Bybækvej

Man kan skrive en lang afhandling om portrætteringen af Tirsbæk i topografiske skrifter, skønlitteratur, slægtsforskning, turistguider og i mindre omfang faghistorisk litteratur. I 1800-tallet optrådte Tirsbæk i flere novelleføljetoner i dagbladene. Morsø Folkeblad bragte den 28. februar 1894 dag et uddrag fra en novelle om en Hr. Mikkelsen og Hr. Jokumsen, der hvert år den 25. juli foretog en cykeltur fra Vejle ud i omegnen bl.a. til Tirsbæk. To veje førte dengang fra Vejle til Bredballe og videre til Tirsbæk. Den ene var den ældgamle vej gennem Roms Hule, krydsende Bybækken i Egerne Hule (Polakkerhulen), forbi smedjen i Bredballe og ankommende til Tirsbæk Gods fra nord. Den anden vej var den såkaldte fiskersti. Jernbanen havde gjort det svært at færdes på de flade arealer syd for skoven. Derfor gik fiskerstien gennem den sydligste del af Nørreskoven og krydsede Bybækken ved fiskerhuset med dammen. Efter Skyttehusets åbning blev vejen gennem Nørreskovens forkobbel forbedret, men vejen fra den senere navngivne Helligkildevej og videre østpå var blot en skovsti. Det ville have været en bumpet tur at cykle. Når man nåede op fra Bybæksdalen delte stien sig. Mod syd fortsatte stien over jernbanen til Droshoved. Herfra kunne man via stranden vandre til Brønsodde og nå til en mindre vej, der gik til Selsbjerg og videre til Tirsbæk Strand. Mod nord fortsatte stien derimod nordpå parallelt med Ulvedalen til den nåede den ovennævnte ældgamle vej fra Vejle til Tirsbæk.

Den 11. sep. 1894 bragte VAF dette læserbrev fra flere beboere ved Bredballe Strand: ”Hr. Redaktør! De vilde bevise os Beboere af Bredballe Strand en stor Tjeneste ved at optage nedenstaaende Beklagelse fra os over, at Sogneraadet i Hornstrup stiller sig lidt uvilligt lige overfor vore, som vi synes, berettigede Ønsker, om at faa en ordenlig Vej fra Nørreskoven til Bredballe Strand. Den gamle Vej, som fører fra Hovedvejen til Stranden, er i høj Grad ufremkommelig, særlig i en Regnperiode, og tilmed er den meget stejl. Vejle Byraad har jo stillet sig umaadeligt forekommende ved at ville udlægge Veien, endvidere har Grevinden paa Tirsbæk lovet at give gratis Jord og Vedligeholdelse, ligesom ogsaa Teglbrænder A.P. Andersen, der nylig har mageskiftet sin Ejendom ved Granskoven med Ove Petersen paa Bredballe og derved kommet til at raade over et meget stort Areal, har lovet at give Jord og Grus gratis for det store Stykke af Vejen, der vil komme til at ligge paa hans Ejendom. Med alle disse gode Tilbud og Chancer synes vi, at det ærede Sogneraad i Hornstrup burde tage sig velvillig af Sagen, og det vilde sikkert glæde flere end os Undertegnede, om Sagen blev fremmet og dette længe følte Savn hurtigt afhjulpet. Flere af Beboerne ved Bredballe Strand”. Lidt over to år senere d. 27-28. nov. 1896 tog Vejle Amtsråd vejsagen i Bredballe op til debat. Horsens-aviserne gav to lidt forskellige referater fra mødet: ”Beboere i Bredballe og Tirsbæk andrager om, at Amtsraadet vil projektere en Vej fra Bybæk til Tirsbæk og Assendrupvejen. Amtm[anden]: Det vilde blive en dyr Vej, og Amtet vil komme til at bære det meste af Udgifterne. Eckardt: For Vejle By vilde Vejen have megen Betydning. Bech: Turisterne vil benytte Vejen. Eckardt: Vejle By vil gærne have Vejen. Amtm. : Ja, især naar de kan slippe for at betale til den. Sagen overgaves til Vejudvalget for anden Kreds” (Horsens Folkeblad 28.11.1896). ”Forpagter Hansen [ved Tirsbæk Gods] m. Fl. ansøger om, at Amtsraadet vil anlægge en Vej langs Fjorden fra Bybæk til Tirsbæk og Assendrupvejen. Formanden: Den Vej vil blive meget dyr, og Beboerne vil vist ikke give noget til den. Vejinspektøren: Man har spurgt Hornstrup Sogneraad, om det vilde bidrage noget til Vejen; men det vilde ikke en Gang bidrage til Projekteringen. Eckardt: Vejle By maa kunne staa sig ved at give Noget til den Vej. Bech: Ja, af Hensyn til Turistbesøget vilde det være af stor Betydning for Vejle at faa en saadan Vej langs med Fjorden. Formanden: Jeg mener, at Vejle maaske nok vil have Vejen, men helst være fri for at betale til den. Eckardt: Vejen fra Tirsbæk er meget slem. Formanden: Jeg har ofte kjørt den, men aldrig mærket nogen Ulempe ved den. Sagen overgaves vedkommende Vejudvalg til Betænkning” (Horsens Avis 30.11.1896).

Amtet, Hornstrup Sognekommune og Vejle Købstadkommune kunne ikke enes, og vejsagen trak ud. Det blev ikke nemmere af, at amtsvejinspektørens første forslag til den nye vej viste sig utilfredsstillende. Vejle Byråd blev på mødet d. 10. sep. 1907 sure over, at amtsvejinspektørens andet forslag fordyrede projektet betydeligt. Nogle år senere åbnede den nye vej gennem Nørreskoven og den sydligste del af Bybæksdalen omsider. Det er vigtigt at understrege, at der ikke var tale om den asfalterede Tirsbæk Strandvej, som først blev anlagt under 2. Verdenskrig. Bredballe Strand var omkring århundredskiftet ved at forvandle sig til et landliggerkvarter. I starten udlejede beboerne deres huse til velhavende sommerturister: ”Sommerleilighed ved Veile Fjord. Ved det smukke Fiskerleie Bredballe Strand, beliggende mellem Skyttehuset og Tirsbæk, med Udsigt fra Stedet over Fjorden i dens Forlængelse og omgivet paa alle Sider af de mest bekjendte smukke Udsigtspunkter, er en god Leilighed paa 4 Værelser med Kjøkken og Kjælder at faae tilleie for Sommeren for 200 Kroner. Skoven ligger i umiddelbar Nærhed af Stedet, og gode Søbade paa Sandbund fra Badehus samt Baad til Afbenyttelse er indbefattet i Leieafgiften. Man henvender sig Rosendals Tvergade 10, 4. Sal” (Nationaltidende 11.04.1893) & ”Sommerleilighed. Et Hus ved Bredballe Strand er til Leje for Sommeren. Rasmus Jensen” (VAF 11.05.1903). Men snart begyndte velhavende borgere fra primært Vejle Købstad at opføre sommervillaer ved Bredballe Strand. Den nye vej blev derfor i sommermånederne en meget befærdet vej af langvejsfra kommende turister, landliggere og indbyggere fra Vejle og de omkringliggende sogne.