Modehandlerske, lærerinde, hjemmebagerske og konditorske Maren Sophie Barsøe (1841-1916)

Opvækst og ægteskab

Maren Sophie Zachariasen blev født 14. oktober 1841 i Svendborg som datter af fuldmægtig Peter Zachariasen (f. 1794 i Vinding Sogn ved Vejle Fjord) og Marie Henrikke f. Larsen. (f. 19.01.1804 i Haderslev). Moderen døde af forstoppelse 17. september 1843. Faderen magtede ikke selv at passe alle børnene. I Folketællingen 1845 & 1850 boede Maren og storebroren Hans Zacharias (f. 1835) stadig hjemme hos faderen, mens den mellemste bror, Peder Waldemar (f. 1837), var sendt i pleje hos den betydningsfuld gårdmand og sognefoged i Vinding, Hans Jørgensen Ladegaard, der var gift med en lillesøster til fuldmægtig Peter Zachariasen.

Den 23. december 1851 døde fuldmægtig Peter Zachariasen. Maren Sophie Zachariasen var i Folketællingerne 1855 & 1860 i pleje hos søkrigskommissær Johan Wilhelm Rathje i Svendborg. 4. november 1864 døde søkrigskommissæren. På Vejle Stadsarkiv er bevaret tre breve fra Rathje til plejedatteren Maren. Han virker til at have været alle tiders plejefar, hvilket også to senere navngivelser vidner om.

Maren Sophie Zachariasen fulgte nu i storebroren Peder Waldemars fodspor og flyttede til Vinding Sogn ved Vejle Fjord, hvor deres far var født og de stadig havde familie. Måske var det her hun lærte enkemand og styrmand Peter Jensen Barsøe at kende?

Peter Jensen Barsøe var født 23. februar 1840 i Egtved Sogn, hvor faderen var skolelærer i først Vork Skole og dernæst Tågelund Skole og Bølling Skole. Faderen blev senere skolelærer i Trelde og Bredstrup. I Folketællingen 1860 var Peter Jensen Barsøe styrmand i koffardifart til Kina med barkskibet ”Marie Frederikke”. Han skal ifølge slægtsoverleveringen have sejlet på Østen i ca. 10 år, hvor han havde rettet til skovhugst på den japanske Bonin Island. 5. december 1867 blev Maren Sophie Zachariasen og Peter Jensen Barsøe gift i Bredstrup Kirke. Peter Jensen Barsøe blev i kirkebogen ved vielsen med Maren benævnt skibskaptajn og enkemand, men det er ikke lykkedes at opklare, hvem han havde været gift med før. Gårdmand og sognefoged Hans Jørgensen Ladegaard, Vinding, var den ene af forloverne.

Ægteparret Peter Jensen og Maren Sophie Barsøe boede i Folketællingen 1870 på Jernbanevej 25, Frederiksberg Sogn, sammen med Peter Jensen Barsøes lillebror Jens Peter Barsøe (17 år gl.) og Hans Ladegaard Olsen (f. 1866 i Vinding). Maren Sophie havde muligvis stået fadder til sidstnævnte, der var et barnebarn af gårdmand og sognefoged Hans Jørgensen Ladegaard. Hans Ladegaard Olsen blev ikke benævnt plejebarn i folketællingen, og han var da også snart tilbage hos sine biologiske forældre i Vinding. Måske var det den højgravide Maren Sophie Barsøe som bragte ham hjem til forældrene? Den 2. juli 1870 bragte Maren Sophie i hvert fald datteren Peternelle Cathrina Hendrika Barsøe til verden i netop Vinding, og hun var da bosat i Vinding. Peter Jensen Barsøe var ikke tilstede ved hverken fødslen eller dåben, da han var ude at sejle. Naturligvis var Hans Jørgensen Ladegaard, som nu var dannebrogsmand, blandt fadderne, og det samme var Hans Ladegaard Olsens mor. Peter Jensen Barsøe var i disse år fører af briggen ”Cama” (269 tons, to master, bygget år 1857 i Sunderland), med hjemsted i København. Briggen kom vidt omkring på de syv have. I sin vielsestilladelse noterede skibsfører Peter Jensen Barsøe følgende om fødslen:

”Den 2. juli 1870 blev vores lille Datter født Kl. 2 om Morgenen og blev Døbt den 3de og fik Navnet Peternelle Katrina Hendicka Barsøe. West Hartlepool 23. October 1870 Barsøe”.

På sit næste ophold i parrets nye hjem i Vinding gjorde Peter Jensen Barsøe Maren Sophie gravid igen. Igen var han ude at sejle da barnet kom til verden, og han var endnu ikke vendt retur, da ægteparret havde den store sorg at miste barnet:

”Den 19. januar 1872 blev vor anden lille Datter født om Aftenen Kl. 11; da var jeg i Hamborg med Cama; hun blev døbt d. og fik Navnet Johanne Barsøe. Buenos Ayres den 1ste Maj 1872 Barsøe.

Den 1ste September 1872 tog Herren atter vor lille Johanne til sig efter lange og haarde Lidelser. Det fik jeg at vide i Lagos i Africa den 9. Decbr. 1872. Hun ligger begravet paa Vinding Kirkegaard for Veile Barsøe”.

Johanne nåede kun at blive hjemmedøbt – måske p.g.a. sygdom eller måske fordi man ventede på at Peter Jensen Barsøe skulle vende hjem. I samtidens skibsefterretninger i aviserne kan man følge ”Cama’s” rejse i år 1872:

9. februar 1872 ankom ”Cama” til Beachy Head fra Hamborg. Herfra skulle skibet til Buenos Ayres, som det anløb 19. april. Dernæst satte kaptajn Barsøe kursen mod Lagos i Nigeria. Fra Nigeria krydsedes atter Atlanten til Bahia i Brasilien. 11. november samme år ankom ”Cama” igen til Lagos fra Bahia (Dagbladet 16.02.1872, 01.06.1872, 04.07.1872, 20.09.1872, 20.01.1873). Herefter gik det galt. De første efterretninger, der ankom til Danmark lød på, at skibet havde måttet anløbe St. Thomas p.g.a. vandmangel, men det passede ikke. Skibet var i meget dårlig forfatning:

”Skibet Cama, Kapt. Barsøe, fra Lagos til Falmouth er formedelst Vandmangel løbet ind til St. Thomas”. Dagbladet (19.04.1873).

”Skibsefterretninger. St. Thomas, den 27de April. Den danske Brig Cama, Kapt. Barsøe, som den 7de Maj indkom læk hertil paa Rejsen fra Lagos til Falmouth f. O. har losset Ladningen, der bestaar af Palmekjærner og er kondemneret”. Dagbladet (21.05.1873).

”To ship carpenters, painters, scrapers, and riggers. Estimates are wanter for executing the repairs required to place in a sea worthy condition the Danish brig CAMA, of Copenhagen, 269 tons register, which vessel on her voyage from Lagos w.c. Africa bound to Falmouth, was compelled to put into this port in a leaky and disabled condition. Specifications of the work can be seen at the office of Bache & Co, consignees of the vessel. […] Barsøe, Master of Cama”. Sanct Thomæ tidende (23.04.1873).

Den 29. maj 1873 blev ”Cama” solgt på en auktion samt dernæst ombygget til barkskib og omdøbt til ”J.W. Rathje” – efter kaptajn Barsøes hustrus afdøde plejefar. Det fik nu hjemsted på St. Thomas. Det er ikke lykkedes at opklare, om Peter Jensen Barsøe var blandt de nyere ejere. Næste gang skibet blev omtalt i aviserne var det igen i forbindelse med et salg:

”Skibssalg. Det paa St. Thomas hjemmehørende danske Barkskib J.W. Rathje, før tilhørende Kaptajn Barsøe i Vinding, er nylig paa St. Thomas solgt til Kaptajn Dyppel fra Frederitcia for 21,000 Rigsdaler”. Kolding Folkeblad (25.02.1874).

Om skibets videre skæbne skal ikke berettes her – blot skal nævnes, at det i 1875 blev købt af et aktieselskab med bankdirektør Samuel Seligmann (1813-88), Vejle, som frontmand og igen fik navneforandring til ”Gorm”. ”Gorm” forliste og blev slået til vrag den 12. januar 1885 i Ålbæk Bugt, men den ni mand store besætning blev reddet.

Selvmord

Ægteparret Peter Jensen og Maren Sophie Barsøe bragte den 20. maj 1874 en søn til verden, som fik faderens navn. Den nyfødte Peter Jensen Barsøe skulle aldrig lære sin far at kende, for under en måned senere, den 16. juni, hængte skibsfører Peter Jensen Barsøe sig, mens han opholdt sig på Larsens Plads ved Kvæsthusbroen i København. Både i Garnisons Sogns Kirkebog og Begravelsesprotokollen blev selvmorderens alder fejlagtig angivet til 24 år. Maren Sophie Barsøe betalte ellers for at han kunne begraves på et nyt otte alen stort gravsted på Garnisons Assistents-Kirkegård. Kilderne afslører ikke om, det var ”Camas” skæbne eller noget andet, der lå bag, at Peter Jensen Barsøe valgte at forlade sin lille familie og denne verden.

Den 2. juli 1874 gav Elbo, Brusk og Holmans Herreders Skifteret enkefru Maren Sophie Barsøe ret til at sidde i uskiftet bo, så længe hun forblev udi enkestand. Arbejderklassens enker risikerede at ryge på fattiggården med børnene eller få frataget børnene, så de kunne finde sig en tyende- eller fabriksstilling, så de kunne forsørge sig selv. Så galt gik det sjældnere for borgerskabets enker med små børn. Det kunne dog få vidt forskellige udfald, når en hjemmegående husmoder fra borgerskabet med små børn blev enke. Fem typiske udfald lød: 1. enken kunne straks blive gift igen og fortsætte tilværelsen som husmoder; 2. enken og børnene kunne blive forsørgede af nære familiemedlemmer; 3. hvis manden havde været rig kunne hun leve som rentier; 4. mange af borgerskabets husmødre havde lært mere end salmevers og kongerækken i skolen, og de kunne have taget del i mandens erhverv i en længere årrække, derfor overtog flere enker af borgerskabet mandens erhverv – enten selv eller via en forvalter/forpagter; 5. hvis de af gode grunde ikke kunne overtage mandens erhverv, så kunne de selv starte en ny karriere. Maren Sophie Barsøe valgte/måtte vælge det sidste, og dermed skulle hun komme til at sætte tydelige aftryk i både Vinding og Vejles historier.

Damemodebutik i Vejle

I første omgang flyttede Maren Sophie Barsøe til København, men det er ikke lykkedes at opspore kilder til, hvad hun foretog sig i hovedstaden udover at studere damemoden. I slutningen af 1876 vendte hun tilbage til Vejle-området og åbnede en damemodebutik:

”Ny Mode- og Industrihandel. Nørregade Nr. 448.

Efter at jeg i længere Tid har opholdt mig i Kjøbenhavn og gjort mig fuldstændig bekiendt med Alt henhørende til Modepynt, som vil blive udført probert, vil foruden en fuldstændig Traadhandel følgende Ting findes i min Butik: Stahls bekjendte Corfettcr fra 3,35 Ø. til 8Kr., Damekraver, Manchetter og Garniture, kulørte og hvide Dame- og Børneforklæder, Silke-Dameslips, Theaterstykker, Silke- og Patentfløjels Hatte samt Filthatte i nyeste Facon, Morgenkapper fra 60 Øre, paabegyndte Morgensko fra 2,35 Øre til 2,50 Øre. Stort Udvalg i Gamacher Dame-Tasker, Dame-og Børneparaplyer i Silke og Uld, bedste kjøbenhavnske Handsker med l Knap 1.15 Øre, 2 Knapper 1.45 Øre. Ved en reel, hurtig og billig Betjening haaber jeg at forskaffe mig mine ærede Kunders Tillid. M. Barsøe”. Vejle Amts Folkeblad (03.11.1876).

”Dameskrædersyning udføres hurtigt og probert efter nyeste Mode. Nørregade Nr. 448. M. Barsøe”. VAF (18.11.1876).

Der var hård konkurrence i fjordbyen inden for salget af dametøj, dametasker, damesko etc. Blandt konkurrenterne var f.eks.: Sadelmager N.P. Meilvang, der holdt til på samme adresse Nørregade 448, C. Pedersen, Søndergade 108, O.N. Christensens Sko- og Støvleudsalg, Emilie Kleine, hjørnet af Dæmningen og Havnevejen, m.fl. Maren Sophie Barsøe solgte både varer fremstillet af andre samt egne produktionen. Fra starten af 1877 og i de følgende år annoncerede hun også jævnligt efter elever til dameskræddersyning. Et udvalg af hendes annoncer skal gengives:

”Elever til Dameskrædersyning antages. M. Barsøe”. VAF (03.01.1877).

”Fra Dags Dato har jeg overdraget Fru M.S. Barsøe, Nørregade i Veile, Ene-Udsalget af mit Hvergarns Fabrikata, som vil forefindes i et smukt Udvalg og til de samme Priser, som i min Boutik. Fredericia, d. 10. Febr. 1877. Chr. Frederiksen, Farver”. VAF (14.02.1877).

”Straahatte til Vadsk og Modernisering modtages i denne Maaned. M. Barsøe. Ny Modeller af Straahatte er hjemkommen”. VAF (15.02.1877).

”Udsalg. Kraver, Manschetter, Slips, Baand, Slør, sort blomstret Tyl, Blomster, Handsker, Paraplyer. Parasoller, Alt udsælges til oq under indkjøbspris. M. Barsøe, Nørregade 448. Elever modtags til Dameskrædersyning. 10 Kr. i Læretiden. M. Barsøe. Nogle unge Piger, som ere øvede i Dameskrædersyning antages. M. Barsøe”. VAF (26.05.1877).

”Dameskrædersyning udføres hurtig, probert og efter nyeste Mode. Priserne er nedsat saaledes, at Enhver vil paa Systuen faa syet ligesaa billigt som i deres Hjem. M. Barsøe, Hr. Kjøbmand Kaysens Gaard”. VAF (15.03.1878).

”Elever til Dameskrædersyning modtager M. Barsøe, Hr. Kjøbmand Kaysens Gaard”. VAF (08.04.1878).

”Elever til Dameskrædersyning antages frit eller for Betaling. M. Barsøe”. VAF (18.01.1879).

”Elever til Kjolesyning antages fra 1ste April. A. Christiansen, hos Fru M. Barsøe”. VAF (18.03.1879).

Bag sidstnævnte navn gemte sig en ung, ugift, københavnsk dameskrædderinde, Augusta Christiansen (f. ca. 1857). Hun overtog samme år Maren Sophie Barsøes forretning:

”Elever antages til Dameskrædersyning hos Augusta Christiansen (Fru Barsøes Efterfølger), Nørregade 303, Veile”. VAF (27.11.1879).

Augusta Christiansen drev kun forretningen i Nørregade 303 i kort tid, så flyttede hun fra Vejle.

Barsøes Haandgjerningsskole i Vinding

Maren Sophie Barsøe opgav ikke dameskræddergerningen. Hun flyttede nu tilbage til Vinding, hvor hun åbnede en håndgerningsskole for piger. I Folketællingen 1880 boede hun og børnene, Peternelle (kaldet Nelly) og Peter, til leje hos det aldrene ægtepar, Kornelius Slagers (f. ca. 1810 i Holland) og Ane Magrethe Katrine f. Boldt (f. ca. 1820 i Fåborg). Kornelius Slagers var midlertidig bortrejst til København. Deres datter, syjomfru Petra Kornilie Slagers (f. ca. 1854 i Skærup Sogn) boede også hjemme.

Selvom fabrikstidsalderen og industrialiseringen var nået til Danmark, og spinderokken var forsvundet fra de fleste hjem, så spillede husflid stadig en kæmpe rolle i arbejderklassehjem og mange borgerskabshjem. At være hjemmegående husmoder var en fuldtidsstilling, og døtrene måtte hjælpe til udenfor skoletid. Det var hårdt arbejde at lave mad på brændekomfuret, vaske tøj uden en moderne vaskemaskine, gøre rent uden støvsuger, passe køkkenhave, handle ind o.s.v. I mange landbohjem måtte husmoderen og døtrene også f.eks. hjælpe til i marken og malke køer. Selvom 1800-tallet i sandhed kan kaldes for forlystelsernes århundrede, så skulle den sparsomme fritid ikke ødes bort på unyttige aktiviteter. Husmoderen og døtrene skulle i aftentimerne lappe bukser, stoppe strømper, sy, strikke o.s.v. Som det gik med så mange andre aktiviteter op gennem 1800-tallet blev husfliden organiseret i lokale foreninger – hvoraf mange var medlem af Dansk Husflidsselskab (stiftet 18.02.1873) – og man kunne købe og låne bøger om husflid til inspiration. De lokale husflidsforeninger arrangerede også jævnligt husflidsudstillinger, hvor kvinderne kunne måle deres frembringelser indbyrdes. På denne måde blev husflid både et nødvendigt tilskud til husholdningsøkonomien samt en hobby med sociale undertoner. Mange mænd tog også del i husflidsarbejdet. Maren Sophie Barsøes nye udlejer, Kornelius Slagers, havde f.eks. her i sit halvfjerdsindstyvende år en indtægt ved husflidsarbejde. Han havde indtil 1865 ejet ”Svinholtgård” i Skærup Sogn.

Ligesom der ikke er bevaret et arkiv for Maren Sophie Barsøes modeforretning, så er der desværre heller ikke bevaret et arkiv efter håndgerningsskolen. Det er ikke lykkedes, at finde kilder til om den holdt til i ægteparrets Slagers hjem på Vinding Mark, eller om den lå et andet sted. Maren Sophie Barsøe annoncerede heller ikke i samtidens aviser. Derfor kender vi kun til skolen fra hendes ansøgninger til Vejle Amtsråd/Vejle Skoleråd og Vinding Sogneråd om økonomisk støtte. Der er i Vinding Sognekommunes arkiv bevaret en ansøgning til sognerådet og to ansøgninger til Vejle Amtsråd/Vejle Skoleråd fra enkefru Barsøe om økonomisk støtte. Ansøgningen til sognerådet er fra 1886 og kortfattet. De to ansøgninger til Vejle Amtråd/Vejle Skoleråd lyder:  

”Til det højtærede Amtsraad for Vejle Amt!

Undertegnede tillader sig herved allerærbødigst at ansøge om Understøttelse til den af mig ledede Haandgjerningsskole i Vinding.

Allerærbødigst oplyses: Skolen tæller 30-35 Børn, hvoraf de fleste ere af fattige Forældre, der ikke have Raad til at betale for Undervisningen. Vinding Sogneraad har derfor ogsaa for indeværende Aar tilstaaet 30 Kr. for Undervisningen. Denne bestaar i Syning, Strikken, Lappen m.v. og meddeler hver Dag efter endt Skoletid i 2 a 3 Timer daglig  fra Maj til Novbr. Idet jeg benytter Lejligheden til at takke det høje Amtsraad for den tidligere givne Understøttelse, tillader jeg mig allerærbødigst at bede om at skjænke denne min Ansøgning gunstig Opmærksomhed. Vinding, d. 13de Febr. 1883 Allerærbødigst M. Barsøe”.

Ansøgningen var understøttet af følgende to anbefalinger:

”Undertegnede bevidne herved Rigtigheden af ovenanførte Opgivelse, vi tillade os at anbefale Ansøgerinden paa det bedste, hun er meget samvittighedsfuld og dygtig til sin Gerning hvorfor vi nære det Haab, at det høje Amtsraad ligesom tidligere vil tilstaa hende den attraaede Understøttelse. Vinding d. 14de Febr. 1883 Krarup Hansen & Bertel Jørgensen.

Idet jeg tiltræder foranstaaende Anbefaling saavel i Henseende til Ansøgerindens store Trang og Værdighed, skal jeg tillade mig at erindre om den store Betydning for Familielivet det har – navnlig for de mange Smaafolk, som Vinding nemmer, - at dens Smaapiger vejledes i kvindelig Haandgerning. Enkefru Barsøe forestaar denne Gærning med en saa paaskønnelsesværdig Dygtighed, at det er mit sikkere Haab, at det høje Amt ligesom tidligere vil betænke hende med en Understøttelse, som hun i enhver Henseende er værdig til. Vinding d. 15. Febr. 1883 Hans Hagemann Sognepræst”.

  ”Til det høje Skoleraad for Vejle Amt!

Undertegnede tillader sig allerærbødigst at ansøge det høje Skoleraad om Understøttelse til den af mig ledede Haandgjerningsskole i Vinding, idet jeg oplyser:

Børnenes Antal er c. 30 i en Alder fra 7 til 13 Aar; der undervises fra 1ste Maj til 1ste Novbr. 4 Dage ugentlig 3 Timer Daglig. Undervisningen omfatter almindelig Syning, Stoppen, Lappen og Strikning og for de fremmeligere Børn vanskeligere Haandarbejde. Omtrent alle Børnenes Forældre ere uformuende og have ikke Raad til at betale for Undervisningen, hvorfor Sogneraadet for Vinding i flere Aar har ydet et Tilskud af 30 Kr. aarlig dertil, og det høje Skoleraad har gunstig tilstaaet mig et lignende Beløb tidligere, for hvilket jeg føler mig taknmeliget forpligtet. Allerærbødigst, Vinding d. 26de April 1884, M. Barsøe”.

På bagsiden var der følgende to anbefalinger fra sognepræsten og sognefogeden:

”Den af Enkefru Barsøe ledede Haandgerningsskole fortjene efter mit Skøn den bedste Anbefaling. Sagen selv har saa stor Betydning for et Sogn som Vinding med sine overordentlig mange Smaakaarsfolk, at det vil skulde glæde mig, om det høje Amt fremdeles maatte se sig i Stand til at støtte en Gærning, der efter at være godt begyndt, til stadighed ledes med stor Dygtighed og Opofrelse af Tid og Krafter uden at den pekuniære Løn, som Ansøgerinden hidtil har høstet af sit Arbejde, kan siges at have staaet i et blot nogenlunde passende Forhold til samme Arbejdes Omfang. At Enkefru Barsøe er fortrinlig skikket til at lede en Haandgerningsskole, tør jeg trøstig bevidne.

Vinding Præstebolig d. 28. April 1884 Hans Hagemann, Sognepræst.

Ovenstaaende Anbefaling tiltrædes i et og alt af Undertegnede. Vinding d. 28. April 1884, Bertel Jørgensen, Sfgd”.  

Vejle Amts Skoleråds korte svar på ansøgningen lød, at Vinding Sogneråd skulle meddele enkefru Barsøe, at hun ikke kunne få tilskud, da ansøgningen var modtaget udenfor svarfristen der var 1. april.  

Enkefru Barøes Haandgerningsskole modtog frem til og med 1888 hvert år 30 kr. i støtte fra Vinding Sogneråd med amtsrådets accept. Vejle Amtsråd/Vejle Skolefonds årlige støtte til håndgerningsskolen er ikke undersøgt, med undtagelse af år 1887 hvor skolefonden gav sølle 14 kr. i understøttelse.

M. Barsøes Hjemmebageri

Det offentlige tilskud var bestemt ikke en fyrstelig sum i 1880’erne. Daglønnen kunne variere meget i forskellige landsdele, alt efter fag, årstid samt ens alder og køn. Tre eksempler fra samtidens aviser: i efteråret 1883 kunne en vejarbejder tjene 2,35 kr. i dagløn; i sommeren 1885 kunne en jordarbejder tjene 3,75 kr. for en 11 timers arbejdsdag; mens en murer i sommeren 1886 kunne tjene 1,80-2 kr. i dagløn. Maren Sophie Barsøe havde jo desuden to børn at forsørge. For at få økonomien til at køre rundt startede hun derfor samtidig et hjemmebageri. Ifølge familieoverleveringen var hjemmebageriets kunder beboerne i Vinding samt eleverne på Vinding Højskole.

I foråret 1887 købte Maren Sophie Barsøe ejendommen Bagsnoge 5 i Vinding. Det var måske i denne ejendom, at hun nu havde sit hjemmebageri og håndgerningsskole? Allerede efter 1888-sæsonen besluttede Maren Sophie Barsøe at lukke håndgerningsskolen og starte et bageri på Dæmningen i Vejle.

I følge familieoverleveringen vedblev Maren Sophie Barsøe med at bage i Vinding, og hendes forretning i Vejle By var derfor kun et udsalg. Det modbevises af følgende annonce:

”M. Barsøes hjemmebagte Kager. Idet jeg takker mine mange ærede Kunder saa vel forbi de have forundt mig deres Søgning som for den Overbærenhed, de have vist overfor de Mangler, der stundom, paa Grund af indskrænket Plads og indskrænkede Forhold have gjort sig gjældende i min Forretning der paa Dæmningen, bringer jeg herved til Offentlighedens Kundskab, at jeg fra Tirsdag den 3. Decbr. aabner en ny forretning paa Kirketorvet i Skomagermester Andreassens Ejendom, lige over for Kirken og ved Siden af Vejle Sparekasse. Idet jeg fremdeles anbefaler mig til et æret Publikum, udtaler jeg mit Haab om fra ovennævnte Dato at kunne aabne et Udsalg, der kan trodse al Konkurrence i hjemmebagte Kager, saa vel hvad Kvalitet som Kvantitet og Præcision angaar. Paa Grund af Flytningen maa jeg standse min Bagning der paa Dæmningen fra Fredag Aften. M. Barsøe”. VAF (26.11.1889).

Den 8. februar 1890 satte Maren Sophie Barsøe sit hus i Vinding til salg eller leje: ”Til Leje. Mit Hus i Vinding er strax eller til April Flyttedag til Leje eller til Salg. M. Barsøe, Kirketorvet 400” (VAF 08.02.1890). Den angivne adresse, Kirketorvet 400, var hendes forretningsadresse. Selv var hun og datteren Peternelle flyttet ind på 1. sal i Kirketorvet 400. Sønnen Peter Jensen Barsøe var flyttet hjemmefra. Maren Sophie Barsøe fik ikke solgt sit hus i Vinding.

Ud over Maren Sophie Barsøe og datteren Peternelle var der i 1892 ansat to unge piger og fem kvinder i forretningen. Den gik under navnet M. Barsøes Hjemmebageri. Et hjemmebageri var et mindre bageri, hvor bagværket var af samme art som hjemmebag. Det kan dog diskuteres, om forretningen kunne karakteriseres som et hjemmebageri, for forretningens specialitet, Vejle Rugkiks, kunne købes over hele landet.

Allerede i 1887 kunne man købe Vejle Rugkiks hos kolonialhandler Wilh. Gerlach, Torvet 15 i Odense. Gerlach købte kiksene af den driftige Vejle-købmand William Nielsen, der havde afløst C.A. Kaysen i 1884. ”Meddelelse. Husk at forlange William Nielsens Vejle Rugkiks. Dette er nødvendigt, da denne Kiks er den eneste existerende ægte hjemmelavede Rugkiks, og er Kvaliteten af denne og andre i Handelen værende saakaldte Rugkiks vidt forskjellig. I Odense erholdes Kiksen alene hos Hr. Wilh. Gerlach. Vejle den 20de Oktober 1887. Ærbødigst William Nielsen” (Fyens Stiftstidende 07.11.1887). Det kan godt allerede i 1887 have været Maren Sophie Barsøe og datteren Peternelle som fremstillede disse Vejle Rugkiks.

Stednavnet Vejle havde dengang fået en magisk klang i hele Danmark p.g.a. Vejle-egnens mange berømte restauratørsteder i den smukke natur: Skyttehuset, Munkebjerg, Trædballehus, Skrædderbakken, Apotekerstedet m.fl. Vejle Munkebjerg Ost blev samtidig med Vejle Rugkiks et nationalt eftertragtet varemærke. Det benyttede bl.a. kolonialhandler G. Birch i Ringsted til at annoncere for begge de berømte Vejle-produkter samtidig (Ringsted Folketidende 11.07.1893). Der er kun bevaret korrespondance vedr. bestilling af honning samt to udaterede reklamer fra M. Barsøes Hjemmebageri. Vejle Rugkiks er nævnt i den ene af reklamerne:

”Forsøg! Forsøg! Forsøg! Ægte Vejle Rugkiks fra M. Barsøe. Enestaaende i Kvalitet, faas i enhver velassorteret Forretning. NB. Da der i Handelen er fremkommet en slet Efterligning af Vejle Rugkiks bedes Navnet M. Barsøe bemærket”. Reklamen var trykt af firmaet B. Nielsen, Linnésgade 18, København.

”Hjemmebagte Kager! Herved tillader jeg mig at henlede Opmærksomheden paa min Forretning. Specielt anbefales: Til Kaffe og Chocolade, Briochesboller, Smørkage, Sandkage, Briocheskage, Jule- og Søsterkage. Mine ærede Kunder bedes indgive Deres Ordre 8 á 14 Dage før Højtiderne, da jeg derved vil se mig istand til at levere Kagerne langt smukkere og tilfredsstille mange flere end jeg har kunnet til de foregaaende Højtider. Ærbødigst M. Barsøe, Kirketorvet, i Hr. Skomagermester Andreasens Ejendom lige overfor Kirken og ved Siden af Vejle Sparekasse”.

I april 1896 fik Vejle Kaffe- og Thehandel monopol på distributionen af Vejle Rugkiks til et utal af kolonialforretninger i hele landet: ”Jeg undlader ikke at meddele, at jeg har overdraget Vejle Kaffe- og Thehandel Eneforhandling for hele Landet af mine bekjendte Ægte Vejle Rugkiks. M. Barsøe” (VAF 30.04.1896). Ifølge familieoverleveringen var marinen også aftager af de berømte Vejle Rugkiks.

Skattelisten blev dengang trykt i Vejle Amts Folkeblad. Maren Sophie Barsøe blev ikke styrtende rig af Vejle Rugkiksenes nationale popularitet, men hun havde en gennemsnitlig årsindtægt for en selvstændig forretningsdrivende i fjordbyen på 1.200-1.600 kr. i perioden 1893-1896. Ifølge familieoverleveringen flyttede hun i 1893 forretningen til fotograf H.P. Jensens nybyggede ejendom i Kirkegade 23. Datteren Peternelle skal have været en tur i Svendborg for at tage et kursus hos konditor Bolt. Hun kom nu tilbage til moderen og de udvidede forretningen med konditori med spiritusbeværtning – hvilket dengang ikke var unormalt for købstadens konditorier. ”Alt synes at have gået godt indtil både [Maren Sophie Barsøe og datteren Peternelle] fik religiøse anfægtelser og på det grundlag ikke kunne servere spiritus for gæsterne og heller ikke holde åben søndage og helligdage”. Mor og datter var blevet medlemmer af Vejle Metodistmenighed. Konditorsvend Hans V.M. Piccardi (f. 1868 i Bogense) overtog konditoriet: ”Se her! Kort efter Flyttedag aabner undertegnede et velassorteret Conditori og Konfekture-Udsalg i Fru Barsøes nuværende Butik, Kirketorvet. Ærbødigst H. Piccardi” (VAF 04.10.1898). M. Barsøes Hjemmebageri flyttede herefter til Kirketorvet 17-19, mens Maren Sophie Barsøe og datteren Peternelle i 1899 flyttede tilbage til Bagsnoge 5 i Vinding.

Flytningen til Kiddesvej 3

Maren Sophie Barsøe havde i 1897 udvidet sin ejendom i Bagsnoge 5: ”Skjøde fra Niels Peter Pedersen af Vinding til Enkefru Maren Sofie Barsøe af Vejle paa Matr. Nr. 69b og 70c af Vinding By og Sogn med Andel i Sognets indkjøbte Konge- og Kirketiende. Kjøbesum 350 Kr.” (Fredericia Dagblad 22.09.1897). Ifølge familieoverleveringen foregik selve bagningen her i Vinding frem til 1903, hvor Maren Sophie Barsøe erhvervede Kiddesvej 3 i Vejle:

”Skøde fra Smed Markus Andersen til Enkefru Maren Sophie Barsøe paa Matr. Nr. 186h af Vejle Enge af Hartkorn ¾ Alb. Med Gammelskat 6 Øre; Købesum 5000 Kr.” VAF (19.06.1903).

”Skøde fra Maren Sofie Barsøe til Svend Poulsen paa Matr. Nr. 25g, 69b og 70c Vinding for 2600 Kr.”. VAF (30.07.1903).

Mor, datter og selve bageriet skal nu være flyttet fra Vinding til Kiddesvej 3. Udsalget foregik stadig på Kirketorvet frem til sommeren 1910. Ifølge familieoverleveringen skyldtes lukningen af butikken på Kirketorvet, at ”en af damerne, som passede butikken, fik difteritis og lokalerne skulle desinficeres, så mente [Maren Sophie Barøse og datteren Peternelle], at tiden var inde til at ophøre med at have udsalg”. Kiddesvej 3 lå for afsides til at beboerne i centrum ville gå hertil for at handle, derfor kunne man få varerne leveret:

”M. Barsøes Hjemmebageri er flyttet til Kiddesvej Nr. 3 og fortsættes uforandret. Bestillinger modtages gennem Telefon Nr. 484 og Varerne bringes hurtigst overalt i Byen”. VAF (02.07.1910).

Der blev taget mod bestillinger helt ind til kl. 19 på hverdage: ”M. Barsøes Hjemmebageri lukkes hver Aften Kl. 7. Lørdag undtagen. Telefon 484” (VAF 17.02.1914).

Maren Sophie Barsøes død

Maren Sophie Barsøes søn, Peter Jensen Barsøe, var i 1892 flyttet til København. I 1898 vandt han borgerskab i hovedstaden som urtekræmmer. Han blev gift det følgende år med Maren Madsen Hvid (f. 1873 i Bredstrup). Peter og Maren navngav deres førstefødte søn Johan Vilhelm Rathje Barsøe (f. 1900) efter Maren Sophie Barsøes tidl. plejefar. I 1910 købte Peter Jensen Barsøe moderens tidl. ejendom i Vinding, Bagsnoge 5, og han forsøgte nu at ernære sin familie som fotograf. Ægteparrets syvende barn, Nelly Johanne Barsøe, blev født her 6. januar 1911 – hun kan være opkaldt efter Peternelle, som blev kaldt for Nelly? Det blev dog kun et kort ophold i Vinding: ”Skøde af 2. Maj 1912 fra Peter Jensen Barsøe til Karen Christensen paa Matr.-Nr. 25G m.fl. Vinding for 2600 Kr.; Ejendomsskyld 2600 Kr.” (Fredericia Social-Demokrat 10.05.1912). Herefter flyttede familien tilbage til hovedstadsområdet, hvor Peter Jensen Barsøe nu blev teglværksarbejder. Den 15. august 1915 døde Maren Madsen Barsøe. Den 22. november samme år døde ægteparrets ældste søn, Johan Vilhelm Rathje Barsøe, under en ildebrand på sin første tur som sømand på den norske damper ”Libra”. Skibet var på vej fra New York til Cádiz, og den blot 15-årige Johan, blev begravet uden familiens tilstedeværelse på Cádiz. Nyheden om hans død nåede først Danmark i midten af januar 1916. De to dødsfald rystede familien Barsøe. Maren Sophie Barsøe måtte nu søge sygeleje, og hun rejste sig ikke igen:

”Vor kære Moder, Maren Sofie Barsøe, f. Zachariasen, er i Dag afgaaet ved Døden, 74 Aar gl. Vejle, den 20. Juni 1916. Peter Barsøe. Nelly Barsøe. Bisættelsen finder Sted Lørdag Aften Kl. 8 fra Hjemmet paa Kiddesvej. Begravelsen foregaar Søndag den 25de Juni Kl. 12½ fra Sct. Pouls Kirke, Vissingsgade”. VAF (21.06.1916).

Vejle Amts Folkeblads nekrolog 21. juni 1916 var desværre alt for kortfattet – hvilket desværre ofte var tilfældet med Vejle-avisernes nekrologer over fjordbyens fortjenstfulde kvinder:

”Dødsfald. Enkefru Maren Sofie Barsøe, som i mange Aar har drevet Hjemmebageri her i Byen, er i Gaar afgaaet ved Døden i en Alder af 74 Aar efter længere Tids Sygeleje. Fru Barsøe var gift med en Skibskaptejn, som døde for 42 Aar siden. Familien boede den Gang i Vinding. Med sine to smaa Børn rejste hun derefter til København, men vendte efter 4 Aars Forløb tilbage til Vejle, hvor hun begyndte et Hjemmebageri. Hun var paa sit Omraade kendt som en ualmindelig dygtig og energisk Kvinde”.

Maren Sophie Barsøe blev ikke begravet ved siden af ægtefællen på Garnisons Assistents-Kirkegård men i stedet på Vejle gl. Kirkegård.

Det lader ikke til, at Maren Sophie Barsøe påtog sig offentlige tillidshverv eller bestyrelsesposter i foreninger. Hun og datteren Peternelle var dog aktive i Vejle Metodistkirke, hvor de bl.a. gav gaver til metodisternes bespisning af købstadens mange fattige arbejderklassebørn. I 1901 gav de f.eks. fire flasker saft til børnebespisningen.

Kort om hjemmebageriets videre skæbne

Datteren Peternelle Barsøe førte bageriet på Kiddesvej 3 videre:

”M. Barsøes Hjemmebageri fortsættes ganske uforandret, haabende at Publikum i Fremtiden vil vise samme Velvilje mod Forretningen som hidtil. Nelly Barsøe”. VAF (24.06.1916).

Broren Peter Jensen Barsøe blev gift igen, men det blev ikke et lykkeligt ægteskab. Det gik så galt, at flere af Peter Jensen Barsøes seks levende børn fra første ægteskab måtte anbringes i pleje. Søsteren Peternelle Barsøe tog det yngste barn, Nelly Johanne Barsøe, i pleje. Peternelle uddannede Nelly indenfor bagerfaget, og hun overtog siden hjemmebageriet. Såvel Peternelle som Nelly forblev ugifte. Barsøes Hjemmebageri lukkede i 1961 – efter i næsten trekvartårhundrede at have forsynet vejlenserne med lækkert bagværk og i en årrække hele landet med Vejle Rugkiks. Det kan også nævnes, at nogle af de kvinder, der blev udlært på bageriet, selv startede hjemmebagerier:

”Nyt Hjemmebageri. I Begyndelsen af November aabner jeg et 1. Kl.’s Hjemmebageri i Danmarksgade Nr. 32. Anna Jørgensen, Elev af Fru Barsøe i Vejle”. Fredericia Dagblad (31.10.1908).

Litteratur og kilder

• »Tidsskrift for Redningsvæsen«, nr. 2, 1935 – om barkskibet ”Gorms” stranding 12.01.1885 i Ålbæk Bugt og den dramatiske redningsaktion.
• J.J. Ravn: Stamtavler over gamle slægter i Vinding og deres efterkommere, VAF’s Bogtrykkeri, 1925.
• Vejle Stadsarkiv - Æ550 (6a) Vinding Sognekommune.
• Vejle Stadsarkiv – A1688 Skibsfører Peter Jensen Barsøe (1840-1874) og hustru konditor m.v. Maren Sophie Barsøe (1841-1916).
• Folketællingen 1845 Tågelund Skole, Egtved Sogn - skolelærer Jens Peter Barsøes familie.
• Folketællingerne 1845 & 1850 Kattesundet, Svendborg – fuldmægtig Peder Zachariasen m. børn.
• Folketællingen 1860 Bredstrup Sogn – skolelærer Jens Peter Barsøes familie inkl. sønnen P.J. Barsøe, der sejlede koffardifart på Kina.
• Folketællingen 1870 Jernbanevej 25, Frederiksberg Sogn.
• Folketællingen 1901 Vinding opsl. 453 Maren Sophie og Peternelle Barsøe.
• Vinding Sogns Kirkebog – f. 11.12.1866 Hans Ladegaard Olsen. En jomfru Zachariasen, Vinding, var blandt fadderne. Måske var det Maren Sophie Zachariasen?
• Politiets Registerblade – Peter Jensen Barsøe (f. 1874).
• Fredericia Dagblad (01.05.1899 St. Bededag P.J. Barsøe gift med Maren Hviid i Vejle Kirke).
• Fyens Stiftstidende (21.09-03.101887 ”Forsøg Vejle Rugkiks”-annoncer).
• jmarcussen.dk – ”Cama”.
• vragwiki.dk – Gorm 1885 Strandby.
• Berlingske Tidende (06.03.1865 Auktioner over ”Svinholtgård”).
• Fredericia Dagblad (29.05.1885 Vejle Amtsråd tillader Vinding Sogneråd at støtte Barsøes håndgerningsskole i 1885 med 30 kr., 01.06.1908 Lærer Barsøe 92 år).
• Lemvig Folkeblad (26.07.1885 Dagløn jordarbejder)
• Nationaltidende (17.08.1915 Dødsfald Maren Madsen Barsøe).
• VAF (20.04.1878 Generalforsamling briggen ”Gorm” A/S, 02.12.1893 & 03.12.1895 & 05.12.1896 Skattelisten for Vejle Købstad, 29.03.1901 Gaver til børnebespisningen i metodistkirken).
• Aalborg Stiftstidende (16.06.1886 Dagløn murer).

Arkivar Tore Teglbjærg, 14.07.2026