Vejle March af Bjarne Hoyer

Den 20. september 1947 – 20 år efter den storslåede fejring af 600 års jubilæet for Vejles ældst kendte privilegier – kunne man på forsiden af højreavisen Vejle Amts Avis læse om et nyt lokalpatriotisk initiativ:

”Vejle Amts Avis udskriver en konkurrence om en Vejle-March. En Dommerkomite skal udvælge de tre bedste, og Vejlenserne faar derefter Lejlighed til at udpege Vindermelodien.

Naar man hører ”Aarhus Tappenstreg”s ildnende Toner, eller naar ”Riberhus-Marchen”s Melodi klinger, ledes ens Tanker straks hen paa de to repsektive Byer, og der findes i det hele taget en Mængde raske Marcher herhjemme, hvis Melodier er knyttet til bestemte Byer: ”Københavner-March”, ”Kildens Honnør-March”, ”6. Juli March” og mange flere.

Men Vejle mangler en Kendingsmelodi, en, hvis Toner bringer Bud om vor By til andre og som i givne Situationer kan være Vejlenserne selv til Glæde og virke ansporende.

Vejle Amts Avis har besluttet sig til at ville skaffe Vejle en saadan March, og derfor udskriver vi hermed en Konkurrence om en Vejle-March

Der er ikke knyttet andre Betingelser til Konkurrencen, end at Marchen skal være kvik og iørefaldende” […].

Alle kunne deltage. Nodemanuskripterne skulle indsendes til avisen inden 1. november samme år. Det var nok, at noderne var udsat for klaver. Avisen udlovede henholdsvis 100, 200 og 400 kr. til de tre bedste melodier (400 kr. anno 1947 svarer til ca. 10.000 kr. i år 2025). Vinderen beholdt selv rettighederne til melodien, men avisen sørgede for at noderne blev udgivet ”paa et af vore førende Musikforlag”.

Konkurrencen blev omtalt i dagspressen over hele landet, så det var fantastisk reklame for Vejle Amts Avis. Avisen indrykkede også annoncer i de konkurrende Vejle-aviser. Det kan selvfølgelig ses som et forsøg på at give alle samfundsklasser i lokalområdet mulighed for at høre om og deltage i konkurrencen – men det kan også ses som drilleri i den langvarige kamp mellem de lokale aviser.

Det var naturligt, at det var højreavisen, Vejle Amts Avis, som stod bag ideen om den lokalpatriotiske konkurrence. Lige fra avisens grundlæggelse havde avisen desuden haft stor fokus på koncerter i Vejle By. Alle finere koncerter fik spalteplads i avisen og mange blev anmeldt – ofte af redaktøren selv. Den i 1947 nytiltrådte redaktør, Svend Boldt Egly (f. 1912 i Vejle), var selv musikinteresseret, og han skulle senere i en længere årrække blive leder af og konferencier ved Roskilde kommunes parkkoncerter.

Den 29. oktober 1947 kunne Vejle Amts Avis meddele, at man ikke kunne være andet end godt tilfreds med den deltagelse, konkurrencen havde fået. Der var indkommet lokale bidrag men flest udenbys. Dommerkomiteen skulle efter planen samles 14. november for at gennemspille og udkåre de tre bedste. Avisen lovede, at folkekoncerten – hvor publikum skulle kåre Vejle nye kendingsmelodi – ville få et meget omfattende program med store overraskelser.

Flere inkl. vejlensere nåede i sidste øjeblik at indsende deres nodemanuskripter inden 1. november. I alt deltog 37.

Den 14. november mødtes dommerkomiteen på Hotel Royal i Vejle for at kåre de tre bedste nodemanuskripter. Dommerkomiteen skulle oprindelig have bestået af tre medlemmer, men den kom til at bestå af musikdirigent ved Den kgl. Livgarde Kai Nielsen, kapelmester Winstrup-Olesen, konsul og købmand Aage Schjødt, apoteker Lindemark, fuldmægtig og komponist Harry ”Bror Kalle” Jensen som repræsentant for Jac. Boesens Musikforlag samt Vejle Amts Avis’ redaktør S. B. Egly. Der var afbud fra borgmester Willy Sørensen og kapelmester Knud Lynge. Kapelmester Elmo Pedersen, Vejle, var også mødt op for at fremføre de 37 marcher for dommerkomiteen. Kai Nielsen udtalte til avisen, at det var vanskeligt at kåre de tre bedste, da der var mange gode bud.

Billetter til kåringen og folkekoncerten den 23. november kostede 1-5 kr. pr. stk. Operettesangerinde Asta Hansen, skuespiller Ole Monty og hyggepianist Victor Cornelius var blandt trækplastrene.

Vejle Amts Avis var den 24. november domineret af folkekoncerten. På forsiden var en halv sides artikel inkl. et foto med et udsnit af de mange festklædte tilskuere i Vejle Haandværkerforenings sal. På side 2 var der et interview med borgmester Willy Sørensen og på side 4 fortsatte referatet fra folkekoncerten inkl. et foto af medlemmer af dommerkomiteen med fruer. Folkekoncerten var forløbet således: Over 500 tilskuere var mødt op inkl. dommerkomiteen med undtagelse af kapelmester Winstrup-Olesen, hvis flytur til Vandel Flyveplads måtte aflyses i sidste øjeblik p.g.a. tåge. Skuespiller Ole Monty var konferencier og han havde fra start til slut publikum i sin hule hånd ”med morsomme Historier og en ikke mindre lattervækkende Prøve paa sin Novellekunst”. Kapelmester Elmo Pedersen og hans 16 mand store orkester spillede flere numre, hvoraf fire var særligt udvalgt af store Vejle-firmaer. Orkestret spillede bl.a. Kai Nielsens ”Kong Frederik IX’s Honnørmarch”, ”Vojvodens Aand” (valgt af C.M. Hess’ Fabrikker), Dave Roses ”Holiday for strings” (valgt af Windfeld-Hansens Bomuldsspinderier), Paul Abrahams operette ”Blomsten fra Hawaii” (valgt af Worning & Petersen). Elever fra fru Kirsten Thybos Danseskole & fru Judith Linds Danseskole optrådte. Hele Danmarks hyggeonkel Victor Cornelius måtte give to ekstranumre ”før de taktfaste Klapsalver overhovedet stilnede blot en lille smule af”. Operettesangerinde Asta Hansen optrådte med et program udvalgt af firmaet Malte Vestergaard & Co, hvor især hendes fremførelse af ”Sonny Boy” bragte publikum i ekstase. ”Bror Kalle” havde angiveligt skrevet en god gammeldags polka i toget til Vejle, som modtog det kraftigste bifald. Vejlesangeren Chr. Rasmussen vandt også meget bifald med hans ”Sweetheart”. Elmo Pedersens orkester fremførte de tre udkårede Vejle-marcher hver to gange. De var alle indsendt under pseudonymer: Bob Kelton (Bjarne Hoyer), Mercur (pianist Poul Harsing) og Mølleren (pianistinde fru Inger Mølving, Odense). Bjarne Hoyers march vandt klart med hele 247 stemmer.

Bjarne Hoyer deltog ikke selv ved folkekoncerten, men han havde talt i telefon med redaktør Egly aftenen før. Han fortalte, at han havde arbejdet i tre dage med marchen, og pludselig kom ideen til ham, og så skrev han den på en time. Han havde i øvrigt en lille tilknytning til Vejle, idet hans faster var fru toldforvalter Skotnborg, Vejle.

Bjarne Hoyer (f. 1912 i Hellerup-d. 1991) skal være begyndt at komponere danse- og underholdningsmusik i 1935. Sammen med Knud Pheiffer stod han 1938-43 bag radiokabaretten ”Vi unge”. Ved Melodi Grand Prix’et i 1960 fik Ida From og Bjarne Hoyers ”To lys på et bord” ikke en eneste stemme fra juryen, selvom at den blev sunget af ”baggårdspumaen” Otto Brandenburg. Sangen gik dog hen og blev en evergreen. Af Bjarne Hoyers mange andre kompositioner kan nævnes: julehittet ”Skal vi klippe vore julehjerter sammen”, ”Regnvejrsserenade”, Solskinsserenade”, ”Anna-Lisa”, ”Når bladene falder”, ”Min melodi til dig” m.fl. Efter succeen med ”Vejle March” ville Turistforeningen for Horsens og Omegn i oktober 1949 også have Hoyer til at lave en ”Horsens March”, men om det lykkedes, har det ikke været muligt at finde ud af.

Borgmester Willy Sørensen udtalte til avisen, at ”efter den Modtagelse, Bjarne Hoyers Vejle-March fik i Haandværkerforeningen i Gaar, vil jeg tro, at denne Vejle-March ikke alene vil blive populær i Vejle, men ogsaa at den vil blive spillet og værdsat over hele Danmark. Det vil uden Tvivl kunne faa stor Betydning, at denne Vejle-March er med til at henlede Opmærksomheden paa vor By”.

Jac. Boesens Musikforlag A/S. I København – som havde været repræsenteret i dommerkomiteen – udgav Hoyers marchen under titlen ”den præmierede Vejle March”. Den kostede to kr. Vejle Stadsarkiv har et eksemplar, men arkivet har desværre ikke de 36 andre indsendte bud på en Vejle-march i 1947. Arkivet modtager meget gerne eksemplarer, hvis man skulle ligge inde med et.

Vejlenserne tog Hoyers ”Vejle March” til sig, og den blev spillet ved flere lejligheder. 30. november 1947 blev den spillet første gang siden folkekoncerten – men så også ved tre forskellige arrangementer, nemlig: Vejle Haandværkerforenings Wandy Tworek-koncert, Husmoderforeningens stiftelsesfest samt Textilhandlernes 50 års jubilæumsfest. Marchen var desuden en periode fast repertoire ved Elmo Pedersens koncerter. Til folkekoncerten 24. november 1947 havde Kai Nielsen også lovet at sætte den på Livgardens repertoire, ligesom ”Bror Kalle” og Livgarden ville indspille den på grammofonplade.

I juni 1949 kunne hele Danmark høre ”Vejle March” i radioen. Anledningen var en længere udsendelse fra Danmarsk Afholdsforenings årsmøde i Arbejdernes Forsamlingsbygning i Vejle. Vejle var meget symbolsk blevet valgt som værtsby for årsmødet, fordi det var 70 året for stiftelsen af Vejle gl. Afholdsforening, som man i Vejle og også andre steder fejlagtig antog for landets første afholdsforening. På programmet til årsmødet var – ud over ”Bjarne Hoyers ”Vejle March” ved et orkester under ledelse af kapelmester Elmo Pedersen – følgende: forfatter Anton Berntsen, Svend Rosendahl, borgmester Willy Sørensen, hilsen fra Norges Afholdsbevægelse, lektor Haakon Odd Christiansen, Trondheim, landbrugsminister Kr. Bording, Kai Nielsen: ”Kong Frederik d. IX’s Honnørmarch”, landsformand for Danmarks Afholdsforening og folketingsmand Kristian Nygaard (1888-1954), J. Grundahl: ”Velkommen Ven, her til Danmarks Dale”, samt Anton Nielsen.

Avisen Aktuelt bragte 5. december 1960 en lille humoristisk historie fra Gentofte Rådhus, hvor Bjarne Hoyer var ansat. Her postuleredes, at ”Vejle March” egentlig var blevet til i en helt anden sammenhæng:

”En lang march. Komponisten til »To lys på et bord«, Bjarne Hoyer, er til daglig overassistent på Gentofte Rådhus. Forleden kom et medlem af kommunens brandvæsen ind på hans kontor og sagde:

- Nu har de to lys snart brændt længe nok. Var det nu ikke på tide at lave en, der kan slukke?

Sagen er den, at Hoyer engang lovede brandkorpset at lave en speciel brandmarch. Han fik den også lavet, men så udskrev Vejle en konkurrence om en bymarch. Hoyer sendte brandmarchen fra Gentofte, og den vandt i Vejle. Som omtalte brandmand sagde:

- Hoyer, De kan ikke blive ved at blæse os en lang march uden at skrive den ud i noder!”

Kilder og litteratur

• Ebert, Jan (red.): Danske Journalister 1985, Dansk Journalistforbund, 1985 – heri om Svend B. Egly.
• VAA (01.11.1947 & 14.11.1947).
• Horsens Social-Demokrat (11.10.1949 Hoyer bedt om at skrive en ”Horsens March”).