Sorrig og glæde
Sorrig og glæde - Bataillonskirurg Heinrich Evers
I 1817 blev Heinrich Evers udnævnt til bataillonskirurg ved Slesvigske Kyrasserregiments 34. eskadron i Vejle. Heinrich Friedrich Anton Evers blev født den 10. oktober 1783 i Gandersheim ved Osterode i det daværende kongerige Hannover. Hans forældre var vinhandler Christian Rudolph Evers og hustru Charlotte Blumenberg.
H.F.A. Evers studerede i slutningen af 1790’erne i Göttingen. I 1799 var han i kirurglære i Staltzenau an der Weser. Fem år senere var han eskadronskirurg i Rendsborg. Herfra rejste han til København for at studere videre, men afbrød studierne for at følge hæren de næste ni år. I 1814 var han tilbage i København hvor han fik sin kirurgiske eksamen. H.F.A. Evers fik i 1817 indfødsret og blev den 28. juni 1817 udnævnt til karakteriseret bataillonskirurg ved Slesvigske Kyrasserregiments 4. eskadron i Vejle. Evers blev resten af sit liv i Vejle.
Den 27. januar 1837 kunne man i Vejle Amts Avis læse denne bekendtgørelse: "Med dybeste Vemod opfylder jeg den tunge Pligt herved for fraværende Familie og deltagende Venner at melde, at min inderligt elskede Mand, den menneskekjær lige Læge, Bataillonschirurg Henrik Frederik Anton Evers, blev, efter 9 Dages Sygeleje bortkaldt til sit evige Hjem den 24de dennes, i sit Alders 53de, sit Embedes 33te, vort Ægteskabs 10de Aar, efterladende sig 5 uopdragne Børn, som med mig, smerteligst begræde Tabet af den kjærligste Leder og Forsørger. Fred være med hans Minde og Guds styrke os Forlade!! Veile den 25de Januar 1837, E. C. Evers, født Kragballe."
Det skal her bemærkes, at "uopdragne Børn" ikke havde samme betydning den gang, som nu. I dag ville man nok tale om umyndige eller mindreårige børn.
I samme avis kunne man den 31. januar 1837 læse om Evers Jordefærd:
”En af vore braveste Medborgere er idag bleven høitidelig stædet til Jorden: Bataillonschirurgen Evers ved det Slesvigske Kuirasser-regiment. Fød i Osterode ved Harzen, havde den Afdøde i Danmark, sit andet Fædreland, ved sin elskværdige blide Charakteer, ved sin kjærlige Omhu som læge, ved sin opofrende Uegenyt tighed vidst at erhverve sig mange Venner. Det var derfor en almindelig Sorg, der udtalte sig ved Budskabet om hans Død; Fattige og Rige velsigne hans Minde. Han hvile i Fred i sin Grav og nyde Lønnen for sin Daad der, hvor Livets Trængsler ophøre!”
Men ikke alle i Vejle sørgede den dag. Andre steder i byen fejrede man kongen, Frederik den 6’s, fødselsdag:
”Ogsaa Vagtmestrene og Korporalerne ved den her garnisonerede 4de Esquadron af Slesvigske Kuiras- serer feirede Hs. majestæts allerhøieste Fødselsdag ved et muntert Gilde og derpaa følgende Bal. Efterat en af Qvartermester Beckgaard forfattet hjærtelig Sang var afsungen, blev også her et ”Kongen leve!” udbragt, der ledsagedes af de kjærligste Ønsker.”
De omtalte underofficerer har uden tvivl haft brug for en munter aften efter en kold begravelse af deres bataillonskirurg, hvor eskadronen helt sikkert har deltaget.
(Artiklen har tidligere været bragt i Vejle Stadsarkivs nyhedsbrev. Research: Henrik Nedergaard Olsen)
