Forskel mellem versioner af "Langelinie"
Poupo (diskussion | bidrag) |
Totte (diskussion | bidrag) |
||
| (6 mellemliggende versioner af 2 brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | + | [[Billede:Langelinie1.jpg|300px|thumb|right|Fra krydset ved Strandgade et kig ned ad Langelinie, daværende Kirkegaardsvej, mod Havnegade. Til højre skolen. Begyndelsen af 20. årh.]] | |
| − | + | ||
| − | På | + | Tidligere hed vejen [[Kirkegårdsvej]], idet den gik langs den nye kirkegård, der blev anlagt omkring 1825. I begyndelsen gik vejen blot hen til den vej, som kom til at hedde [[Strandgade]]. Kirkegaardsvejen blev forlænget i 1868 med en smuk alle, der gik hele vejen ud til den nye kirkegård [[Østre Kirkegård]], der blev indviet 2. november 1871. På kort fra 1870 ses også, at vejen nu hed Østre Kirkegaardsvej. I Vejviseren 1901 ses, at Kirkegaardsvejen gik helt til Skyttehusgade – og 1919 er navnet Langelinie blevet det officielle. Ved udvidelse af sporarealet i 1922-23, blev jernbaneovergangen i Langelinies nordlige ende nedlagt. I stedet blev etableret en gangtunnel under banen. Langelinie løber nu ud i [[Rødkildevej]]. |
| + | |||
| + | På Langelinie blev [[Missionshuset ”Mamrelund”]] bygget 1885, [[Langelinies Skole]] 1902. Lidt industri har der også været: [[Bagermestrenes Rugbrødsfabrik]] 1899, Langelinie 25, [[N.J. Nielsens Stole- og Møbelfabrik]] 1884, Langelinie 18 og 26. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| Linje 8: | Linje 15: | ||
==Litteratur== | ==Litteratur== | ||
Erik With-Pedersen: Optegnelser om "Holmen" og "Hesterhaven" - nogle bidrag til Vejle Østbys historie. Vejle 1992. | Erik With-Pedersen: Optegnelser om "Holmen" og "Hesterhaven" - nogle bidrag til Vejle Østbys historie. Vejle 1992. | ||
| + | |||
| + | Vejle Amts Avis 02.11.1871 omtale af Langelinie i.f.m. indvielsen af den nye kirkegård. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | ==Billeder== | ||
| + | <gallery> | ||
| + | Billede:Langelinie2.jpg|Langelinie efterår 1980 | ||
| + | Billede:Langelinie3.jpg|Tyske soldater på Langelinie efter kapitulationen, maj 1945 | ||
| + | </gallery> | ||
[[Kategori:Gader & veje]] | [[Kategori:Gader & veje]] | ||
Nuværende version fra 26. jul 2023, 08:11
Tidligere hed vejen Kirkegårdsvej, idet den gik langs den nye kirkegård, der blev anlagt omkring 1825. I begyndelsen gik vejen blot hen til den vej, som kom til at hedde Strandgade. Kirkegaardsvejen blev forlænget i 1868 med en smuk alle, der gik hele vejen ud til den nye kirkegård Østre Kirkegård, der blev indviet 2. november 1871. På kort fra 1870 ses også, at vejen nu hed Østre Kirkegaardsvej. I Vejviseren 1901 ses, at Kirkegaardsvejen gik helt til Skyttehusgade – og 1919 er navnet Langelinie blevet det officielle. Ved udvidelse af sporarealet i 1922-23, blev jernbaneovergangen i Langelinies nordlige ende nedlagt. I stedet blev etableret en gangtunnel under banen. Langelinie løber nu ud i Rødkildevej.
På Langelinie blev Missionshuset ”Mamrelund” bygget 1885, Langelinies Skole 1902. Lidt industri har der også været: Bagermestrenes Rugbrødsfabrik 1899, Langelinie 25, N.J. Nielsens Stole- og Møbelfabrik 1884, Langelinie 18 og 26.
Litteratur
Erik With-Pedersen: Optegnelser om "Holmen" og "Hesterhaven" - nogle bidrag til Vejle Østbys historie. Vejle 1992.
Vejle Amts Avis 02.11.1871 omtale af Langelinie i.f.m. indvielsen af den nye kirkegård.
Billeder
Langelinie efterår 1980
Tyske soldater på Langelinie efter kapitulationen, maj 1945
