Forskel mellem versioner af "Museumsforeningen"
Dbn (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Etablering af provinsmuseer hang sammen med demokratiets udvikling i årene efter 1849-grundloven. Også den nationale stemning efter nederlaget i 1864 spillede ind. I 1890erne…') |
KarinC (diskussion | bidrag) |
||
| (En mellemliggende version af en bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Etablering af provinsmuseer hang sammen med demokratiets udvikling i årene efter 1849-grundloven. Også den nationale stemning efter nederlaget i 1864 spillede ind. I 1890erne, hvor Vejle var blevet en industriby, modnedes tanken om et museum. Den meget kunstinteresserede etatsråd [[Christian Eckardt]], godsejer på Ørumgård i Daugård, tilbød at skænke sine samlinger til byen, hvis man skaffede passende lokaler til udstilling af disse. I juni 1898 mødtes 26 mænd på | + | [[Billede:Eckardt1.jpg|200px|thumb|right|Christian Eckardt, ca. 1895]] |
| + | |||
| + | Etablering af provinsmuseer hang sammen med demokratiets udvikling i årene efter 1849-grundloven. Også den nationale stemning efter nederlaget i 1864 spillede ind. I 1890erne, hvor Vejle var blevet en industriby, modnedes tanken om et museum. Den meget kunstinteresserede etatsråd [[Christian Eckardt]], godsejer på Ørumgård i Daugård, tilbød at skænke sine samlinger til byen, hvis man skaffede passende lokaler til udstilling af disse. I juni 1898 mødtes 26 mænd på [[Vejle Rådhus]]. De sendte en anmodning om støtte til byrådet. Henvendelsen resulterede i et forslag om at anvende det gamle sygehus på [[Kirketorvet]]. | ||
I april 1899 besluttede byrådet, at der kunne indrettes fire lokaler i sygehuset til formålet, og i september 1899 var man kommet så langt, at en egentlig museumsforening kunne dannes. En komite på syv medlemmer skulle forestå det videre arbejde. Stiftsfysikus [[N. G. Mulvad]] blev formand. | I april 1899 besluttede byrådet, at der kunne indrettes fire lokaler i sygehuset til formålet, og i september 1899 var man kommet så langt, at en egentlig museumsforening kunne dannes. En komite på syv medlemmer skulle forestå det videre arbejde. Stiftsfysikus [[N. G. Mulvad]] blev formand. | ||
Nuværende version fra 21. maj 2012, 15:17
Etablering af provinsmuseer hang sammen med demokratiets udvikling i årene efter 1849-grundloven. Også den nationale stemning efter nederlaget i 1864 spillede ind. I 1890erne, hvor Vejle var blevet en industriby, modnedes tanken om et museum. Den meget kunstinteresserede etatsråd Christian Eckardt, godsejer på Ørumgård i Daugård, tilbød at skænke sine samlinger til byen, hvis man skaffede passende lokaler til udstilling af disse. I juni 1898 mødtes 26 mænd på Vejle Rådhus. De sendte en anmodning om støtte til byrådet. Henvendelsen resulterede i et forslag om at anvende det gamle sygehus på Kirketorvet.
I april 1899 besluttede byrådet, at der kunne indrettes fire lokaler i sygehuset til formålet, og i september 1899 var man kommet så langt, at en egentlig museumsforening kunne dannes. En komite på syv medlemmer skulle forestå det videre arbejde. Stiftsfysikus N. G. Mulvad blev formand.
Men inden da var Chr. Eckardt død i januar 1899. Hans enke bekræftede imidlertid hans tilsagn om den store gave, og under boghandler C. Neumanns ledelse blev samlingerne hentet til Vejle sammen med de montrer, mapper og skabe, som Eckardt havde opbevaret dem i.
Museumsforeningen opløste sig selv i 1916 og overdrog samlingerne og den opsparede kapital til kommunen. Det skete for at fremme kommunens løfte om at lade bygge en egentlig museumsbygning.
Litteratur
- Damsgaard, Nina: Sort på Hvidt, 1999.
- Andersen, Steen Wulff: Vejle Museum - 100 år og hvad så? I Vejlebogen 2002, side 75.
- Hvass, Steen og Miss, Stig: Museerne i Vejle – 60 år i egen bygning. 1983.
