Forskel mellem versioner af "Egtved Kirke"

Versionen fra 8. maj 2015, 09:52

Egtved Kirke

Kort om kirken historie

Kirken er beliggende på Kirkevej i Egtved og blev opført i anden halvdel af 1100-tallet; det nuværende tårn dog først i 1863, hvor man samtidig sløjfede det gamle våbenhus, så der nu blev indgang i kirken gennem tårnrummet.

Kirken er med sine 26 m en af de længste landsbykirker i Danmark. Kor og skib er opført i granitkvadre. Kirkeskibet fremstår i dag med bjælkeloft og høje fyrretræspaneler, fra renæssancen, på vægene.

I 1917 blev der afdækket et kalkmaleri i hele korhvælvet, disse blev restaureret i 1919. Ved kirkens restaurering i 1969-72, fandt man godt gemt under fyrretræspanelerne en ca. 10 meter lang frise, der forestiller en dødedans. Denne frise havde "overlevet" tidligere tiders temmelig hårdhændede restaureringer. Man fik billedet overført til lærred, stukket af væggen og restaureret, hvorefter det blev overført til en glasfiberplade, der nu kan ses i kirken.

Altertavlen i Egtved Kirke

Casper Markdanner lod også Egtved kirkes prædikestol opsætte i 1608, hvor både hans, hans hustrus, samt Chr. IVs og dronning Anne Kathrines våbenskjolde kan ses; han stod også bag den kirkeklokke der blev støbt i 1595. Kirken fik en nystøbt klokke i 1975.

Runesten i Egtved Kirke

Kirken fik sit første orgel i 1904, skænket af en lokal gårdejer. Dette orgel blev erstattet af et nyt i 1952, som blev udbygget i 1977 til 17 stemmers orgel.

I kirkens våbenhus står en runesten, der blev fundet på kirkegården i 1863. Desværre er runeteksten mangelfuld, men det antages at stenen er fra 900-1050. Ligeledes står der to romanske gravsten.

Kirkens historie i detaljer

Tiden inden restaurationen i 1964-1972

Tiden før 1861: Egtved kirke er en af vore allerlængste, romanske landsbykirker, 26 meter lang, og der synes ikke at have været andre kirker på stedet før den blev bygget i slutningen af 1100-tallet. Dog har man ved gravning ved kirkens kors mur fundet rester af frådsten, som er naturlig kildekalk, og flere gamle kirker blev opført af i dette lette bearbejdede materiale i de ældste tider. Gennem tiderne har kirken i Egtved selvfølgelig flere gange skiftet udseende og har måttet ombygges og restaureres efter krige, ufred og efter at tidens tand har hærget. Kirkens usædvanlige størrelse skyldes sikkert, at kirken måtte udvides en gang, da de tre mindre sogne, Karbjerg ved Tågelund, Thorsted, samt Yding ved Rugsted blev nedlagt, henholdsvis i 1300 tallet, og ved reformationen midt i 1500 tallet. Oprindelig tilhørte kirken sognemenigheden, men efter reformationen i 1536 ejedes den af kongen. I 1582 blev kirkens administration overdraget lensmanden på Koldinghus, og ved lensmanden Casper Markdanner, fik kirken en kirkeklokke, prædikestol og paneler langs ydervæggene, måske også de første stolesæder, ligesom det ældste kirketårn sikkert blev bygget af denne lensmand. Menigheden betalte selv driften gennem korn- og kvægtiende. Svenskekrigene i 1600-tallet var til gengæld en hård tid, hvor egnen blev udplyndret, tienden blev nedsat til det halve, men det var vanskeligt i disse år, at holde kirken i orden. Siden var kirken ejet af forskellige pengemænd, inden den endelig 1910 blev selvejende. Nordsidens udvidelse mangler granitkvadre. Ellers er kirken opført at granitkvadre, 1600 stk. på nær et stykke af nordsiden, der er af rå kløvede kampesten Inden den omtalte restaurering i 1861-64 var kirkens kvindedør og to højtsiddende romanske vinduer på nordsiden dog blevet tilmurede, og de 5 spidsbuede vinduer, omgivet af brede rammer af røde mursten på sydsiden var blevet erstattet af de oprindelige romanske vinduer. Tårnet var ved at falde sammen og blev erstattet af det nuværende. På lokalarkivet i Egtved ligger der udførlige beskrivelser over den store restaurering af kirken i årene 1861 til 1864, og senere ved de mindre årlige synsforretninger frem til 1963, hvor kirken igen måtte gennemgå en større ombygning. Det var medens Olav Lindegård var sognepræst 1961-1972. Synsprotokollen 1861 fortæller: Kirken er dækket med stentag overalt, dens mure er af granit forskalning, fyldt indvendig med rå kampesten. Murenes udvendige højde fra grundstenenes nederste kant til taget er for skibet 8 alen, for koret 7 alen. Tårnets højde til tagets ryg er 32 alen, tårnets bredde og dybde er 16 alen. Det er firkantet forneden, og ottekantet foroven. I folkemunde verserer der en historie om at tårnet oprindelig skulle have været en del højere, men man sparede ved at bestille smalle mursten til byggeriet. Gulvet er af fliser, under stolene og i tårnet af mursten, omkring alteret bræddegulv.Stolesædernes antal for mandfolk 42, fruentimmer 42, med bagklædning 20, med ryglæn 46, desuden på pulpituret 4 bænke til ca. 50 personer. I kirken 3 gamle ligsten, pastor Søren Poulsen, 1591-1640, og hustru, Mette Stensdatter, samt pastor, Peder Iversen.. Altertavlen er af træ fra den katolske tid, den er malet 1857 tillige med hele kirkens indre. Kirkegården er i en regelmæssig firkant, ca. 4 skp. land, lige stor mod syd og nord, kirkeporten er mod syd, en låge mod nord. På kirkegårdens dige er sat sten, indenfor samme, er nylig plantet poppel og hvidel. Kirkeklokken har følgende indskrift: Anno 1595 Lodt Erlig og Velborlig Mandt Casper Marcaadener Slotsherre På Kolding Denne Klokke Støbe hos Matthias Benning udi Lubeck. Kirken er assureret for 8000 RD. Det er med stor glæde, at synet har taget denne kirke i øjesyn, der nu efter fuldførte og meget betydelige reparationer og forskønnelser, er en af de smukkeste kirker i provstiet.

1871: Kirkeejeren har af egen drift lagt nyt loft i tårnet og gipset dette.

1873: Den syvende bjælke fra koret repareres. 1877: Der anskaffes nyt knæfald af oval form.

1880: En ny kirkeport mod syd anskaffes, helst af jern mod sten eller murpiller. En ny lysekrone skænket af pige Maren Sørensen af Spjarup.

1881: Flytning af østre låge til nord indrømmes af synet.

1882: Døbefonten afpudses for maling, stenen i tårnets sydvesthjørne renses for kalk.

1883: Kirkegården udvides mod vest. 1884:Kanten om korbuen istandsættes, det forbydes at indhugge søm for at anbringe blomster mv.

1889: Et stykke gipsloft over pulpituret er nedfalden og må oplægges.

1890: Den søndre låge fornyes, den store repareres, alle 4 låger males.

1891: Kirken hvidtes indvendig, de påsatte lisner om vinduerne bortfalder.

1892: Synet angår anskaffelse af en kakkelovn.

1893: Der anskaffes et panel med hængsler og brædder, for at lukke buen ved pulpituret. En foreslået udvidelse af kirkegården mod nord af 5 skp. land, fandt synet intet at indvende imod.

1895: Den vestre indgangslåge fornyes delvis.

1896: Den nordre port til kirkegården fornyes.

1898: Gulvet i tårnet omlægges, farves sort og gult, man tillod at prædikestolen sænkes.

1899: Der bør anbringes en lynafleder.

1901: Kirken trænger til en gennemgribende restauration, 2 udgangdøre, nyt gulv, og nye stolesæder, døbefonten flyttes, prædikestolen flyttes for at skaffe bedre lydforhold, korgulvet hæves, og da disse arbejder kræver en forud lagt plan, bør der senest 1. maj 1902 indsendes til provsten, af en kirkebygning arkitekt forslag i førnævnte retning. 2 udgangsdøre bortfaldt når der kom lynafledere.

1902: 2. sept afholdes møde om kirken i forsamlingshuset. Der er modstand imod at flytte døbefonten, der står smukt i korbuen, og stolestaderne er ganske vist ikke flotte, men vi er også på egnen tarvelige folk, der ikke behøver at sidde i lænestole for at høre en prædiken.

1903: Sagen er forelagt ministeriet, der har indhentet bygningsinspektørens erklæring. Følgende arbejder kan udsættes: Reservedør, fornyelse af stolesæder, og deres forbedring, og flytning af døbefonten. Der kræves opmålinger og tegninger for inventaret, og bag alteret anbringes et skab med låge samt hylder med vandtøj. Orglet vil i nær fremtid blive købt.

1905: Vindfløjen er nedblæst, og en ny foreslås af forgyldt kobberplade i form af fløjstangen.

1906: I tårnlugerne indlægges ½ tommer skiferplader som sålbænke. Ligstenen optages meget forsigtigt og anbringes til venstre for indgangsdøren til kirken.

1907: særligt syn afholdes i anledning af tiendeafløsningsloven. I kirken findes en altertavle af kunstnerisk værdi, en udskåret prædikestol, og et epitafium, 3 ligsten, 1 runesten og 1 døroverligger.

1911: Sålbænkene under tårnets sydvindue nedtages og erstattes med nye med dryp som går ind under vinduerne.

1912: Stolestaderne males. Orglet og pulpituret flyttes i 1972.

1916: Der foreligger tegning og overslag over en større istandsættelse af kirken, og med elektrisk lysanlæg, samt tegning og overslagbudget over nyt ligkapel.

1917: Nyt loft og indskudsdæk, således at bjælkerne kommer til syne. Ved restaureringen blev der fundet gamle kalkmalerier i korhvælvingen, de bliver fremkaldt og restaureret af figurmaler E. Rothe i efteråret 1920. Det var nogle usædvanlige kalkmalerier man fandt i alle hvælvinger i 1917. Mod øst over altertavlen ses Kristus som verdensdommeren siddende på regnbuen og støttende fødderne på jordkloden, over ham basunblæsende engle.Fra et motiv i Johannes åbenbaring, udgår et tveægget sværd, der peger mod de fortabte, og som små djævle tager sig af, mens de udvalgte går ind til Gods herlighed. Ved Jesus sider står Johannes Døberen og Jomfru Maria, medens Sct. Peter tager imod de frelste ved himlens port. Mod vest er den centrale skikkelse en engel, der blæser i dommedagsbasunen, så de døde myldrer op af deres grave. I syd viser en engel Kristi våbenskjold med en fremstilling af lidelseshistorien med mange detaljer. Mod nord ses processen mod det enkelte menneske. Ærkeenglen Sct. Michael løfter en stor vægt, i hvis venstre skål har været en sjæl. Små djævle hiver ned i højre skål, mens Maria hjælper et par engle med at tynge den venstre skål ned for staklen, selv Sct Michael snyder lidt ved at lægge sin hånd på skålen også.

1920: Malerierne bag altertavlen fløj konserveres, og en præstetavle fra reformationensindførelse laves af kunstmaler Termansen, og anbringes i kirken. Maler Munk istandsætter og maler altertavlen.

1923: Menighedsrådet ønsker opført et brændehus på kirkegården.

1925: Bræddegulvet i stolene ferniseres.

1926: Fliserne i koret og gang omlægges og delvis fornyes. Tømmeret på taget forsynes med jernhagler.

1928: Loftet i tårnet forsynes med jernbjælker og hvælvinger. 16 bjælker nr. 12 og en drager, fuges og kalkes. De to sydlige rækker grantræer i læbæltet mod nord fjernes, foran graves og til foråret plantes to rækker løvtræer, nordligst elm, sydligst bornholmsk røn.

1929: Den 4.,5. og 6. bjælke fra vest i skibet undersøges for svamp. Nye brædder og bjælker påføres Cuprinol forinden opsætning. 5. underramme med skråstiver i klokkestolen fornyes med egetræ. Yderdør fornyes, tegning indsendes til approbation.

1930: To stensøjler til kirkens vestre låge og låse til lågerne.

1932: Fornyelse af kirkedøren annulleres indtil videre. Klokke revnet og repareres.

1934: Stregning af kirkens nordre side og østre gavl, kalkes om vinduer.

1935: Nye kirkebøsser af malm.

1937: En tjuahæk plantes på kirkegården og et lille anlæg ved kapellet.

1941: Korets østgavl afhugges for gammel puds, asfalteres om muligt og forsynes med nyt puds.

1942: Da cement pt. ikke kan skaffes, beslutter man kun at kalke korets indre gavl. Ophængning af rep. klokke.

1944: Fliserne i midtergang og kor omlægges. Murværk udvendig renses for mos og fuger repareres.

1946: Parkeringsplads planeres og beplantes, tjørn på kirkegården mod nord.

1949: Fugerne kalkes.

1952: Indgangsdør fornyes. Tag på kor og skib repareres, enkelte tagsten fornyes. Nordsiden anbefales at fornyes i løbet af 5 år.

1954: Det henstilles, at hele på skib og kor fornyes samtidigt. Ny trappe til prædikestol.

1956: Bagsiden af altertavlen males lys. 1957: Kirkedør og døbefont renses.

1958: En låge fornyes.

1959: Ny kirkegårdslåge i østdiget svarende til den påtænkte i sydsiden. Kirkelåge rep.

1960: Det foresloges at korbuen føres tilbage til sin oprindelige form.

1961: 2 lågestolper (stenhuggerarbejde). Kirkedøren gives linolie.

1963: Nyt jernbånd om spirets midterstolpe. Menighedsrådet slår nu alarm om kirkens tilstand med følgende svada: Kalkmalerierne i koret har nylig slået flere revner, og kalken buler ud, det befrygtes at billederne derved delvis bliver ødelagt. Menighedsrådet anbefaler at der straks indberettes om skaderne, og at kirken igen får en gennemgribende restaurering. Kirken fremstår brøstfældig hvad angår gulv, inventar og fyr, og skæmmes af tidligere tiders uheldige ombygninger, som der står i synet fra 1963.

Den omfattende restaurering 1964-1972

Kirkerummet fremstår efter restaureringen hamonisk med sine dæmpede olivengrønne farver. Til venstre dødedansfrisen på kirkens nordvæg.

Der blev afholdt mange møder inden man blev enige om omfanget og behovet for denne større ombygning af Egtved kirke. Arkitekterne R. Aas, Varde, og Rolf Graae, Hellerup holdt i alt 56 byggemøder med medlemmer af menighedsrådet og håndværksmestre fra begyndelsen af 1964 og til den endelige genindvielse af kirken d. 12 marts 1975 . I det følgende vil jeg tage nogle udpluk af alle disse byggemøder, hvor menigheden måtte undvære deres kirke. Varmeanlægget er det første man tager stilling til Et blandingsanlæg med kanal i nordsiden, aftagende i tykkelse gennem sydsiden af fjernvarme bliver vedtaget og overdraget til Rud. Sørensen i 1968. Der kommer dog en del bekymringer i de følgende år, bl.a. med befugtning, kanalerne placering osv. Først d. 25/9 1972 foretages afleveringsforretning, hvor alle er tilfredse med hensyn til inventar og orgelets bevaring. Ellers drøfter man en etapevis udførelse af istandsættelsen af kirken, men enes om, at det ikke ville være hensigtsmæssig. I stedet bliver det nødvendigt at lukke kirken i et tidsrum medens arbejdet står på. Kunstmaler Aage Sørensen bliver antaget til at forestå rensning af træet i paneler og stolesæder. Der opstilles et budget i 1968 priser med en samlet udgift på 600.000 kr. 1969 bliver man ved et byggemøde enige om nødvendigheden af at hugge al puds ned i kirken under museets ledelse, undtaget i koret, hvor der ses gamle kalkmalerier, hvis man under arbejdet støder på malerier eller andet usædvanlig, skal arbejdet straks indstilles. Korbuen skal rekonstrueres. Dødedansen: Ved nyt byggemøde d. 26 august 1969 finder konservator Gregers Lind de første spor af frisen med dødedansen og den tekst, der hører med til kalkmaleriet. Frisen har hidtil været beskyttet af panelerne ved stolesæderne. Han fornemmer en væsentlig kvalitet i de sorte gotiske bogstaver. Afdækkes med brædder for at skåne for nedfaldende puds højere oppe på væggen. Ved et efterfølgende byggemøde, enedes man om at søge frisen kopieret og sat højere op på væggen. Det vil medføre nødvendigheden af at til mure vinduerne i nordsiden, men det vil også gøre belysningen i rummet bedre. I den endelige udførelse står dødedansen på nord væggen, hvor fornemme folk i en kædedans med skeletter, der prøver på at antaste de levende personer. Skriften er en gammel bøn fra 1400-tallet om at gøre bod. Prædikestolen og den ombyggede korbue og nederst kalkmaleri i koret

Korbuen: Efter nedhugning af gammelt puds finder man flere oprindelige buede kvadre, som kan rekonstrueres sådan, at korbuen næsten kan føres tilbage til sin oprindelige form. Bjælker og loft: Enkelte loftsbjælker udskiftes sammen med nogle af loftsbrædderne. Eg og Kalmar fyr i de oprindelige mål opsættes. Stolestader: Forskellige udkast til nye stolegavle og låger bliver bedømt, snedker udfører en prøvebænk. Man vedtager nye rygge på stolestaderne. Arbejdets gang: Ved et af de senere byggemøder 25.3.1971 ses følgende referat: Gulvet i midtergangen færdiglagt. Den fremtidige arbejdsgang drøftedes, følgende tidspunkter fastlagt: Eltavle leveres i uge 14. Ventilationsanlæg startes i uge 15. Lægning af trægulve i stolestader påbegyndes 22 april. Henlægning af gulvstrøere påbegyndes inden denne dato. Gulver færdiglagt 3 maj. Konservator Lind påbegynder opsætning af dødedansfrisen i juni måned. Opsætning af paneler og stolestader påbegyndes 1 juli. Altertavlen kommer til Egtved midt på sommeren. Prædikestolen opsættes umiddelbart efter at vægpaneler er opsat. Mureren begynder istandsættelse af tårnets murværk så snart tårnstillads er opsat. Alterbordet opmuresnår arkitekterne har forelagt menighedsrådet tegning af dette. Orgelpulpituret udføres af 2 lag 51/4” brædder med mellemlag af Rochfon. Den store ligsten anbringes på korets nordvæg. Billedhuggeren anmodes om at være behjælpelig ved flytningen. Orgelbyggeren bedes oplyse hvor lang tid det vil tage at opsætte orgelet. Kunstmaler Aage Sørensen redegjorde for arbejdet med restaureringen af altertavlen, og i denne forbindelse drøftedes alterbordets udførelse, arkitekterne vil fremkomme med tegning til et muret alterbord indklædt antipendium, bag alterbordet indbygges et skab. Næste byggemøde 16 april kl.14.30 kl. 15 på Egtved hotel. Afleveringsforretning d. 25.9.1972 Endelig, efter alle disse byggemøder, er tiden kommet til en sidste gennemgang af arbejdet. Til stede var: Menighedsrådet, murermester Henning Iversen, snedkermester Henry Nielsen, malermester Knud Bruun, ingeniør Mogens Storr, arkitekt Rolf Graae, arkitekt Richard Aas og arkitekt Niels Grønne. Her blev man enige om: Gulvsten med knækkede hjørner udskiftedes. Korhvælvet isoleres og halvtag i tårnet som beskyttelse for orglet, fjernes. Oprydning på loftet i samråd med arkitekterne. Malermester Bruun kalkbehandler fyrretræsgulvet i stoleværket og skab bag alter males. På grund af den usædvanlige fugtige sommer, har fyldningerne i en mindre del af lågerne udvidet sig så meget, at ramtræet er sprunget, måske vil de i løbet af vinteren igen få sin oprindelige størrelse, så man enedes om at reparation udskydes til sommeren 1973.. Der anskaffes 10 stk. hynder, 35x35 cm. Arkitekterne kommer med forslag til afspærringsgreb ved orgel og til koret.. Ingeniøren fremsender forslag til serviceeftersyn på varmeanlægget. Arkitekterne kontakter billedhugger Vitus Nielsen og aftaler sammenlimninger af ligstenen. Stenen søges efter istandsættelsen placeret i kapellet, murermesteren drager omsorg for stenens flytning.. Endelig fremsender ingeniøren også forslag til udvendig armatur for udvendig belysning af kirken. Udgifterne: De samlede udgifter for den omfattende restaurering af kirken kunne ikke holdes indenfor budgettet, men løber op i 873.181 kr. I hvert fald ifølge et håndskrevet ark, som også ligger sammen med referaterne af de mange byggemøder. Efter den tids priser og de store arbejder og ombygninger, især omkring dødedansfrisen, kan der nok ikke siges, at være for meget. Nu vil Egtved kirke kunne stå i mange år uden de helt store behov for reparationer. Det skal dog tilføjes, at kirken også fik en ny kirkeklokke i 1975, støbt i Frankrig. Ved kirkens genindvielse, som først skete den 12 marts 1972 talte biskop Thyge V. Kragh, provst B. V. Hvidberg-Hansen og sognepræst Olav Lindegaard. Da havde kirken også været lukket i en del år, sådan at alle kirkelige handlinger var henlagt til skolen i Egtved samt sognets nabokirker. Siden har man bekostet et helt nyt tegltag, da stormen i 1999 ødelagde mange af de gamle tagsten, og for nylig har man også bygget helt nyt kapel med kontor og venterum. Lågerne i stolestaderne er forsøgsvis fjernet, da de generede i kirken ved høje bump. Men man kan passende afslutte denne gennemgang med Grundtvigs salme: Kirken den er et gammelt hus – står, om end tårnene falde. Og selv om mange i dag ikke er religiøse, eller tror på en opstandelse, så hviler vores kultur og tankegang stadig, som igennem generationer på en kristen filosofi og tankegang om medmenneskelighed og næstekærlighed, det må vi værne om. Man ser tydeligt at tårnets dimensioner ikke helt svarer til kirkens, så myten om de smalle mursten kan måske være sandfærdig.

På Historisk Atlas

Egtved Kirke På Historisk Atlas

Billeder

• 

  Udsnit af altertavlen i Egtved Kirke

• 

  Udsnit af kalkmaleri i Egtved Kirke

• 

  Udsnit af dødedansfrisen i Egtved Kirke

• 

  Prædikestol i Egtved Kirke

• 

  Døbefont i Egtved Kirke