Forskel mellem versioner af "Skideneng"
Totte (diskussion | bidrag) |
Totte (diskussion | bidrag) |
||
| (En mellemliggende version af en bruger ikke vist) | |||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
| − | For at komme tørskoet ud til | + | For at komme tørskoet ud til banken, hvorpå man i sin tid havde grundlagt det ældste Vejle, anlagde man syd for [[Sønderbro]] og til foden af ”Bjergene” (nutidens Koldingbakke) en såkaldt stenbro. Denne stenbro bestod af en dæmning opført af sten, grus og sand. Den krævede stadig vedligeholdelse. I 1631 blev der f.eks. ”aget 61 Læs Sand og Steen ud til Steenbroen sønden Byen”. Øst for stenbroen lå den store, våde eng Schiden-Aast/Skidenast/Skidenkjær, der senere blev døbt Skideneng/Skiddeneng. En forte eller tjørnehegnet engvej her blev kaldt for Skidenastgyde. |
Skideng tilhørte Vejle Købstad. Ifølge kæmnerregnskabet for 1636 var Schiden-Aast udlejet for 12 daler. Fra 1685 og følgende år var det selveste borgmester [[Claus Svane]], der lejede Schiden-Eng. I 1720 overtog byfogeden lejemålet. Det blev en vigtig del af byfogedens løn til langt op i 1800-tallet. Det var i det mindste en overgang den klart største af de 5 englodder ved byen, der var tilknyttet byfogedembeddet. I det mindste i 1800-tallet var der dog også andre med ret til den kæmpestore Skideneng. En af disse var [[Vejle Havn]]. | Skideng tilhørte Vejle Købstad. Ifølge kæmnerregnskabet for 1636 var Schiden-Aast udlejet for 12 daler. Fra 1685 og følgende år var det selveste borgmester [[Claus Svane]], der lejede Schiden-Eng. I 1720 overtog byfogeden lejemålet. Det blev en vigtig del af byfogedens løn til langt op i 1800-tallet. Det var i det mindste en overgang den klart største af de 5 englodder ved byen, der var tilknyttet byfogedembeddet. I det mindste i 1800-tallet var der dog også andre med ret til den kæmpestore Skideneng. En af disse var [[Vejle Havn]]. | ||
| + | |||
| + | Senest i 1800-tallet var der anlagt en jordvold om Skideneng (Vejle Amts Avis 04.03.1836). | ||
Ved århundredeskiftet besluttede man at bore efter vand i Skideneng. En tre alen (1,88 m) dyb kildebrønd blev anlagt. Den gav masser af fuldstændig rent vand. ”Skiddeneng er vort Haab” skrev [[Vejle Amts Folkeblad]] (16.08.1900) med henvisning til, at vandet skulle bruges til at vande Vejles støvede og beskidte gader. I 1902 anlagde man [[Søndre Vandværk]] – byens andet vandværk – ved Skideneng. | Ved århundredeskiftet besluttede man at bore efter vand i Skideneng. En tre alen (1,88 m) dyb kildebrønd blev anlagt. Den gav masser af fuldstændig rent vand. ”Skiddeneng er vort Haab” skrev [[Vejle Amts Folkeblad]] (16.08.1900) med henvisning til, at vandet skulle bruges til at vande Vejles støvede og beskidte gader. I 1902 anlagde man [[Søndre Vandværk]] – byens andet vandværk – ved Skideneng. | ||
Nuværende version fra 4. jul 2021, 19:27
For at komme tørskoet ud til banken, hvorpå man i sin tid havde grundlagt det ældste Vejle, anlagde man syd for Sønderbro og til foden af ”Bjergene” (nutidens Koldingbakke) en såkaldt stenbro. Denne stenbro bestod af en dæmning opført af sten, grus og sand. Den krævede stadig vedligeholdelse. I 1631 blev der f.eks. ”aget 61 Læs Sand og Steen ud til Steenbroen sønden Byen”. Øst for stenbroen lå den store, våde eng Schiden-Aast/Skidenast/Skidenkjær, der senere blev døbt Skideneng/Skiddeneng. En forte eller tjørnehegnet engvej her blev kaldt for Skidenastgyde.
Skideng tilhørte Vejle Købstad. Ifølge kæmnerregnskabet for 1636 var Schiden-Aast udlejet for 12 daler. Fra 1685 og følgende år var det selveste borgmester Claus Svane, der lejede Schiden-Eng. I 1720 overtog byfogeden lejemålet. Det blev en vigtig del af byfogedens løn til langt op i 1800-tallet. Det var i det mindste en overgang den klart største af de 5 englodder ved byen, der var tilknyttet byfogedembeddet. I det mindste i 1800-tallet var der dog også andre med ret til den kæmpestore Skideneng. En af disse var Vejle Havn.
Senest i 1800-tallet var der anlagt en jordvold om Skideneng (Vejle Amts Avis 04.03.1836).
Ved århundredeskiftet besluttede man at bore efter vand i Skideneng. En tre alen (1,88 m) dyb kildebrønd blev anlagt. Den gav masser af fuldstændig rent vand. ”Skiddeneng er vort Haab” skrev Vejle Amts Folkeblad (16.08.1900) med henvisning til, at vandet skulle bruges til at vande Vejles støvede og beskidte gader. I 1902 anlagde man Søndre Vandværk – byens andet vandværk – ved Skideneng.
I 1906 solgte Vejle Kommune en del af Skidenengen (matr. 19a) i forbindelse med udvidelsen af Vejle Statsbanestation.
I januar 1907 approberede byrådet et indkommet tilbud fra vognmand P. Grahn m.fl. om for 405 kr. at opfylde endnu en del af Skidenengen ved Ørstedsminde.
Litteratur og kilder
Vejle Amts Folkeblad (09.05.1878, 26.09.1891, 16.08.1900, 10.10.1900, 16.01.1907).
Uddrag af Vejle Byråds møder 1897 – heri historisk oversigt over Skideneng.
Uddrag af Vejle Byråds møder 1906.
C.V. Petersen m.fl.: Vejle Bys Historie, 1927.
