Forskel mellem versioner af "Dominikanerklostret"
Dbn (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Kloster oprettet ca. 1310 til dominikanerordnen, også kaldet sortebrødremunkene pga. deres sorte dragter. Klostret lå i området nord for det nuværende rådhus. Dominikaner…') |
|||
| (6 mellemliggende versioner af en bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Kloster oprettet ca. 1310 til dominikanerordnen, også kaldet sortebrødremunkene pga. deres sorte dragter. Klostret lå i området nord for det nuværende rådhus. Dominikanernes hovedopgave var at missionere. | + | [[Billede:Dominikanerklostret1.JPG|300px|thumb|right|Vejle ca. 1767 med klostertårnet til venstre]] |
| + | Kloster oprettet ca. 1310 til dominikanerordnen, også kaldet sortebrødremunkene pga. deres sorte dragter. Klostret lå i området nord for det nuværende [[Rådhus|rådhus]]. Dominikanernes hovedopgave var at missionere. | ||
Dominikanerne tilhørte de såkaldte tiggermunke, dvs. de skulle ernære sig ved tiggeri og almisser. Klostret blev oprettet af drosten Laurids Jonsen Panter, der havde store besiddelser i Vejle-området. Klosteranlægget var firelænget med kirken som sydfløj, præcist som vi kender det fra andre klostre i Danmark. | Dominikanerne tilhørte de såkaldte tiggermunke, dvs. de skulle ernære sig ved tiggeri og almisser. Klostret blev oprettet af drosten Laurids Jonsen Panter, der havde store besiddelser i Vejle-området. Klosteranlægget var firelænget med kirken som sydfløj, præcist som vi kender det fra andre klostre i Danmark. | ||
Klostret blev nedlagt i 1529, hvor man solgte besiddelserne til rigshofmester Mogens Gøye. I 1531 blev bygningerne overdraget til Vejle by. Kun østfløjen fik lov til at blive stående, og frem til 1780 fungerede den som Vejles rådhus. | Klostret blev nedlagt i 1529, hvor man solgte besiddelserne til rigshofmester Mogens Gøye. I 1531 blev bygningerne overdraget til Vejle by. Kun østfløjen fik lov til at blive stående, og frem til 1780 fungerede den som Vejles rådhus. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
==Litteratur== | ==Litteratur== | ||
| Linje 9: | Linje 14: | ||
* Kieffer-Olsen, Jakob: Vejle Sortebrødrekloster. Vejlebogen 1993, s. 44-49 | * Kieffer-Olsen, Jakob: Vejle Sortebrødrekloster. Vejlebogen 1993, s. 44-49 | ||
| − | [[Kategori: | + | [[Kategori:Religiøse huse]] |
Nuværende version fra 6. jun 2016, 09:53
Kloster oprettet ca. 1310 til dominikanerordnen, også kaldet sortebrødremunkene pga. deres sorte dragter. Klostret lå i området nord for det nuværende rådhus. Dominikanernes hovedopgave var at missionere.
Dominikanerne tilhørte de såkaldte tiggermunke, dvs. de skulle ernære sig ved tiggeri og almisser. Klostret blev oprettet af drosten Laurids Jonsen Panter, der havde store besiddelser i Vejle-området. Klosteranlægget var firelænget med kirken som sydfløj, præcist som vi kender det fra andre klostre i Danmark.
Klostret blev nedlagt i 1529, hvor man solgte besiddelserne til rigshofmester Mogens Gøye. I 1531 blev bygningerne overdraget til Vejle by. Kun østfløjen fik lov til at blive stående, og frem til 1780 fungerede den som Vejles rådhus.
Litteratur
- Petersen, C. V.: Vejle Bys Historie, Vejle 1927. Vejles Historie bind 1 Fra vadested til by – indtil 1786, Vejle 1997.
- Kieffer-Olsen, Jakob: Vejle Sortebrødrekloster. Vejlebogen 1993, s. 44-49
