Forskel mellem versioner af "Sct. Nicolai Kirke"

Nuværende version fra 1. feb 2024, 10:43

Sct. Nicolai Kirke med nyt tårn, ca. 1890

Den eneste bevarede bygning i Vejle fra Middelalderen.

Kirkebygningen

Sct. Nicolai kirke i Vejle er en middelalderkirke. Det er byens eneste bevarede bygning fra middelalderen, den er formentlig opført i perioden 1240 til 1280.

Kirken er opkaldt efter børnenes og de søfarendes helgen, den hellige Nicolaos fra Myra. Navnet på kirken er første gang skriftligt bevidnet i 1491. Kirkens officielle navn var indtil 1907 Vejle Kirke.

Kirken blev opført som en rektangulær to-skibsbygning med samme tag over kor og skib og høje smalle vinduer. I løbet af middelalderen blev søndre sideskib og de to korsarme føjet til. Kirken var oprindeligt kullet, hvilket vil sige uden tårn. Men da det blev moderne med kirketårne, fik også Sct. Nicolai kirke tilføjet et kirketårn i fire etager, stokværk, formentlig omkring 1400. Da søndre sideskib blev tilføjet, blev kirkens hovedakse skæv. Efter mange overvejelser blev kirkens kor derfor revet ned i 1855, flyttet tre meter mod syd og året efter opført formentlig mage til det tidligere kor. I 1887 blev det gamle tårn revet ned, og i 1888 blev kirkens nygotiske tårn opført efter tegninger af arkitekt Ludvig Adolph Petersen. Kirkens tårnur, der blev opsat i 1889, var en gave fra justitsråd Hans Emil Friis, der var apoteker på Løveapoteket. Det blev leveret af tårnurfabrikant Julius Bertram Larsen, København.

Med til bygningens historie hører også de 23 gådefulde hovedskaller, der er placeret rundt om vinduet på Nordre Kapels nordmur ud mod Kirkegade. Kapellet er formentlig opført i 1400-tallet, og kranierne er indemurede ved opførelsen af kapellet. Sagnet fortæller, at hovedskallerne stammer fra (sø)røvere, der hærgede i området omkring den nuværende Roms Hule og overfaldt handelsrejsende, der kom til byen nordfra. Men det er sene beretninger fra 1700-tallet, og de er ikke troværdige.

Ved kirkens nordvestre hjørne ses et monumentalt mindesmærke i granit over historikeren Anders Sørensen Vedel (1542-1616). Det er en gave fra Vejlensersamfundet, Det Modewegske Legat og Vejle Kommune. Monumentet er 2,5 meter højt og opstillet på en 1,4 meter høj sokkel. På soklen er indhugget Vedels bomærke: røgelseskarret er symbol på gudfrygtighed, den blomstrende urt på sundheden og slangen, der bider sig selv i halen, symboliserer tiden. Monumentet er udført af billedhuggeren Povl Søndergaard (1905-1986), det blev afsløret den 15. juni 1953.

Kirkens inventar

Døbefonten

Kirkens ældste inventar er døbefonten, som man ikke ved noget om, udover at den blev købt til kirken i 1747. Den er muligvis fremstillet værkstedet ved Ribe Domkirke, da den blev opført 100 år før Sct. Nicolai kirke i Vejle. I så fald er døbefonten ældre end kirken. Kirken ejer tre dåbsfade. Det dåbsfad, der nu bruges ved dåb i kirken, er fremstillet omkring 1650. Det er et nederlandsk fad, der blev skænket til kirken 1704 af den adelige Drude Rantzau og hendes mand tolderen Lorentz Steilmacher. Deres initialer LSMDR er indgraveret i fadet. Kirkens ældste dåbsfad, fra ca. 1580-1600, bruges til jordpåkastelser sammen med en jordpåkastelsesspade af messing. Begge dele blev skænket til kirken af Maria Johanne Møstings 1720. De kan ses i Kai de la Mares Kapel. Der kan man også se kirkens nyeste dåbsfad fra omkring 1900. Det er et kobberfad, der har tilhørt fabrikant J. C. Christiansen. Motivet er Judaskysset.

Prædikestolen

Kirkens prædikestol med tilhørende lydhimmel blev skænket til kirken 1576 af borgmester Clemen Sørensen den ældre og hans hustru Maren Clemens. Det fremgår af initialerne C. S. og M. C. og af indskriften på lydhimlen: ”An(n)o 1576 Da lod s(alig) Clement Sørensø(n) B(orgmester) i Welle, barnfød i Ribe giøre den(n)e Prædikstol paa Hans egen Bekostni(n)g oc W(elbyrdig) Caspar Marckdaners befaling forandret till det(t)e Sted af hans efterladte Hvstrv Maren S(alig) Cleme(n) Sø(rensøns) og hans børn…” Resten mangler, fordi prædikestolen er blevet flyttet flere gange, og derved er dele af både tekst og udsmykning gået tabt. Indskrifterne er både latinske og danske. Der er fundet spor af forskellig bemaling fra tidligere tider. I 1915 fik prædikestolen sit nuværende udseende; men opgangen til prædikestolen er ny. Den er udført af tegnestuen E + N Arkitektur i forbindelse med en omfattende restaurering af kirkens indre 2018-2019.

Krucifiks

På pillen skråt overfor prædikestolen er ophængt et lille krucifiks. Kristusfiguren, der er udskåret i egetræ formentlig omkring 1700, blev fundet 1918 under oprydning i Kai de la Mares Kapel og må antages oprindeligt at have været kistepynt. Korset er udskåret ca. 1936.

Altertavlerne

Der er næsten ingen viden om ældre altertavler. Men det må antages, at de to apostelfigurer, der nu er ophængt på piller midt i kirken, oprindeligt hørte til en tidligere altertavle. De er så hårdt restaurerede, at det ikke kan afgøres hvilke apostle, der er tale om.

Kirkens nuværende alterudsmykning er udført af maleren Anders Kirkegaard, født i 1946, opvokset i Vejle, bosat i Hundested. Hans store værk blev indviet ved en festgudstjeneste 14. november 2021. Motivet er det samme som på kirkens to tidligere altertavler: Jesu opstandelse fra de døde påskemorgen.

Fra 1791 til 2021 bestod kirkens altertavle af det store billedskærerværk, der nu er ophængt i nichen i Søndre Kapel. Det er udført af billedskærer og billedhugger Jens Hjernøe, Horsens. Fra 1791 til 1930 og fra 1967-2021 udgjorde Carsten Bræstrups kopi af en fransk original alterbilledet i Hjernøes billedskærerværk, motivet er Jesu opstandelse fra de døde påskemorgen. Carsten Bræstrups billede er nu ophængt til venstre for alteret i en gråmalet ramme. Også Carsten Bræstrup var en kunstner fra Horsens. Hans billede er en kopi af et opstandelsesbillede fra katedralen i Bayeux i Normandiet. Det opstandelsesbillede, der nu ses i Hjernøes billedskærerværk, er en gave fra en anonym giver. Det er malet af Niels Skovgaard, signeret NSK 1930. Det var kirkens alterbillede fra 1930-1967.

Alterbordet og knæfaldet stammer fra kirkens istandsættelse 2018-2019 ved E + N Arkitektur. Derfra stammer også kirkens moderne lysekroner.

De tre gamle billeder

I nordre sideskib ses tre gamle portrætter. Portrættet, dateret 1609, af Peder Christensen Riber (1564-1610) er det eneste portræt, kirken ejer af samtlige præster, der har virket ved kirken. Det vides ikke, hvem kunstneren er. Peder Christensen Riber var kirkens fjerde præst efter reformationen, han var tillige provst over Nørvang Herred.

Portrætterne af de to reformatorer, Martin Luther (1483-1546) og Philip Melancton (1497-1560) har været ophængt i kirken, siden Karen hr. Nielses skænkede dem i 1585 som betaling for sin egen begravelse i kirken Hun var enke efter Niels Madsen Buch, der var kirkens anden sognepræst efter reformationen. Hvordan billederne kom til Vejle, vides ikke, de har muligvis oprindeligt prydet præstegården, der lå i den nuværende Kirkegade.

Begge billeder er malet af Lucas Cranach. Dem var der to af, den ældre (1472-1553) og den yngre (1515-1586). Billederne er malet i familien Cranachs værksted i Wittenberg. De er malet på tre egeplanker, skåret ud af de samme to træer, der blev fældet i perioden 1555 til 1570. Både Luther og Melancton boede i Wittenberg, hvor de begge var ansat som professorer ved universitetet og gode venner af Cranach-familien.

Mindeportræt af Anders Sørensen Vedel

Det store mindeportræt af historikeren Anders Sørensen Vedel blev skænket til kirken 1860 af tre velhavende vejlensere, daværende amtmand Orla Lehmann, kgl. agent Andreas Deichmann Linnemann og justitsråd Ove Malling Hersleb. Det er malet af Jørgen Roed (1808-1888). Anders Sørensen Vedel blev født i Vejle 1542, han virkede først som slotspræst for Frederik II på Københavns Slot og siden som kannik ved Ribe Domkirke. Han er afbildet med sit livsværk, oversættelsen af Saxos omfattende værk fra slutningen af 1100-tallet om Danernes bedrifter, Gesta Danorum, som Vedel oversatte fra latin til dansk og udgav 1575. På billedets fodstykke, postament, ses indskriften: ”Anders Sørensen Vedel. Decanus Rip. kongl. Historiograph. Saxos Oversætter, Kæmpevisernes Samler, f. i Veile d. 9. Nobr. 1542. d. i Ribe d. 13. Febr. 1616”. Kæmpevisernes samler vil sige udgivelsen af Hundredvisebogen 1591, en samling af hundrede folkeviser, udgivet og tilegnet dronning Sophie. Mindeportrættet er ophængt ved siden af prædikestolen, formentlig på den plads hvor Vedel selv tidligere havde ophængt en mindetavle, epitafium, over sin far, rådmand Søren Sørensen, død 1571 og mor, Cecilia Andersdatter, død 1570.

Broderede alterforhæng

Både i Søndre og Nordre Kapel ses vægvitriner med broderede alterforhæng, antependier. Det silkebroderede alterforhæng, der ses i vægvitrinen i Søndre Kapel, har ligesom ovennævnte dåbsfad fra 1704, giverinitialerne LSMDR for Lorenz Steilmacher og Drude Rantzau. Det var oprindeligt en blomsterbroderet kjole af silkereps, hvis meget vide nederdel har kunnet bruges som alterforhæng. Resten af stoffet har siden 1939 befundet sig på Nationalmuseet, hvor det har bevaret sine oprindelige klare og stærke farver. Kjolen skønnes at være fremstillet omkring 1680. I Nordre Kapel ses et gammelt alterforhæng af blåt fløjl med sølvbroderi. Det blev skænket til kirken af apoteker Havemanns hustru, Kirstine Birgitte Havemann, født Winding i anledning af Christian VIIIs kroning 1840. Kongen besøgte kirken i kroningsåret, hvor han deltog i en gudstjeneste.

Kai de la Mares Kapel

I Kai de la Mares Kapel ses fem kister. De tre barokkister i egetræ indeholder oberstløjtnant Kai de la Mare til Agersbøl (i midten) og hans to hustruer: Catharina Elisabeth Sehested, død 1676, Kai de la Mare død 1713 og Hedevig Dorthea Buchwald, død 1726. Desuden ses en udstillingskiste i fyrretræ, en gave fra Frederik VI fra omkring 1840. Den indeholder for tiden en fotostat af et moselig fra jernalderen, ”Dronning Gunhild”, fundet i 1835 i Juthe Mose ved Haraldskær i Skibet sogn og siden 2012 for en periode udlånt til Kulturmuseet i Spinderihallerne. En planche ved indgangen til kapellet fortæller historien om ”Dronning Gunhild”. Planchen er fremstillet på Kulturmuseet. Bagest i kapellet en fyrretræskiste i rokokostil fra omkring 1775 med et ukendt lig, måske en kvinde.

Udover ovennævnte dåbsfade og messingspaden ses på en lille hylde et bøhmisk glas, ca. 1906, en gave fra Kathrine Christiansen 1968.

3 præsterækketavler

Søndre Kapel: præsterækketave fra 1937 udskåret i egetræ med navnene på 36 sognepræster fra reformationen til i dag. Desuden en præsterækketavle fra 2014.

Nordre Kapel: Præsterækketavle fra omkring 1840 med overskriften: ”Sognepræster til Veile og Hornstrup menigheder siden reformationen”. Sct. Nicolai sogn (Vejle sogn) og Hornstrup sogn udgjorde ét pastorat til 1907.

Fattigblokkene

De to fattigblokke, der flankerer indgangen til kirken, er fremstillet 1705 af Eske Tømmermand og Anders Kleinsmed. De er 85 cm høje og skåret ud af en udhulet egestamme, de bærer begge indskriften ”Til de Fattige”. Af kirkens regnskaber fremgår det, at der allerede fra 1710 har været problemer med tyveri og ødelæggelse af låsene. De er dog stadig i brug og bliver af samme grund flittigt tømt af kirkens personale.

Kirkeskibet

Kirkeskibet er en model af den tremastede fuldrigger ”Dorothea Marie”. Det er bygget af fhv. skipper og lods P. C. Bast, Vejle, ophængt 5. juni 1938, men flyttet fra søndre sideskib til den nuværende plads ved indgangen til kirken midt for pulpituret i forbindelse med restaureringen 2018-2019. Officielt er kirkeskibet en anonym gave; men ifølge en artikel af forfatteren Thorkild Sandbeck i Vejlebogen 2015 var det en gave fra købmand Andreas Gadeberg til minde om forældrene, havnefoged Carl Chr. Gadeberg og hustru.

Orglet

Det nuværende orgel er kirkens fjerde orgel. Det er leveret af Th. Frobenius & Sønner, Kgs. Lyngby 1968. Det har 30 stemmer og en transmission, tre manualer og pedal.

Klokkerne

Kirkens nuværende klokkespil bestående af 48 klokker blev installeret i 1979 i kirketårnets klokkestokværk. Klokkerne er støbt i Eijsbouts i Holland og ophængt af det vejlensiske klokkefirma Thubalka. Klokkespillet er bekostet af Vejle By og Sparekassen Sydjylland.

I klokkestokværkets fire hjørner er desuden ophængt fire gamle klokker fra 1633, 1642, 1844 og ca. 1881.

Møntfund i gulvet

I Den kgl. Mønt og Medaillesamling på Nationalmuseet opbevares et større møntfund, der blev gjort i kirkens gulv i forbindelse med en stor restaurering 1965-1967 under ledelse af arkitekt Helge Andreassen. Der blev bl.a. fundet mønter fra Valdemar Sejrs tid (1202-1241) til Kristoffer 2.s tid (1320-32) samt mønter fra enevældens tid (1660-1849).

Kirkens gulv bestod tidligere stort set af gravsten. Siden restaureringen 1965-1967 har hele gulvet været dækket af de nuværende gule ottekantede og grå firkantede fliser.

Gravsten

I våbenhuset ses to gravsten fra 1617 og 1680. De er indemurede i væggene. Yderligere otte gravsten kan ses i koret, de fire er synlige i kirkerummet og de andre fire ses i rummet bag alteret. De daterer sig til årene 1574, 1582, 1595, 1615,1616, 1616, 1617 og 1640. Det er blot ti gravsten, der er bevarede af de mange, der tidligere dækkede kirkens gulv.

Kirkegården

Der var formentlig kirkegård omkring kirken fra begyndelsen, og man må formode, at kirkeklokken har været ophængt i en klokkestabel på kirkegården, indtil tårnet blev bygget, og klokken kunne ophænges i det næstøverste stokværk. Kirkegården var aldrig særlig stor, byen var ikke stor, og man begravede tæt og anvendte ofte den samme grav flere gange. Desuden blev alle, der havde formue, begravet i kirkens gulv, krypter og kapeller. I 1805 blev det forbudt at begrave inde i danske kirker, alle skulle nu begraves på kirkegårde. Derfor blev der mange steder anlagt assistens kirkegårde, der skulle afhjælpe pladsmanglen på de gamle kirkegårde. Assistenskirkegårdene skulle anlægges uden for byerne. Det skete også i Vejle, hvor byens ældste kirkegård blev nedlagt i 1825, og byens nye kirkegård på Langelinie blev taget i brug 30. december 1825.

Litteratur

• Arffmann, Birgitte: Kirkerne i Vadestedet. Byhistorisk Forlag, Vejle 2018 side 21-69
• Damsgaard, Nina: Skulpturer i Vejle – i det fri. Vejle Kunstmuseum 2002
• Hvass, Lone: Dronning Gunhild – et moselig fra jernalderen. Sesam 1998
• Jensen, Kjeld Bjerrum: Anders Sørensen Vedel og hans tid, Byhistorisk Forlag, Vejle 2016
• Jensen, Kjeld Bjerrum: Amtmanden Orla Lehmann og Vejle. Byhistorisk Forlag, Vejle 2023, side 66-77
• Fra vadested til by – indtil 1786. Vejles Historie I. Vejle Kommune 1997 side 32-35, 71, 84-90
• Kirkerne i Vejle. Nationalmuseet 2005 side 73-193
• Vejlebogen 2015. Byhistorisk Forlag, Vejle. Thorkild Sandbeck: Kirkeskibene og deres historie side 47

Litteratur

Vejles Historie, bd. 1, 1997, s. 85-86

Billeder

• 

  Sct. Nicolai Kirke, 1802

• 

  De indmurede røverhovedskaller i nordre kapel, ca. 1927