Træskofabrikant Jørgen Chr. Rasmussen

Fra VejleWiki
Version fra 20. dec 2017, 15:10 af Totte (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Jørgen Chr. Rasmussen blev født 1879 i Sønder Aaby på Fyn. 16 år gammel kom han i lære hos en træskomager. Omkring århundrede skiftet var han tre år i USA, hvor han bestred forskellige jobs.


Efter et højskoleophold på Vesterdal Højskole startede Rasmussen i 1905 en træskofabrik i Brogade i Vejle. Året efter blev han gift med sin læremesters datter Kristine. De fik sammen seks børn. Rasmussen udvidede produktionen i større lokaler på Gl. Jellingvej.

I 1928 opkøbte De Forenede Træskofabrikker virksomheden og ansatte Rasmussen som direktør. Samtidig flyttede virksomheden til større lokaler ¨på Langelinie. Efter få år købte Rasmussen virksomheden tilbage. Under 2. Verdenskrig producerede virksomheden årligt 115.000 træskobunde.


1. april 1965 solgte Rasmussen Vejle Træskofabriks bygninger til den nyoprettede Vejle Fjernvarmecentral. Han døde i 1966.


Litteratur og kilder

U5293 og U5303 Vejle Stadsarkiv