Vejle Mølle
Fra gammel tid var Vejle vandmølle en vigtig virksomhed for byen, beliggende på Dæmningen ved Mølleåen.
Indholdsfortegnelse
Vandkraften
Dampkraften afløste vandkraften i løbet af 1800-årene, og nogle virksomheder optog ’damp’ i deres navn for at signalere, at man var med på det nyeste og mest effektive. En af disse virksomheder var Vejles gamle vandmølle. Vandmøllen er første gang nævnt i kilderne i 1339, men møllen har eksisteret adskillige år inden. Med de mange åer i og omkring Vejle var der gode muligheder for at udnytte vandkraften bl.a. til en række møller i Grejsdalen og til Vejle Mølle. Møllen, der blev anvendt af købstadens borgere og omegnens bønder, overgik 1699 fra kronens eje til privat eje, og den bragte velstand til møllerne.
En moderne dampmølle
Fra midten af 1800-årene begyndte mange danske møller at blive industrialiseret, men Vejle Mølle var dog endnu ”af indskrænket Natur”, som der stod i toldindberetningen i 1850. Møllen var fortsat afhængig af vandkraften, men i 1876 overtog H. Hansen-Møller Vejle Mølle. Han ombyggede møllen, og med indførelsen af dampkraft i 1883 begyndte der for alvor at ske noget med produktionen af mel og gryn og med virksomheden, der nu fik det moderne navn Vejle Dampmølle. Så meget var der at lave, at der blev bygget en ny dampmølle i 1889 på den anden side af Mølleåen – lige ved siden af teatret. Den nye mølle kunne automatisk formale 300 tønder hvede i døgnet, så der skulle sikres tilførsel af korn. Derfor blev der også opført et silopakhus på sydsiden af havnen i 1894. Den nye møller lå ud til Mølleåen og til den anden side – ud mod banegårdspladsen – blev der i 1906 opført et nyt silopakhus.
Brand og slut med dampen
Den 23. november 1907 nedbrændte Vejle Dampmølle, hvilket medførte en skade på 150.000 kr., der dog blev dækket af forsikringen. Branden var så voldsom, at man kunne tænde sin cigar ved gnisterne helt oppe på Kirketorvet, påstod i hvert fald Vejle Amts Avis. En ny dampmølle blev nu opført, og igen var virksomheden med på det allernyeste og mest moderne, idet kornet blev bearbejdet uden at blive rørt af menneskehånd. Men skønt dampen stadig indgik i firmaets navn, så brugte man faktisk ikke dampkraft mere - i stedet benyttedes diesel som energi til kraft og til dynamoen, der sørgede for strøm. Den dampkraft, der indvarslede den moderne industrielle virksomhed var således kun virksom for møllen i ca. 20 år.
Igen en brand
I 1913 kunne Dansk Industriberetning meddele, at Vejle Dampmølle havde den største formaling af korn i provinserne, nemlig 600 tønder hvede i døgnet.
Men det gik galt igen. Den 10. maj 1918 brændte møllen igen, og derefter blev hele møllen flyttet ned på Vejle Havn, hvor man i forvejen havde pakhus. Trådte 1930 i likvidation og blev 1931 overtaget af FDB. Herefter ekspansion især med produkterne Safir mel og Davre havregryn. Udbygning og effektivisering førte fra 1983 til en gennemautomatiseret melproduktion. 1988 skiftede navnet til Vejle Mølle og 1989 blev møllen solgt til svenske Cerelia. 1991 fusioneret med Havnemøllerne, der fra 1992 havde hovedsæde i Vejle.
Litteratur
- Vejles Historie, bind 3: Vejle industrialisering. 1996
Billeder
Medarbejdere ved Vejle Dampmølle foran maskinhuset, 1915-18
Vejle Dampmølles nyopførte bygning ved Vejle Havn, 1960
