Forskel mellem versioner af "Ringridning"

Versionen fra 7. jan 2023, 11:00

Ringridning var i Middelalderen en ufarlig og festlig konkurrence ved de populære ridderturneringer i Europa. I forbindelse med den mange dage lange kroning af Kong Christian d. IV i 1596 var der to dage, hvor ringridning var på programmet. Den ene dag kom kongen udklædt som pave og den næste som dronning for at overvære rytterne ride i fuld fart og forsøge at spidde ringen med deres lanser. Kongerne Christian d. IV, Henrik d. VIII af England, James d. VI af Skotland m.fl. yndede selv at deltage i ringridningerne.

1800-tallet blev forlystelsernes århundrede med et helt ufatteligt udbud af omrejsende forlystelser, skiveskydninger, skovballer, fyrværkerier, koncerter, keglespil o.s.v. Ringridning synes i starten af århundredet særligt at have været populært syd for Kongeåen. Private borgere stod ofte men ikke altid bag ringridningerne se f.eks.: Kongelig allernaadigst privilegerte Riber Stifts Adresse-Avis (21.03.1815 Anders Jensen Heemand i Jedsted, 13.03.1818 & 26.02.1819 Christen Thommesen/Thomsen Worbasse i Jedsted, 03.06.1839 Kromand J.J. Jessen i Rejsby, 14.06.1839 Claus Clausen ved Vesterbæks Kro, 16.05.1840 Peder Engelstoft i Rejsby), Dannevirke (04.09.1841 Lorenzen i Høkkelbjerg Kro), Fyens Stifts Kongelig ene privilegerede Adresse- og politiske Avis samt Avertissementstidende (08.08.1842 tusinder overværede ringridningen ved Frederiksgardes 99 årsfest d. 25. juli. Der havde samme år fundet en ringridning sted i Aabenraa), Troels Lund: Dagligt liv i Norden i det sekstende aarhundrede (1929): 400 unge bondesønner deltog i ringridning ved Augustenborg Slot i 1845 i anledning af hertug Christian August og gemalindes sølvbryllup.

Der blev dog også arrangeret ringridning andre steder i Danmark såsom: Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende (07.10.1817 Grevskabet Lindenborg, 07.07.1838 diskuterede Provindsialstænderne for Nørrejylland en forordning om søn- og helligdagenes helligholdelse, hvor ringridning var en af talrige forlystelser, som skulle forbydes, 08.09.1845 Ringe Kro, 07.10.1846 Det borgerlige ridende Corps i Odense fejrede kronprinsens fødselsdag med ringridning, 08.09.1848 Det borgerlige ridende Corps i Odenses årlige ringridning), Viborg Stiftstidende (10.02.1842 Håndværksdrenge i Viborg på fastelavnssøndag), Aarhus Stiftstidende (20.08.1845 Det borgerlige ridende Corps i Odense afholdt deres første ringridning).

Gymnastik i skytteforeningsregi blev i anden halvdel af 1800-tallet den første form for organiseret idræt i mange danske købstæder og landsbyer. Det gjaldt også i Vejle Købstad og generelt i Vejle Amt. Snart kom andre former for idræt med, i det man uden overdrivelse kan kalde for foreningsboomet i Danmark. Ringridningens popularitet var blot vokset i anden halvdel af 1800-tallet. I juli 1888 fandt der en stor ringriderfest sted i Sønderborg på fem baner med flere tusinde tilskuere. Det regnes i dag for forløberen for den i dag vidt berømte ringriderfest i Sønderborg. I det siden 1864 tabte Sønderjylland begyndte man nu at stifte ringriderforeninger, hvoraf nogle af de første var: Haderslev Østeramts Ringriderforening (stiftet 1894), Abild Ringriderforening (stiftet 1896) og Øster Løgum Sogns Ringriderforening (stiftet 1897). I de følgende år blev talrige andre ringriderforeninger stiftet i Sønderjylland. I en artikel bragt på forsiden af Vejle Amts Folkeblad 1. august 1908 – og i andre samtidige aviser - brokkede den sønderjyske avisredaktør Andreas Grau sig over, at ringriderfesterne med alt deres tilhørende gøgl og festivitas havde spredt sig som en epidemi i Sønderjylland. Han så gerne, at danskerne nord for Kongeåen holdt op med at gæste dem. Det havde han ifølge avisen København (22.07.1911) ikke spor held med: ”Det ene danske Dampskib efter det andet, stuvende fyldt, lægger til ved Sønderborg Bolværk med Gæster til [Ringriderfesten]”.

Nord for Kongeåen blev der også arrangeret mange ringridninger i anden halvdel af 1800-tallet - omend ikke i alle sogne. Cyklens fremkomst gjorde, at cykelringridning også blev vældigt populært. Nogle ganske få eksempler herpå fra Horsens og Kolding-aviserne kan nævnes: Kolding Folkeblad (05.09.1894 Ringridning på cykel Hvilested Kro; 12.06.1896 Holsted Haandværkerforening holder ringridningsfest for ryttere og cyklister; 29.06.1896 Folkefest med cykelringridning i anlæget ved Andst Skole; 30.08.1899 Ringridning med heste Hejlsminde: 24.05.1911 Præmie-ringridning på cykel Viuf Kro); Horsens Avis (21.06.1898 & 04.06.1901 Horsens Landbrugsforenings dyrskue med ringridning); Horsens Folkeblad (19.02.1901 Ringridning i.f.m. fastelavn i Tørring).

Den 3. maj 1914 fandt der en storslået ringridningsfest sted i Jelling på markedspladsen bag kroen. Der afgik i dagens anledning ekstratog fra Vejle, som fragtede flere hundrede interesserede. Vejle Amts Folkeblad (04.05.1914) anslog at flere tusinde tilskuere overværede ringridningen, der blev vundet af en Anton Andersen (1. præmien bestod af en saddel).

Genforeningen 1920 gjorde ringridning nord for Kongeåen endnu mere populært, og der startede en sand bølge af ringriderforeningsstiftelser. Nogle ganske få eksempler på sogne og byer i og umiddelbart uden for Vejle Amt, der nu fik ringriderforeninger: Holsted (stiftet 1922), Brørup (stiftet før juni 1922), Fredericia (stiftet 1922), Bække (stiftet 1923), Egtved (stiftet 1926), Vejen (stiftet 1926).

Den ældst kendte ringridning i Vejle fandt sted i disse år nemlig den 12. september 1922 i forbindelse med Rundskuedagen. Vejle Amts Folkeblad skrev flere gange om den stort anlagte ringridning, hvor 1.-3. præmierne bestod af intet mindre end: et 14 karats herre- eller dameur, et par ægte sølvsporer og en udmærket kikkert. Til samtlige deltagere blev der uddelt en sølvnål. Den 19. august 1922 skrev VAF:

”Ringridning i Vejle. En af Attraktionerne paa Rundskuedagen i Vejle, den 12. September, bliver Ringridning. Denne smukke Sport, der er interessant baade for Udøverne og Tilskuerne, dyrkes meget i Sønderjylland, og efter Genforeningen har Ringridning ogsaa vundet Indpas flere Steder i det øvrige Danmark. Sporten er ikke særlig indviklet, Ringriderne skal blot i Galop ride gennem en Galge og med en Stang lange en Ophængt Ring. Den, der fanger flest Ringe, bliver Ringriderkonge og faar 1. Præmie. Ringridningen vil her finde Sted paa Sportspladsen Rundskuedagen om Eftermiddagen, og allerede nu opfordrer Komiteen Damer og Herrer, der kunde have Lyst til at deltage, til at melde sig til Forstander Wendt, Vejle, (Telefon 590). Man skal ikke vente for længe, thi det vil sandsynligvis blive nødvendigt at begrænse Tilslutningen, og i saa Fald bliver Deltagerne taget i Rækkefølge, efter som de har meldt sig”.

Vejle Amts Folkeblad bragte d 13. september 1922 et længere referat fra ringridningen:

”Rundskuefesten i i Vejle. Eftermiddagen og Aftenen fik et vellykket Forløb. Da Rundskuedagens Ringridere i Gaar Eftermiddag vod 3-Tiden red i Procession fra Raadhustorvet til Sportspladsen, fulgtes den af en særdeles talrig Menneskemængde. Der var til Tider sand Trængsel i Gaderne. Det repræsentative Tog af smukt pyntede Heste og smagfuldt og ens klædte Ryttere vakte berettiget Opsigt, som det skred frem gennem Byen med Tellings Orkester i Spidsen. Da Ringridningen skulde tage sin Begyndelse paa Sportspladsen, var der her samlet saa mange Mennesker, som vi ikke mindes tidligere at have set paa dette Sted. Der var sikkert op mod en halv Snes Tusind Tilskuere. Desværre var Vejret Ikke det bedste. Af og til kom stærke Regnbyger, mens Ridningen stod paa. Men Folk holdt desuagtet troligt ud, til det hele var forbi. Man kunde se paa Paraplyernes Antal, at man havde forberedt sig paa alle Eventualiteter. Ringriderfesten aabnedes af Forstander Robert Wendt, Teknisk Skole, der i en kort Tale takkede Rytterne for den store Tilslutning og udbragte et Leve for dem. Derefter talte Ringridernes Anfører, Fabrikant Aggerbech, Fredericia, der udbragte et Leve for Dansk Arbejde og den danske Presse. Saa begyndte Ridningen. Ialt deltog 20 Ryttere, hvoraf én Dame. Et Par Deltagere udeblev. Det var et flot Syn at se Rytterne i strakt Galop og med Lanse ride mod den guirlandeomrundne Galge for I Farten at gribe en Ring, der var anbragt heri. Og at Publikum var i høj Grad Interesseret, fik man et Indtryk af ved de Meningstilkendegivelser og det Bifald, der Gang paa Gang lød. Ialt blev der redet 6 Gange til en stor Ring og 6 Gange til en mindre. Som Dommere fungerede Sparekassedirektør Marinus Jensen, Vinding, Fabrikant Aggerbech, Fredericia, og Journalist Worsøe-Andersen, Aarhus. Resultatet blev, at Kontrolassistent Anton Lund, Store Velling pr. Børkop, blev Nr. 1 med 11 Points og udnævntes til Ringriderkonge. Osvald Kvist, Dæmningen, Vejle, blev Nr. 2 med 10 Points og Fuldmægtig Christiansen, Vejle, Nr. 3 mod 9 Points. Præmierne for de 3 Vindere bestod henholdsvis af et Guldur, et Par Sølvsporer og en Kikkert, og hver Deltager fik en Erindringsnaal. Efter endt Ringridning udtalte Forst. Rob. Wendt, der forestod Præmieuddelingen, nogle anerkendende Ord til Vinderne, som hver fik et dundrende Hurra, og Sejrherren blev overrakt en Laurbærkrans med rødhvide Baand. Paa vor Forespørgsel fremsætter den ene af Dommerne, Direktør Jensen, følgende Udtalelse om Ringridningen: ‑»I Retning af Sikkerhed lod Præstationerne naturligvis noget tilbage at ønske, og for mange af Rytternes Vedkommende kneb det med den vigtige af Dommerne forlangte Gangart, Idet Hestene let vilde falde fra mellem Maallinjen og ‑Galgen, hvor Rytteren var optaget af at føre Stedet rigtigt. Men i sin Helhed maa det ubetinget betegnes som et pænt Ridt, naar man betænker, at der redes til Ringen ca. 350 Gange og kun en Rytter tabte Sædet. Det var over Forventning . Enkelte af Rytterne, f. Eks. Rytter Nr. 3 og flere andre, førte deres Heste frem med en sikker og rolig Kraftudfoldelse, der vidnede om et forudgaaet Arbejde med Kontakt mellem Rytter og Hest. Om en Rytter er heldig eller ej med at faa Ringen paa Lansen, mener jeg har mindre Betydning end det at have virkelig Herredømme over Hesten. At enkelte smaa Russere lavede nogen Fest, maatte kun betragtes som et godt Numer for Galleriet«”.

Fabrikant Aggerbech, Fredericia, var måske identisk med den Aggerbech, der samme år var med til at stifte ringriderforeningen i Fredericia – hvis overskud tilfaldt Fredericia Museumsforening. Fredericia Dagblad (13.09.1922) var langt mere kortfattet i dens referat fra ringridningen i Vejle. Avisen nævnte dog navnet på den deltagende dame, frk. Justesen fra Højrup. ”Den unge Dame kom ikke mellem Præmietagerne, idet hendes Hest under den første Del af Konkurrencen blev sky for Galgernes farvede Baand”.

20 deltagere ved en ringridning anno 1922 var ikke noget at prale af. Det lader ikke til, at Vejle Købstad nogensinde fik sin egen ringriderforening. Vejle Stadsarkiv har en stribe billeder fra en stor ringridning i Vejle, som formentlig alle drejer sig om ringridningen 12. sep. 1922 ved Rundskuedagen. Denne ringridning blev også foreviget på levende billeder. Byens ringridningsinteresserede borgere kunne glæde sig over, at flere af nabosognene såsom Hover, Engum og Højen arrangerede ringridninger i de næste årtier, og i 2026 kan Egtved Ringriderforening fejre 100 års jubilæum.

Litteratur og kilder

• Kvist, John: Bække Sogn, Historisk Udvalg for Bække Sogn, 1972.
• Nielsen, O.: Kjøbenhavns Historie indtil Reformationens Indførsel, Gads Forlag, 1879.
• Dagbladet Hejmdal (14.03.1896 Abild Ringriderforening).
• Dannevirke (27.07.1888 Ringridning Sønderborg, 08.05.1894 Haderslev Østeramts Ringriderforening).
• Kolding Folkeblad (06.07.1922 Holsted Ringriderforening, 26.06.1923 Ringridning i Bække).
• Kolding Social-Demokrat (20.06.1922 & 25.05.1923 Brørup og Omegns Ringriderforening).
• Vejle Amts Folkeblad (09.10.1922 & 13.06.1923 Fredericia Ringriderforening).
• vejlewiki: Film fra Vejle.