Havfruen fra Tænketanken
Skulpturen af den dobbelthalede havfrue blev skabt i ubehandlet jern af den uruguayskfødte kunstner Milton Blanc i samarbejde med en kunstnertrio fra Cuba. Det skete i forbindelse med Kulturby 96 i Vejle Amt.
Idéen om at koble Vejle Amt og de fire købstadskommuner: Vejle, Kolding, Fredericia og Horsens på det store projekt, hvor København var europæisk kulturby, blev født af Vejle Kommunes daværende kulturchef, Willy Stolarczyk.
Temaet var: Jord, luft, ild og vand, hvor Vejle havde vand som sit tema, Kolding luft, Fredericia jord og Horsens ild.
Havfruen blev placeret på toppen af en af Olaf Haahrs udtjente benzintanke på havnen, og skulpturen blev et synligt vartegn for ”Tænketanken”, som benzintanken blev forvandlet til.
Det var en stor begivenhed, da skulpturen blev hejst de 20 meter op på toppen af ”Tænketanken”.
Tanken blev udsmykket af Milton Blanc og brugt som forum for et væld af kultur-begivenheden i løbet af de fire måneder, K 96 var livskraftig i Vejle.
Havfruen med den tvedelte hale havde ansigt både ud mod fjorden og ind mod byen. Hun var også tvekønnet, for hun var havfrue foran og havmand bagtil.
Havfruen var inspireret af motivet fra en afrikansk tromme og skulle ifølge fortællingen forestille en sammenblanding af havguderne Yemaja og Olokun, som afrikanske slaver bragte med til Sydamerika. Yemaja bliver betragtet som havets stærke gudinde, og Olokun hersker over havet, tilsammen er de derfor et vaskeægte power-par.
Da Tænketanken blev brudt ned i år 2000, flyttede havfruen i første omgang til området ved Spinderihallerne, hvor hun stod i nogle år og blev forsømt, tilgroet og mere og mere rusten.
Hendes byvandring fortsatte herefter i 2006 til Orla Lehmannsgade, hvor hun måske nok følte sig lidt klemt i buskadset. Det så i hvert fald sådan ud. Til jul blev hun oven i købet udstyret med nissehue og lys.
Hun stod ved Orla Lehmannsgade til 2013, da hun flyttede endnu engang – nu til området ved Å-centret, hvor den gamle toiletbygning stod. Med sit ene ansigt havde hun udsyn til Bryggen, som hun måske følte sig i slægt med takket være, at den også havde en rusten krop. Med sit andet ansigt kiggede hun på Å-centret og fulgte livets gang, mens hendes krop gik mere og mere i forfald på grund af vind og vejr.
Havfruens hjemløse færden rundt i Vejle sluttede for en del år siden, da hun havnede på Materielgården sammen med andre hjemløse skulpturer fra Vejle Kommune.
