Forskel mellem versioner af "Rådhus"
Dbn (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Vejle har haft fire rådhuse i byens midte. Det første lå på hjørnet af Kirkegade og Grønnegade og var antagelig bygget omkring 1460. Da det brændte i 1530, gav kong Fred…') |
Dbn (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
Efter kommunalreformen i 2007, hvor amterne er nedlagt, og retskredsene er ændret, er Rådhusets fremtid usikker. Byrådet holder møder i den tidligere åmtsgård. Tilbage er kun visse officielle receptioner m.m. | Efter kommunalreformen i 2007, hvor amterne er nedlagt, og retskredsene er ændret, er Rådhusets fremtid usikker. Byrådet holder møder i den tidligere åmtsgård. Tilbage er kun visse officielle receptioner m.m. | ||
| + | ==På Historisk Atlas== | ||
| + | [http://historiskatlas.dk/Vejle%20Rådhus Rådhus på Historisk Atlas] | ||
==Litteratur== | ==Litteratur== | ||
Versionen fra 3. jan 2011, 15:17
Vejle har haft fire rådhuse i byens midte. Det første lå på hjørnet af Kirkegade og Grønnegade og var antagelig bygget omkring 1460. Da det brændte i 1530, gav kong Frederik I borgerne tilladelse til at bruge en af Sortebrødreklostrets bygninger til rådhus. De katolske munke havde på det tidspunkt forladt klostret. Et minde om munkene, en malmklokke fra ca. 1400, hænger stadig i rådhusets tårn.
Efterhånden forfaldt klosterbygningen, og et nyt rådhus blev bygget tæt ved i 1780. Det lille, smukke rådhus eksisterede indtil 1878, hvor det blev afløst af det nuværende. Første sal rummede amtsrådssal og byrådssal. I begyndelsen var der i stueetagen bl.a. indrettet et stort forsamlingslokale, men i 1919-20 rykkede civil- og handelsretten ind her.
Efter kommunalreformen i 2007, hvor amterne er nedlagt, og retskredsene er ændret, er Rådhusets fremtid usikker. Byrådet holder møder i den tidligere åmtsgård. Tilbage er kun visse officielle receptioner m.m.
På Historisk Atlas
Litteratur
Pedersen, C. V.: ”Vejle Bys Historie”. 1927.
