Se kildekoden til Sorrig og glæde

'''Sorrig og glæde - Bataillonskirurg Heinrich Evers'''

I 1817 blev [[Heinrich Evers]] udnævnt til bataillonskirurg ved [[Slesvigske Kyrasserregiment]]s 34. eskadron i Vejle. Heinrich Friedrich Anton Evers blev født den 10. oktober 1783 i Gandersheim ved Osterode i det daværende kongerige Hannover. Hans forældre var vinhandler Christian Rudolph Evers og hustru Charlotte Blumenberg.
 
H.F.A. Evers studerede i slutningen af 1790’erne i Göttingen. I 1799 var han i kirurglære i Staltzenau an der Weser. Fem år senere var han eskadronskirurg i Rendsborg. Herfra rejste han til København for at studere videre, men afbrød studierne for at følge hæren de næste ni år. I 1814 var han tilbage i København hvor han fik sin kirurgiske eksamen. H.F.A. Evers fik i 1817 indfødsret og blev den 28. juni 1817 udnævnt til karakteriseret bataillonskirurg ved Slesvigske Kyrasserregiments 4. eskadron i Vejle.
Evers blev resten af sit liv i Vejle.
 
Den 27. januar 1837 kunne man i [[Vejle Amts Avis]] læse denne bekendtgørelse:
"Med dybeste Vemod opfylder jeg den tunge Pligt
herved for fraværende Familie og deltagende Venner at
melde, at min inderligt elskede Mand, den menneskekjær
lige Læge, Bataillonschirurg Henrik Frederik Anton
Evers, blev, efter 9 Dages Sygeleje bortkaldt til sit evige
Hjem den 24de dennes, i sit Alders 53de, sit Embedes 33te,
vort Ægteskabs 10de Aar, efterladende sig 5 uopdragne
Børn, som med mig, smerteligst begræde Tabet af den
kjærligste Leder og Forsørger. Fred være med hans Minde
og Guds styrke os Forlade!!
Veile den 25de Januar 1837, E. C. Evers, født Kragballe."

Det skal her bemærkes, at "uopdragne Børn" ikke havde samme betydning den gang, som nu. I dag ville man nok tale om umyndige eller mindreårige børn.

I samme avis kunne man den 31. januar 1837 læse om Evers Jordefærd:

”En af vore braveste Medborgere er idag
bleven høitidelig stædet til Jorden: Bataillonschirurgen
Evers ved det Slesvigske Kuirasser-regiment. Fød
i Osterode ved Harzen, havde den Afdøde i Danmark, sit
andet Fædreland, ved sin elskværdige blide Charakteer, ved
sin kjærlige Omhu som læge, ved sin opofrende Uegenyt
tighed vidst at erhverve sig mange Venner. Det var
derfor en almindelig Sorg, der udtalte sig ved Budskabet
om hans Død; Fattige og Rige velsigne hans Minde.
Han hvile i Fred i sin Grav og nyde Lønnen for sin
Daad der, hvor Livets Trængsler ophøre!”

Men ikke alle i Vejle sørgede den dag. Andre steder i byen fejrede man kongen, Frederik den 6’s, fødselsdag:

”Ogsaa Vagtmestrene og Korporalerne ved den
her garnisonerede 4de Esquadron af Slesvigske Kuiras-
serer feirede Hs. majestæts allerhøieste Fødselsdag ved et
muntert Gilde og derpaa følgende Bal. Efterat en af
Qvartermester Beckgaard forfattet hjærtelig Sang var
afsungen, blev også her et ”Kongen leve!” udbragt, der
ledsagedes af de kjærligste Ønsker.”

De omtalte underofficerer har uden tvivl haft brug for en munter aften efter en kold begravelse af deres bataillonskirurg, hvor eskadronen helt sikkert har deltaget.

(Artiklen har tidligere været bragt i Vejle Stadsarkivs nyhedsbrev.
Research: Henrik Nedergaard Olsen)

[[Kategori:Samfund]]