Forskel mellem versioner af "Frederik Christiansen"
Fra VejleWiki
Poupo (diskussion | bidrag) |
Dbn (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
Frederik Christiansen kom i handelslære hos sine brødre, [[J. C. Christiansen]] og [[Mads Christiansen]] i Vejle i 1869. I 1885 overtog han købmandsforretningen efter J.C. Christiansen, lige ved [[Sønderbro]], [[Søndergade]] 29. Fra 1908 til 1918 havde Frederik Christiansen desuden dampbrænderi og gærfabrik. | Frederik Christiansen kom i handelslære hos sine brødre, [[J. C. Christiansen]] og [[Mads Christiansen]] i Vejle i 1869. I 1885 overtog han købmandsforretningen efter J.C. Christiansen, lige ved [[Sønderbro]], [[Søndergade]] 29. Fra 1908 til 1918 havde Frederik Christiansen desuden dampbrænderi og gærfabrik. | ||
| − | Frederik Christiansen var aktiv i mange sammenhænge. Således var han formand for [[Vejle Saalelæderfabrik]], [[Vejle Dampbaade]] og [[Vejle Trælast- og Kulkompagni]]. Desuden bestyrelsesmedlem i en række andre foretagender og menighedsrådsmedlem i | + | Frederik Christiansen var aktiv i mange sammenhænge. Således var han formand for [[Vejle Saalelæderfabrik]], [[Vejle Dampbaade]] og [[Vejle Trælast- og Kulkompagni]]. Desuden bestyrelsesmedlem i en række andre foretagender og menighedsrådsmedlem i Nicolai Sogn. |
Versionen fra 8. jun 2011, 10:52
Købmand. Født 1. marts 1853 i Tørring Melhede. Død 28. april 1931.
Frederik Christiansen kom i handelslære hos sine brødre, J. C. Christiansen og Mads Christiansen i Vejle i 1869. I 1885 overtog han købmandsforretningen efter J.C. Christiansen, lige ved Sønderbro, Søndergade 29. Fra 1908 til 1918 havde Frederik Christiansen desuden dampbrænderi og gærfabrik.
Frederik Christiansen var aktiv i mange sammenhænge. Således var han formand for Vejle Saalelæderfabrik, Vejle Dampbaade og Vejle Trælast- og Kulkompagni. Desuden bestyrelsesmedlem i en række andre foretagender og menighedsrådsmedlem i Nicolai Sogn.
Billeder
Christiansen købmandsgård, Søndergade 29, ca. 1900
Udsigt til Sønderbro og Christiansens købmandsgård og brænderi, ca. 1915
