.12.1905 fik Jens Peter Hansen tilføjet stedfaderens efternavn Brems.
• Vejle Sogns Kirkebog – Død 19.03.1877 Peder Hansen, 30 år, ejer af Vejle Vejrmølle. Søn af gårdmand Hans Peter Bjerre i Haastrup, Smidstrup Sogn. Begravet Smidstrup Kirkegård.
• Vejle Sogns Kirkebog – Født 30.06.1877 Meta Hedevig Jessen, datter af forpagter af Mølholms Mølle Jes Jessen og hustru.
• Vejle Sogns Kirkebog – Født 02.09.1879 Anna K.P.H. Brems. Datter af møller Brems og hustru Maren.
• Vejle Sogns Kirkebog – Død 15.12.1879 Hans Andreas Hansen Brems, 5 år, søn af møller N.P. Brems, Vejle.
• Vejle Sogns Kirkebog – Død 27.04.1891 Fr. Drescher.
• Vejle Sogns Kirkebog – Viet 24.05.1891 ungkarl, klejnsmed i Vejle, Johan Frederik Adolf August Holst, 35 år & enke efter første ægteskab Maren Johanne Jensen f. Petersen i Vejle, 50 år.
• Vejle Sogns Kirkebog – Født 21.09.1894 i Mølholms Mølle Peter Jensen. Søn af møller Christian Jensen og hustru Kirsten Simonsen. Viede i Vejle 8. nov. 1889.
• Vester Nebel Sogns Kirkebog – Født 01.08.1821 Thomas Christoffersen.
• Vinding Sogns Kirkebog – Død 21.04.1877 Niels Sørensen. Omkommet i Luckes Sandgrav.
• Aarhus Domsogn, Hasle Kirkebog – Død 14.12.1938 Eline Jensine Marie Wendt f. Andersen.
• Aarhus Vor Frue Sogns Kirkebog – Født 19.06.1844 Jørgen Wilhelm Severin Nørholm.
• Aarhus Vor Frue Sogns Kirkebog – Død 21.06.1899 Forvalter på Ceres Rasmus Marcus Andersen.

• Folketællingen 1834 Harlev Sogn, Gdr. Knud Jensen Knudsens husstand.
• Folketællingen 1840 & 1845 Framlev Sogn, Snaastrup Mølle – Ole Jensen.
• Folketællingen 1840 & 1845 Hover Sogn – Anders Rasmussens familie.
• Folketællingen 1840 & 1850 Daugård Sogn, Williamsborg – Familien Martine.
• Folketællingen 1845 & 1860 Nordborg – Skibskaptajn C.G. Dreschers familie.
• Folketællingen 1845 Århus, Frederiksgade – Fhv. politibetjent Nørholms familie.
• Folketællingen 1850 Framlev Sogn, Labing Mølle – Ole Jensen.
• Folketællingen 1850 Hesselager By, Svendborg Amt, møllen – Ugift mølleforpagter Hans Carstensen Riis f. 1825 i Ribe.
• Folketællingen 1855 Nørup Sogn, Gødding Mølle – Kirstine og Katrine Müller, Magdalene Riis og tjenestefolk.
• Folketællingen 1860 Odder – Urmager Niels Jensens husstand.
• Folketællingen 1860 Nørup Sogn, Gødding Mølle – Mølleejer Hans Carstensen Riis f. 1825 i Ribe gift med Louise Marie Møller. Forældre til: Ane Magdalene Christine Riis på Mølholms Mølle, Jensine Christine Riis på Mølholms Mølle & Peter Christian Riis f. 1857 i Nørup Sogn.
• Folketællingen 1860 Vejle matr. 184 Engene – Møller Christen Jørgensens familie.
• Folketællingen 1870 Smidstrup Sogn, Bovballe Mølle – Møller Søren Johansens husstand inkl. tjenestetyende N.P.N. Brems.
• Folketællingen 1870 Vejle, matr.nr. 2 Søndermarken opslag 260-261 Vejle Vindmølle – Møller Jens Christoffersens husstand.
• Folketællingen 1870 Vejle, matr.nr. 238 Søndermarken opslag 394 – Det Søndre Skovfogedhus.
• Folketællingen 1870 Vinding Sogn, Vinding Hule – Jordbruger Jens Christian Hansens familie.
• Folketællingen 1870 Hobro Sogn, Adelgade 10 – J.W.S. Nørholm bestyrer af urmagerforretning.
• Folketællingen 1880 Viborg, St. Sct. Hansgade 13 – Urmager J.W.S. Nørholms familie.
• Folketællingen 1880 Janderup Sogn – Gdr. H.C. Riis’ familie.
• Folketællingen 1880 Vinding Vejrmølle – Diderik Jørgensens husstand inkl. møllesvend Peter C. Haar.
• Folketællingerne 1880 (Engene opsl. 10-11) & 1890 (Fredericiavej opsl. 26-27) & 1901 (Fredericiagade opsl. 60-61) & 1906 (Div. opsl. 41-42) & 1911 (Mølholm opsl. 8-9) & 1925 & 1930 Vejle Sogn matr.nr. 184A Mølholms Mølle.
• Folketællingen 1890 Jelling – Gæstgiver Jens P. Jensens husstand.
• Folketællingen 1901Vejle, Møllegade 3 – Møllesvend P.C. Haars familie.
• Folketællingen 1901 Vejle, Kirkegaardsvej matr. 42k – Smedesvend for C.M. Hess Jernstøberi og restauratør Johan Frederik Adolf August Holst, f. 21.03.1856 i Tyskland. Tilflyttet Vejle fra Kiel 1884. Gift med Maren Johanne f. 27.09.1840 i Vinding. Datteren Magdalene Jensen (f. 17.12.1882 i Vejle).
• Folketællingen 1901 Vinding matr.nr. 20d, 20e Vinding opslag 284 og 285 – Gårdejer Christian Jensen (f. 12.11.1861 i Slesvig) og hustru Kirsten (f. 04.07.1858 i Slesvig) – viet i 1889. Tre børn: Peter f. 21.09.1894 i Vejle, Carlo f. 18.02.1897 i Vejle og Anton f. 12.06.1899 i Vinding. 1 tjenestepige og 1 tjenestedreng. Familien Jensen tilflyttet kommunen i 1899 fra Vejle.
• Folketællingen 1901 Vejle Søndermark, Vejle Vindmølle – Niels Peder Brems (f. 02.01.1848 i Herslev – tilflyttet Vejle 1878) og hustru Maren f. Andersen (f. 14.10.1848 Taulov). Sønnen møllersvend Jens Peter Hansen f. 1873 og datteren Anna f. 1879. To møllerlærlinge.
• Folketællingen 1901 Aarhus – Enke Anine R.M. Andersen.
• Folketællingen 1916 Vejle, Kirkegade 11 – Restauratør W. Nørholm.

• Skattemandtal 1900 Mølholms Mølle – Jens P. Jensens husstand.
• Skattemandtal 1925 Svendsgade 32 – J.F.A.A. Holst og hustru.

Tak til Henrik Nedergaard Olsen for at transkribere afsnittene om Mølholm i Vejle Brandtaxationsprotokol.

Arkivar Tore Teglbjærg, 09.08.2023.