Floating art

Fra VejleWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Floating Art har siden 2016 været en tilbagevendende flydende kunst-udstilling i Vejle Fjord, hvor skiftende kuratorer iscenesætter udstillingen og vælger deltagere. Det er Vejle Kunstmuseum, der er arrangør af Floating Art med økonomisk støtte fra Vejle Kommune]], Oticon Fonden og Edith & Godtfred Kirk Christiansens Fond. Med den flydende kunst-udstilling udvider Vejle Kunstmuseum sit udstillingsrum

I 2019 har Floating Art undertitlen ”Cry Me A River”, inspireret af Justin Timberlakes verdenshit fra 2002 af same navn. Det er internationale kunstnere, der er kurateret til udstillingen, som har Mette Woller som kurator. De deltagende kunstnere har på forskellig vis ladet sig inspirere af science fiction-genren, der ofte handler om det ydre rum og aliens. Mange af genrens karakterer er også hentet direkte fra havet. Ni udvalgte kunstnere fra blandt andet Kina, Tyrkiet, Norge, Sverige og Danmark har skabt deres personlige bud på genren.

Det er en kunstfaglig jury, der har udvalgt deltagerne til Floating Art. I juryen sidder den internationalt anerkendte kurator Raimundas Malasauskas, der blandt andet har kurateret dele af den store kunstbiennale Documenta (13) og den litauiske og cypriske pavillon på Biennalen i Venedig i 2013. Juryen består desuden af Mathias Kryger, der er kurator, kunstner og skribent ved dagbladet Politiken, samt Anna Margrethe Pedersen, der er grundlægger af YEARS, kunstner og kurator ved Vestjyllands Kunstpavillon. Floating Art kan opleves i Vejle Fjord fra sankthansaften 23. juni til 1. september.

Den flydende kunst-udstilling er også en del af Trekantområdets Festuge.

 

Litteratur

Vejle Stadsarkiv - U52942.