Jeppe Jensen
Fra VejleWiki
Født i 1778, død i 1838.
Jeppe Jensen var uddannet som rebslager. Lod sig hverve som soldat og gjorde militærtjeneste 1802-1818. Efter soldatertjenesten ernærede han sig som træskomager og fisker.
Hans indgående kendskab til Vejle Fjord og dens dybde- og strømforhold udmøntede sig i en detaljeret plan for en ny havn. Jeppe Jensen fik overopsynet med anlæggelsen og blev den færdige havns første havnefoged i december 1827. Dekoreret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
Han var en af de drivende kræfter bag anlæggelsen af Gamle Kirkegård og er da også begravet på kirkegården.
Gaden Jeppe Jensens Gade er opkaldt efter Jeppe Jensen.