Forskel mellem versioner af "Slesvigske Kyrasserregiment"

Nuværende version fra 27. jul 2020, 11:35

Kyrasser

”25. Januar 1816. Parol Befaling. Da vi have approberet en nye Plan for Vor Hær, befale Vi herved allernaadigst som følger: ... det Slesvigske Rytter-Regiment skulle være Cuirasser-regiment, og føre navn af: det Slesvigske Cuirasser-regiment ...”

Vejle som garnisonsby

Vejles status som garnisonsby er en mindre kendt del af byens historie. Ikke desto mindre har militære enheder gennem tiderne sat deres præg på by og egn. De med sikkerhed længstvarende perioder som garnisonsby har været som ryttergarnison 1719-1758 og 1774-1842.

De tilgængelige kilder er ikke helt enige om de perioder, de forskellige regimenter har været garnisoneret i Vejle. Efterfølgende er nok det nærmeste, man kan komme på en komplet oversigt:

1719-1720 2. Jyske Rytterregiment

1720-1724 Holstenske Rytterregiment

1724-1732 Friis Frijsenborgs Rytterregiment

1732-1736 Holstenske Rytterregiment

1736-1739 1. Jyske Rytterregiment

1739-1740 5. Jyske Rytterregiment

1740-1758 1. Nationale Fynske Rytterregiment

1758-1774 ingen [?]

1774-1816 Slesvigske Rytterregiment

1816-1842 Slesvigske Kyrasserregiment

Vejles garnison bestod i perioden 1774-1842 af én eskadron af Slesvigske Rytterregiment (1774-1816) senere én eskadron af Slesvigske Kyrasserregiment (1816-1842).

Ny hærordning 1816

Som følge af tabet af Norge trådte en ny hærplan i kraft den 25. januar 1816. Planen medførte, at rytteriet blev udvidet til en krigsstyrke på 6000 ryttere i 38 eskadroner. Rytteriet bestod af Livgarden til hest og ni regimenter med hver fire eskadroner. Hver eskadron havde fire officerer, 11 underofficerer, to trompetere og 144 menige. På fredsfod havde eskadronen tre delinger, i krigstid fem. De to ekstra kaldtes skyttedelinger, og de lærte at kæmpe til fods. Regimentets fulde styrke blev fastsat til 664 mand, 301 stamheste og 288 distriktsheste, som kunne indkaldes i øvelsestiden. De manglende heste skulle indkøbes, når regimentet blev sat på krigsfod.

Mange regimenter fik nye navne. Slesvigske Rytterregiment fik sit gamle navn Slesvigske Kyrasserregiment tilbage, og fik garnison i Horsens med tre eskadroner og en eskadron i Vejle. Efter den nye hærlov fik hæren igen uniformer i livlige farver. Slesvigske Kyrasserregiment fik hvid kjole med lyseblå krave og ærmeopslag og lyseblåt for. Epauletterne var blå med sølvstriber. Til uniformen hørte blå bukser, bandoler med patrontaske, raupehjelm og hvide kravehandsker. Officererne havde endvidere et rødt og gulstribet skærf med 2 lange kvaster og sølvgaloner på benklæderne. Bevæbningen var rytterpallask og 2 pistoler. Det kyrras som regimentet var opkaldt efter, fik de ikke igen.

Slesvigske Kyrasserregiments stamtavle

Når en militær enheds sammensætning ændres, sammenlægges med andre enheder eller omdøbes, videreføres historie og traditioner ofte fra de foregående enheder. Derfor kan man opstille en ”stamtavle” (historik) for Slesvigske Kyrasserregiment, som ser således ud:

22/05-1675: Rauchs Rytterregiment

8/07-1677: Goltz Rytterregiment

1/10-1677: Oertzens Rytterregiment

16/01-1679: Bernstorffs Rytterregiment

1682: Oldenborgske Rytterregiment

1688: Bernstorffs Rytterregiment

1702: Holstenske Rytterregiment

12/08-1748: Slesvigske Rytterregiment

1763: Slesvigske Kyrasserregiment

31/05-1767: Slesvigske Dragonregiment

23/07-1772: Slesvigske Regiment Rytteri

25/01-1816: Slesvigske Kyrasserregiment

1/07-1842: Indgået i 5. Dragonregiment

I årene efter hærplanen i 1816 blev der lagt megen vægt på eksercits og parader, og der var store årlige efterårsmanøvrer. Fra 1824 deltog regimentet hvert andet år i troppesamlingen ved Århus. Her benyttede Frederik VI personligt lejligheden til meget grundige eftersyn af alle afdelinger.

Regimentet fik nye eskadronstandarter i 1833. De var lyseblå med et lille dannebrog i øverste hjørne ved stangen og Frederik VI’s kronede, løvkransede initialer i hvert af de andre hjørner. I midten de to blå slesvigske løver på et gyldent kronet skjold omgivet af en egegren og en laurbærgren. Over skjoldet et bånd med regimentets motto: ”Pro rege et patria” (For konge og fædreland). Regimentet beholdt estandarterne til nedlæggelsen i 1842.

Ny hærlov 1842

Da Frederik VI døde i 1839, blev der udarbejdet en ny hærlov, som trådte i kraft 1. juli 1842. Loven medførte store besparelser i hæren. Rytteriet blev indskrænket fra 9 regimenter med 36 eskadroner til Livgarden til Hest, Husardivisionen og seks dragonregimenter med i alt 27 eskadroner. Slesvigske Kyrasserregiment blev nedlagt 1. juli 1842, og en stor del af befalingsmændene blev afskediget. Regimentets sidste chef Generalmajor Jakob Flindt døde samme år. Den resterende trediedel af regimentet blev overført til 5. Dragonregiment i Randers.

Slesvigske Kyrasserregiment i avisen

Der findes så vidt vides ikke nogen samlet redegørelse for Slesvigske Kyrasserregiments tid i Vejle. Men glimtvis findes oplysninger i bl.a. tidens aviser.

I Skanderborg Amtsavis og Advertissements-tidende kunne man fredag den 31. oktober 1828 læse følgende: ”Hendes Majestæt Dronningens Fødselsdag højtideligholdtes her paa sædvanlig Viis ved militair Parade, ved hvilken Leilighed Corporal Sleith af herværende Curirasser-regiment af regimentschefen, Hs. Høivelbaarenhed, Hr. Kammerherre v. Flindt modtog Sølvmedailen for Ædel Daad der af Hans Majestæt Kongen allernaadigst var ham tilkjendt, fordi han sidste Sommer med egen Livsfare havde frelst et Menneske fra at drukne i Veile Fjord. Om Aftenen var Forsamling paa Klubben hvor de varmeste Ønsker gjenløde for Hendes. Majestæt Dronningen og hele det elskede Kongehus.”

Medaljen for ædel Daad er en officiel medalje til belønning af personer, der selv har været i yderste livsfare under redning af en person i livsfare. Den blev indstiftet 12. juni 1793 af Christian VII til belønning af "en og anden god Handling", men blev som oftest anvendt til belønning af redningsmænd, der efter en forordning fra 1772 havde ret til en pengepræmie eller en medalje for at redde "skindøde druknede Mennesker". Siden 1820'erne er den i almindelighed blevet anvendt til belønning af forskellige farefulde redningshandlinger på land.

Korporal Jacob Christensen Sleith gjorde tjeneste ved Slesvigske Kyrasserregiments 4. eskadron i Vejle.

Den 31. januar 1837 kunne man i Vejle Amts Avis læse denne notits: ”Ogsaa Vagtmestrene og Korporalerne ved den her garnisonerede 4de Esquadron af Slesvigske Kuirasserer feirede Hs. majestæts allerhøieste Fødselsdag ved et muntert Gilde og derpaa følgende Bal. Efterat en af Qvartermester Beckgaard forfattet hjærtelig Sang var afsungen, blev også her et ”Kongen leve!” udbragt, der ledsagedes af de kjærligste Ønsker.”

De omtalte underofficerer har uden tvivl haft brug for en munter aften, efter en kold begravelse samme dag af deres bataillonskirurg Heinrich Evers, hvor eskadronen helt sikkert har deltaget. [Se VejleWiki artiklen ”Sorrig og glæde”].

Ordforklaringer

Garnison: Tropper, som udgør den militære besætning i en fæstning, i en by eller ved militære etablissementer, fx kaserner. En garnison indgår som del af det stående militære beredskab, og bevogtning, militær uddannelse samt vedligeholdelse af udstyr og faste anlæg vil ofte være de væsentligste elementer i garnisonstjenesten. Garnisonens kommandant er foresat for alle militære styrker i garnisonen og forsvarets kontaktled til lokale civile myndigheder.

Kyrassér: Kavalerisoldat tilhørende det tunge, dvs. det pansrede, rytteri. Til udrustningen hørte hjelm og kyras. I felten tabte kyrasset sin betydning i løbet af 1800-tallet, men i nogle lande opretholdtes betegnelsen. Den danske hærs sidste egentlige kyrasserregimenter blev nedlagt i 1842.

Kyras: En pladerustning, der beskytter overkroppen. Tidlige romerske kyrasser blev fremstillet af læder, der blev kogt og formet efter kroppen og i kold, tør tilstand blev stive og hårde, hvorved de ydede en vis beskyttelse mod hug. Senere blev kyrasser fremstillet af metalplader, en bryst- og en rygplade, der blev samlet med remme eller overfald, eller blot en brystplade, der blev holdt på plads med krydsremme. Dette kyras ydede nogen beskyttelse mod stik, hug, sprængstykker og håndvåbenild, men den fortsatte udvikling af ildvåbnene gjorde, at kyrasset mistede sin betydning som dækvåben. En række rytterregimenter, specielt garderregimenter, har bevaret kyrasset som en del af uniformeringen. Den sidste danske enhed, der var udrustet med kyras, var Den kongelige Livgarde til Hest, der blev opløst i 1866.

Litteratur

• Bay, Sv. Aage: De Haassens Hæjstfolk – Horsens som garnisonsby fra 1724 – 1842. Artikel i Vejle Amts Årbog 1981.

• Jakobsen, Erik: Slesvigske Kyrasserregiments historie 1675-1842. Udg. Helsingør 1979.

• Rasmussen, Inga Flemming: Lansener- og kyrasserregimenternes uniformer fra 1816 til 1842. Artikel i Vaabenhistoriske Aarbøger nr. 43, 1983.

• Research: Henrik N. Olsen

Billeder

• 

  Vejle set fra nordøst i 1836. I nederste venstre hjørne er tegnet en kyrasser