Sct. Norberts Kirke

Beliggende på Blegbanken.

Katolsk kirke indviet 1924. Tegnet af arkitekt F. Wipfler. Treskibet bygning i gotisk stil. Ved den østlige ende er indrettet præstebolig.

På Historisk Atlas

Sct. Norberts Kirke på Historisk Atlas

Sct. Norberts Kirke

Sct. Norberts Kirke, Påskedag 2003

Sct. Norberts Kirke er sognekirke for Vejles katolske menighed. Den er indviet i 1924 som afløser for menighedens kapel, der var indrettet i apoteker Daugaards tidligere hestestald på Blegbanken. Den er tegnet af Odense-arkitekten F. Wipfler i nygotisk stil. Siden grundlæggelsen af menigheden i 1904 har Vejle været betjent af præster, der samtidig var ordensbrødre fra præmonstratenserklostret i Averbode i Belgien, det var derfor naturligt, at kirken fik sit navn efter Den hellige Norbert, præmonstratenserordenens grundlægger. Kirken er her fotograferet påskedag i 2003. De tre flag foran kirken er (fra venstre): Vatikanstatens flag, Dannebrog og præmonstratenserordenens flag. Ved siden af kirken ses Sct. Norberts Skole, grundlagt 1905.

Den katolske kirke i Vejle indtil 1536

Fra Den hellige Ansgar begyndte sit virke i Danmark og frem til 1536 var Danmark et katolsk land. I Vejle var der således et Sortebrødrekloster, der lå omtrent dér, hvor Rådhuset ligger i dag. Sortebrødrenes virke i Vejle har efterladt sig flere synlige og hørlige spor: I midten af 1920'erne fandt man ved Jagtvej (en sidegade til Fredericiagade) munkenes teglovn, som de havde benyttet til fremstilling af mursten til deres bygningsværker i byen. Det var især folkemindesamleren Evald Tang Kristensens store fortjeneste, at ovnen blev fritlagt. I dag er teglovnen synlig for publikum men dog forsynet med en tagbygning, der skåner den mod vejr og vind. Sortebrødrenes gamle klosterklokke hænger i dag i tårnet i Vejle Rådhus og slår sine timeslag over byen, og når man i kvarteret omkring rådhuset har måttet lave gravearbejder er man næsten hver gang stødt på gravsteder fra klostrets kirkegård.

Den katolske kirke i Vejle efter 1536

Da den danske konge Christian III i 1536 beslutter at kirken i hans rige(r) skal ordnes efter reformatoren Martin Luthers teologi, rinder den katolske kirkes æra i Danmark i første omgang ud. I modsætning til Sverige og England, hvor bispekollegierne går over til "den nye tro", sendes de danske katolske biskopper i fængsel, og Luthers ven Burgenhagen kommer til Danmark for at vie de nye lutherske "superintendenter", som de lutherske biskopper hed i starten. Dermed satte den lutherske kirke sig udenfor den apostolske succession. I Vejle forstummede således den gregorianske kirkesang - ja faktisk var den næsten forstummet i forvejen, idet klostret i Vejle var lille og ikke havde omfattet mange brødre i de sidste år af klostrets eksistens. Byens borgere fik lov til at plyndre klostret for mursten og andre anvendelige bygningsdele, idet dog én fløj af klostret indeholdende munkenes kapitelsal fik lov til at blive stående nu som byens rådhus. Byens borgere - som andre af kongens undersåtter - skynder sig at bekende sig til den nye lære, idet det er strafbart at være andet end evangelisk-luthersk efter reformationen.

Den katolske kirke efter 1849 - Præmonstratenserne

Med junigrundloven af 5. juni 1849 indføres der religionsfrihed i Danmark. Indtil 1849 havde der været en katolsk kirke i København (af hensyn til udenlandske katolske gesandtskaber) og én i Fredericia, der var erklæret "åben by", hvorfor der fandtes såvel en katolsk som en reformert kirke i byen samt en synagoge. Langsomt vender den katolske kirke herefter tilbage til Danmark. Til Vejle kom den 2. februar 1904, hvor de to belgiske præster Simon Eyckens og Josef Brems læste den første messe. Det foregik i et værelse over Løve Apoteket, idet apoteker Daugaard, der ikke selv var katolik, havde givet præsterne logi.

Sct. Norberts Kirke og den katolske bydel

Interiør fra kirken

Præsterne købte nu af apotekeren det stykke land, der afgrænses af Omløbsåen mod vest og syd, Blegbanken mod nord og Fjellegade mod øst. Området skulle blive kendt som "den katolske bydel" i Vejle. Skole og hospital fik man hurtigt bygget, og apotekerens tidligere hestestald lod sig indrette til kapel. I 1922 - midt under arbejdet med at bygge en egentlig kirke i Vejle, blev Josef Brems kaldet som "apostolisk vikar" eller biskop for den katolske kirke i Danmark. Han måtte således forlade Vejle, og hans yngre broder Adolf Brems måtte tage over som sognepræst. Kirken stod færdig i 1924 og kompletterer sammen med skolebygningen fra 1937 og Sct. Maria Hospitalet (1913) den "katolske bydel".

Ændringerne i den katolske messe som følge af 2. Vatikanerkoncil i 1964, satte sit præg på kirkens indre:

Det gamle højalter måtte vige pladsen for et fritstående alterbord, idet præsterne nu skulle forrette størstedelen af messen vendt mod menigheden. Samtidig fjernede man kommunionsbænkene (afskærmningen, der "hegnede" koret af fra selve kirkeskibet). Det oprindelige fritstående alterbord er i 90'erne blevet erstattet af et nyt, fremstillet af de oprindelige smukt udskårne kommunionsbænke. I 1974 fik kirken nye glasmosaikruder udfærdiget af kunstmaleren Nis Schmidt, der tilhører menigheden.

Farverige præmonstratensere

p. Stappers

Byen har altid set med venlige øjne på de socialt engagerede Mariasøstre og de livskloge, humoristiske og ganske ofte også kreative præster fra Averbode. Én af kirkens senere sognepræster Frans Vervoort opretholdt sideløbende en lille karriere som kunstmaler, en anden præst, Raymond Minnaert, har ved flere lejligheder demonstreret sin smukke sangstemme i gregoriansk sang - endda på CD - og i duet med rock-sangeren Lars Muhl!

Blandt kirkens mange farverige præster kan også nævnes Edward Stappers (1922 - 1999)

Stappers fik som ung præst besked på at tage til Danmark i 1948, og som sine ordensbrødre ankom han hertil uden at kende sproget. Efter sigende var hans hjemve så stærk, at han om aftenen stod og stirrede længselsfuldt efter de tog, som kørte sydpå. Så traf han en beslutning og fordanskede sig. Han fik venner mange steder i byen langt udover katolske kredse. Byens socialdemokratiske borgmester satte ham højt, og det samme gjorde en stor gruppe folkekirkepræster - også dem, der ikke stod den katolske kirke nær teologisk. I 1967 blev han kaldet som Abbed for klostret i Averbode, og han kunne vende hjem. Men nu var det med vemod, at han måtte forlade "sit" Vejle, så han betingede sig, dels at afgangsklasserne på Sct. Norberts Skole hvert år skulle komme til Averbode på ekskursion, så han kunne holde kontakten med Vejle på den måde, dels at han efter 20 år som abbed, når han havde nået en normal "pensionsalder" kunne vende "hjem" til Vejle igen. Det gjorde han, og han fik 12 gode år ved kirken og i Sct. Norberts Skoles bestyrelse, og han blev kendt af hvert eneste barn på skolen som "skolens morfar".

Willem Wuyts, Stappers' efterfølger som sognepræst, kunne nævnes. En karismatisk person, der med den livskloge humor, af samme støbning som også den nuværende sognepræst Jan Ophoff. De har især været væsentlige drivkræfter i den katolske kirkes åbning mod andre kristne trossamfund i byen. I godt 20 år var Willem Wuyts også redaktør af "Katolsk Orientering".

Sognepræster ved Sct. Norberts Kirke

• p. Josef Brems, o.præm. 1904 - 1922 (Derefter katolsk biskop til 1938)
• p. Adolf Brems, o.præm. 1922 - 1929
• p. Theo Op de Coul, o.præm. 1929 - 1936
• p. August Druyts, o.præm. 1936 - 1937
• p. Frans Vervoort, o.præm. 1937 - 1956
• p. Edward Stappers, o.præm. 1956 - 1967 (Derefter abbed i Averbode)
• p. Willem Wuyts, o.præm. 1967 - 1976
• p. Henri Kerkhofs, o.præm. 1976 - 1990
• p. Jan Ophoff, o.præm. 1990 -

Mariasøstrene

Fil:Soestre.jpg

Fra Mariasøstrenes afsked i 2006

Eykens og Brems fik fra 1905 hjælp af nogle Sct. Josef-søstre, der flyttede til byen for at drive katolsk skole, men præsternes ønske om også at påtage sig en hospitalsopgaver, havde de ikke kræfter til, så i stedet ankom i 1911 de første Mariasøstre til Vejle fra deres moderkloster i Berlaar i Belgien. De videreførte skolearbejdet, og som nabo til kirke og skole opførte de Sct. Maria Hospital, som stod klar i 1913. Fra 1927 drev søstrene også Mariasøstrenes Børnehave, først i "den katolske bydel" på Blegbanken og fra 1975 i nye lokaler på Vestre Engvej.

Sct. Maria Hospital fungerede som sådant frem til 1993 - de seneste år som fødselshospital, derefter var Mariasøstrene med til at drive Sct. Maria Hospice i bygningen.

Mariasøstrene har været aktive i såvel Nyborg som Svendborg, men har for flere år siden trukket sig tilbage fra disse byer. De var som det sidste sted i Danmark aktive i Vejle frem til marts 2006, hvor de sidste 6 søstre rejste tilbage til klostret i Berlaar. På billedet overfor ses yderst til venstre den sidste leder af kommunitetet i Vejle, Sr. Cecilie Maës.

Et privat selskab har overtaget Sct. Maria Hospitals bygninger, og Sct. Maria Hospice drives fortsat i bygningen.

Mariasøstrenes Børnehave

Mariasøstrenes Børnehave drives fortsat som katolsk - kristen menighedsbørnehave, og ejes af den selvejende institution Sct. Norberts Skole. Pr. 1. juli 2009 ændredes navnet til Sct. Norberts Børnehave. Mariasøstrenes Børnehaves hidtidige vuggestue overtoges ved samme lejlighed af Sct. Norberts Stiftelse og videreføres som stiftelsesejet institution under navnet Sct. Norberts Vuggestue.

Ledere af Mariasøstrenes Børnehave

• Sr. Guiberta 1927 - 1939
• Sr. Rudolfine 1939 - 1952
• Sr. Guiberta 1952 - 1967
• Sr. Angela 1967 - 1970
• Sr. Cecilie 1970 - 1981
• Sr. Angela 1981 - 1983
• Birhte Møller 1983 - 1985
• Vagn Thomsen 1985 - 1995
• Birthe Møller 1995 - 1996
• Eva Worsøe 1996 - 2009
• Klaus Kühne 2009 - (som afdelingsleder af Sct. Norberts Børnehave)