Forskel mellem versioner af "Langelinie"
Dbn (diskussion | bidrag) |
Dbn (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Tidligere hed vejen [[Kirkegårdsvej]], idet den gik langs den nye kirkegård, der blev anlagt omkring 1825. I begyndelsen gik vejen blot hen til den vej, som kom til at hedde [[Strandgade]]. Kirkegaardsvejen blev forlænget, da en ny kirkegård, [[Østre Kirkegård]], blev anlagt i 1871. På kort fra 1870 ses også, at vejen nu hed Østre Kirkegaardsvej. I Vejviseren 1901 ses, at Kirkegaardsvejen gik helt til Skyttehusgade – og 1919 er navnet Langelinie blevet det officielle. Ved udvidelse af sporarealet i 1922-23, blev jernbaneovergangen i Langelinies nordlige ende nedlagt. I stedet blev etableret en gangtunnel under banen. Langelinie løber nu ud i [[Rødkildevej]]. | Tidligere hed vejen [[Kirkegårdsvej]], idet den gik langs den nye kirkegård, der blev anlagt omkring 1825. I begyndelsen gik vejen blot hen til den vej, som kom til at hedde [[Strandgade]]. Kirkegaardsvejen blev forlænget, da en ny kirkegård, [[Østre Kirkegård]], blev anlagt i 1871. På kort fra 1870 ses også, at vejen nu hed Østre Kirkegaardsvej. I Vejviseren 1901 ses, at Kirkegaardsvejen gik helt til Skyttehusgade – og 1919 er navnet Langelinie blevet det officielle. Ved udvidelse af sporarealet i 1922-23, blev jernbaneovergangen i Langelinies nordlige ende nedlagt. I stedet blev etableret en gangtunnel under banen. Langelinie løber nu ud i [[Rødkildevej]]. | ||
| − | På Langelinie blev [[Missionshuset ”Mamrelund”]] bygget 1885, [[Langelinies Skole]] 1902. Lidt industri har der også været: [[ | + | På Langelinie blev [[Missionshuset ”Mamrelund”]] bygget 1885, [[Langelinies Skole]] 1902. Lidt industri har der også været: [[Bagermestrenes Rugbrødsfabrik]] 1899, Langelinie 25, [[N.J. Nielsens Stole- og Møbelfabrik]] 1884, Langelinie 18 og 26. |
Versionen fra 26. nov 2011, 12:49
Tidligere hed vejen Kirkegårdsvej, idet den gik langs den nye kirkegård, der blev anlagt omkring 1825. I begyndelsen gik vejen blot hen til den vej, som kom til at hedde Strandgade. Kirkegaardsvejen blev forlænget, da en ny kirkegård, Østre Kirkegård, blev anlagt i 1871. På kort fra 1870 ses også, at vejen nu hed Østre Kirkegaardsvej. I Vejviseren 1901 ses, at Kirkegaardsvejen gik helt til Skyttehusgade – og 1919 er navnet Langelinie blevet det officielle. Ved udvidelse af sporarealet i 1922-23, blev jernbaneovergangen i Langelinies nordlige ende nedlagt. I stedet blev etableret en gangtunnel under banen. Langelinie løber nu ud i Rødkildevej.
På Langelinie blev Missionshuset ”Mamrelund” bygget 1885, Langelinies Skole 1902. Lidt industri har der også været: Bagermestrenes Rugbrødsfabrik 1899, Langelinie 25, N.J. Nielsens Stole- og Møbelfabrik 1884, Langelinie 18 og 26.
Litteratur
Erik With-Pedersen: Optegnelser om "Holmen" og "Hesterhaven" - nogle bidrag til Vejle Østbys historie. Vejle 1992.
Billeder
Langelinie efterår 1980
Tyske soldater på Langelinie efter kapitulationen, maj 1945
