Børkop Højskole
Børkop Højskole tog sin begyndelse den 3. november 1889 i lejede lokaler. Børkop Højskole blev oprettet som højskole under Indre Mission. Forud havde Nikolaj Kristiansen agiteret kraftigt for en højskole for Indre Missions ungdom i Indre Missions Tidende. Ideen fik støtte fra bevægelsens leder, Vilhelm Beck, og N. Kristiansen blev dens første forstander. Skolen, der begyndte med 16 elever, fik i 1890 sin egen bygning. Denne bygning blev allerede i 1901 udvidet til at kunne rumme knap 80 elever. Den nye bygning var 18 alen bred og 27 alen lang. Der var indrettet 3 klasseværelser og en stor forsamlingsstue.
Den 4. november 1910 blev Indre Missions Efterskole for Sønderjydsk Ungdom oprettet og tilknyttet højskolen i Børkop. Det første hold bestod af 13 elever fra det tyske Sønderjylland og tre fra kongeriget Danmark. Efterskolen mistede sit sønderjyske elevgrundlag med 1. verdenskrigs udbrud i 1914 og måtte lukke. I 1939 blev efterskolen genoprettet. I 1942 flyttede efterskolen fra den indremissionske højskole i Børkop til Grejsdalen, i dag kendt som Grejsdalens Efterskole.
I 1943 blev Børkop Højskole omdannet til forskole for sygeplejestuderende. Dette stillede nye krav til lokalerne og elevværelserne. Der skulle endvidere ansættes en kvindelig medforstander samt en introduktionssygeplejerske. I 1974 begyndte Børkop Højskoles første bibelskolehold. Fra 1974-78 var der således to skoler under samme tag. To elevhold og to lærergrupper. Denne periode forløb ikke helt uden gnidninger, men i 1978 lukkede forskolen, da disse skoler blev flyttet til sygeplejeskolerne landet over. I 1978 var Bibelskolen alene i bygningerne for første gang.
Med Bibelskolen i dag er Børkop Højskole vendt tilbage til sine oprindelige idémæssige rødder. Børkop Højskole fremstår som eksponent for højskolebevægelsens klangbund og indtog i de indremissionske kredse, og derved tillige for den grundtvigske højskoletankes generelt brede appel i Danmark.