Rådhus

Fra VejleWiki
(Omdirigeret fra Vejle Rådhus)
Skift til: Navigation, Søgning
Vejles rådhus 1949

Det rådhus, som nu troner på Rådhustorvet, er det fjerde i rækken af rådhuse i Vejle. De fire rådhuse har en meget forskellig historie, men fælles er, at her har byens ledende borgere holdt rådslagning om Vejles udvikling og indbyggernes forhold.

Vejles første rådhus blev bygget for mere end 500 år siden. Dengang kaldte man pladsen lige nord for Sct. Nicolai Kirke for ”Gammeltorv”, og det var her bymændene mødtes for at drøfte byens sager. Dette bystævne blev senere til et fast råd, som på hjørnet af det nuværende Kirkegade og Grønnegade fik sit eget hus. Vejles første rådhus blev bygget omkring 1460 og nedbrændte 70 år senere, i 1530.

Allerede før Reformationen i 1536 var Dominikanerklostret i Vejle ophørt med at eksistere. I 1529 blev værdigenstandene fjernet af kongens skatteopkræver, og Kong Frederik I overlod i 1530 klosteret til byen. Det meste af klostret blev revet ned, men den østlige fløj blev nu indrettet til rådhus – Vejles andet rådhus – cirka på den grund, hvor rådhuset er i dag. Bygningen var i to etager. I stueetagen ordnede man retssager, byens regnskab og afholdt rådstuemøder. På øverste etage havde man rådhussalen, som var borgernes gildesal. Det gamle klostertårn blev også brugt, og i kælderen indrettede man byens arrest.

De gamle klosterbygninger blev efterhånden slidt samtidig med en vis økonomisk og befolkningsmæssig fremgang i Vejle, så det blev nødvendigt at bygge et nyt rådhus. Byens tredje rådhus stod færdigt i 1780. Rådhuset blev opført af storentreprenøren Anders Vestergaard fra Aarhus sammen med bygmester Anders Kruuse fra Horsens. Resultatet blev en smuk bygning på ni fag ”opført efter nyeste Maade” med mansardtag og et lille tårn med byens to klokker. Lokalstyrets overordnede funktioner, bl.a. den lønnede kæmner, var placeret i rådhusets øverste etage, og her holdt byfogden og borgerrådet, ”De eligerede Borgere”, til de næste 100 år. Borgerrådet fik efterhånden mere og mere indflydelse, og fra 1838 blev det til en Borgerrepræsentation med syv medlemmer.

I 1878 blev det nuværende rådhus taget i brug. Også det var i to etager med kælder og et højt tårn. I tårnet blev den gamle klokke fra klostret hængt op, og der hænger den endnu. Arkitekt C. Lehndorf var mester for det fjerde rådhus, som i 1919-20 blev restaureret af den kendte arkitekt Martin Nyrop. Det nye rådhus rummede meget. I to store sale blev der plads til at holde møde for hhv. byråd og amtsråd – Vejle Amt var oprettet 1796. Rådhuset var også tinghus med retslokaler, vidne- og sagførerværelser samt arresthus med 13 fængselsceller, politistation og arrestforvarerbolig. Af rådhusets to sale fungerede det ene som byrådssal helt frem til strukturreformen i 2007, hvor der ikke længere var plads til byrådet. Den anden sal brugtes af amtsrådet, indtil den nye amtsrådsbygning blev taget i anvendelse i 1979.

Efter kommunesammenlægningen i 2007 bruges rådhuset udelukkende til repræsentative formål og til borgerlige vielser. Hele kommunens administration er for længst flyttet væk til større og bedre forhold, retslokalerne blev nedlagt ved den seneste retsreform, og heller ikke de tilstødende bygninger, som indeholdt politistation og arrest, er længere i denne brug. Den gamle politistation rummer nu en del af Sct. Norberts skole, og i den tidligere arrest er der café.


Litteratur

  • Pedersen, C. V.: ”Vejle Bys Historie”. 1927.
  • Vejles Historie 1, Vejle 1997
  • Vejles Historie 2, Vejle 1998.

Billeder