Damernes Underbeklædning, Nørregade 16
Dorthea Margrethe Nielsen blev født d. 27. april 1875 i Vedsted Sogn. Forældrene var bagermester Vilhelm Ferdinand Nielsen og Jensine Margrethe Hansen. I 1914 grundlagde hun damelingeributikken, Damernes Underbeklædning, i Nørregade 16, Vejle.
Når valget for butikkens beliggenhed var faldet på Nørregade 16 i Vejle, så skyldtes det, at Dorthea Margrethe Nielsens slægtning, Betty Nielsen (f. 1877), i 1911 var blevet gift med Holger Sørensen (f. 1876). Han var partner i Brdr. Sørensens Sukkervarefabrik i samme bygning. I 1915 grundlagde Holger Sørensen Vejle Caramel- og Tabletfabrik (det senere Dandy), der også var beliggende i Nørregade 16 frem til 1927.
Dorthea Margrethe Nielsen var selv bosat i Vedelsgade 24. Hun drev Damernes Underbeklædning fra 1914-1952. Hun døde 7.10.1956.
Litteratur og kilder
Rasmussen, Vigand & Bagger-Sørensen, Holger: Fra Vejle Caramel- og Tabletfabrik til Fertin Pharma A/S, 2015.
A1707 Damernes Underbeklædning, Nørregade 16, Vejle Stadsarkiv.
A1712 Personarkiv for Dorthea Margrethe Nielsen, Vejle Stadsarkiv.